Tilladelse til dødsbo - overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond – støtte til almenvelgørende formål

Anmodning om tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 Reference Ansøgningen er modtaget den 20. august 2025 og det seneste udkast til vedtægt er modtaget den 2. december 2025. Ansøgning På vegne af boet efter A, ansøges hermed om tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, til at H1 Holding ApS, overdrager hele anpartskapitalen i datterselskabet H2 ApS, til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond A’s Fond uden udbyttebeskatning af dødsboet. Afgørelse Skattestyrelsen indstiller til Skatterådet, at der gives tilladelse til det ansøgte. Beskrivelse af de faktiske forhold Dødsboet efter A ejer hele anpartskapitalen i H1 Holding ApS, som ejer hele anpartskapitalen i datterselskabet H2 ApS. H1 Holding ApS er stiftet kontant den 12. september 2007. Selskabets væsentligste aktivitet er at drive handel, industri, investering og dermed beslægtet virksomhed, herunder at besidde aktier og anparter og at investere i fast ejendom. A gik bort ultimo 2023, hvorfor H1 Holding ApS i dag er ejet 100 pct. af boet efter A. H1 Holding ApS ejer 100 pct. af H2 ApS. H2 ApS’ væsentligste aktivitet var at drive handel, industri, investering og dermed beslægtet virksomhed indenfor produktion af elektricitet, men er efter frasalg alene et investeringsselskab, som ejer værdipapirer og likvider. Det var A’s ønske, at en del af H1 Holding ApS’ overskud fra afståelserne af de underliggende selskaber skal doneres til den påtænkte stiftede almennyttig fond "A’s almennyttige fond". Den almennyttige fond påtænkes stiftet af H1 Holding ApS, således at H1 Holding ApS stifter fonden og indskyder de efter lov om fonde og visse foreninger § 8 nødvendige midler. Fonden stiftes af H1 Holding ApS ved kontant indskud på 1.000.000 kr. Donationen fra H1 Holding ApS bliver bundet på grundkapitalen. Af udkast til vedtægter for den påtænkte fond A’s Fond fra den 2. december 2025 fremgår bl.a. følgende: " Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er A’s Fond. 1.2 Fonden er stiftet i henhold til testamentarisk bestemmelse i testamente oprettet af A. 1.3 Fondens hjemsted er Y Kommune. 2 Fondens formål 2.1 Fondens formål er at yde støtte til spastikere og spastikeres familie, herunder yde støtte til spastikere og spastikeres familier til at de kan tage på ferier sammen at yde generel økonomisk støtte til spastikere i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet, at yde støtte til personer med muskelsvind og personer med muskelsvinds familie, herunder yde støtte til at de kan tage på ferie sammen, at yde generel økonomisk støtte til personer med muskelsvind i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet, at yde støtte til personer med sclerose og personer med scleroses familie, herunder yde støtte til at de kan tage på ferie sammen, at yde generel økonomisk støtte til personer med sclerose i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet at yde støtte til projekter/personer, der er foreneligt med ovenstående. Uddeling gives kun til værdigt trængende spastikere, personer med muskelsvind, personer med sclerose og deres familier, og kun til dækning af meromkostninger, som ikke dækkes eller burde dækkes af det offentlige. 2.2 Støtten skal efter bestyrelsens skøn ydes i form af legater til ansøgeren. 2.3 Slægtninge til A har ingen fortrinsret frem for andre til at modtage støtte fra fonden. 2.4 Ingen skal ved domstolene kunne rejse krav på hjælp fra fonden, idet bestyrelsen alene afgør hvem der skal komme i betragtning ved uddeling af fondens midler. 3 Fondens grundkapital, aktiver og egenkapital ved oprettelse 3.1 Fondens grundkapital består af den formue, som fonden ved arv eller gave erhverver fra boet efter A. Som en del heraf arver fonden kapitalandelene i H2 ApS, tilgodehavende opgjort pr. 31.12.2024 til kr. [xx] i H2 ApS og et gældsbrev på kr. 850.000 udstedt af A som långiver til B som låntager. I forlængelse af punk 2 har fonden også til formål at have sine midler anbragt i form af gældsbrevet. 3.2 Ved fondens stiftelse udgør fondens grundkapital, aktiver og egenkapital kr. [xx]. 3.3 Fondens grundkapital kan forøges med midler, som fonden måtte modtage ved arv eller gave fra andre eller som bestyrelsen beslutter kan henlægges til kapitalen af det årlige overskud. Overskud som ikke henlægges anvendes til opfyldelse af fondens formål. 