Beskatning af sundhedsapp til medarbejdere

Spørgsmål Er Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp skattefri efter praksis om personalpleje? Er Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Er Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp omfattet af den skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3? Svar Nej Nej Ja Beskrivelse af de faktiske forhold 1. Baggrund Spørger har udviklet en abonnementsbaseret digital sundhedsapp ("Appen"). Appen påtænkes udbudt til virksomheder, som indgår en abonnementsaftale med Spørger om adgang til Appen for deres medarbejdere. Spørger påtænker ligeledes at udbyde appen til Spørgers egne medarbejdere og ønsker derfor svar på de stillede spørgsmål på egne vegne for egne medarbejdere. Som arbejdsgiver afholder Spørger udgiften til abonnementsprisen, hvorefter medarbejdere får adgang til Appen i ansættelsesperioden. Abonnementsprisen udgør 499 kr. årligt pr. bruger. Abonnementet er knyttet til ansættelsesforholdet og ophører ved ansættelsens ophør. Medarbejderen kan ikke konvertere godet til kontanter, og adgangen kan ikke overdrages. Appen tilbydes medarbejderne som led i Spørgers generelle sundheds- arbejdsmiljø- og trivselspolitik, så sygefravær i forbindelse med X kan forebygges mest muligt og arbejdstid og -forhold kan indrettes under hensyntagen hertil. 2. Sagsfremstilling 2.1 Appens indhold, funktioner og leverance Appen er et digitalt videns- og støtteværktøj. Appen indeholder redaktionelt indhold i form af artikler, podcasts og træningsvideoer, et symptombibliotek med faktabaserede beskrivelser af X symptomer samt en funktion til personlig tracking, hvor medarbejderen kan følge sit forløb og opnå individuelle indsigter baseret på egne registreringer. Appen indeholder ikke diagnosticering, behandling eller individuel lægefaglig rådgivning, men alene generelle, evidensbaserede sundhedsanbefalinger og "hjælp til selvhjælp"-værktøjer. Appens indhold er afgrænset til tre overordnede tematiske områder: videnskab og fakta, gode råd og nyttig viden samt personlige fortællinger. Appen er abonnementsdrevet og leveres digitalt. 2.2 X symptomer og arbejdsrelateret påvirkning X medfører for en betydelig andel af de pågældende medarbejdere symptomer, som i praksis er påvist at kunne påvirke centrale arbejdsfunktioner, såsom: Koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer (korttidshukommelse) "Brain fog" / "mind fog" Nedsat opmærksomhed Langsommere informationsbearbejdning Øget stressfølsomhed Angst Depressive symptomer Følelsesmæssig sårbarhed Manglende motivation Led- og muskelømhed Nedsat muskelstyrke Træthedsfornemmelse i kroppen Svimmelhed Blodtrykudsving Føleforstyrrelser Hjertebanken søvnbesvær Søvnunderskud Udbrændthed Dette er blot et udsnit af de rapporterede symptomer. Det er veldokumenteret, at symptomerne kan starte flere år før og at symptomerne kan vare 5-10 år eller længere. Symptombilledet varierer betydeligt og svære symptomer kan forekomme hos ellers raske. Sådanne symptomer har potentielt en væsentlig negativ indflydelse på medarbejderes arbejdsevne, fremmøde, præstation, jobglæde mv. Således er f.eks. følgende arbejdsrelaterede funktionspåvirkninger (afledte effekter) rapporteret: Øget sygefravær Ustabilt fremmøde Nedsat arbejdsevne Nedsat koncentrationsevne Lavere tempo Øget fejlrisiko Vanskeligheder med komplekse opgaver Nedsat stresstolerance i arbejdssituationer Øget behov for pauser Udmattelse i løbet af dagen Svære symptomer er forbundet med øget sandsynlighed for nedsat arbejdsevne og risiko for længerevarende sygefravær. Arbejdets udførelse påvirkes derfor direkte af X og kan medføre forøget sygefravær, ligesom der er en sammenhæng mellem symptomernes sværhedsgrad og reduceret arbejdspræstation, fravær og dermed også potentielt karrierebeslutninger og -muligheder. 2.3 Spørgers konkrete driftsmæssige interesse De omfattede gener ved X som beskrevet ovenfor har direkte betydning for Spørgers håndtering af arbejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær mv. som arbejdsgiver, idet X typisk indtræder i en fase af arbejdslivet, hvor medarbejdere ofte besidder betydelig erfaring, specialviden og organisatorisk indsigt, og hvor fastholdelse af arbejdskraft er af central betydning for virksomheden. X relaterede gener rammer dermed en gruppe medarbejdere, som i mange tilfælde varetager nøglefunktioner og har et højt kompetenceniveau, og hvor nedsat arbejdsevne eller øget fravær kan have uforholdsmæssigt store driftsmæssige konsekvenser for en virksomhed Hvis sådanne gener ikke håndteres forebyggende, kan det i praksis føre til, at medarbejderne i højere grad end øvrige medarbejdergrupper oplever begrænsninger i deres mulighed for at fastholde samme funktionsniveau, karriereudvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet i den pågældende livsfase. For Spørger som arbejdsgiver betyder det tab af erfaringsbaseret arbejdskraft, højere fraværsomkostninger, lavere produktivitet, behov for midlertidige arbejdsomlægninger og øget belastning af øvrige medarbejdere, samt omkostninger og risici forbundet med rekruttering, oplæring og videns tab. Ved at stille Appen til rådighed som et målrettet, generelt, forebyggende støtteværktøj kan Spørger som arbejdsgiver understøtte, at medarbejdere bedre kan logge og håndtere symptomer og dermed opretholde arbejdsevne og fortsætte deres erhvervsmæssige udvikling på sammenlignelige vilkår med øvrige medarbejdere. Dette vil føre til mere stabilt fremmøde, færre sygedage, højere kontinuitet i opgaveløsningen og bedre udnyttelse af virksomhedens samlede kompetencegrundlag, idet arbejdet i samarbejde med medarbejderen kan planlægges under hensyntagen til medarbejdernes symptomer og gener. Spørger har ingen adgang til oplysninger om medarbejdernes brug af