Jordomrejse på skib registreret i Tyskland

Spørgsmål Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru lettede anker og sejlede ud fra dansk havn? Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 1 bekræftende, kan Skatterådet da også bekræfte, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2 af indkomst fra det arbejde, han udfører under sin jordomrejse? Svar Ja, se dog begrundelse Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger og hans hustru besluttede sig i 2022 for at sælge deres ejendom og indfri deres drøm om at tage på en jordomrejse i egen sejlbåd. Derfor blev deres ejerbolig i Danmark sat til salg. Det lykkedes at sælge ejendommen i november 2022 med overtagelse i november 2023, hvorefter familien fraflyttede ejendommen. Efter salget har hverken Spørger eller hans hustru ejet eller lejet helårsbolig i Danmark. Efter salget af ejendommen blev forberedelserne på jordomrejsen sat i gang. Spørger og hans hustru købte en sejlbåd til jordomrejsen. Sejlbåden blev erhvervet i Danmark, men den havde ikke været registreret i en årrække, da den havde været anvendt som fritidsbåd, hvilket ikke kræver en formel indregistrering. Der er tale om et fritidsfartøj på under 20 ton (bruttotonnage 19,4 BT). Spørger og hans hustru ønskede at tegne forsikringer, der skulle dække dem under jordomrejsen. Der var et øget behov for sundhedsforsikring, fordi familien ikke er omfattet af dansk sygesikring under jordomrejsen. Spørger og hans hustru har derfor tegnet en privat sundhedsforsikring gennem et forsikringsselskab i Danmark. I forhold til bådens ansvars- og kaskoforsikring, viste det sig ved henvendelser til forskellige forsikringsselskaber, at Spørger og hans hustru ikke kunne opnå en tilstrækkelig forsikringsdækning i de områder, som de ønskede at sejle til, hvis båden var uden indregistrering eller blev indregistreret i Danmark. De kunne til gengæld opnå dækkende forsikring gennem det tyske forsikringsselskab, H1 GmbH, hvilket imidlertid betingede, at båden blev indregistreret i Tyskland og sejlede under tysk flag. Dette er årsagen til, at båden er indregistreret i Tyskland, og sejler under tysk flag under jordomrejsen. I forbindelse med tegningen af forsikringen har H1 GmbH opnået en ejerandel i båden svarende til 3 % af bådens værdi. Det kan for det bindende svar lægges til grund, at båden ikke i øvrigt har haft nogen tilknytning til Tyskland. Det kan for det bindende svar også lægges til grund, at de tyske skattemyndigheder overfor Spørger har bekræftet, at han efter de tyske skatteregler ikke er skattepligtig til Tyskland under jordomrejsen, selvom båden er indregistreret i Tyskland. Båden er af H1 GmbH blevet indregistreret i registeret IBS, Bootsregister fur Internationaler Bootsschein, med gyldighed fra den 12. juni 2025. Båden er ikke registreret i Danish Ocean Cruising Association (forkortet DOCA), eller andre danske fritidsregistre i Danmark. Båden har været i DOCA men blev afmeldt den 25. maj 2025 i forbindelse med indregistrering i Tyskland, da det af H1 GmbH blev gjort klart, at båden ikke måtte være i andre registre end det tyske. Fra november 2023 til udgangen af maj 2025 boede Spørger og hans hustru på båden, hvor den lå til kaj ved x-sejlklub i Danmark. Sejlklubbens adresse har derfor været anvendt som folkeregisteradresse i perioden. I perioden er båden blevet renoveret og klargjort til jordomrejsen. Spørger og hans hustru har siden udrejse fra Danmark den 31. maj 2025, hvor de lagde fra kaj ved x-sejlklub, levet som "digitale nomader" ombord på deres sejlbåd. Alle ejendele i Danmark er solgt, og der foreligger ingen tilknytning til nogen dansk adresse. Efter udrejsen har Spørger og hans hustru opholdt sig i Tyskland, Holland, Frankrig, Kanaløerne, internationalt farvand, Portugal og senest på Kanarieøerne, hvor de forberedte en sejlads over Atlanten med forventet ankomst til Trinidad og Tobago inden jul. Opholdssteder siden 31. maj 2025: 1. juni - 12. juni 2025: Tyskland 12. juni 2025: Holland 13. juni - 25. juni 2025: Frankrig 25. juni - 30. juni 2025: Kanaløerne (UK) 30. juni - 24. juli 2025: Frankrig 25. juli 2025: Internationalt farvand (Biscayabugten) 25. juli - 20. august 2025: Spanien 20. august - 14. oktober 2025: Portugal Fra 14. oktober 2025: Kanarieøerne (Spanien) December 2025: Tobago (Trinidad og Tobago) Oprindeligt var det hensigten, at Spørger under jordomrejsen skulle forsætte med at arbejde i sit hidtidige ansættelsesforhold - men det viste sig, at arbejdsgiverens forhold ikke gjorde dette muligt. Derfor ophørte ansættelsesforholdet forud for jordomrejsen. I foråret 2025 opstod muligheden for, at Spørger under sin jordomrejse kunne udføre nogle konkrete og afgrænsede IT-opgaver, når forholdene for jordomrejsen tillader det. Blandt andet for virksomheden G1 A/S. Spørger valgte derfor at stifte en enkeltmandsvirksomhed med dansk cvr-nummer den 1. marts 2025. Medio maj 2025 (inden udrejse) blev der underskrevet en konsulentaftale mellem Spørgers enkeltmandsvirksomhed og G1 A/S. Aftalen giver Spørger mulighed for også at påtage sig opgaver fra andre hvervgivere, i det omfang det ikke hindrer udførelsen af opgaver, som Spørger påtager sig fra G1 A/S. Henset til det forventede tidsforbrug for at udføre opgaverne korrekt samt den begrænsede internetadgang under jordomrejsen, må det dog lægges til grund, at han ikke vil betjene andre kunder i denne periode. Det forventes derfor, at der reelt kun vil være én hvervgiver under jordomrejsen. Opgaver udføres og afrapporteres elektronisk. Spørger benytter sig af det interne timeregistreringssystem hos G1 A/S, når han skal registrere og dokumentere sit timeforbrug på konkrete opgaver for G1 A/S. Dette er et krav fra selskabet, så de kan holde styr på Spørgers timeregistrering for hans udviklingsarbejde. Spørger udfører konkret afgrænsede opgaver, for hvilke han løbende fakturerer for den faktiske anvendte tid til løsning af opgaverne. Spørger bærer selv den økonomiske risiko, idet indtægter afhænger af fakturering til kunder, og der er ingen faste indtægter fra danskbaserede aktiviteter. Spørger tilrettelægger selv arbejdstid og arbejdssted (fra båden i udlandet) og kan selv vælge, hvilke opgaver han påtager sig at udføre (og hvornår). Der er ikke beskrevet nogen instruktionsbeføjelse fra G1 A/S. Arbejdet udføres digitalt med egne arbejdsredskaber og fra egen båd. Kontrakten, som Spørger har indgået med G1 A/S, er en typisk ekstern konsulentkontrakt. Selskabet benytter sig af flere eksterne selvstændige konsulenter, da de interne medarbejdere ikke kan varetage alle arbejdsopgaver. Siden 31. maj 2025 har Spørger/Spørgers enkeltmandsvirksomhed arbejdet på et større projekt gennem G1 A/S for G2 A/S på et projekt baseret i England. Alt arbejde udføres digitalt via Teams, e-mail og cloudbaserede værktøjer, og Spørger deltager i virtuelle møder, udarbejder dokumenter og kommunikerer med teamet i England. Der foreligger ingen fysisk tilknytning til Danmark, idet alt arbejde udføres fra båden i udlandet, og den primære kunde er G2 A/S, hvor alle projekter relaterer sig til virksomhedens udvikling og drift. Arbejdet for G1 A/S er tidsbegrænset. Der er således ikke tale om en ubegrænset arbejdsbyrde, der pålægges Spørger. Kontrakten er tidsbegrænset og vedrører et konkret projekt, som skal udarbejdes og varetages, indtil G1 A/S’ egne medarbejdere efterfølgende overtager den løbende drift. Spørger hverken har eller har haft ejerskab over G1 A/S og/eller G2 A/S. Spørger har ingen indtægter fra danskbaserede aktiviteter, herunder lejeindtægter eller arbejde udført i Danmark. Spørger er dansk statsborger. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1 Jf. kildeskattelovens § 1 opstår der fuld skattepligt til Danmark, hvis en person: Har bopæl i Danmark Opholder sig her i længere tid Gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted i Danmark, eller Er udsendt af danske offentlige myndigheder Spørger har ikke længere bopæl i Danmark og har siden 31. maj 2025 ikke opholdt sig i Danmark. Det kan til det bindende svar lægges til grund, at Spørger ikke har opmagasineret noget indbo i Danmark, og at Spørger under jordomrejsen ikke vil tage ophold i Danmark. Da Spørger heller ikke er udsendt af danske offentlige myndigheder, kan han efter vores opfattelse alene blive fuldt skattepligtig til Danmark efter bestemmelsen om varigt ophold ombord på skibe med hjemsted i Danmark . Til fortolkningen af hvornår der er tale om "skib med hjemsted i Danmark", henviser vi til SKM2023.57.SR og SKM2007.901.LSR : I SKM2023.57.SR var der tale om et fritidsfartøj, hvor ejeren (spørgeren) var dansk statsborger, og hvor der ikke forelå oplysninger om at ejeren havde registreret skibet i et udenlandsk register. På den baggrund anså Søfartsstyrelsen fartøjet for at være dansk og have hjemsted her i landet. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens opfattelse, at skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), har hjemsted her i landet, og at det ikke heraf kunne sluttes modsætningsvis, at skibe, der ikke er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), ikke har hjemsted her i landet. Da spørger var dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholdt sig ombord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, blev spørgeren anset for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. I SKM2007.901.LSR var skibet, som rejsen foregår på, et fritidsfartøj, der var registreret hos Danish Cruising Association. Skibet sejlede under dansk flag. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren efter ordlyden af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, var direkte omfattet af bestemmelsen, idet han varigt opholdt sig ombord på et skib, der havde hjemsted i Danmark. Der blev endvidere lagt vægt på, at det var klagerens hensigt at vende tilbage til Danmark efter jordomsejlingen, og at familiens indbo blev opbevaret hos venner og familie i Danmark i rejseperioden, hvorfor klagerens tilknytning til Danmark blev anset for bevaret. For Spørger er forholdene forskellige fra ovenstående afgørelser på følgende punkter: Spørgers skib er indregistreret i Tyskland og sejler under tysk flag. Registreringen er på ingen måder båret af skattemæssige hensyn, men derimod af hensyn til bedst mulig forsikringsdækning under jordomrejsen. Spørger og hans hustru har afhændet alt deres indbo inden udrejse og ejer pt. kun det indbo, som er ombord på deres skib. Spørger kan derfor ikke anses for at have bevaret nogle personlige eller økonomiske interesser i Danmark, udover registreringen af virksomheden med et dansk CVR-nummer. Vi mener, at netop disse forhold medfører, at der ikke er nogen holdepunkter til at fastholde en fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1. På baggrund af ovenstående er det således vores vurdering, at Spørger ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. Spørgsmål 2 Det er vores opfattelse, at Spørger efter sin udrejse fra Danmark og ophold på sin båd i udlandet ej heller kan anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomster, han må erhverve under jordomsejlingen. Efter kildeskattelovens § 2 påhviler begrænset skattepligt personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter § 1, men som har visse indkomsttyper med tilknytning til Danmark. Bestemmelsen omfatter blandt andet indkomst fra arbejde udført i Danmark, indkomst fra fast ejendom eller et fast driftssted beliggende her i landet samt visse indtægter, der har en direkte forbindelse til Danmark. Det er vores opfattelse, at uanset om Spørger bliver vurderet som værende lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, vil der ikke være grundlag for at statuere begrænset skattepligt af erhvervede indtægter, da arbejdet ikke udføres i Danmark og der, på trods af at der er oprettet CVR-nummer til personlig virksomhed, ikke erhverves indkomst fra et fast driftssted i Danmark. På baggrund af ovenstående er det således vores vurdering, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, idet han hverken har indkomst fra arbejde udført i Danmark eller andre indkomsttyper omfattet af bestemmelsen. Det bemærkes derudover, at ud fra vedlagte aftale mellem G1 A/S og Spørgers enkeltmandsvirksomhed er det vores opfattelse, at Spørger skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til arbejde, som han må udføre for G1 A/S under jordomrejsen. Der er i aftalen forhold, som kan tale for, at der er tale om et ansættelses-/lønmodtagerforhold i skattemæssig henseende, men også flere forhold, som taler for, at Spørger i forhold til aftalen er selvstændig erhvervsdrivende. Forhold, der kan tale for lønmodtagerstatus: Spørger benytter sig af det interne timeregistreringssystem hos G1 A/S, når han skal registrere og dokumentere sit timeforbrug på konkrete opgaver for G1 A/S. Dette er dog et krav fra selskabet, da de ellers ikke kan holde styr på Spørgers timeregistrering for hans udviklingsarbejde. Siden 31. maj 2025 har Spørger udelukkende arbejdet på et projekt på én af kunderne hos G1 A/S. Denne kunde er G2 A/S. Arbejde på et enkelt projekt i en længerevarende periode kan efter praksis indikere, at der kan være tale om et ansættelsesforhold mellem konsulenten og virksomheden. Spørger har efter aftalen mulighed for at påtage sig opgaver i forhold til andre kunder. Henset til det forventede tidsforbrug for at udføre opgaverne korrekt samt den begrænsede internetadgang under jordomrejsen må det dog lægges til grund, at han ikke vil betjene andre kunder i denne periode. Det forventes derfor, at der reelt kun vil være én hvervgiver under jordomrejsen. Forhold, der taler for, at Spørger i stedet er honorarmodtager eller (ikke)erhvervsdrivende: Spørger udfører konkret afgrænsede opgaver, for hvilke han løbende fakturer for den faktiske anvendte tid til løsning af opgaverne. Spørger bærer selv den økonomiske risiko, idet indtægter afhænger af fakturering til kunder, og der er ingen faste indtægter fra danskbaserede aktiviteter. Spørger tilrettelægger selv arbejdstid og arbejdssted (fra båden i udlandet) og kan selv vælge, hvilke opgaver han påtager sig at udføre (og hvornår). Der er ikke beskrevet nogen instruktionsbeføjelse fra kunden/ G1 A/S. Arbejdet udføres digitalt med egne arbejdsredskaber og fra egen båd. Kontrakten, som Spørger har indgået med G1 A/S, er en typisk ekstern konsulentkontrakt. Selskabet benytter sig af flere eksterne selvstændige konsulenter, da de interne medarbejdere ikke kan varetage alle arbejdsopgaver. Arbejdet for G1 A/S er tidsbegrænset. Der er således ikke tale om en ubegrænset arbejdsbyrde, der pålægges Spørger. Kontrakten er tidsbegrænset og vedrører et konkret projekt, som skal udarbejdes og varetages, indtil G1 A/S’ egne medarbejdere efterfølgende overtager den løbende drift. Efter vores opfattelse peger ovenstående forhold samlet set mest i retning af, at Spørger i skattemæssig henseende ikke skal anses for at være lønmodtager ved arbejde udført for G1 A/S. Vi mener, at det er mere nærliggende, at Spørger klassificeres som enten "honorarmodtager" eller erhvervsdrivende/"ikke-erhvervsdrivende". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru lettede anker og sejlede ud fra dansk havn. Begrundelse Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. Ophør af fuld skattepligt efter denne regel afhænger derfor af, om bopælen her i landet er bevaret. I praksis er det i forhold til statuering af bopæl i henhold til kildeskatteloven afgørende, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3 . Det gælder også i de tilfælde, hvor en person efter fraflytningen fra Danmark ikke bliver fuldt skattepligtig til et andet land, jf. fx SKM2021.217.SR . SKM2021.217.SR angik en spørger, der efter fraflytningen levede et såkaldt "nomadeliv" og ikke tog permanent ophold i noget andet land. I stedet boede spørger på hoteller, i autocampere eller lignende med ønsket om at være fri til at rejse rundt for at opleve. Skatterådet bekræftede, at spørgerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med afståelse af ejerboligen i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerede sig i et andet land. Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. Det bemærkes i denne sammenhæng, at bopæl efter omstændighederne også kan statueres i forbindelse med eksempelvis værelse hos forældre, sommerhus osv., jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1 . Se eksempelvis også UfR 1987, 888 HR. UfR 1987, 888 HR angik en skatteyder, som levede en omflakkende tilværelse med mange rejser. Det blev lagt til grund, at han en væsentlig del af tiden opholdt sig her i landet. Under disse ophold overnattede han som regel i broderens sommerhus. Herefter ansås han for at have bevaret en sådan tilknytning her til landet, som efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medfører skattepligt her i landet. Erhverv eller ansættelse i Danmark kan ikke i sig selv begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, se fx SKM2025.7.SR , SKM2017.691.SR og SKM2013.545.SR . SKM2025.7.SR angik en spørger, der planlagde at flytte fra Danmark til De Forenede Arabiske Emirater og han ville i den forbindelse opsige sit lejemål i Danmark. Spørger var ansat i en dansk virksomhed og ville efter udrejsen beholde sit nuværende arbejde. Spørger ville opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater på et tidsbegrænset "digital nomad" visum. Der blev spurgt, om spørgerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med spørgerens udrejse til de Forenede Arabiske Emirater. Det kunne Skatterådet bekræfte, idet spørgeren opgav sin bopæl her i landet. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at spørgeren ikke havde boligmulighed i Danmark ved en eventuel partner/samlever i Danmark, ved familie i Danmark eller lignende. SKM2017.691.SR angik en advokat, der fraflyttede Danmark, og efter fraflytningen ikke længere havde rådighed over bolig i Danmark. Hermed ophørte advokatens skattepligt til Danmark. Det var uden betydning, at advokatvirksomheden endnu ikke var fuldt afviklet ved fraflytningen. SKM2013.545.SR angik en skatteyder hvis fulde skattepligt ophørte, selvom han efter fraflytningen til Sverige ville drive erhverv i Danmark. Skatteyderen ville opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark og rådede ikke længere over bolig i Danmark. Det er oplyst, at Spørger og hans hustru solgte deres bolig i Danmark i november 2022 og at de fraflyttede ejendommen i november 2023, hvor de nye ejere overtog boligen. Spørger og hans hustru købte herefter en sejlbåd til deres jordomrejse. Fra november 2023 boede Spørger og hans hustru på båden, der lå til kaj ved x- sejlklub. Spørger og hans hustru har siden udrejse fra Danmark den 31. maj 2025 levet som "digitale nomader" ombord på deres sejlbåd. Alle ejendele i Danmark er solgt, og det er oplyst, at der heller ikke foreligger tilknytning til nogen anden dansk adresse. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at Spørger heller ikke har boligmulighed i Danmark ved familie i Danmark eller lignende. Da Spørger efter det oplyste opgiver sin bopæl her i landet, finder Skattestyrelsen, at Spørger ikke længere kan anses for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. At Spørger efter udrejse fra Danmark fortsat ejer en enkeltmandsvirksomhed, der er registreret i Danmark, ændrer ikke herpå. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, foreligger der derudover fuld skattepligt for personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Det er oplyst, at Spørger og hans hustru siden udrejsen fra Danmark den 31. maj 2025 har opholdt sig i Tyskland, Holland, Frankrig, Kanaløerne, internationalt farvand, Spanien, Portugal, Kanarieøerne og Trinidad og Tobago. Da Spørger siden udrejsen den 31. maj 2025 udelukkende har opholdt sig i udlandet, finder Skattestyrelsen, at Spørger heller ikke kan anses for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, påhviler den fulde skattepligt endvidere danske statsborgere, der ikke er skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, hvis de gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på et skib med hjemsted i Danmark, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Som anført ovenfor er Spørger ikke fuldt skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, som følge af bopæl eller ophold i Danmark efter udrejsen den 31. maj 2025. Dertil kommer, at Spørger tidligere har haft bopæl her i landet og ikke har bopæl i udlandet. Spørger opholder sig på skibet på grund af en jordomrejse med sin familie og gør ikke tjeneste på skibet, som fx sømand. Spørgsmålet er herefter, om Spørger under jordomrejsen skal anses for at opholde sig varigt ombord på et skib med hjemsted i Danmark. Ved begrebet "varigt ophold" forstås en periode af mindst 6 måneder, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.4 . Ifølge det oplyste, har Spørger og hans hustru levet ombord på deres sejlbåd siden den 31. maj 2025, hvor de lagde fra kaj ved x- sejlklub. Spørger har således opholdt sig på sejlbåden i mere end 6 måneder, hvorfor der er tale om et varigt ophold. Spørger er derfor fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis skibet har hjemsted i Danmark. Det fremgår ikke af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvad der skal forstås ved "et skib med hjemsted i Danmark". Den fulde skattepligt for søfolk blev indført i 1912 i forbindelse med en ændring af § 2, nr. 1, i den dagældende statsskattelov (lov nr. 144 af 8. juni 1912 om Indkomst- og formueskat til staten). Bestemmelsen havde på daværende tidspunkt en anden udformning. Krav om varigt ophold indgik ikke, men det var også på det tidspunkt en betingelse, at skibet skulle have hjemsted i Danmark. Bestemmelsen blev indføjet som følge af en ændring foreslået i en betænkning afgivet af et ved lovforslagets første behandling nedsat udvalg. Se betænkning over Forslag til Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten, afgivet af Folketingets Udvalg den 20. februar 1912, Til § 2, nr. 7), 1. Udvalgets betænkning angiver ikke, hvad der skal forstås ved et skib med hjemsted i Danmark. Det er heller ikke berørt ved anden og tredje behandling af lovforslaget. Statsskattelovens § 2, nr. 1, blev i 1958 ændret ved § 31 i sømandsskatteloven (lov nr. 83 af 31. marts 1958). Der skete herved en udvidelse af den kreds af sømænd, som inddrages under skattepligten til den danske stat. Til forskel fra tidligere var det bl.a. herefter ikke længere afgørende, hvor skibet befandt sig, dvs. om skibet til stadighed befandt sig i indenrigsfart eller gik i rutefart mellem danske og udenlandske havne. Af lovbemærkningerne fremgik, at da der var tale om en ændring i statsskatteloven, kom bestemmelsen til at omfatte sømænd på