4 Fondens bestyrelse 4. Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden, og består af seks personer: 1. En bestallingshavende advokat fra advokatfirmaet R1 2. En revisor fra R2 3. DB 4. NL 5. CB 6. MG 4.1 Bestyrelsen vælger en formand blandt medlemmerne. Fonden tegnes af formanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen. 4.2 Såfremt et medlem af bestyrelsen ønsker at udtræde, indsættes i dennes sted en anden person fra samme firma eller organisation. 4.3 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden samt honorar for udførelse af bestyrelsesarbejdet. 4.4 Det er bestyrelsens opgave mindst én gang om året at afholde bestyrelsesmøde, hvor der blandt andet skal træffes beslutning vedr. uddeling af legat(er). 4.5 Det er bestyrelsesformanden som sørger for, at der bliver indkaldt til bestyrelsesmøde. 4.6 Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden. Over forhandlingerne skal føres en protokol, som indeholder et referat af bestyrelsens beslutninger. 4.7 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 2/3 af medlemmerne er til stede, eller hvis medlemmerne er repræsenteret ved en person med fuldmagt til at træffe afgørelse på bestyrelsesmedlemmets vegne. 4.8 Såfremt der ikke kan opnås enighed i bestyrelsen, træffes der beslutning ved simpelt flertal. 4.9 Bestyrelsen er berettiget til under hensyntagen til nærværende vedtægter at foretage enhver disposition vedrørende fondens drift og formue. 5 Administrator og revisor 5.1 Fondens bestyrelse træffer beslutning om den daglige administration af fonden. Hvis ikke bestyrelsen er enige herom foretages administrationen af Advokatfirmaet R1 indtil enighed om valg af anden administrationsordning opnås. 5.2 Fondens revisor er gerne den revisor fra R2, der kender A’s regnskaber. 6 Fondens midler 6.1 Fondens midler skal placeres med henblik på at skaffe størst muligt afkast, men investeres med lav risiko. […] 8 Ændring eller opløsning 8.1 Ændringer i nærværende fundats eller opløsning af fonden kan alene ske ved fuldstændig enighed i bestyrelsen, og såfremt det i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen. 8.2 Ved opløsning af fonden skal de resterende aktiver videreføres i en fond, som har samme eller lign. formål som nærværende fond. 8.3 Fonden opløses 20 år efter, at A er afgået ved døden. Fondens restformue udloddes i overensstemmelse med fondens formål. Den 11. december 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver: Af pkt. 3 i udkastet til vedtægt for fonden fremgår følgende: "3 Fondens grundkapital, aktiver og egenkapital ved oprettelse 3.1 Fondens grundkapital består af den formue, som fonden ved arv eller gave erhverver fra boet efter A. Som en del heraf arver fonden kapitalandelene i H2 ApS, tilgodehavende opgjort pr. 31.12.2024 til kr. [xx] i H2 ApS og et gældsbrev på kr. 850.000 udstedt af A som långiver til B som låntager. I forlængelse af punk 2 har fonden også til formål at have sine midler anbragt i form af gældsbrevet." Vi synes, at det er lidt problematisk, at den påtænkte fond skal have overdraget fordringen på A’s far B, så det vil gøre sagen uproblematisk, hvis det ikke skal ske. Den 15. januar 2026 oplyste rådgiver følgende: Det omhandlede udlån fra sønnen A til far B på 850.000 kr. er foretaget mens A var i live. Aftalen mellem A og B var, at lånet skulle indfries af boet efter B, når han er gået bort. Udlånet er således ikke et udlån, som påtænkes udlånt fra Fonden til far B. I A’s testamente har han bestemt, at blandt andet anparterne i H2 ApS og det foretagne udlån skal tilfalde Fonden ved udlæg fra boet. Det er således ikke et forhold, som vedrører far B - han er fortsat debitor i forholdet, og skylder dermed fortsat beløbet. Efter udlægget skylder far B beløbet til Fonden i stedet for til A. Transaktionen er således blot afledt af A’s sidste ønsker udtrykt i testamentet - det er således ikke et udfald af godhed mod "stifter-familien" fra Fondens side. Forholdet har været årsag til drøftelser internt mellem advokat VA og bobestyrer i boet efter A. Afledt af disse drøftelser har forholdet været telefonisk drøftet med Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) for nærmere at høre om deres holdning. Fondsmyndigheden