Appen, registrerede symptomer eller øvrige data. Alle data behandles i Appen og er alene tilgængelige for den enkelte medarbejder. Spørger modtager ikke rapportering, dashboards eller andre outputs, der kan henføres til den enkelte medarbejder, og kommer dermed ikke i besiddelse af helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger via ordningen. Appen er et redskab som medarbejderen anvender til i samarbejde med spørger som arbejdsgiver at planlægge arbejdstid, mængde mv. optimalt under hensyntagen til gener fra X. Appen tilbydes af spørger som arbejdsgiver til samtlige medarbejdere som et led i virksomhedens generelle indsats for at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere og understøtte arbejdsevne og trivsel på arbejdspladsen. Adgangen til appen kommunikeres over for medarbejderne som et arbejdsrelateret støtteværktøj og et led i spørgers sundheds- og trivselspolitik. 3. JUS Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige, jf. Statsskattelovens ("SL") § 4 og Ligningslovens ("LL") § 16, vedrørende blandt andet goder, der er ydet som led i en ansættelsesforhold. Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige, som er relevante at behandle i forholdt til den app Spørger påtænker at udbyde: a: Personaleplejefritagelsen. b: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). c: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Ad a - Personaleplejefritagelsen Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, er efter praksis skattefri. Et sundhedstjek er omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri, hvis den: Er et led i den generelle personalepleje Ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi Foregår på arbejdspladsen, og Ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse. En egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling er derimod ikke omfattet af personaleplejefritagelsen. I forhold til goder som fx stilles til rådighed digitalt - som her via en app - giver det ikke mening at tale om, hvorvidt godet kun er til rådighed på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kan godet være omfattet af skattefritagelsen, selvom godet kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen - f.eks. digitalt - jf. SKM2010.618.SR , hvor en telefonlinje og hjemmeside med overordnet, generel rådgivning, der kunne findes gratis på nettet i forbindelse med et sundhedstjek var omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri. I SKM2004.371.LR havde en ordning karakter af en overordnet, generel undersøgelse af virksomhedens personale, og der var ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte fik udelukkende målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt og besvarede en række spørgsmål med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen havde dermed karakter af en visitation. Hvis der viste sig behov for yderligere undersøgelser eller egentligt behandling, ville medarbejderen blive henvist til egen læge. Undersøgelsen foregik på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi - dvs. den foregik på arbejdspladsen. Sundhedstjekket var dermed et led i den generelle personalepleje. Det havde ingen væsentlig økonomisk værdi og blev kun ydet på arbejdspladsen eller for nye medarbejdere eller sygemeldte medarbejdere andet steds. Af afgørelsen fremgår det således, at et sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis undersøgelserne ikke er så omfattende, at der er tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Afgørelsen skabte dermed sondringen mellem skattefri sundhedstjek og skattepligtige helbredsundersøgelser. I SKM2020.556.SR ønskede en arbejdsgiver at tilbyde sine medarbejdere et trivselstjek gennem spørger. Trivselstjekket bestod af to pakker. Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale. Det digitale trivselstjek blev foretaget i en app, mens den opfølgende screeningssamtale blev foretaget af en af spørgers konsulenter på arbejdspladsen. Pakke 1 kostede 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder. Det digitale trivselstjek kunne benyttes uden beregning i spørgers app, der kunne hentes gratis i App Store. Skatterådet bekræftede at pakke 1 var skattefri for medarbejderne, da den var omfattet af personaleplejefritagelsen. Ad b - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 7.600 kr. i 2026. For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af LL § 16, stk. 3, 6. pkt., skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Ad c - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.400 kr. i 2026. Egentlige sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan derimod godt være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Således kan f.eks. en arbejdsgiverbetalt motionsapp være omfattet af bagatelgrænsen, jf. SKM2014.251.SR . Spørgers opfattelse og begrundelse Ad spørgsmål 1: Personalepleje Det gøres gældende, at ordningen med en arbejdsgiverbetalt App kan kvalificeres som skattefri personalepleje efter praksis. Betingelserne er efter praksis at ordningen Er et led i den generelle personalepleje Ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi Foregår på arbejdspladsen og Ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse. Alle betingelser er opfyldt i nærværende sag. Appen stilles for det første til rådighed for alle medarbejdere som led i spørgers generelle sundheds- arbejdsmiljø- og trivselspolitik til forebyggelse af sygefravær og optimal indretning af arbejdsmiljø mv., og dermed som en del af generel personalepleje. For det andet udgør abonnementsprisen og dermed værdien af appen kun kr. 499 pr. år pr. medarbejder, hvorfor tildeling af godet ikke medfører nogen væsentlig økonomisk værdi i forhold til medarbejderen. For det tredje er det, jf. SKM 2010.618SR bekræftet at det ikke giver mening at stille krav om