Momspligt - kommunalt fællesskab og en momsmæssig fællesregistrering

Spørgsmål Forudsat at Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med xx og xy, kan Skatterådet så bekræfte, at Spørger fortsat skal fakturere uden moms, jf. momslovens § 9, 2. pkt., til ejerkommuner? Forudsat at Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med xx og xy, kan Skatterådet så bekræfte, at Spørger skal fakturere uden moms i forbindelse med opkrævninger til borgere, som vedrører kompetenceover-draget opgaver fra ejerkommunerne? Svar Ja, se dog indstilling og begrundelse Ja, se dog indstilling og begrundelse Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger, som er et momsregistreret kommunalt fællesskab, beskæftiger sig med affaldshåndtering for selskabets ejerkommuner. Spørger påtænker at ændre på den koncernstruktur, som Spørger indgår i. I den fremtidige struktur vil Spørger således indgå i en momsmæssig fællesregistrering med flere andre selskaber, som ejes 100% af Spørger. For at sikre korrekt håndtering af moms i Spørger, både før og efter fællesregistreringen, har selskabet besluttet at anmode Skattestyrelsen om bindende svar på en række spørgsmål. Baggrundsoplysninger og faktiske forhold Spørger er et kommunalt fællesskab, som ejes i fællesskab af hhv. […] kommuner (herefter ejerkommunerne). Spørger er momsregistreret. Spørger beskæftiger sig med affaldshåndtering for ejerkommunerne - en opgave som kommunerne er pålagt at udføre i deres egenskab af offentlig myndighed. Spørger har således indgået en samarbejdsaftale med ejerkommunerne om indsamling og håndtering af affald fra private borgere i ejerkommunerne. Spørger er i den forbindelse underlagt ejerkommunernes instruktionsbeføjelser. Den nuværende struktur i Spørger-koncernen er således: […] I dag udføres stort set alle driftsopgaver i Spørger. Således håndterer dette selskab opgaverne, jf. samarbejdsaftalen med ejerkommunerne, vedrørende bl.a.: Indsamlingsordninger (renovationsydelser, f.eks. dagrenovation) Driften af genbrugspladser Omlastningsanlæg/udsortering af brændbart affald og deponi af eget affald For disse ydelser fakturerer Spørger ejerkommunerne. […] Spørger fakturerer herefter ejerkommunerne for disse ydelser. De ydelser, som Spørger præsterer overfor ejerkommunerne, er omfattet af momslovens § 9, 2. pkt., og Spørger opkræver derfor ikke moms ved fakturering til ejerkommunerne. Herudover har Spørger momspligtige leverancer til private virksomheder, hvorfor Spørger er momsregistreret. I Spørger forventes den fremtidige struktur at være således: […] I den ønskede fremtidige struktur skal Spørger overtage faktureringen fra ejerkommunerne. Det betyder, at Spørger kommer til at fakturere borgerne, for sine leverancer af renovationsydelser. Denne fakturering sker som nævnt i dag fra de pågældende ejerkommuner. […]. Den samlede opgaveudførelse i selskaberne forventes herudover at være uændret i forhold til beskrivelsen ovenfor. […]. Disse leverancer vil være momspligtige, på lige fod med eventuelle leverancer fra andre selvstændige underleverandører. Spørger har, jf. samarbejdsaftalen med ejerkommunerne, fået kompetenceoverdraget opgaverne i forhold til kommunernes pligt til levering af renovationsydelser til borgerne i ejerkommunerne. Det betyder, at ejerkommunerne har overdraget deres kompetence til Spørger. Fremadrettet vil det som nævnt være Spørger, der fakturerer borgerne for leveringen af renovationsydelser. Den eneste forskel på de leverancer, som Spørger har i dag og i den fremtidige struktur er således, at Spørger overtager faktureringen af borgerne. Når en kommune har kompetenceoverdraget en opgave til et fællesskab, så betyder det, at kommunen har givet afkald på selv at udføre de overdragne opgaver. I forhold til momsmæssig fællesregistrering ønsker man denne struktur: […] For at sikre korrekt håndtering af moms i Spørger, herunder sikre korrekt momshåndtering efter fællesregistreringen, har selskabet besluttet at anmode Skattestyrelsen om bindende svar på en række spørgsmål. I forbindelse med Skattestyrelsens svar på nedenstående spørgsmål 1 og 2 skal Skattestyrelsen lægge til grund, at Spørger, xx og xy indgår i en momsmæssig fællesregistrering. Spørgers opfattelse og begrundelse Baggrund for vores vurdering af den momsmæssige behandling Skattestyrelsen skal ved besvarelse af spørgsmål 1 og 2 lægge til grund, at Spørger, xx og xy indgår i en momsmæssig fællesregistrering. I forhold til besvarelsen af spørgsmål 2 skal Skattestyrelsen endvidere lægge til grund, at det overfor borgeren klart fremgår af faktureringen, at det er Spørger, som udfører opgaven og opkræver betaling. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare spørgsmål 1 og 2 bekræftende. Leverancer fra et fællesskab Spørger har, som ovenfor beskrevet, fået kompetenceoverdraget opgaverne i forhold til ejerkommunernes pligt til levering af renovationsydelser til borgerne i de respektive ejerkommuner. Virkningen af at en kommune har kompetenceoverdraget en opgave til et fællesskab er, at kommunen har givet afkald på selv at udføre de overdragne opgaver. Det betyder i det konkrete tilfælde, at ejerkommunerne har overdraget deres kompetence til at levere renovationsydelser overfor borgere til Spørger. Tidligere har det været ejerkommunerne, som har forestået fakturering til borgerne for de renovationsydelser, som Spørger har udført som led i ejerkommunernes kompetenceoverdragelse af renovationsopgaven. Fremadrettet vil det være Spørger, der fakturerer borgerne for leveringen af renovationsydelser. Momslovens § 9 har følgende ordlyd: "Leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som en afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er parthavere i institutionen". Bestemmelsens 1. punktum fastslår, at leverancer mellem forskellige institutioner inden for samme ministerområde og mellem forskellige institutioner under samme kommune eller region ikke skal anses som afgiftspligtige leverancer. Det gælder uanset om den pågældende region eller kommune er en afgiftspligtig person for andre leverancer. Bestemmelsens 1. punktum afgrænser dermed momspligtens omfang for de offentlige institutioner, der er blevet bedømt som afgiftspligtige personer, fordi de driver deres aktiviteter i konkurrence med erhvervsvirksomheder m.fl. Som udgangspunkt ville det forhold, at en offentlig institution er blevet bedømt som afgiftspligtig person, betyde, at samtlige institutionens leverancer ville være afgiftspligtige. Momslovens § 9 er indført for at sikre, at institutioner inden for samme område i det offentlige fortsat kan udveksle ydelser, uden at disse skal tages i betragtning momsmæssigt. Herved kan f.eks. en kommune med egne ansatte udføre fx rengøring på alle kommunens skoler, uden at dette kræver fakturering, momsberegning m.v. Bestemmelsens 2. punktum udvider momsfriheden til også at gælde institutioner, som drives i fællesskab af flere kommuner eller regioner, fx et fællesskab som Spørger. Bestemmelsens 2. punktum kaldes i daglig tale ofte for "parthaver-reglen". Efter bestemmelsens 2. punktum kan den fællesejede institution levere varer og/eller ydelser til de parter, som ejer institutionen, uden at dette skal tages i betragtning momsmæssigt. De ydelser, som Spørger præsterer overfor ejerkommunerne, er omfattet af momslovens § 9, 2. pkt., og Spørger opkræver derfor ikke moms ved fakturering til ejerkommunerne. Den momsmæssige behandling af en kompetenceoverdraget aktivitet påvirkes ikke af, om Spørger (som fællesskab) fakturerer en ejerkommune eller om Spørger (som fællesskab) fakturerer direkte til borgerne. Det afgørende for den momsmæssige behandling er, om den leverede ydelse falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Momsmæssig fællesregistrering af flere virksomheder Momssystemdirektivets (MSD) art. 11, indeholder en bestemmelse, som giver EU’s medlemsstater mulighed for at have regler i de nationale momslove, som muliggør fællesregistrering af flere selvstændige afgiftspligtige personer. Danmark har valgt at implementere muligheden for fællesregistrering i momslovens (ML) § 47, stk. 4, som har følgende ordlyd: "Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat." Generelt om konsekvenserne af en momsmæssig fællesregistrering Hvis flere virksomheder bliver registreret under ét, dvs. fællesregistreres, bliver de betragtet som én afgiftspligtig person. Det betyder, at fællesregistreringen skal opgøre én samlet fradragsprocent for alle enhederne, ligesom fællesregistreringen skal afregne momsen via ét momsregistreringsnummer. Alle deltagerne i en fællesregistrering hæfter solidarisk for betaling af fællesregistreringens moms. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 8. Konsekvensen af en momsmæssig fællesregistrering er herefter følgende: Alle deltagerne (virksomhederne) anses momsmæssigt som én og samme afgiftspligtige person. Udveksling af varer og momspligtige ydelser mellem fællesregistreringens forskellige deltagere har ikke nogen momsmæssige konsekvenser (det er "ingenting" momsmæssigt). Momsfradraget skal opgøres samlet for fællesregistreringen. Den interne omsætning i fællesregistreringen skal ikke indgå i beregningen af en eventuel delvis fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Alle deltagerne i en fællesregistrering hæfter solidarisk for betaling af fællesregistreringens moms. Konsekvenserne for Spørger når Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med 2 datterselskaber Når Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med de 2 100% ejede momsregistrerede datterselskaber, vil de 3 selskaber momsmæssigt blive anset som én og samme afgiftspligtige person. Det betyder, at når der sælges varer og ydelser internt mellem de 3 fællesregistrerede enheder, vil disse transaktioner være en momsmæssig nullitet. Momsmæssigt er leverancer indenfor fællesregistreringen med andre ord ingenting. Samtidig medfører fællesregistreringen at leverancer af varer og/eller ydelser ud af fællesregistreringen (til tredjemand) anses for at være foretaget af én og samme afgiftspligtige person. Et fællesskab anses i princippet for at være en særkommune. Det betyder, at det er ejerkommunens opgave/opgaver, som fællesskabet udfører, og at fællesskabet indtræder i kommunes forpligtelse til at udføre opgaven. Det er derfor vores opfattelse, at når Spørgers ejerkommuner har kompetenceoverdraget opgaven vedrørende renovationsydelser til Spørger, så skal leverancen fra Spørger til borgerne kvalificeres som en kompetenceoverdraget opgave, uanset at fællesregistreringen momsmæssigt skal anes for at være én samlet afgiftspligtig person. Det skyldes det faktum, at det afgørende for den momsmæssige behandling af de leverede renovationsydelser netop er, om de leverede ydelser er en "myndighedsydelse", som falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Med andre ord at de leverede renovationsydelser skal anses for at være leveret af Spørger-fællesregistreringen som led i ejerkommunernes myndighedsudøvelse. Det er i den forbindelse vores opfattelse, at den momsmæssige kvalifikation af de leverede renovationsydelser er den samme, uanset om Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering eller ej. Det samme gælder for øvrige leverancer, som Spørger måtte foretage overfor og fakturere til ejerkommunerne. Der er i dette tilfælde, uanset fællesregistrering, tale om leverancer fra en institution (fra Spørger), der drives i fællesskab af flere kommuner, til de kommuner, som er parthavere i institutionen (i Spørger). Derfor bør en fællesregistrering ikke have nogen konsekvens for Spørger’ levering og fakturering af hverken leverancer til ejerkommunerne eller af renovationsydelser til borgerne. Ydelserne skifter med andre ord ikke momsmæssig karakter, fordi Spørger (som fællesskab) indgår i en fællesregistrering. Der er - uanset fællesregistrering eller ej - tale om: At Spørger foretager leverancer, der for renovationsydelsernes vedkommende er kompetenceoverdraget fra en ejekommune til Spørger. De leverede ydelser skal derfor momsmæssigt behandles ens uanset, om Spørger fakturerer ejekommunen eller borgeren, som er den egentlige aftager af leverancen. At øvrige leverancer fra Spørger til ejerkommunerne er omfattet af momslovens § 9, 2. pkt., idet der er tale om leverancer fra en institution (Spørger), der drives i fællesskab af flere kommuner, til de kommuner, som er parthavere i institutionen (Spørger). De stillede spørgsmål 1 og 2 skal derfor begge besvares med "Ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Forudsat at Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med xx og xy, ønskes det bekræftet, at Spørger fortsat skal fakturere uden moms, jf. momslovens § 9, 2. pkt., til ejerkommuner. Begrundelse Der er tale om en påtænkt disposition. Spørger ønsker, at der ved besvarelsen lægges til grund, at Spørger får tilladelse til at indgå i