anmodede om, at forholdet blev indføjet i vedtægterne (Fundatsen) for Fonden - sådan at det tydeligt fremgik, at det ikke er Fonden, der har foretaget eller vil foretage et udlån til stifterens far (familieudlån). Det vil sikre, mente Fondsmyndigheden, at forholdet ikke ville forhindre Fondens etablering, og det ikke ville forhindre, at stifterens (nu boet efter A) stiftergave var endeligt udskilt fra stifterens formue. Videre skal det oplyses, at far B’s formue tidligere er blevet generationsskiftet til sønnen A - naturligvis uvidende om, at A desværre ville gå bort først. Men det generationsskifte har medført, at B ingen midler har til at indfri det omhandlede beløb - alle B’s midler er bundet i friværdien i den ejerbolig, som far B fortsat bebor. B forventer at blive boende i ejerboligen resten af sit liv. Ejerboligen vil blive solgt, senest af boet efter B. Boet overtager naturligvis forpligtelsen til at indfri det omhandlede beløb. Og indfrielse vil ske med midler fra friværdien, når B eller boet efter B, senere sælger ejerboligen. Vi håber med denne supplerende redegørelse på forståelse for, at Fonden også kan modtage tilgodehavendet på B, når nu dette er bestemt i A’s testamente, og når Fondsmyndighederne har godkendt formuleringen af vedtægterne (Fundatsen). Ansøgers opfattelse og begrundelse Det er vores opfattelse, at fondens formål kan anses udelukkende at være almennyttigt/almenvelgørende. Afgrænsningen af begreberne "almennyttig" og "almenvelgørende" sker efter vores opfattelse bedst med udgangspunkt i cirkulære til selskabsskatteloven (1988-11-07 nr. 136) punkt 55. Heri anføres blandt andet: "For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode. For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne." I betænkning om fonde afgivet af det af Justitsministeriet i 1978 nedsatte udvalg fremgår følgende vedrørende praksis omkring ligningslovens § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": “Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening m.v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område." Det er vores opfattelse, at formålet i udkastet til fundatsen på denne baggrund kan siges udelukkende at være almennyttige/almenvelgørende. Fonden vil efter sit formål netop bidrage til forøget livskvalitet for personer med handicap, herunder spastikere, selerose eller muskelsvind gennem legater og tilskud til ferier og " dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet ", som det fremgår af vedtægtens § 2 " Fondens formål ." Støtte fra Fonden vil derved komme en bredere (og skiftende) kreds af personer til gavn i hele Danmark, hvorfor der er tale om en videre kreds af personer. Hertil kan henvises til SKM2010.329.SR , hvor en uddeling til et sogn med ikke over 2.000 indbyggere blev anset som almennyttig, samt bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land af 6. august 2008, hvor det fremgår, at godkendelse efter ligningslovens § 8A forudsætter, at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsgrundlag på under 40.000. Det er sammenfattende vores opfattelse, at der bør gives tilladelse. Betingelserne for at kunne opnå tilladelse I henhold til ligningslovens §16 A, stk. 2, nr. 5, skal værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse. I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 5, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Begrundelse Ansøgerens bo anmoder om tilladelse til, at der ikke sker udbyttebeskatning af Ansøgerens bo, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, hvis H1 Holdings ApS gaveoverdrager hele anpartskapitalen i datterselskabet H2 ApS til den påtænkte nystiftede fond, A’s Fond, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Af LFF 2020-10-07 nr. 29 af 7. oktober 2020 (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) fremgik bl.a. følgende: "2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret 2.1.1. Aktieavancebeskatningsloven En persons indskud (gaveoverdragelse) af aktier til en erhvervsdrivende fond behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31 . Dette indebærer, at overdrageren skal opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen for aktierne, hvor afståelsessummen skal fastsættes til aktiernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet. En eventuel avance medregnes som hovedregel ved opgørelsen af