alle danske skibe, uanset om skibene faldt ind under sømandsskatteordningen eller ej. Se lovforslag nr. 11, Forslag til Lov om sømandsskat, fremsat den 31. oktober 1957 af finansministeren, bemærkninger til lovforslagets enkeltbestemmelser, Til § 31. Det kan således ikke ses at være af betydning, at der efter den dagældende sømandsskattelov § 2, nr. 1, der afgrænsede hvilke skibe, der falder ind under sømandsskatteordningen, fulgte, at der ved et "dansk skib" skulle forstås et skib med hjemsted registreret her i landet, hvis tonnage var over 150 bruttoton, og som udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Lovbemærkningerne udelukkede således visse fortolkninger af begrebet "dansk skib", men indeholdt ikke en positiv angivelse af, hvornår et skib skulle anses for "dansk" efter statsskattelovens § 2, nr. 1, i den affattelse der fulgte af sømandsskattelovens § 31. Reglerne om fuld skattepligt for søfolk blev overført til kildeskatteloven i 1967, ved lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen i det væsentlige svarede til den dagældende § 2, nr. 1, i statsskatteloven som ændret ved sømandsskattelovens § 31. Der skete dog en udvidelse af bestemmelsen, sådan at personer, der varigt opholder sig uden at gøre tjeneste ombord på skibe med hjemsted her, sidestilles med personer, der gør tjeneste på sådanne skibe, idet det blev anset for rimeligt, at personer, der uden at gøre tjeneste på dansk skib, når de har et ophold på skibet af længere varighed, blev skattepligtige her i landet på samme måde som personer med ophold på dansk grund en vis tid, bliver fuldt skattepligtige her. Se lovforslag nr. 17, Forslag til Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), fremsat den 7. december 1966 af finansministeren, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, nr. 3. Men der blev heller ikke i den forbindelse taget stilling til, hvad der forstås ved et skib med hjemsted i Danmark. Af cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, kapitel 1, pkt. 10, fremgår, at skibe optaget i Dansk International Skibsregister har hjemsted i Danmark. Af praksis om kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ses, at et fritidsfartøj ejet af en dansk statsborger, som er registreret hos Danish Cruising Association, og at et fritidsfartøj ejet af en dansk statsborger, som ikke er registreret noget sted, også anses for at have hjemsted i Danmark med det resultat, at skattepligten efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke kan anses for ophørt, jf. SKM2007.901.LSR og SKM2023.57.SR . Af SKM2023.57.SR fremgik, at Søfartsstyrelsen havde oplyst til Skattestyrelsen, at et fritidsfartøj som spørgerens måtte anses for at være dansk og for at have hjemsted i Danmark, under henvisning til sølovens regler. Søfartsstyrelsen havde herved lagt vægt på, at fritidsfartøjets ejer (spørgeren) efter det oplyste var dansk statsborger, og at der ikke forelå oplysninger om, at ejeren (spørgeren) havde registreret det i et udenlandsk register. Derfor anså Søfartsstyrelsen fartøjet for at være dansk og have hjemsted her i landet. Dette gjaldt uanset, at fartøjet ikke var optaget i et dansk register. På baggrund af Søfartsstyrelsens oplysninger fandt Skattestyrelsen, at det kunne lægges til grund, at spørgerens fartøj var et skib med hjemsted i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling. I denne sag har Spørger oplyst, at han er dansk statsborger, og at Spørgers skib er et fritidsfartøj. Spørgers skib blev den 12. juni 2025 registeret i Tyskland og sejler nu under tysk flag. Skattestyrelsen har rettet henvendelse til Søfartsstyrelsen, der i Danmark er den myndighed, der administrerer reglerne om, hvornår skibe skal anses for at have hjemsted i Danmark og registrering af skibe i henhold til søloven, hvis der skal ske registrering. Søfartsstyrelsen har oplyst, at registrering af Spørgers skib i Tyskland medfører, at skibet ikke har hjemsted i Danmark. Søfartsstyrelsen har oplyst, at skibet, der er ejet af Spørger, som er dansk statsborger, skal anses for at have hjemsted i Danmark frem til 12. juni 2025, hvor det blev registreret i Tyskland og begyndte at sejle under tysk flag. På denne baggrund og henset til at Spørger er en dansk statsborger, finder Skattestyrelsen samlet set, at Spørger skal anses for fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, frem til den 12. juni 2025, idet Spørger uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholder sig om bord på et skib med hjemsted her frem til denne dato, uden at få bopæl i udlandet. Fra den 12. juni 2025, hvor skibet blev registreret i Tyskland og begyndte at sejle under tysk flag, kan Spørger ikke længere anses for at opholde sig på et skib med hjemsted i Danmark. Spørger er derfor ikke fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fra denne dato. Skattestyrelsen kan på den baggrund bekræfte, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 er ophørt, dog først den 12. juni 2025, hvor skibet blev registreret i Tyskland og begyndte at sejle under tysk flag, og ikke den 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru lettede anker og sejlede ud fra dansk havn. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse." Spørgsmål 2 Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det også bekræftet, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2 af indkomst fra det arbejde, han udfører under sin jordomrejse. Begrundelse Det er oplyst, at Spørger forud for jordomrejsen ophørte sin hidtidige ansættelse, idet arbejdsgiverens forhold ikke gjorde det muligt at fortsætte ansættelsen under jordomrejsen. Den 1. marts 2025 valgte Spørger at stifte en enkeltmandsvirksomhed for at kunne udføre konkrete og afgrænsede IT-opgaver under jordomrejsen. Medio maj 2025 indgik Spørgers enkeltmandsvirksomhed og selskabet, G1 A/S, en konsulentaftale og Spørger har siden den 31. maj 2025 arbejdet på et større projekt, der er baseret i England for G1 A/S’s kunde, G2 A/S. Alt arbejde udføres digitalt fra Spørgers båd i udlandet via Teams, e-mail og cloudbaserede værktøjer. Spørgers fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 12. juni 2025, hvor Spørgers skib blev registreret i Tyskland og begyndte at sejle under tysk flag, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1. Spørger kan fra denne dato i stedet være begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet begrænset skattepligtig. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje) efter omstændighederne også begrænset skattepligtig. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, er personer, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet, ligeledes begrænset skattepligtige. Skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at arbejdet er udført i Danmark, jf. bestemmelsens ordlyd. Skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er tilsvarende betinget af, at arbejdet er udført i Danmark, jf. bestemmelsens ordlyd. Se også fx SKM2014.341.SR . SKM2014.341.SR angik en engelsk montagevirksomhed, der skulle hjælpe et dansk firma, som montagevirksomheden tidligere havde arbejdet med. Det danske firma ønskede, at montagevirksomheden gav tilbud på at montere et internt transportsystem i Danmark. Skatterådet bekræftede, at arbejde udført af en udenlandsk virksomhed uden for Danmark ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, selvom arbejdet udføres for en dansk virksomhed. Skattepligten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, forudsætter, at den udenlandske virksomhed udøves fra et fast driftssted her i landet. Se fx SKM2002.654.LSR og TfS 1998, 556 LSR. I SKM2002.654.LSR kunne en IT-virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) ikke antages at have fast driftssted i Danmark fra 1. januar 1995 til 31. december 1997, fordi der på forretningsadressen i Danmark ikke var udøvet drift af klagerens virksomhed i Schweiz på regelmæssig måde. Der var derfor ikke adgang til at fratrække underskud fra klagerens virksomhed i Schweiz for den pågældende periode. TfS 1998, 556 LSR angik en journalist, der havde arbejdet i udlandet. Journalisten ansås ikke for at have haft bopæl i Danmark i den omhandlende periode, ligesom han ikke ansås at have udført erhverv med fast driftssted i Danmark. Det blev lagt til grund, at journalisten ikke havde kontor eller lignende faciliteter i Danmark, at han ikke havde udarbejdet sine artikler mv. i Danmark, at han havde udøvet sin journalistiske virksomhed i udlandet, og at han kun af praktiske årsager havde anvendt en dansk adresse som postadresse. Uanset om Spørgers indkomst fra arbejdet under jordomrejsen skal anses for lønindkomst, indkomst fra arbejdsudleje eller indkomst fra erhvervsvirksomhed, forudsætter den begrænsede skattepligt i alle tilfælde en tilstedeværelse i Danmark, enten ved at arbejdet udføres her i landet, eller ved at virksomheden udøves fra et fast driftssted i landet. Allerede fordi Spørger ifølge det oplyste hverken arbejder eller udøver virksomhed fysisk i Danmark, men digitalt fra båden under jordomrejsen, er indkomst fra arbejdet som udgangspunkt hverken begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen bemærker, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, dog tilsvarende gælder for personer, der udøver erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet, hvis udøvelsen af det pågældende erhverv ville udgøre fast driftssted, hvis det var udført i land. Spørger har ifølge det oplyste udøvet sin virksomhed ombord på sit skib med hjemsted i Danmark i perioden fra 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru samtidig lettede anker og sejlede ud fra dansk havn. Fra den 12. juni 2025 har Spørgers skib ikke længere hjemsted i Danmark, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1. Spørger udøver således ikke virksomhed ombord på et skib, der har hjemsted i Danmark i perioden efter 12. juni 2025, hvor Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophører, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1. Reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, finder således af den grund heller ikke anvendelse. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, omfatter den begrænsede skattepligt endvidere personer, der erhverver indkomst i form af vederlag fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, uanset at arbejdet er udført i udlandet. Derved adskiller reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, sig fra kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, om begrænset skattepligt af lønindkomst, kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, om begrænset skattepligt ved arbejdsudleje og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, om begrænset skattepligt af indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, der forudsætter en tilstedeværelse i Danmark. Det er en betingelse for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, at rådgiveren, konsulenten mv. tidligere har været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 13. Spørger opfylder denne betingelse, idet Spørger tidligere har haft bopæl i Danmark. Det er derudover en betingelse, at den pågældende har eller inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, som udbetaler vederlaget, kildeskattelovens § 2, stk. 13. Når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., henses til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Det er uden betydning, om vederlaget som konsulent, rådgiver mv. erhverves som personligt arbejde i tjenesteforhold eller som selvstændig virksomhed, jf. TfS 1998, 354 HR og SKM2010.844.SR . TfS 1998, 354 HR angik en skatteyder hvis fulde skattepligt var ophørt i forbindelse med udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab, som han udførte arbejde for i England. Arbejdet blev udført i et tjenesteforhold. Vederlaget herfor ansås for omfattet af kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra i (nu kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 7.) SKM2010.844.SR angik en skatteyder, der var flyttet til Polen og drev en enkeltmandsvirksomhed der. Skatteyderen var skattepligtig efter kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 7, af regnskabsydelser mv., som skatteyderen gennem sin polske virksomhed leverede til et dansk selskab, som skatteyderen havde rådighed over. Det fulgte imidlertid af artikel 7, stk. 1, i den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at beskatningsretten til erhvervsindkomsten udelukkende tilfaldt Polen, når virksomheden blev anset for hjemmehørende i Polen. Ifølge det oplyste, erhverver Spørger indkomst fra arbejde udført for G1 A/S på et projekt for G1 A/S’s kunde, G2 A/S. Det er oplyst, at Spørger ikke har ejerskab eller tidligere har haft ejerskab i hverken G1 A/S eller G2 A/S. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at Spørger ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 13, om, at skulle eje eller have ejet 25 pct. eller mere af kapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i den virksomhed, der udbetaler vederlaget, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 13. Indkomst fra Spørgers arbejde under jordomrejsen kan derfor ikke anses for begrænset skattepligtig efter reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 2, finder den begrænsede skattepligt efter stk. 1, nr. 1, tilsvarende anvendelse for personer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Søfolk kan således være omfattet af den begrænsede skattepligt efter bestemmelsen, selvom de sejler udenfor Danmark. Som nævnt, har Spørger ifølge det oplyste arbejdet ombord på sit skib med hjemsted i Danmark i perioden fra 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru samtidig lettede anker og sejlede ud fra dansk havn. Fra den 12. juni 2025 har Spørgers skib ikke længere hjemsted i Danmark, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1. Spørger har således arbejdet ombord på et skib, der alene kan anses for at have hjemsted i Danmark frem til 12. juni 2025, som er datoen, hvor Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophører, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1. Spørger kan allerede derfor heller ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter skibsreglen i kildeskattelovens § 2, stk. 2. Skattestyrelsen kan på den baggrund bekræfte, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2 af indkomst fra det arbejde, han udfører under sin jordomrejse. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Kildeskatteloven "§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1) personer, der har bopæl her i landet, 2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, 3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger, […]" Lov nr. 144 af 8. juni 1912 om Indkomst- og formueskat til staten (senere lov nr. 149 af 10. april 1922) "I. Indkomstskatten. Skattepligten paahviler: *) 1) enhver Person, der er bosat her i Landet; eller som uden at have fast Bopæl gør Tjeneste om Bord paa Skibe, der have Hjemsted her, og som stadig befinde sig i Havne her i Landet eller paa Rejser mellem saadanne, eller som sejle i Routefart mellem Havne her i Landet og i Udlandet; […] *) De her givne Regler afvige navnlig paa følgende Punkter fra Bestemmelserne i Loven af 1903: ad 1) Loven af 1903 havde her kun den første Sætning: "enhver Person, der er bosat her i Landet." Resten er ny. […]" Lov nr. 83 af 31. marts 1958 om sømandsskat "Kapitel I. Indledende bestemmelser. § 1 Enhver af denne lov omfattet person svarer i overensstemmelse med de i det følgende indeholdte bestemmelser en særlig sømandsskat […] § 2 I denne lov forstås ved: Dansk skib: med hjemsted her i landet registreret skib, hvis tonnage er over 150 brt., og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, I Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. […] § 31 § 2, nr. 1, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten affattes således: "1. Enhver person, der er bosat her i landet (jfr. § 3, nr. 3). Dette samme gælder enhver dansk statsborger, der uden at være bosat her i landet gør tjeneste om bord på et skib med hjemsted her, medmindre han godtgør, at han har bopæl i udlandet, eller at han aldrig har haft bopæl her i landet; udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste om bord senest har været fuldt skattepligtig her i landet, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger." Lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) "Afsnit I Skattepligten § 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. […] 2. […] 3. […] 4. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1-3 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold ombord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger." Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3 "Regel Om skattepligten ophører ved fraflytning afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1. […] Rådighed over helårsbolig Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret rådighed over en helårsbolig. I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR , hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet. Se også SKM2022.35.ØLR . Det er en betingelse for at anse bopælen for bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. […]" Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1 "[…] Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD. Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. Erhverv alene kan ikke begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, se fx SKM2017.691.SR (om fraflytning). […]" Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.4 " Regel Fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet. Udenlandske statsborgere, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været fuldt skattepligtige i Danmark, sidestilles i den forbindelse med danske statsborgere. Anvendelsesområde Danske statsborgere fritages for den fulde skattepligt som følge af opholdet på danske skibe, hvis de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller ophold om bord senest har været fuldt skattepligtig her i landet, er omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3. Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig om bord uden at gøre egentlig tjeneste på skibet, altså også fx hovmestre og skibstandlæger. Ved varigt ophold forstås i den forbindelse en periode af mindst 6 måneders varighed. KSL § 1, stk. 1, nr. 3, tager ikke stilling til spørgsmålet om, hvornår skattepligtige sømænd bliver omfattet af lov om beskatning af søfolk - SØBL. Se afsnit C.A.3.4.6 . […]" Cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven "[…] Kapitel 1 Skattepligt for personer […] 10. Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde skattepligtsbestemmelserne efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har været fuldt skattepligtig her, sidestilles med en dansk statsborger. Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, har hjemsted her i landet. […]" Forarbejder Betænkning over Forslag til Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten (Afgiven af Folketingets Udvalg den 20. Februar 1912.) "Til § 2. Af Finansministeren, tiltraadt af Udvalget: 7) 1. Efter Parentesen indskydes: "eller som uden at have fast Bopæl gør Tjenste om Bord paa Skibe, der have Hjemsted her, og som stadig befinde sig i Havne her i Landet eller paa Rejser mellem saadanne, eller som sejle i Routefart melem Havne her i Landet og i Udlandet:". Lovforslag nr. 11, Forslag til Lov om sømandsskat, fremsat den 31. oktober 1957 af finansministeren, bemærkninger til lovforslagets enkeltbestemmelse " Til § 31 Ved denne bestemmelse foreslås der som omtalt under bemærkningerne til forslagets § 3 en væsentlig udvidelse af den kreds af sømænd, som inddrages under skattepligten til den danske stat. […] Medens der ikke foreslås ændringer i den bestående retstilstand vedrørende den på bopæl begrundede skattepligt til staten, vil der efter det stillede forslag til ændret affattelse af den citerede bestemmelse i statsskatteloven ske ændring i de betingelser, under hvilke tjenstgørelse på dansk skib medfører fuld skattepligt til den danske stat. Det foreslås nemlig, at sådan skattepligt for fremtiden skal påhvile enhver dansk statsborger, der tjenstgør på et skib med hjemsted her, idet der herved opstilles en lovsformodning om, at en sådan sømand har bevaret sin tilknytning til Danmark. […] Da der er tale om en ændring i statsskatteloven, kommer bestemmelsen til at omfatte sømænd på alle danske skibe, uanset om skibene falder ind under sømandsskatteordningen eller ej. […]" Lovforslag nr. 17, Forslag til Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), fremsat den 7. december 1966 af finansministeren "Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser […] Til § 1 […] Nr. 3. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den ved sømandsskattelovens § 31 ændrede bestemmelse i statsskattelovens § 2, nr. 1. Der er dog foreslået den mindre udvidelse af bestemmelsen, at personer, der varigt opholder sig uden at gøre tjeneste ombord på skibe med hjemsted her, side- stilles med personer, der gør tjeneste på sådanne skibe. Det må anses for rimeligt, at personer, der uden at gøre tjeneste på dansk skib, når de har et ophold på skibet af længere varighed, bliver skattepligtige her i landet på samme måde som personer, der opholder sig på dansk grund en vis tid, bliver fuldt skattepligtige her." Praksis SKM2021.217.SR SKM2021.217.SR angik en spørger, der efter fraflytningen levede et såkaldt "nomadeliv" og ikke tog permanent ophold i noget andet land. I stedet boede spørger på hoteller, i autocampere eller lignende med ønsket om at være fri til at rejse rundt for at opleve. Skatterådet bekræftede, at spørgerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med afståelse af ejerboligen i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerede sig i et andet land. UfR 1987, 888 HR UfR 1987, 888 HR angik en skatteyder, som levede en omflakkende tilværelse med mange rejser. Det blev lagt til grund, at han en væsentlig del af tiden opholdt sig her i landet. Under disse ophold overnattede han som regel i broderens sommerhus. Herefter ansås han for at have bevaret en sådan tilknytning her til landet, som efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medfører skattepligt her i landet. SKM2025.7.SR SKM2025.7.SR angik en spørger, der planlagde at flytte fra Danmark til De Forenede Arabiske Emirater og ville i den forbindelse opsige sit lejemål i Danmark. Spørger var ansat i en dansk virksomhed og ville efter udrejsen beholde sit nuværende arbejde. Spørger ville opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater på et tidsbegrænset "digital nomad" visum. Der blev spurgt, om spørgerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med