Spring til indhold
skattewiki.dk

SKM2026.341.SR

BoligJobordningen – belægningsarbejde i forbindelse med udskiftning af træterrasse

Myndighed
Skatterådet
Dokumenttype
Bindende svar
Afsagt
23. juni 2026
Offentliggjort
22. juli 2026
Emneord
BoligJobordningen, Servicefradrag, Belægningsarbejde, Træterrasse, Nedtagning, Bortskaffelse, Opførsel
Kilde
Åbn original på info.skat.dk ↗

Lovhenvisninger

Resumé

Spørger, der ejede et sommerhus sammen med sin ægtefælle, ønskede afklaret, hvorvidt arbejdsydelser i forbindelse med udskiftning af en træterrasse ved fritidsboligen kunne anses for at være omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V. Skatterådet bekræftede, at arbejdsydelserne til nedtagning og bortskaffelse af den gamle træterrasse og til opførsel af en ny træterrasse var omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V, da disse ydelser kunne anses som værende belægningsarbejde, jf. bilag 1 til ligningsloven, pkt. A. Dog opfyldte dokumentationen for ydelserne umiddelbart ikke kravene i § 3, i bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022, hvilket var en del af de betingelser, der skulle være opfyldt for at foretage fradrag efter ligningslovens § 8 V.

Henviser til

Fuldtekst

Spørgsmål Kan Skatterådet bekræfte, at udskiftning af en træterrasse ved Spørgers fritidsbolig kan anses for belægningsarbejde omfattet af servicefradraget i BoligJobordningen? Svar Ja, se dog indstilling og begrundelse. Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger og dennes ægtefælle har i deres sommerhus udskiftet en gammel og mørnet træterrasse med en ny træterrasse. Det er oplyst, at arbejdet med at nedtage og bortskaffe den gamle træterrasse samt opføre den nye træterrasse er udført af en momsregistreret tømrer. Supplerende har Spørger fremsendt et tilbud på 225.000 kr. inkl. moms og tre fakturaer, der er delbetalinger, hvor der er henvist til tilbuddet og betalt i overensstemmelse hermed. Det fremgår af tilbuddet, at der er tale om en ny terrasse af samme størrelse som den tidligere. Det indsendte materiale indeholder dog ikke nærmere specifikation af det udførte arbejde, herunder oplysning om lønudgiftens størrelse og dato for arbejdets udførsel. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørger har ikke angivet sin opfattelse. Spørger henviser til, at Revisionsfirmaet G1 oplyser, at man kan få servicefradrag for havearbejde mv., herunder fradrag for anlæg af ny græsplæne og nye (flise) belægninger. Spørger henviser endvidere til, at ifølge Den Danske Ordbog betyder "belægninger", det at belægge noget f.eks. et lag, der er lagt på eller hen over noget for at dække det af praktiske grunde, som udsmykning, beskyttelse el.lign. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at udskiftning af en træterrasse ved Spørgers fritidsbolig kan anses for belægningsarbejde omfattet af servicefradraget i BoligJobordningen. Begrundelse Som udgangspunkt er der ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller til reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen eller fritidsboligen. Se Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.4.3.6 . Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der imidlertid fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for ydelser omfattet af den såkaldte BoligJobordning efter ligningslovens § 8 V. Fradraget er opdelt i forhold til serviceydelser og grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. § 8 V, stk. 5, dvs. i et servicefradrag og et fradrag for grøn istandsættelse (håndværkerfradraget). Fradragsretten for ydelser omfattet af BoligJobordningen er bl.a. betinget af, at den skattepligtige er fyldt 18 år ved indkomstårets udløb, se ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 1. Fradragsretten er endvidere betinget af, at den skattepligtige har fast bopæl, hvor arbejdet udføres. Hvis udgiften til arbejde vedrører en fritidsbolig, skal den skattepligtige være ejer og betale ejendomsværdiskat på ejendommen på tidspunktet for arbejdets udførelse, se ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Ydermere er fradraget bl.a. betinget af, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark, se ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3. For arbejde i form af bl.a. rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer er det en betingelse for at få fradrag, at arbejdet skal være udført fra og med den 1. januar 2025. Se ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5. Den samlede fradragsberettigede udgift for serviceydelser kan højst udgøre 18.300 kr. i 2026 (17.500 kr. i 2025). Se ligningsloven § 8 V, stk. 5. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde og dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Se bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 §§ 3 og 4. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. et krav, at dokumentationen for det udførte arbejde indeholder oplysninger om lønudgiftens størrelse og dato for arbejdets udførsel. På Skattestyrelsens hjemmeside under "Generelle betingelser for håndværkerfradrag og servicefradrag" er kravene til en faktura beskrevet således: "(…) For at du kan få fradrag, skal fakturaen opfylde en række krav: Dit navn og virksomhedens cvr-nummer Beskrivelse af det udførte arbejde Udspecificering af arbejdsopgaver (hvis der er flere opgaver) Adressen, hvor arbejdet er udført Dato, hvor arbejdet er udført Udgift til arbejdsløn (udspecificeret på de enkelte ydelser) Udgift til materialer, kørsel mv. (…)." Bilag 1 til ligningsloven oplister de arbejdsydelser, der er omfattet af BoligJobordningen i 2025 og frem. Det fremgår af bilaget under pkt. A, "Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig" under " Almindeligt havearbejde m.v." , at "Belægningsarbejde" er omfattet af bestemmelsen. Spørgsmålet i sagen er, om ydelserne til nedtagning og bortskaffelse af en gammel træterrasse samt til opførsel af en ny træterrasse ved Spørgers og ægtefællens fritidsbolig kan anses for at være "Belægningsarbejde " omfattet af Boligjobordningen i ligningsloven § 8 V. Det fremgår af ordlyden i ligningslovens § 8 V, stk. 1, at “Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser og grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1…" (Skattestyrelsens fremhævelse). De tidligere forarbejder er stadig relevante, da den gældende BoligJobordningen i stort omfang er en videreførelse af de tidligere ordninger. BoligJobordningen blev ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 indført som en forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse af hjemmet, hvor der for serviceydelser blev taget udgangspunkt i hjemmeserviceordningen. Følgende fremgår bl.a. af lovforslag nr. 208 fremsat 19. maj 2011: "(…) 3. Gældende ret Indledning Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet. Der eksisterer dog statslige tilskudsordninger - blandt andet for hjemmeserviceydelser for folkepensionister og førtidspensionister efter lov om hjemmeservice. (…). 3.1. Lov om hjemmeservice Den nuværende hjemmeserviceordning giver ret til, at private husstande, hvor mindst én person enten er fyldt 65 år eller er førtidspensionist, kan få tilskud på 30 pct. til rengøringsarbejde, som husstanden ellers selv skulle have udført i hjemmet. Det er en generel betingelse, at arbejdet udføres i kundens bolig eller i direkte tilknytning dertil, f.eks. tæppebankning i haven eller i et gårdanlæg. (…) 4.1. Forslagets baggrund (…) Det foreslås at indføre en forsøgsordning med skattefradrag for udgifter til arbejdsløn vedrørende serviceydelser i hjemmet på linje med de ordninger, der gælder i f.eks. Sverige og Finland. Forsøgsordningen foreslås indført i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med 2013. (Skattestyrelsens fremhævelse) (…) Forsøgsordningen skal give husholdningerne bedre muligheder for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde . Samtidig tilgodeser ordningen behovet for bedre og mere energieffektive boliger, idet der også gives fradrag for lønudgifter til reparationer og udvendigt vedligehold, som f.eks. udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde m.v. (…) (Skattestyrelsens fremhævelser). (…) 4.2. Forslagets indhold (…) Fradraget knytter sig til, at personerne har folkeregisteradresse i boligen, hvor ydelsen leveres/udføres , og fradraget gælder for personer i både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. (Skattestyrelsens fremhævelse) (…) Fradragsberettiget arbejde omfatter arbejdslønnen i forbindelse med både hjælp og istandsættelse i hjemmet . Ved afgrænsningen af arbejde omfattet af forsøgsordningen tages udgangspunkt i tidligere lignende tilskudsordninger. Fradraget gives dermed for serviceydelse r i hjemmet , f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af helårsboliger, jf. oversigten i bilag 1. (Skattestyrelsens fremhævelser). (…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at