aktieindkomsten, der efter reglerne i personskatteloven beskattes med 42 pct. ved aktieindkomst over en bundgrænse på 55.300 kr. (2020-niveau). Aktieindkomst op til denne grænse beskattes med 27 pct. Sker aktieoverdragelsen til fonden ved arv eller anden overdragelse fra dødsboet efter den tidligere ejer, skal der i et skattepligtigt dødsbo medregnes gevinst eller tab ved overdragelsen af aktierne, hvor avance medregnes til boets aktieindkomst, der ligeledes beskattes hos boet som aktieindkomst med samme satser som for personer. Dødsboer, hvori der indgår en erhvervsvirksomhed, vil som oftest være skattepligtige, idet dødsboer efter reglerne i dødsboskatteloven er skattepligtige, når enten boets aktiver eller nettoformue overstiger 2.966.200 kr. (2020-niveau)." I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, skal værdien af en gave ved overdragelse af aktier i et selskab beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens ideelle interesse. I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal en vederlagsfri overdragelse af gaver, der som udgangspunkt skal beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens §16 A, stk. 2, nr. 5, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne påtænkes overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål Den nuværende formulering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5 og stk. 4, nr. 4, er vedtaget den 8. december 2020 ved lov nr. 1836. Det fremgår af forarbejderne, jf. L 29 fremsat 7. oktober 2020 (folketingsåret 2020/2021), at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse, skal foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de tidligere gældende regler ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond. For at der i disse situationer ikke skete udlodningsbeskatning af aktionæren, var det en betingelse, at aktierne blev givet til en fond, der var almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der blev tilgodeset, var aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse. Fonden skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der kan opnås en godkendelse fra Skatterådet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1, C.D.9.9.1.3 om uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, at: "For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. (…) For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang. (…) Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige." I SKM2010.329.SR , som rådgiver henviser til, bekræftede Skatterådet, at Foreningen i forbindelse med opløsning, kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger, jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 2. Det forhold, at der var tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000, udelukkede ikke, at udlodningen kunne anses for almennyttig. Der blev herved henset til, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier og at det måtte anses for at være en uvis kreds, der ville kunne komme i betragtning. Vurdering af nærværende sag Ved vurderingen lægges udkastet til fondsvedtægt som er modtaget den 2. december 2025 til grund. Fondens formål "2 Fondens formål 2.1 Fondens formål er at yde støtte til spastikere og spastikeres familie, herunder yde støtte til spastikere og spastikeres familier til at de kan tage på ferier sammen at yde generel økonomisk støtte til spastikere i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet, at yde støtte til personer med muskelsvind og personer med muskelsvinds familie, herunder yde støtte til at de kan tage på ferie sammen, at yde generel økonomisk støtte til personer med muskelsvind i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet, at yde støtte til personer med sclerose og personer med scleroses familie, herunder yde støtte til at de kan tage på ferie sammen, at yde generel økonomisk støtte til personer med sclerose i hele landet til dækning af udgifter, som de ikke kan få dækket offentligt, samt til generelt at forbedre deres livskvalitet at yde støtte til projekter/personer, der er foreneligt med ovenstående. Uddeling gives kun til værdigt trængende spastikere, personer med muskelsvind, personer med sclerose og deres familier, og kun til dækning af meromkostninger, som ikke dækkes eller burde dækkes af det offentlige. 2.2 Støtten skal efter bestyrelsens skøn ydes i form af legater til ansøgeren. 