spørgerens udrejse til de Forenede Arabiske Emirater. Det kunne Skatterådet bekræfte, idet spørgeren opgav sin bopæl her i landet. Skatterådet lagde i den forbindelse til grund, at spørgeren ikke havde boligmulighed i Danmark ved en eventuel partner/samlever i Danmark, ved familie i Danmark eller lignende. SKM2017.691.SR SKM2017.691.SR angik en advokat, der fraflyttede Danmark, og efter fraflytningen ikke længere havde rådighed over bolig i Danmark. Hermed ophørte advokatens skattepligt til Danmark. Det var uden betydning, at advokatvirksomheden endnu ikke var fuldt afviklet ved fraflytningen. SKM2013.545.SR SKM2013.545.SR angik en skatteyder hvis fulde skattepligt ophørte, selvom han efter fraflytningen til Sverige ville drive erhverv i Danmark. Skatteyderen ville opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark og rådede ikke længere over bolig i Danmark. SKM2007.901.LSR Skattepligten til Danmark var opretholdt under en jordomrejse på sit fritidsfartøj af 2 års varighed. Personen var dansk statsborger og skibet var registreret hos Danish Cruising Association. Landsskatteretten fandt, at personen efter ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, direkte var omfattet af skattepligten, idet han varigt opholdt sig om bord på et skib, der havde hjemsted i Danmark. Der blev endvidere lagt vægt på, at det var klagerens hensigt at vende tilbage til Danmark efter jordomrejsen, og at familiens indbo var opbevaret hos venner og familie i Danmark i rejseperioden, hvorfor klagerens tilknytning blev anset for bevaret. SKM2023.57.SR Spørger og hans familie havde solgt deres hus i Danmark for at sejle rundt i verden i op til 7 år i deres sejlbåd, som var et fritidsfartøj. Det pågældende fartøj var ikke registreret i Dansk Skibsregister, heller ikke i andre offentlige (eller private) registre. Da spørger var en dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholdt sig om bord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, fandt Skatterådet, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger og hans familie lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn. LSRM 1969, 5 LSR. I. 1966-67 nr. 21337. Kendelse af 23. januar 1969. Telegrafist, frk. A påstod over for landsskatteretten, at hun ikke var skattepligtig for det sidste kvartal af skatteåret 1965-66 og for hele skatteåret 1966-67. Det var oplyst, at klageren, som indtil den 26. november 1965 var bosat her i landet, den nævnte dato tog hyre på et danskejet skib, som imidlertid overgik til et i Liberia domicileret rederi, hvorefter det nævnte skib den 30. november 1965 skiftede til liberiansk flag. Det var endvidere oplyst, at klageren sejlede som telegrafist med dette skib, indtil hun afmønstrede den 31. december 1966. Herefter opholdt hun sig her i landet på ferie, indtil hun den 14. marts 1967 påmønstrede et dansk fartøj som telegrafist. Endelig var det oplyst, at klageren ikke siden påmønstringen den 26. november 1965 havde haft bopælsmæssig tilknytning her til landet. Efter det således oplyste fandt landsskatteretten, at klageren fra det omtalte flagskifte den 30. november 1965 og indtil påmønstringen på dansk skib den 14. marts 1967 ikke opfyldte daværende statsskattelovens og sømandsskattelovens betingelser for skattepligt til Danmark, og de påklagede ansættelser blev derfor ophævet i overensstemmelse med klagerens påstand. Spørgsmål 2 Lovgrundlag Kildeskatteloven " § 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: 1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. […] 3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. […] 4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital. […] 7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog stk. 13. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. […] Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. […] Stk. 13 . Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse." Lov nr. 363 af 1. juli 1988 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat) "§ 1 I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. december 1987, som ændret ved lov nr. 36 af 29. januar 1988, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, indsættes som litra j: »j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.« […]" Lov nr. 361 af 1. juli 1988 om ophævelse af lov om sømandsskat " § 1 Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987, ophæves med virkning fra og med 1. januar 1989." Lov nr. 425 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne) " § 5 I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302 af 30. april 2004, § 2 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20. december 2004 og § 3 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 21 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: […] Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endeligt opfyldt." Sømandsskatteloven "§ 1. Enhver af denne lov omfattet person svarer i overensstemmelse med de i det følgende indeholdte bestemmelser en særlig sømandsskat, der beregnes af og opkræves ved tilbageholdelse i hans indtægt om bord... § 2. I denne lov forstås ved: […] 2. Sømand: enhver person, der er ansat til tjeneste om bord på dansk skib. […] 5. Indtægt om bord: enhver skattepligtig indtægt i penge eller penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller sin tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, så længe han er ansat til tjeneste om bord, samt dagpenge, som rederiet udbetaler efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn. 6. Indtægt i land: enhver skattepligtig indtægt, der ikke er indtægt om bord. […]" Den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.5 " Indhold Dette afsnit handler om indkomst ved erhvervsvirksomhed, der er begrænset skattepligtigt efter KSL § 2 , stk. 1, nr. 4. […] Regel Skattepligten omfatter personer der uden at være skattepligtige efter KSL § 1: udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her er berettiget til løbende ydelser fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties har gevinst og tab på aktier fra det faste driftssted mv. har bortforpagtet en sådan virksomhed udøver erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet, såfremt udøvelsen af det pågældende erhverv ville udgøre fast driftssted, hvis det var udført i land Se KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og KSL § 2, stk. 3 - 7. […] Erhverv om bord på skib Udøvelse af erhverv om bord på skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Den begrænsede skattepligt er betinget af, at det pågældende erhverv ville udgøre et fast driftssted, hvis det udføres i land. Det betyder, at de kriterier, der gælder for fast driftssted i Danmark, også skal anvendes ved bedømmelsen af, om der er fast driftssted for erhverv om bord på skib med hjemsted her i landet. Fast driftssted her i landet Skattepligten efter KSL § 2 , stk. 1, nr. 4, forudsætter at den udenlandske virksomhed udøves fra et fast driftssted her i landet. Definition af fast driftssted Ved fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor virksomheden helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Se også KSL § 2, stk. 3 - 6, jf. lov nr. 1835 af 8. december 2020 samt lovforslag nr. 28 af 7. oktober 2020 om forarbejderne til denne lov. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelserne indebærer, at fysiske personer der driver erhverv og som ikke er fuldt skattepligtige, vil få fast driftssted her i landet, når der foreligger fast driftssted her i landet i henhold til artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst, sådan som denne bestemmelse er affattet i 2017-udgaven af OECD's modeloverenskomsten. Der gælder tilsvarende regler for selskaber, foreninger m.v., som udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet. Se også afsnit C.D.1.2.2 om erhvervsvirksomhed med fast driftssted heri landet. Agent-reglen OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 5 og 6, der ofte benævnes "agent-reglen", handler om de tilfælde, hvor den udenlandske virksomhed ikke har et fast forretningssted i Danmark efter de foregående bestemmelser i artikel 5. Hvis virksomheden udøver sine aktiviteter gennem en repræsentant i Danmark, vil den i visse tilfælde (alligevel) have fast driftssted her i landet. Det er som udgangspunkt afgørende, om der er tale om afhængige eller uafhængige repræsentanter. Kildeskattelovens regler om fast driftssted efter agent-reglen svarer til den udformning af agent-reglen, der fremgår af artikel 5, stk. 5 og 6, i 2017-udgaven af OECD’s modeloverenskomst. Se også afsnit C.D.1.2.2 om erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Afhængige repræsentanter Efter KSL § 2, stk. 5, foreligger der fast driftssted, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af en person eller et dødsbo, og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af personen eller dødsboet. Som afhængig repræsentant anses en person eller et selskab, der enten er juridisk eller økonomisk afhængig af den udenlandske virksomhed. En lønmodtager vil altid være afhængig. Se OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 5. Se også afsnit C.D.1.2.2 om afhængige repræsentanter. Uafhængig repræsentant Efter KSL § 2, stk. 6, vil den udenlandske virksomhed ikke have fast driftssted, hvis virksomhedens repræsentant driver erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for personen eller dødsboet inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Handler repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af en eller flere fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 , anses repræsentanten ikke for at være en uafhængig repræsentant. Bestemmelse er i overensstemmelse med 2017-udgaven af artikel 5, stk. 6, i OECD’s modeloverenskomst. Se også afsnit C.D.1.2.2 om uafhængige repræsentanter. […]" Den juridiske vejledning, afsnit C.F.8.2.2.5.2.1 "Hovedregel Modeloverenskomstens udgangspunkt er, at et fast driftssted er et fast forretningssted, hvor et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis udøves fra. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1. Definitionen indeholder følgende betingelser: eksistensen af et forretningssted at dette forretningssted skal være fast virksomhedsudøvelse for foretagendet, skal ske gennem dette faste forretningssted. Et foretagende skal opfylde alle tre betingelser for at udgøre et fast driftssted efter modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1. Se punkt 6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5. […] Fast forretningssted Forretningsstedet skal være fast. Heri ligger to betingelser, der begge skal være opfyldt for, at et forretningssted kan være fast: virksomheden skal have en kommerciel og geografisk sammenhæng virksomheden skal være af en vis varighed. […] Varighed af aktiviteten Et forretningssted skal have en vis permanent karakter for at være et fast forretningssted og dermed et fast driftssted. OECD-medlemslandenes praksis med hensyn til varigheden har ikke været ensartet, men praksis viser at fast driftssted normalt ikke har været statueret, hvis aktiviteten har varet mindre end 6 måneder. Men der er ikke nogen fast nedre grænse for perioden, og der kan foreligge fast driftssted selvom foretagendet kun har eksisteret i kort tid som følge af virksomhedens art. En anden undtagelse er tilfælde, hvor virksomheden er af tilbagevendende karakter. I sådanne tilfælde skal hver tidsperiode ses i sammenhæng med det antal gange forretningsstedet er anvendt. Se punkt 28 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5. […]" Forarbejder Lovforslag nr. L 23, fremsat den 8. juni 1988, forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat) "Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 […] Til nr. 1 På samme måde som personer, der er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), vil personer, der er omfattet af den foreslåede litra j) i kildeskattelovens § 2, stk. 1, være skattepligtige af indkomst, der i henhold til lovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst. Udenlandske sømænd, der er ansat om bord på skibe med hjemsted her i landet, er herefter skattepligtige af enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforholdet, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Den indkomst, som er skattepligtig i medfør af kildeskattelovens §2, stk. 1, litra j), svarer til den indkomst, som efter de gældende regler er skattepligtig i henhold til sømandsskatteloven . Udenlandsk skib, herunder skib med hjemsted på Færøerne eller i Grønland, sidestilles med skib med hjemsted her i landet, hvis det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi. Derimod anses skib med hjemsted her i landet, der uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, ikke for et skib med hjemsted her i landet." (Skattestyrelsens understregning) Praksis SKM2014.341.SR SKM2014.341.SR angik en engelsk montagevirksomhed, der var blevet bedt om hjælp fra et dansk firma, som montagevirksomheden tidligere havde arbejdet med. Det danske firma ønskede at montagevirksomheden gav tilbud på at montere et internt transportsystem i Danmark. Skatterådet bekræftede, at arbejde udført af en udenlandsk virksomhed uden for Danmark ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, selvom arbejdet udføres for en dansk virksomhed. SKM2002.654.LSR I SKM2002.654.LSR kunne en IT-virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) ikke antages at have fast driftssted i Danmark fra 1/1-1995 til 31/12-1997, fordi der på forretningsadressen i Danmark ikke var udøvet drift af klagerens virksomhed i Schweiz på regelmæssig måde. Der var derfor ikke adgang til at fratrække underskud fra klagerens virksomhed i Schweiz for den pågældende periode. TfS 1998, 556 LSR TfS 1998, 556 LSR angik en journalist, der havde arbejdet i udlandet. Journalisten ansås ikke for at have haft bopæl i Danmark i den omhandlende periode, ligesom han ikke ansås at have udført erhverv med fast driftssted i Danmark. Det blev lagt til grund, at journalisten ikke havde kontor eller lignende faciliteter i Danmark, at han ikke havde udarbejdet sine artikler mv. i Danmark, at han havde udøvet sin journalistiske virksomhed i udlandet, og at han kun af praktiske årsager havde anvendt en dansk adresse som postadresse. TfS 1998, 354 HR En skatteyders fulde skattepligt var ophørt i forbindelse med udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab, som han udførte arbejde for i England. Arbejdet blev udført i et tjenesteforhold. Vederlaget herfor ansås for omfattet af kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra i (nu kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 7.) SKM2010.844.SR En skatteyder, der var flyttet til Polen og drev en enkeltmandsvirksomhed der, var skattepligtig efter kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 7, af regnskabsydelser mv., som skatteyderen gennem sin polske virksomhed leverede til et dansk selskab, som skatteyderen havde rådighed over. Det fulgte imidlertid af artikel 7, stk. 1, i den dansk-polske DBO, at beskatningsretten til erhvervsindkomsten udelukkende tilfalder Polen, når virksomheden anses for hjemmehørende i Polen.