indføre et skattefradrag for udgifter til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet . Skattefradraget omfatter både serviceydelser i hjemmet (rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde ) og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig. Ved afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan berettige til fradrag, tages udgangspunkt i tidligere tilskudsordninger. Det foreslås, at den endelige opregning af de omfattede ydelser fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren i § 8 V, stk. 5. Opregningen vil følge den opregning, der følger af bilag 1. (…)." (Skattestyrelsens fremhævelser). Ved lov nr. 791 af 28. juni 2013 blev Boligjobordning i ligningslovens § 8 V, bl.a. udvidet til også at omfatte fritidsboliger, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Ved lov nr. 134 af 16. februar 2016 blev Boligjobordningen videreført og udvidet i form af en grøn Boligjobordning for 2016 og 2017, hvorefter der i oplistningen af de omfattede ydelser i bilag 1 til ligningsloven, under " Klimasikring " bl.a. fremgår følgende: "(…) Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og på terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter (…)." Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 134 af 16. februar 2016, lovforslag nr. 95 fremsat 16. december 2015 under de almindelige bemærkninger, afsnit 4, og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, nr. 1 og 7: "Afsnit 4. Lovforslaget (…) Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen. De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således som hidtil almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Tilsvarende gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning) ." (Skattestyrelsens fremhævelse). (…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 og 7 "(…) Arbejdsløn til udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter. Det bemærkes, at der alene er fradragsret for udskiftning af eksisterende fast belægning ( dvs. ikke-vandgennemtrængelig belægning som f.eks. almindelig asfalt og flisebelægning) med permeabel belægning på samme areal. Der er således ikke fradragsret for lønudgifter til nyetablering af permeabel belægning ud over et eksisterende indkørsels- og terrasseareal med fast belægning, ligesom der ikke er fradragsret for fjernelse af eksisterende fast belægning , hvis der ikke etableres permeabel belægning på arealet. (…) Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under ordningen. (…) Det er alene udgifterne til arbejdsløn til kortlægningen og fjernelsen m.v. af bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly, herunder nedtagning og bortskaffelse inkl. bortkørsel , der er fradragsberettiget. Arbejdsløn til udskiftning af forurenede materialer med nye materialer er kun fradragsberettiget, hvis der er tale om arbejde, der i øvrigt er fradragsberettiget, dvs. f.eks. udskiftning til nye vinduer og isolering af ydervægge m.v. Der er således ikke fradragsret for efterfølgende opsætning af f.eks. nye fliser eller lægning af nyt gulv. (…)." (Skattestyrelsens fremhævelser) Ved lov nr. 396 af 2. maj 2018 blev Boligjobordningen i ligningslovens § 8 V, en permanent ordning og samtidig skete der en tilpasning af de ydelser, hvortil der kunne ydes fradrag. Som følge heraf udgik bl.a. ydelsen " Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og på terrasse (…).", hvorefter denne ydelse ikke længere var omfattet af ligningslovens § 8 V, for arbejde udført fra og med den 1. januar 2018. Ydelsen vedrørende kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB udgik samtidig af ordningen. Med virkning fra 1. januar 2025 er ligningslovens § 8 V, ændret ved lov nr. 95 af 4. februar 2025. Af forarbejderne til lov nr. 95 af 4. februar 2025 er det anført i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 2, til nr. 2, at det vil være en betingelse for fradragsretten, at arbejdet er udført i hjemmet eller i en fritidsbolig, og at udgiften er betalt og dokumenteret, og til nr. 6, at der som hidtil kun kan opnås fradrag for ydelser, der fremgår af bilag 1 til ligningsloven. Se lovforslag nr. 117 fremsat den 19. december 2024. Ved lov nr. 95 af 4. februar 2025 er bilag 1 til ligningsloven, pkt. A, under overskriften " Almindeligt havearbejde m.v. " udvidet til også at omfatte " Belægningsarbejde ". Følgende fremgår af bilag 1 til ligningsloven: "Bilag 1 Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2025 og frem A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig Almindelig rengøring (…) Almindeligt havearbejde m.v. - Græsslåning - Klipning af hæk - Lugning - Beskæring af buske og træer - Træfældning og bortskaffelse af væltede træer - Snerydning inkl. saltning - Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v. - Rensning af tagrender - Belægningsarbejde (Skattestyrelsens fremhævelse) - Anlæg af ny græsplæne (…)." Det følger herefter af ligningslovens § 8 V, og de ovenfor nævnte forarbejder, at helt almindeligt havearbejde er omfattet af BoligJobordningen. Det er derudover bilag 1 til ligningsloven, som er en del af lovteksten, der regulerer hvilke ydelser, der er omfattet af ordningen, og de serviceydelser, der er oplistet under " Almindeligt havearbejde mv." i bilag 1 til ligningsloven, pkt. A, skal være udført i eller på en ejendom omfattet af bestemmelsen, medmindre andet fremgår. " Belægningsarbejde ", er anført under "Almindeligt havearbejde m.v." i bilag 1 til ligningsloven, pkt. A. Både lovteksten til ligningslovens § 8 V, bilag 1 til ligningsloven og bemærkningerne til lovteksten anvender alene betegnelsen "Belægningsarbejde ". Hverken lovteksten eller forarbejderne indeholder en nærmere definition af hvilke typer af belægningsarbejder eller typer af belægninger, der er omfattet af begrebet “Belægningsarbejde" og dermed bestemmelsen. Der er således ikke som tidligere ved permeable belægninger specifikke krav til belægningsarbejdets karakter eller til type af belægning. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at " Belægningsarbejde ", anført under "Almindeligt havearbejde m.v." i bilag 1 til ligningsloven, pkt. A, ud fra en naturlig forståelse, omfatter fx belægningsarbejde i en indkørsel eller på en terrasse, uanset om der er tale om nedtagning, udskiftning eller nyetablering, og at der ikke er noget krav til typen af belægning. Belægningen vil således efter Skattestyrelsens opfattelse kunne omfatte fliser, træ, beton, grus, brosten, skærver, kassetter mv. Denne opfattelse anses også for at være i overensstemmelse med, at udtrykket "belægning" tidligere er blevet brugt i forarbejderne vedrørende udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger. Spørgsmålet er herefter, om den del af det samlede arbejde med udskiftningen af træterrassen, der vedrører bortskaffelse af den gamle træterrasse, kan anses for omfattet af " Belægningsarbejde ", anført under "Almindeligt havearbejde m.v." i bilag 1 til ligningsloven, pkt. A. Arbejdsløn til bortskaffelse, herunder bortkørsel er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen. Der er dog eksempler på, at arbejdsløn til bortskaffelse eller bortskaffelse inkl. bortkørsel konkret enten er eller har været omfattet af ydelserne i bilag 1 til ligningsloven. Se eksempelvis lovens bilag 1, hvor det fremgår, at fra indkomståret 2025 omfattes træfældning og bortskaffelse af væltede træer af servicefradraget. Af forarbejderne til en lovændring i 2016 fremgik endvidere, at bortskaffelse inkl. bortkørsel af visse forurenede bygningsmaterialer var omfattet af ordningen. Som beskrevet ovenfor giver de primære fortolkningskilder ikke svar på, hvad udtrykket "Belægningsarbejde " i bilag 1 til ligningsloven, pkt. A, dækker. Skattestyrelsen har derfor i den konkrete sag, udover at lægge vægt på en naturlig forståelse af begrebet "Belægningsarbejde ", inddraget de tidligere forarbejder, der vedrørte udskiftning af eksisterende fast belægning med permeabel (vandgennemtrængelig) belægning på samme areal, som var omfattet af ordningen i 2016 og 2017 og på baggrund heraf fundet, at nedtagning og opførsel af en træterrasse må anses for omfattet af "Belægningsarbejde" . Det følger også af de tidligere forarbejder vedrørende udskiftning af eksisterende fast belægning med permeabel belægning på samme areal, at der i denne situation var fradragsret for lønudgifter til fjernelse af den eksisterende faste belægning. Det fremgår også af disse forarbejder, under ydelsen vedrørende kortlægning og fjernelse af visse forurenede bygningsmaterialer, som tidligere var medtaget under ordningen, at "fjernelse" både omfatter arbejdsløn til nedtagning og bortskaffelse, inkl. bortkørsel. På det grundlag finder Skattestyrelsen, at ydelsen i form af bortskaffelse af den gamle træterrasse, kan anses for omfattet af udtrykket " Belægningsarbejde ", anført under "Almindeligt havearbejde m.v." i bilag 1 til ligningsloven. Sammenfattende er det således Skattestyrelsens opfattelse, at ydelserne til nedtagning og bortskaffelse af den gamle træterrasse, samt ydelsen til opførslen af den nye træterrasse ved fritidsboligen, kan anses for at være belægningsarbejde, jf. bilag 1 til ligningsloven, pkt. A. Der kan således foretages fradrag for udgifter til arbejdsløn for disse ydelser, hvis de øvrige betingelser i ligningslovens § 8 V, og bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 er opfyldt. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at den indsendte dokumentation for det udførte arbejde vedrørende ydelserne ikke umiddelbart opfylder dokumentationskravene i § 3, i bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022, idet der ikke er de nødvendige oplysninger om lønudgiftens størrelse og dato for arbejdets udførsel, hvilket er en del af de betingelser, der skal være opfyldt for at foretage fradrag efter BoligJobordningen. Som følge heraf indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Ligningslovens § 8 V (LBK nr. 1500 af 24/11/2025) "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser og grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1. Stk. 2. Fradraget er betinget af, 1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, 2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, 3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark, 4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og 5) at arbejdet er udført fra og med den 1. januar 2018, dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer skal være udført fra og med den 1. januar 2025, og at reparation af hårde hvidevarer skal være udført i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2027. (…) Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 13.300 kr. (2010-niveau) pr. person. De fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse kan højst udgøre et grundbeløb på 6.500 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20. (…)." Bilag 1 til ligningsloven (LBK nr. 1500 af 24/11/2025) "Bilag 1 Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2025 og frem A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig Almindelig rengøring - Vask og aftørring af flader i boligen - Rengøring af toilet og bad - Støvsugning, gulvvask og boning - Opvask, tøjvask og strygning - Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v. Vinduespudsning - Indvendig - Udvendig Børnepasning - Børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen - Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter Almindeligt havearbejde m.v. - Græsslåning - Klipning af hæk - Lugning - Beskæring af buske og træer - Træfældning og bortskaffelse af væltede træer - Snerydning inkl. saltning - Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v. - Rensning af tagrender - Belægningsarbejde - Anlæg af ny græsplæne Installation af tyverialarm Reparation af hårde hvidevarer, dog kun til og med den 31. december 2027 B. Grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig Isolering af tag og loft Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.: - Indsættelse af isolerende foring og filter - Montering af røgsuger - Ændring af skorstenshøjde, når tilhørende brændeovn eller pejs efterlever reglerne om alder, jf. reglerne om skrotning af ældre brændeovne/pejse Udskiftning af vinduer og yderdøre, f.eks.: - Ruder, vinduer og forsatsvinduer m.v. - Terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas - Yderdøre Isolering af ydervægge, f.eks.: - Isolering - Hulmursisolering Isolering af gulv, f.eks.: - Isolering af terrændæk - Isolering af krybekælder op mod gulv Afmontering af brændeovn - Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats Arbejde på varmestyringsanlæg, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og cirkulationspumper Arbejde på anlæg til vandbåren varme, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer, gulvvarmeslanger og rørføring - Eftersyn af varmeanlæg Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri, medmindre reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af solceller, herunder i kombination med batteri - Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri Arbejde på solfangere, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder Arbejde på fjernvarmeunits, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholder Arbejde på