at godet skal stilles til rådighed på arbejdspladsen, når der som her er tale om et digitalt gode i form af en app. Denne betingelse har således ikke relevans for nærværende sag. For det fjerde er der ikke tale om nogen former for helbredsundersøgelser. Der er i lighed med SKM 2010.618.SR, SKM2004.371.LR , SKM2020.556.SR alene tale om at Appen giver overordnet, generel rådgivning og vejledning, som medarbejderen ville kunne finde gratis på nettet sammenholdt med egen logning af egne symptomer. Der er ikke tale om nogen former for behandlingsforløb, lægelig behandling, test eller andet, hvorfor appen opfylder betingelserne for at være omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed er skattefri. Dette i lighed med SKM2004.371.LR hvor der ikke var ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte fik udelukkende målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt og besvarede en række spørgsmål med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Sundhedstjekket var dermed et led i den generelle personalepleje. Så meget desto mere er den af nærværende anmodning omfattede app skattefri efter personaleplejefritagelsen, idet der ikke finder nogen former for fysisk måling mv. sted ved lægelig behandler. Hvis et egentlig sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis undersøgelserne ikke er så omfattende, at der er tale om en egentlig helbredsundersøgelse, så er en generel app til medarbejdernes egen logning også omfattet af personaleplejefritagelsen. Dette bekræftes af SKM2020.556.SR hvor pakke 1 i et arbejdsgiverbetalt digitalt trivselstjek til 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder var omfattet af personaleplejefritagelsen. Appen er netop et generelt, standardiseret videns- og støtteværktøj med redaktionelt indhold, symptombibliotek og personlig logning, men uden diagnosticering, behandling eller individuel lægefaglig rådgivning. Dermed adskiller Appen sig fra “egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling", og er dermed omfattet af praksis for skattefri personalepleje. På den baggrund anmodes om bekræftelse af, at spørgers medarbejderes adgang til Appen er skattefri efter praksis som skattefri personalepleje som led i spørgers generelle sundheds-, arbejdsmiljø- og trivselspolitik. Ad Spørgsmål 2: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder Det gøres gældende, at ordningen kan kvalificeres som et personalegode med en så tæt og direkte sammenhæng til arbejdet, at den falder inden for LL § 16, stk. 3’s arbejdsrelaterede bagatelgrænse. Bagatelgrænsen (7.600 kr. i 2026) gælder for personalegoder med direkte sammenhæng med arbejdet. Overskridelse medfører beskatning af den samlede værdi. Det gøres gældende at Appen adskiller sig fra klassiske sundhedsbehandlinger og i stedet fungerer som et forebyggende arbejdsevnestøttende redskab knyttet til en konkret arbejdsrelateret problemstilling (X påvirkning af fremmøde, koncentration og stabilitet). Spørgers driftsmæssige interesse mv. som arbejdsgiver er beskrevet i faktum som forebyggelse af fravær, fastholdelse og kontinuitet ved forbedring af arbejdsmiljø mv. under hensyntagen til gener fra X. Den private nytte er efter Spørgers opfattelse accessorisk i forhold til ordningens arbejdsmæssige sigte og spørgers driftsmæssige formål med at stille appen til rådighed som et gode. På den baggrund anmodes om bekræftelse på at ordningen kan rummes i den arbejdsrelaterede bagatelgrænse som følge af den beskrevne direkte sammenhæng med arbejdets udførelse. Ad Spørgsmål 3: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Det gøres gældende, at ordningen under alle omstændigheder er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, hvorefter medarbejderen kun beskattes, hvis de samlede goder overstiger 1.400 kr. i 2026. Sundhedsbehandlinger og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet, men sundhedsydelser, der ikke gives som forsikring og ikke er decideret behandling, kan være omfattet - herunder f.eks. en app. Appen tilbyder de facto, jf. ovenfor hverken behandling, forsikring eller individuel lægefaglig undersøgelse, rådgivning eller behandling. Abonnementsprisen er 499 kr. årligt pr. bruger, og adgangen kan ikke konverteres til kontanter eller overdrages og ophører ved ansættelsesforholdets ophør. Dermed ligger godets værdi klart under bagatelgrænsen, og ordningen matcher den type ikke-behandlingsydelser, som efter praksis er omfattet. På den baggrund anmodes om bekræftelse på, at spørgers medarbejderes vederlagsfrie adgang til Appen er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp er skattefri efter praksis om personalepleje? Begrundelse Spørger har udviklet en abonnementsbaseret digital sundhedsapp. Den digitale sundhedsapp påtænkes udbudt til virksomheder. Den påtænkes også udbudt til Spørgers egne medarbejdere, hvor Spørger afholder udgiften hertil, der ifølge det oplyste udgør 499 kr. årligt pr. bruger. Sundhedsappen er ifølge det oplyste et digitalt videns- og støtteværktøj målrettet X. Sundhedsappen indeholder redaktionelt indhold i form af artikler, podcasts og træningsvideoer, et symptombibliotek med faktabaserede beskrivelser af symptomer samt en funktion til personlig tracking, hvor medarbejderen kan følge sit forløb og opnå individuelle indsigter baseret på egne registreringer. Sundhedsappen indeholder ikke diagnosticering, behandling eller individuel lægefaglig rådgivning, men alene generelle, evidensbaserede sundhedsanbefalinger og "hjælp til selvhjælp"-værktøjer. Det fremgår videre, at den digitale sundhedsapp stilles til rådighed for alle medarbejdere som led i spørgers generelle sundheds- arbejdsmiljø- og trivselspolitik til forebyggelse af sygefravær og optimal indretning af arbejdsmiljø mv., og dermed som en del af generel personalepleje. Goder