en momsmæssig fællesregistrering med to 100 % ejede aktieselskaber. Det lægges endvidere til grund, at Spørger fortsætter som den momsafregnede enhed. Der betales moms af varer og ydelser der leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person her i landet, jf. momslovens §§ 3-4. I henhold til momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, er statslige, regionale og kommunale institutioner afgiftspligtige personer, hvis de udøver en aktivitet, som er i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Af den bagvedliggende direktivbestemmelse i momssystemdirektivets artikel 13 fremgår det, at stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer ikke anses som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag. Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. I henhold til EU-Domstolens faste praksis skal to betingelser være opfyldt, for at der ikke er momspligtigt, jf. momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1. For det første skal virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og for det andet skal det ske i egenskab af offentlig myndighed, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-604/19, Gmina Wrocław, præmis 78. Når offentligretlige organer udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de offentligretlige organer dog alligevel betragtes som afgiftspligtige personer, såfremt deres fritagelse ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. Er der tale om levering af varer eller ydelser, som ikke foretages af et offentligretligt organ, finder momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets art. 13, stk. 1, allerede af den grund ikke anvendelse. I henhold til EU-Domstolens dom i sag C-174/14, Saudaçor, skal artikel 13, stk. 1, fortolkes strengt, da den udgør en undtagelse til den almindelige regel om momspligt for enhver økonomisk aktivitet, jf. præmis 49. Den kommunale styrelseslovs § 60 og § 60 a kan betyde, at et samarbejde mellem kommuner, der hviler på et privatretligt grundlag, efter den kommunale styrelseslov kan anses for et kommunalt fællesskab. Disse kommunale fællesskaber benævnes "fællesskaber" og anses for kommunale institutioner ved anvendelsen af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, og momslovens § 9, uanset deres privatretlige stiftelsesgrundlag. Fællesskaberne skal med andre ord anses for offentligretlige organer ved anvendelsen af momsloven. Det fremgår bl.a. af Skatterådets svar i SKM2020.385.SR . Det fremgår af momslovens § 9, at leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer mellem regionale og kommunale institutioner under samme region eller kommune ikke betragtes som en afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder leverancer fra en institution, f.eks. et "fællesskab", der drives i fællesskab af flere regioner eller kommuner, til de regioner eller kommuner, som er parthavere i institutionen. Spørger er et fællesskab og har derfor hidtil været omfattet af momslovens § 9, når det har leveret ydelser mod et vederlag til dets ejerkommuner, som ellers ville være momspligtige. Leverancer mellem Spørger og ejerkommunerne betragtes derfor ikke i dag som en afgiftspligtig levering, når de pågældende leverancer ellers er afgiftspligtige, jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Spørger påtænker nu at lade sig momsmæssig fællesregistrere med de 100% ejede selskaber xx og xy, jf. momslovens § 47, stk. 4. Efter momssystemdirektivets art. 11 kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, anses som én enkelt afgiftspligtig person. Det er valgfrit for de enkelte EU-medlemsstater at implementere regler om momsmæssige fællesregistreringer, jf. momssystemdirektivets artikel 11. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres skønsmargen underlægge anvendelsen af momsmæssige fællesregistreringer begrænsninger, forudsat at disse vedrører direktivets tilsigtede formål at forhindre praksis og adfærd, som udgør misbrug, og bekæmpe momssvig og momsunddragelse. I henhold til momslovens § 47, stk. 4, kan der gives tilladelse til, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Ifølge bestemmelsen gives tilladelsen til fællesregistrering kun, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan i øvrigt kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet. En fællesregistrering indebærer, at de fællesregistrerede virksomheder momsmæssigt anses som én afgiftspligtig person, mens de enkelte enheder, der indgår i fællesregistreringen, ikke anses for afgiftspligtige personer, så længe, de er omfattet af fællesregistreringen. En fællesregistrering er en særlig form for afgiftspligtig person, der kun eksisterer til momsformål. De enkelte medlemmer i fællesregistreringen bevarer således deres egen juridiske form i henhold til fx civilretten og selskabsretten, men fællesregistreringen har forrang i momsretlig henseende, jf. præmis 76 i EU-Domstolens dom i sag C-141/20, Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mhH. Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-184/23, Finanzamt T, at en fællesregistrerings medlemmer ikke længere selvstændigt kan underskrive momsangivelser og ikke længere selvstændigt kan blive anset for afgiftspligtige personer, da kun den ene afgiftspligtige person har beføjelse til at underskrive nævnte angivelser. Det præciseres ligeledes, at transaktioner mod vederlag mellem medlemmer af samme fællesregistrering ikke eksisterer til momsformål, jf. præmis 39 og 42. Spørger ønsker afklaret, om Spørgers transaktioner, som for nuværende er omfattet af momslovens § 9, og dermed falder udenfor momslovens anvendelsesområde, bliver momspligtige, når Spørger indgår i en momsmæssige fællesregistrering med to datterselskaber, som ikke nødvendigvis er offentligretlige organer. Forså vidt angår de omhandlede ydelser er spørgsmålet således, om den kommende fællesregistrering kan anses for at være en offentlig institution, i forhold til visse aktiviteter, der leverer ydelser mod vederlag til sine ejerkommuner. Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at hverken ordlyden af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, § 9 eller § 47, stk. 4, bemærkningerne hertil eller dansk praksis, har taget direkte stilling til forholdet mellem en fællesregistrering, jf. momsloven § 47, stk. 4 og momslovens § 9. EU-Domstolens dom i sag C-269/20, Finanzamt T, omhandler en tysk momsmæssig fællesregistrering, hvori der indgår et offentligretligt organ, som bl.a. leverer ydelser i egenskab af offentlig myndighed, og som derfor falder udenfor den tyske momslovs anvendelsesområde. Spørgsmålet i sagen for EU-Domstolen er dog ikke identisk med spørgsmålet i nærværende sag. Sagen for EU-Domstolen omhandlede derimod bl.a. eventuel udtagningsbeskatning indenfor fællesregistreringen grundet fællesregistreringens offentligretlige aktiviteter. En tysk offentligretlig stiftelse (S) indgik, som det beherskende selskab, i fællesregistreringen med både en universitetsmedicinsk afdeling og U-GmbH. S var momspligtigt af visse ydelser, som det leverede mod vederlag, alt imens det ikke blev anset for afgiftspligtig for den virksomhed, som det udførte i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser som offentlig myndighed. U-GmbH udførte bl.a. rengøringstjenester for S. Disse blev udført i et bygningskompleks, der både omfattede aktiviteter for hvilken S var momspligtig samt aktiviteter i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse, og for hvilken S ikke ansås for momspligtig. Sagen vedrørte bl.a., hvorvidt det betød, at der skulle betales udtagningsmoms internt i fællesregistreringen, for så vidt angik den del af rengøringsydelserne, som vedrørte de lokaler der blev anvendt til offentlig myndigheds-udøvelse. EU-Domstolen bemærker, at den forelæggende ret ønsker afklaret, om - i et tilfælde, hvor der er tale om en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en momsgruppe, og som for det første udøver økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet udøver virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for momspligtig i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5 - leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse skal anses for en levering af ydelser, der henhører under området for den nævnte enkelte afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed og er bestemt for dens virksomhedsområde som offentlig myndighed, der kan pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b). EU-Domstolen bemærker, at EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor der er tale om