varmepumper, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, luft til vand-varmepumper, og brine (jordvarme) til vand inkl. jordslange og borehul Arbejde på elvandvarmer, f.eks.: - Installation, reparation eller udskiftning af elvandvarmer Installation, reparation eller forbedring af ventilation, f.eks.: - Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.: - Kloakarbejder på egen grund - Udskiftning af kloakrør - Fornyelse og etablering af dræn - Udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og regnvandsfaskiner Radonsikring, f.eks.: - Radonudsugning og radonspærre" (Skattestyrelsens fremhævelser). Bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022 om boligjobordningen (BEK nr. 391 af 28/03/2022) "(…) Kapitel 3. Dokumentation for det udførte arbejde § 3 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde 1) oplysninger om det udførte arbejde, 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse, 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet i form af cvr-nummer for virksomheder og cpr-nummer for personer, 4) dato for arbejdets udførelse og 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse. Kapitel 4. Betaling for det udførte arbejde § 4 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto, 2) overførsel via internet (netbank) eller 3) elektronisk betaling med betalingskort. Stk. 2. Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag. (…)." Lov nr. 791 af 28. juni 2013 om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (LOV nr. 791 af 28/06/2013) "(…) § 1 (…) 2. I § 8 V, stk. 1, indsættes tre steder efter »i hjemmet«: »eller i en fritidsbolig«, og i 1. pkt. ændres »stk. 2-7.« til: »stk. 2-9.« (…)." Lov nr. 134 af 16. februar 2016 ( LOV nr. 134 af 16/02/2016 - Grøn boligjobordning i 2016 og 2017) "(…) § 1 (…) 7. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov. (…) Bilag 1 (…) Klimasikring (…) - Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og på terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter (…). (…)." Lov nr. 396 af 2. maj 2018 om bl.a. permanent boligjobordning (LOV nr. 396 af 02/05/2018) Forarbejder Lovforslag 208 fremsat den 19. maj 2011 (2010/1 LSF 208 - forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet) : "(…) Bemærkninger til lovforslaget (…) 3. Gældende ret Indledning Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet. Der eksisterer dog statslige tilskudsordninger - blandt andet for hjemmeserviceydelser for folkepensionister og førtidspensionister efter lov om hjemmeservice. (…). 3.1. Lov om hjemmeservice Den nuværende hjemmeserviceordning giver ret til, at private husstande, hvor mindst én person enten er fyldt 65 år eller er førtidspensionist, kan få tilskud på 30 pct. til rengøringsarbejde, som husstanden ellers selv skulle have udført i hjemmet. Det er en generel betingelse, at arbejdet udføres i kundens bolig eller i direkte tilknytning dertil, f.eks. tæppebankning i haven eller i et gårdanlæg. (…) 4.1. Forslagets baggrund (…) Det foreslås at indføre en forsøgsordning med skattefradrag for udgifter til arbejdsløn vedrørende serviceydelser i hjemmet på linje med de ordninger, der gælder i f.eks. Sverige og Finland. Forsøgsordningen foreslås indført i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med 2013. Forsøgsordningen skal give husholdningerne bedre muligheder for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde . Samtidig tilgodeser ordningen behovet for bedre og mere energieffektive boliger, idet der også gives fradrag for lønudgifter til reparationer og udvendigt vedligehold, som f.eks. udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde m.v. (…) 4.2. Forslagets indhold (…) Fradraget knytter sig til, at personerne har folkeregisteradresse i boligen, hvor ydelsen leveres/udføres , og fradraget gælder for personer i både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. (…) Fradragsberettiget arbejde omfatter arbejdslønnen i forbindelse med både hjælp og istandsættelse i hjemmet . Ved afgrænsningen af arbejde omfattet af forsøgsordningen tages udgangspunkt i tidligere lignende tilskudsordninger. Fradraget gives dermed for serviceydelse r i hjemmet , f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af helårsboliger, jf. oversigten i bilag 1. (…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at indføre et skattefradrag for udgifter til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet . Skattefradraget omfatter både serviceydelser i hjemmet (rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde) og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig. Ved afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan berettige til fradrag, tages udgangspunkt i tidligere tilskudsordninger. Det foreslås, at den endelige opregning af de omfattede ydelser fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren i § 8 V, stk. 5. Opregningen vil følge den opregning, der følger af bilag 1. (Skattestyrelsens fremhævelser). (…)" Lovforslag nr. 95 fremsat 16. december 2015, Grøn BoligJobordning, i 2016 og 2017, (2015/1 LSF 95): "(…) Almindelige bemærkninger (…) 4. Lovforslaget (…) Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen. De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således som hidtil almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Tilsvarende gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning ). (…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 og 7 "(…) Arbejdsløn til udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter. Det bemærkes, at der alene er fradragsret for udskiftning af eksisterende fast belægning ( dvs. ikke-vandgennemtrængelig belægning som f.eks. almindelig asfalt og flisebelægning) med permeabel belægning på samme areal. Der er således ikke fradragsret for lønudgifter til nyetablering af permeabel belægning ud over et eksisterende indkørsels- og terrasseareal med fast belægning, ligesom der ikke er fradragsret for fjernelse af eksisterende fast belægning , hvis der ikke etableres permeabel belægning på arealet. (…) Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly , samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under ordningen. (…) Det er alene udgifterne til arbejdsløn til kortlægningen og fjernelsen m.v. af bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly, herunder nedtagning og bortskaffelse inkl. bortkørsel , der er fradragsberettiget. Arbejdsløn til udskiftning af forurenede materialer med nye materialer er kun fradragsberettiget, hvis der er tale om arbejde, der i øvrigt er fradragsberettiget, dvs. f.eks. udskiftning til nye vinduer og isolering af ydervægge m.v. Der er således ikke fradragsret for efterfølgende opsætning af f.eks. nye fliser eller lægning af nyt gulv. (…)." (Skattestyrelsens fremhævelser) Lovforslag nr. 117 af 19. december 2024 om bl.a. genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget (2024/1 LSF 117) "(…) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (…) Til § 2 (…) Til nr. 2 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1. Det foreslås i ligningslovens 8 V, stk. 1, at efter »serviceydelser« indsættes »og grøn istandsættelse«. Den foreslåede ændring medfører, at udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse, f.eks. isolering af tag og loft, udskiftning af vinduer og yderdøre og isolering af ydervægge, fremover vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil være en betingelse for fradragsretten, at arbejdet er udført i hjemmet eller i en fritidsbolig, og at udgiften er betalt og dokumenteret. (…) Til nr. 6 (…) Som hidtil vil det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun være de ydelser, der fremgår af ligningslovens bilag 1, der vil kunne foretages fradrag for. De ydelser, der fremgår af det hidtil gældende bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem vil blive videreført i det nyaffattede Bilag 1, og det vil således fortsat være muligt at foretage fradrag for disse ydelser. (…)." Praksis mv. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.4.3.6 : "Som udgangspunkt er der ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller til reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen eller fritidsboligen. (…)." Skat.dk "Generelle betingelser for håndværkerfradrag og servicefradrag (…) Krav til faktura: Du skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura (fra en virksomhed) eller en skriftlig erklæring (fra en privatperson). For at du kan få fradrag, skal fakturaen opfylde en række krav: Dit navn og virksomhedens cvr-nummer Beskrivelse af det udførte arbejde Udspecificering af arbejdsopgaver (hvis der er flere opgaver) Adressen, hvor arbejdet er udført Dato, hvor arbejdet er udført Udgift til arbejdsløn (udspecificeret på de enkelte ydelser) Udgift til materialer, kørsel mv. (…)."

SKM2026.341.SR — BoligJobordningen – belægningsarbejde i forbindelse med udskiftning af træterrasse · skattewiki.dk