eller tjenesteydelser af økonomisk værdi er uanset deres fremtrædelsesform skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Dette præciseres i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorefter vederlag i ansættelsesforhold i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er skattepligtig indkomst for modtageren. Den omhandlede digitale sundhedsapp vedrører de ansattes sundhedsforhold og må anses for en sundhedsydelse. Af den juridiske vejledning, 2026-1, afsnit C.A.5.15.1 fremgår, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som hovedregel er skattepligtige for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, og at selvom den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende. Der er dog en række undtagelser til hovedreglen om skattepligt for modtageren. Udover personaleplejefritagelsen som nærværende spørgsmål omhandler, er der en skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., der spørges til i spørgsmål 2 og herudover er der en skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., der spørges til i spørgsmål 3. Personaleplejefritagelsen omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Sådanne goder er skattefrie og ikke omfattet af ligningslovens § 16. Dette følger af forarbejderne til lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993, hvor ligningslovens § 16 blev indført samt pkt. 12.4.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 og Den juridiske vejledning. For at et gode kan anses for omfattet af personaleplejefritagelsen, skal følgende betingelser være opfyldt, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen: godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi og det skal ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje Det følger af praksis, at eksempelvis sundhedsydelser i form af sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis undersøgelserne ikke er så omfattende, at der er tale om en egentlig helbredsundersøgelse, jf. SKM2004.371.SR og Den juridiske vejledning 2026-1 afsnit C.A.5.15.5 om personaleplejefritagelsen og sundhedsydelser. Henset til Spørgers beskrivelse af den digitale sundhedsapp, er det Skattestyrelsens opfattelse, at adgangen hertil ikke kan sidestilles med en helbredsundersøgelse, og at den digitale sundhedsapp derfor kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis de ovennævnte betingelser er opfyldte. Som udgangspunkt kan betingelsen om, at godet skal ydes på arbejdspladsen, ikke anses for opfyldt, da den arbejdsgiverbetalte digitale sundhedsapp, i sagens natur, også er til rådighed udenfor arbejdspladsen. Det fremgår imidlertid af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.5.1.5 : "I forhold til bestemte goder som fx serviceydelser via internettet eller telefontjenester giver det ikke mening at tale om, hvorvidt godet kun er til rådighed på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kan godet være omfattet af skattefritagelsen, selvom godet kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Se SKM2010.618.SR." SKM 2010.618.SR, omhandler en sundhedsforsikring, der indeholdt forskellige ydelser, herunder sundhedsfaglig rådgivning. Af Skattestyrelsens begrundelse i sagen, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgår: "Telefonlinjen og hjemmesiden kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Imidlertid giver det ved denne typer ydelser ikke mening at stille et krav om, at de skal stilles til rådighed på arbejdspladsen . Der er for begge ydelsers vedkommende kun tale om overordnet, generel rådgivning, der kunne findes gratis på nettet. Der er endvidere tale om information om, hvad forsikringen dækker, og hvorledes man benytter sig af ydelserne. Denne del må således anses for accessorisk til de øvrige ydelser , og det taler derfor ikke imod, at de kan være omfattet af almindelig personalepleje, at de ikke udelukkende stilles til rådighed på arbejdspladsen." (Skattestyrelsens fremhævelse) Af SKM2020.556.SR , som vedrørte et trivselstjek, hvor der indgik anvendelse af en app, fremgår følgende af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse i forhold til anvendelsen af personaleplejefritagelsen, der blev tiltrådt af Skatterådet: "[…] Det digitale trivselstjek kan benyttes uden beregning i spørgers app, der kan hentes gratis i App Store. […] Det er Skattestyrelsens vurdering, at det digitale trivselstjek i sig selv skal anses for et gode uden økonomisk værdi, der ikke skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1, idet det digitale trivselstjek kan benyttes uden beregning i spørgers app . Det er endvidere en betingelse, at godet skal ydes på arbejdspladsen. […] Den opfølgende screeningssamtale foregår på arbejdspladsen, imens det digitale trivselstjek kan benyttes både på og uden for arbejdspladsen. Under henvisning til ovenstående, er det Skattestyrelsens vurdering, at det digitale trivselstjek i sig selv er et gode uden økonomisk værdi, der ikke beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1 . Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at det er uden betydning for vurderingen af, om ydelserne i pakke 1 kan anses for skattefri efter personaleplejefritagelsen, at det digitale trivselstjek også kan benyttes uden for arbejdspladsen. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at pakke 1 skal anses for et gode, der ydes på arbejdspladsen." (Skattestyrelsens fremhævelse) I den forliggende sag er der, i modsætning til SKM2020.556.SR ikke tale om en app, der kan hentes gratis på App Store. Den digitale sundhedsapp, kan som oplyst downloades mod betaling af 499 kr. pr. år. Der er endvidere ikke, på samme måde som i SKM2010.618.SR , tale om adgang til en hjemmeside eller opringninger via telefon, hvor der for begge ydelsers vedkommende var tale om overordnet, generel rådgivning, der knyttede sig accessorisk til andre ydelser, der var omfattet af personaleplejefritagelsen, bl.a. helbredstjek på arbejdspladsen. Som anført i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.5 er den generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende, selvom den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne. Godet i form af adgangen til den digitale sundhedsapp vedrører medarbejdernes sundhedsforhold og dermed private forhold. Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om at godet skal ydes på arbejdspladsen ikke kan anses for opfyldt i forhold til den omhandlede arbejdsgiverbetalte digitale sundhedsapp. Det er endvidere Skattestyrelsen opfattelse, at betingelsen om at godet skal være ydet som led i almindelig personalepleje ikke er opfyldt. Af Den juridiske vejledning, 2026-1, afsnit C.A.5.1.5 , fremgår herom: "Elementet formuleres også som et krav om, at godet er stillet til rådighed for alle medarbejdere, og at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder." AF SKM2010.162.SKAT der omhandler kantineordninger fremgår: "Kantinegoder - praksis efter statsskatteloven Tilskud af forholdsvis begrænset omfang, som arbejdsgiveren yder til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og hvor tilskuddet ydes som led i almindelig personalepleje, er omfattet af en lempelig praksis efter statsskatteloven. Den lempelige praksis indebærer, at de ansatte ikke beskattes af det gode, som tilskuddet repræsenterer. I forbindelse med, at reglerne i ligningslovens § 16 om personalegoder blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993, blev denne praksis ikke ændret, da man kun ønskede at skærpe beskatningen af goder af væsentlig værdi, der kan relateres til den enkelte skatteyder. Som begrundelse henvises der i lovbemærkningerne til de administrative problemer med kontrol og værdiansættelse. Kantinetilskud af den nævnte art betragtes derfor ikke som omfattet af ligningslovens § 16. Det er en forudsætning for at høre under den nævnte praksis efter statsskatteloven, at godet er af uvæsentlig værdi, og at det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder ." (Skattestyrelsens fremhævelse). Dette følger også af Skatterådets praksis. Af SKM2010.469.SR vedrørende foredrag/workshops om bl.a. kost og ernæring på arbejdspladsen, hvor Skatterådet tiltrådte at medarbejderne ikke skulle beskattes af godet efter ligningslovens § 16, fremgår: "Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger, ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, og derfor ikke er skattepligtige. Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er, om der er tale om; et gode uden væsentlig økonomisk værdi og at det ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til arrangementerne på de enkelte medarbejdere. Spørger har oplyst, at værdien af de enkelte foredrag er ca. 15.000 kr. Der vil blive afholdt 2-3 det første halve år og derefter ét foredrag ca. hvert halve år. Antallet af medarbejdere er ca. 30 personer. Foredragene er åbne for alle medarbejdere og kræver ikke tilmelding. Der er ikke tale om individuel rådgivning. Foredraget afholdes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Udgiften er fast uanset antallet af medarbejdere, og udgiften er ikke individualisérbar i forhold til de enkelte medarbejdere. " (Skattestyrelsens fremhævelse) Af den ovennævnte SKM2020.556.SR , der omhandlede et trivselstjek, hvor der også var adgang til en gratis app., og hvor der skulle betales 400 kr. plus moms pr. medarbejder for den omhandlede pakke 1, fremgår følgende: "[…] Spørgers pakke 1 koster 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder i virksomheden. Det digitale trivselstjek kan benyttes uden beregning i spørgers app, der kan hentes gratis i App Store. Prisen er ikke afhængig af, hvor mange medarbejdere, der konkret benytter tilbuddet. Abonnementet tegnes i forhold til det antal medarbejdere, der er ansat i virksomheden. Prisen er således fast uanset antallet af medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at ydelserne i pakke 1 som helhed skal anses for et gode uden væsentlig økonomisk værdi, hvor der ikke kan henføres en bestemt værdi til den enkelte medarbejder . […]" (Skattestyrelsens fremhævelse) Det fremgår af Spørgers anmodning, at værdien af appen udgør kr. 499 pr. år pr. medarbejder, og at tildeling af godet derfor ikke medfører nogen væsentlig økonomisk værdi i forhold til medarbejderen. Da der herefter kan henføres en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, kan betingelsen om, at det skal være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, ikke anses for opfyldt. Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at den påtænkte arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp er skattefri efter praksis om personalepleje. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp er omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Begrundelse Goder eller tjenesteydelser af økonomisk værdi er uanset deres fremtrædelsesform skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Dette præciseres i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorefter vederlag i ansættelsesforhold i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er skattepligtig indkomst for modtageren. Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb der i 2026 udgør 7.600 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af LL § 16, stk. 3, 6. pkt., skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne til lovforslag nr. 180 af 27. februar 1997, hvor personalegodebeskatningen blev justeret og hvor bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder blev indført. Af de almindelige bemærkninger vedrørende bagatelgrænsen fremgår, "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis, jf. bl.a SKM2011.418.SR . Det er endvidere typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften. Godet i form af adgangen til den digitale sundhedsapp knytter sig som anført ovenfor under spørgsmål 1, efter Skattestyrelsens opfattelse, til medarbejdernes sundhedsforhold. Selvom den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand, som anført i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.5 , skatteretligt set et privat anliggende. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder kan dog være relevant i forhold til visse sundhedsydelser. Fx er vaccination af nøglemedarbejdere omfattet af bagatelgrænsen. Dette kræver imidlertid, at der foretages en konkret individuel vurdering af, hvilke medarbejdere, der af hensyn til arbejdet vanskeligt kan undværes. Af SKM2008.306.SR fremgår, at en arbejdsgiverbetalt livmoderhalskræftvaccination til alle kvindelige medarbejdere ikke var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Endvidere fremgår det af SKM2010.618.SR , der omhandlede sundhedstjek, i relation til anvendelsen af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder: " Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet." (Skattestyrelsens fremhævelse) Det er i anmodningen om bindende svar oplyst, at "Appen stilles for det første til rådighed for alle medarbejdere som led i spørgers generelle sundheds- arbejdsmiljø- og trivselspolitik til forebyggelse af sygefravær og optimal indretning af arbejdsmiljø mv., og dermed som en del af generel personalepleje." Det er henset hertil, på baggrund af ligningslovens § 16, stk. 3, 6 pkt., forarbejderne hertil samt den ovennævnte praksis, Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger en sådan direkte sammenhæng mellem godet i form af den påtænkte adgang til den arbejdsgiverbetalte digitale sundhedsapp og arbejdets udførelse, at godet kan anses for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at Spørgers medarbejderes arbejdsgiverbetalte adgang til den beskrevne digitale sundhedsapp er omfattet af den skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Begrundelse Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se statsskattelovens § 4. En medarbejder, der får et gode fra sin arbejdsgiver, er derfor som udgangspunkt skattepligtig af værdien heraf. Det følger dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et beløb på 1.400 kr. i 2026. Men hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger beløbsgrænsen, bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Spørger har ovenfor under spørgsmål 1 anført: "For det andet udgør abonnementsprisen og dermed værdien af appen kun kr. 499 pr. år pr. medarbejder, hvorfor tildeling af godet ikke medfører nogen væsentlig økonomisk værdi i forhold til medarbejderen." Henset hertil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte adgang til den arbejdsgiverbetalte digitale sundhedsapp, er omfattet af den skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. forudsat værdien heraf ikke sammen med andre sådanne goder overstiger beløbsgrænsen, der i 2026 udgør på 1.400 kr. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Statsskatteloven "§ 4, stk. 1, litra c: Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.[…] c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]" Ligningsloven "§ 16: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. […] Stk. 3 Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbe-talte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. […]" Forarbejder LFF 1993-05-19 nr. 286 Ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Telefonudgifter og personalegoder) "Regeringen foreslår derfor, at den skærpede indsats mod personalegoder rettes mod de goder af ikke uvæsentlig værdi, der kan relateres til den enkelte skatteyder. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, tænkes derfor ikke omfattet af lovforslaget." Praksis SKM2004.371.SR Ligningsrådet har godkendt at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes i den anledning. Sundhedsundersøgelsen omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal de ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viser sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, bliver den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet har ved afgørelse lagt vægt på, at der er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgår hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. SKM2010.162.SKAT SKAT fastlægger vejledende værdier for måltider i personalekantineordninger, som arbejdsgiveren yder tilskud til. Formålet er at fastlægge et niveau for, hvilken pris de enkelte medarbejdere mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for ikke at blive beskattet af det gode, tilskuddet repræsenterer. Godet skal i så fald ikke indberettes efter indberetningsbekendtgørelsens § 13. SKM2010.469.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det løbe og motionsprogram, som spørger ønsker at tilbyde sine medarbejdere, kan være skattefrit for medarbejderne efter ligningslovens § 30, allerede fordi der ikke skal foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet. SKAT bemærker, at løbe og motionsprogrammet heller ikke kan være skattefrit efter statsskattelovens praksis. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at løbe og motionsprogrammet er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da det ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde for revisionsfirmaet. Skatterådet bekræftede, at medarbejdernes deltagelse i foredrag/workshop, som skitseret af spørger, er skattefrit for medarbejderne, da der er tale om personalepleje. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte, at spørger har fradragsret for omkostningerne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1. SKM2010.618.SR Skatterådet kunne bekræfte, at den beskrevne sundhedsforsikring ikke vil få skattemæssige konsekvenser for de forsikrede medarbejdere. SKM2020.556.SR Spørgers kunde ønskede at tilbyde deres medarbejdere at deltage i et trivselstjek gennem spørger som en del af deres personalepolitik. Trivselstjekket bestod af to pakker, "pakke 1" og "pakke 2". Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale. Det digitale trivselstjek blev foretaget i spørgers app, imens den opfølgende screeningssamtale blev foretaget af en af spørgers konsulenter på arbejdspladsen. Pakke 1 kostede 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder hos spørgers kunde. Det digitale trivselstjek kunne benyttes uden beregning i spørgers app, der kunne hentes gratis i App Store. Skatterådet kunne bekræfte, at ydelserne i pakke 1 var skattefrie for medarbejderne hos spørgers kunde i henhold til personaleplejefritagelsen. Hvis screeningssamtalen i pakke 1 viste konkrete tegn på mistrivsel i arbejdslivet eller privatlivet, blev medarbejderne tilbudt pakke 2. Pakke 2 bestod af to ekstra samtaler, der kunne foregå på et andet sted end arbejdspladsen. Pakke 2 kostede 200 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder hos spørgers kunde. Skatterådet kunne bekræfte, at ydelserne i pakke 2 var skattepligtige for medarbejderne hos spørgers kunde, jf. statsskattelovens § 4. Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at ydelserne i pakke 2 dog ikke skulle beskattes, hvis grundbeløbet på 1.200 kr. pr. år (2020-sats) i bagatelgrænsen for mindre personalegoder ikke blev overskredet for den enkelte medarbejder, der gjorde brug af tilbuddet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke blev ydet terapi under samtalerne, herunder at samtalerne alene blev benyttet til at give viden om, hvorfor medarbejderen mistrivedes, hvordan det kunne løses, samt at give et værktøj til "hjælp til selvhjælp". Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ydelserne i pakke 1 var skattefrie i henhold til personaleplejefritagelsen, hvis screeningssamtalen grundet en følelsesmæssig påvirket situation for medarbejderen undtagelsesvist blev afholdt i terapeutens klinik, i medarbejderens hjem eller virtuelt via Skype eller lignende medie i stedet for på arbejdspladsen. Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven "12. Personalegoder 12.1. Statsskattelovens §§ 4-6 og ligningslovens § 16 […] I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte »personalegoder«, der nærmere er beskrevet i § 16, stk. 1 og 3. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 483 af 30. juni 1993. Reglen rummer ingen begrænsning af skattepligten efter statsskattelovens §§ 4-6. § 16 ændrer som udgangspunkt ikke ved den hidtidige afgrænsning mellem skattepligtige og ikke-skattepligtige personalegoder. Således beskattes heller ikke fremover personalegoder, der på arbejdspladsen har karakter af almindelig personalepleje, når goderne for den enkelte ikke har en væsentlig økonomisk værdi. Bestemmelsen ændrer derimod på principperne for værdiansættelsen af skattepligtige personalegoder. Efter § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, jf. rådighed over biler, tjeneste- og lejeboliger, sommerboliger og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter. […] 12.4.2 Vederlag Ligningslovens § 16 finder anvendelse på økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen omfatter ikke de arbejdsredskaber/-hjælpemidler, der på arbejdspladsen stilles til rådighed for arbejdets udførelse. Er arbejdsredskabet m.v. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode. Bestemmelsen omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. […]" Den juridiske vejledning 2026-1 "Afsnit C.A.5.1 Generelle regler for og værdiansættelse af personalegoder […] Afsnit C.A.5.1.1 Regler for personalegoder […] Hovedregel Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige. LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter SL § 4 - § 6 for personalegoder. LL § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2 . […] Undtagelser Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5 . Der er også fem generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser: Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 7.600 kr. i 2026, (7.300 kr. i 2025). Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt. Se C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.400 kr. i 2026, (1.400 kr. i 2025). Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Undtagelse 3 - Personaleplejefritagelsen Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen. […] Afsnit C.A.5.1.5 Personaleplejefritagelsen […] Regel Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2. Der er således tre elementer i denne undtagelse til skattepligten for personalegoder: 1) Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi 2) Godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen og 3) Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje. Ad 1) Uden væsentlig økonomisk værdi Med hensyn til den første betingelse, er der ikke en fast beløbsgrænse. Hvad der anses som "uden væsentlig økonomisk værdi" afhænger af hvilket gode, der er tale om. Med hensyn til kantineordninger har Skatteministeriet i et styresignal udmeldt vejledende værdier for måltider, som arbejdsgiveren yder tilskud til. Formålet er at fastlægge et niveau for, hvilken pris de enkelte ansatte mindst skal betale for et almindeligt gængs kantinemåltid, for at der er en formodning om, at godet ikke er skattepligtigt. Se C.A.5.12.3 om kantineordning. Ad 2) Kun til rådighed på arbejdspladsen Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er fx skattefrit for medarbejderne, hvis der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk værdi, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder. Hvis arbejdsgiveren derimod