2.3 Slægtninge til A har ingen fortrinsret frem for andre til at modtage støtte fra fonden. 2.4 Ingen skal ved domstolene kunne rejse krav på hjælp fra fonden, idet bestyrelsen alene afgør hvem der skal komme i betragtning ved uddeling af fondens midler." Som Skattestyrelsen forstår det sidste punktum under pkt. 2.1. i vedtægten, hvorefter uddelinger kun gives til værdigt trængende spastikere, personer med muskelsvind, personer med sclerose og deres familier, så er det en forudsætning for at enkeltpersoner kan få uddelinger fra den påtænkte fond, at de pågældende personer er i økonomisk trang, og dermed kan fondens formål anses for almenvelgørende. Under den forudsætning er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fond vil støtte almenvelgørende formål . Uafhængig bestyrelse Det fremgår af udkastet til vedtægt pkt. 4, hvem der skal være medlem af bestyrelsen. Som Skattestyrelsen forstår det, er der ingen af medlemmerne, som er i familie med den afdøde A. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der vil være en selvstændig bestyrelse i den påtænkte fond. Midler til Fondens stifter og opløsning Af pkt. 2.3 i udkastet til vedtægt fremgår, at slægtninge til A ingen fortrinsret har frem for andre til at modtage støtte fra fonden. Efter Skattestyrelsens opfattelse tilgodeser fondsvedtægten ikke A’s slægtninge, da A’s slægtninge alene kan modtage legater fra den påtænkte fond på samme vilkår som andre, hvilket bl.a. forudsætter, at de skal være i økonomisk trang. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte fond ikke tilgodeser A’s slægtninge. Fonden skal opløse efter en på forhånd fastsat årrække Af pkt. 8.3 fremgår, at fonden skal opløses 20 år efter, at A er afgået ved døden. Fondens aktiver skal efter pkt. 8.2 ved opløsning videreføres i en fond, som har samme eller lign. formål som nærværende fond. Da A afgik ved døden den 29. december 2023, skal den påtænkte fond således ophøre mindre end 18 år efter, at den bliver stiftet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det at fonden skal opløses mindre end 18 år efter at den er stiftet, ikke er til hinder for en tilladelse, henset til at fondens aktiver ved opløsning skal videreføres i en anden fond, som har samme eller lignende formål. Fonden får overdraget en fordring på afdødes far En fordring på A’s far skal også overdrages til den påtænkte fond. Den påtænkte fond påtænkes efter ønske fra A at overtage en fordring på hans far, som opstod fordi A personligt havde foretaget et udlån til sin far. Det er oplyst, at faren, fordi han tidligere havde lavet et generationsskifte til sin søn A, ikke har midler til at indfri gælden, og først kan indfri gælden, når hans bolig bliver solgt, og at det er hans ønske at blive i boligen til sin død. Det er samtidigt oplyst, at fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) har anmodet om, at forholdet bliver indføjet i vedtægterne for fonden - sådan at det tydeligt fremgår, at det ikke er fonden, der har foretaget eller vil foretage et udlån til A’s far (familieudlån). Det mente fondsmyndigheden vil sikre, at forholdet ikke vil forhindre fondens etablering, og det ikke vil forhindre, at stifterens (nu boet efter A) stiftergave er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man som udgangspunkt ikke kan lade en fordring på et familiemedlem indgå i en fonds formue, og samtidigt opnå en tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk,4, nr. 4. I den konkrete sag er der dog tale om, at debitor egentlig gerne vil indfri gælden, for at så meget som muligt af sønnens efterladte formue kan overdrages til den påtænkte fond, som ønsket af sønnen, men at debitor, som følge af at han tidligere har generationsskiftet til sin nu afdøde søn, ikke har penge til at indfri gælden, medmindre han sælger sit hus. Det forudsættes, at farens dødsbo, såfremt gælden ikke er indfriet før faren dør, skal betale gælden til fonden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det at fonden skal overtage en fordring på den tidligere hovedaktionærs far, under de særlige omstændigheder i den konkrete sag, undtagelsesvist ikke er til hinder for en tilladelse. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, efter en samlet konkret vurdering, at den ønskede tilladelse gives. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.