betaler for adgang til motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen, er godet ikke omfattet af denne praksis, og den ansatte skal beskattes af godets markedsværdi. Se SKM2007.567.SR . I forhold til bestemte goder som fx serviceydelser via internettet eller telefontjenester giver det ikke mening at tale om, hvorvidt godet kun er til rådighed på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kan godet være omfattet af skattefritagelsen, selvom godet kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Se SKM2010.618.SR . Ad 3) Led i den almindelige personalepleje Elementet formuleres også som et krav om, at godet er stillet til rådighed for alle medarbejdere, og at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder. […] Afsnit C.A.5.15 Sundhedsydelser Afsnit C.A.5.15.1 Hovedregel: Skattepligt Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende. Det har ikke betydning for vurderingen af om en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse anses for skattepligtigt eller for vurderingen af den økonomiske værdi, at en tilsvarende eller lignende sundhedsydelse ville kunne modtages gratis i det offentlige sundhedsvæsen. Se TfS 1998, 98.HR, hvor Højesteret fandt, at en medarbejders arbejdsgiversbetalte operation på et privathospital var et formuegode af økonomisk værdi. Det var derfor omfattet af statsskattelovens indkomstbegreb, SL § 4 sammenholdt med SL § 5 og SL § 6. Der er seks undtagelser til hovedreglen om skattepligt: Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se C.A.5.15.2 . Undtagelse 2: Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning (LL § 30). Se C.A.5.15.3 . Undtagelse 3: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se C.A.5.15.4 . Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se C.A.5.15.5 . Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Se C.A.5.15.6 . Undtagelse 6: Arbejdsgiverbetalte covid-19-test og værnemidler ( C.A.5.15.7 ). På grund af disse undtagelser er der i praksis flere arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, som en medarbejder kan modtage skattefrit. Det er dog vigtigt at holde fast i, at det skatteretlige udgangspunkt er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige for medarbejderne. Hvis en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse ikke er omfattet af en af undtagelserne, gælder reglen i LL § 16 om beskatning af et arbejdsgiverbetalt gode. […] C.A.5.15.5 Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen […] Regel Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, er skattefri. Se C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen. Hvilke sundhedsydelser, der er omfattet af personaleplejefritagelsen, er blevet fastlagt gennem praksis. Visse sundhedsundersøgelser og vaccinationer er i nogle tilfælde omfattet af personaleplejefritagelsen. Sundhedstjek i forhold til helbredsundersøgelser Et sundhedstjek er omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri, hvis den: Er et led i den generelle personalepleje ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi foregår på arbejdspladsen og ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse. En egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling er derimod ikke omfattet af personaleplejefritagelsen. […]" Spørgsmål 2 Lovgrundlag Se under spørgsmål 1 Forarbejder Se under spørgsmål 1 Praksis SKM2008.306.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdi af, en af arbejdsgiveren, betalt livmoderhalskræftvaccination kan henføres under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., heller ikke selv om vaccinationen gennemføres anonymt. SKM2011.418.SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt. [red. nu "5. og. 6. pkt."] Dette gælder endvidere øvrige tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X tv-programpakker og øvrige programpakker. Skatterådet bekræfter, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. kan anvendes vedrørende A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver er samme juridiske enhed. Den juridiske vejledning 2026-1 "Afsnit C.A.5.1 Generelle regler for og værdiansættelse af personalegoder […] Hovedregel Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige. LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter SL § 4 - § 6 for personalegoder. LL § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2 . […] Undtagelser Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5 . Der er også fem generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser: Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 7.600 kr. i 2026, (7.300 kr. i 2025). Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt. Se C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. […] Afsnit C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder […] Regel Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 7.600 kr. i 2026, (7.300 kr. i 2025). Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt. [...] Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder? Det er kun værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet. Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen. For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af LL § 16, stk. 3, 6. pkt., skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. […] Spørgsmål 3 Lovgrundlag Se under spørgsmål 1 Forarbejder Se under spørgsmål 1 Praksis Den juridiske vejledning 2026-1 "Afsnit C.A.5.1 Generelle regler for og værdiansættelse af personalegoder […] Afsnit C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder [...] Regel Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et beløb på 1.400 kr. pr. år i 2026, (1.400 kr. i 2025). Hvis den samlede værdi af de personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.400 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.