en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en momsgruppe, og som for det første udøver økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet udøver virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for momspligtig i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b, jf. præmis 54 og 63. EU-Domstolen anførte dermed efter Skattestyrelsens opfattelse, at EU-retten skal fortolkes således, at når en enhed i fællesregistreringen foretager en intern levering af f.eks. rengøring til en anden enhed i fællesregistreringen, som anvender denne i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse, så skal ydelsen ikke pålægges udtagningsmoms, da offentlig myndighedsudøvelse ikke er fællesregistreringens aktiviteter uvedkommende. En fællesregistrering må dermed kunne levere ydelser i egenskab af offentlig myndighed i visse situationer i forhold til visse aktiviteter, selvom nogle af medlemmerne ikke er offentligretlige organer. Undtagelsen i momssystemdirektivets artikel 13 hvorefter stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer ikke anses som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag, må efter direktivteksten og sag C-269/20, Finanzamt T, også finde anvendelse på en fællesregistrering, hvori indgår et offentligretligt organ. Formålet med adgangen til fællesregistrering er todelt. Dels administrativ forenkling. Dels forebyggelse af misbrug. Se fx præmis 44 i EU-Domstolens dom i sag C-95/11, Kommissionen mod Danmark og sag C-269/20, Finanzamt T. Formålet synes ikke at omfatte et ønske om, at leverancer, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde som offentlig myndighedsudøvelse, skal ændre momsmæssig kvalifikation, blot fordi leverandøren - en offentlig myndighed - deltager i en momsmæssig fællesregistrering. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at de danske regler om momsmæssige fællesregistrering er til hinder for, at en fællesregistrering for så vidt angår visse aktiviteter, kan anses for at være en offentlig institution/myndighed/leverer ydelser i egenskab i offentlig myndighed, som nævnt i momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets art. 13. Skattestyrelsen forudsætter i den forbindelse, at Spørger også efter indtræden i fællesregistreringen vil være omfattet af regelsættet i den kommunale styrelseslovs § 60. Fællesregistreringen vil derfor også delvist være omfattet af dette regelsæt. Hidtil har aktiviteter i dette regi været omfattet af momslovens § 9. Momslovens § 9 genfindes ikke i momssystemdirektivet. Landsskatteretten har i SKM2009.574.LSR fundet, at § 9 er i overensstemmelse med principperne i momssystemdirektivet. Det følger af bestemmelsen, at der ikke foreligger nogen levering mod vederlag i momsmæssig henseende, når en institution inden for samme kommune leverer en ydelse til en anden institution i kommunen eller til resten af kommunen, da der er tale om levering inden for samme offentlige enhed. Som ovenfor nævnt, gælder dette også når et fællesskab leverer ydelser mod et vederlag til dets ejerkommuner. Da Skattestyrelsen har fundet, at den fællesregistrering, som Spørger har til hensigt at indgå i, kan anses for at være en offentlig institution/myndighed, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets art. 13, i relation til visse aktiviteter, finder Skattestyrelsen i forlængelse heraf, at fællesregistreringens eventuelt momspligtige leverancer mod vederlag i regi af den kommunale styrelseslovs § 60 til Spørgers ejerkommuner, er omfattet af momslovens § 9. Skattestyrelsen skal bemærke, at der ikke herved er taget stilling til den momsmæssige behandling af konkrete ydelser eller hvorvidt et kommunalt § 60 selskab efter anden lovgivning kan være forhindret i at indgå en momsmæssig fællesregistrering. Det bemærkes endvidere, at EU-Domstolen (Retten i Første Instans) den 25. februar 2026 har afsagt dom i sag T-575/24, Digipolis Antwerpen AG. Digipolis er en offentligretlig juridisk person i Belgien, der er organiseret som en sammenslutning af kommuner, med ansvar for udførelsen af visse forvaltningsopgaver. Digipolis leverede ydelser til dets medlemmer (kommunerne), og disse ydelser blev efter Belgisk ret anset som leveret til forvaltningen selv, og skulle derfor ske uden moms. EU-Domstolen har i sagen anført, at en offentligretlig juridisk person, der er organiseret som en sammenslutning med ansvar for udførelsen af opgaver, i forbindelse med en overdragelse af udførelsen af forvaltningsopgaver, skal anses for at være momspligtig. EU-Domstolen udtaler, at en national afgiftspraksis, der fører til, at de nævnte tjenesteydelser betragtes som interne leverancer, ikke kan rejse tvivl om, at denne sammenslutning er momspligtig. Skattestyrelsen overvejer dommens eventuelle konsekvenser for dansk praksis og momslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., for så vidt angår f.eks. kommunale og regionale institutioner der drives i fællesskab, fx […]. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag skal afgøres i overensstemmelse med ordlyden af momslovens § 9. Uanset rækkevidden af dommen vil en fortolkning, der medfører, at Spørgers leverancer er momspligtige, efter Skattestyrelsens vurdering være i strid med ordlyden af § 9, stk. 1. 2. pkt. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Spørgsmål 2 Forudsat at Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering med xx og xy, ønskes det bekræftet, at Spørger skal fakturere uden moms i forbindelse med opkrævninger til borgere, som vedrører kompetenceoverdraget opgaver fra ejerkommunerne. Begrundelse Der er tale om en påtænkt disposition. Skatterådet bedes ved besvarelsen lægge til grund, at Spørger får tilladelse til at indgå i en momsmæssig fællesregistrering med to 100 % ejede aktieselskaber. Spørger har oplyst, at Spørger bl.a. leverer dagrenovation til private borgere. Landsskatteretten har i SKM2020.459.LSR fundet, at kommuner ikke skal anses for at være afgiftspligtige personer i forbindelse med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, idet kommunerne ikke leverede ydelserne i konkurrence med erhvervsdrivende. Ved besvarelse af spørgsmål 1, har Skattestyrelsen fundet at den fællesregistrering, som Spørger har til hensigt at indgå i, kan anses for at være en offentlig institution/levere ydelser i egenskab af offentlig myndighed, som nævnt i momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets art. 13, i relation til visse aktiviteter. Skattestyrelsen finder derfor, at den kommende fællesregistrering ikke skal anses som afgiftspligtige person for så vidt angår virksomhed, som fællesregistreringen udøver i egenskab af offentlig myndighed, i det omfang det ikke er i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets art. 13. Det gælder fx levering af renovationsydelser som omhandlet i SKM2020.459.LSR . Skattestyrelsen skal bemærke, at der ved besvarelsen ikke er taget momsmæssig stilling til samtlige af de konkrete aktiviteter, som ejerkommunerne kan have overdraget til Spørger i egenskab af kommunalt fællesskab. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 og 2 Lovgrundlag Momsloven § 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere: 1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 7. 2) Offentlige forsyningsvirksomheder. 3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. § 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. § 9. Leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer mellem regionale og kommunale institutioner under samme region eller kommune betragtes ikke som en afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere regioner eller kommuner, til de regioner eller kommuner, som er parthavere i institutionen. § 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder ikke […] Stk. 4. Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat. Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen, jf. dog § 60 a. Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 omhandlede karakter kan ophæves, dersom deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når Ankestyrelsen finder rimelig grund dertil. Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af Ankestyrelsen og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige § 60 a, stk. 4. § 60 a. Aftaler om kommunale fællesskaber, jf. § 60, stk. 1, der opfylder kriterierne i revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, kræver ikke godkendelse fra Ankestyrelsen. § 60, stk. 2 og 3, gælder ikke for sådanne aftaler. […] Momssystemdirektivet Artikel 11 Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person. En medlemsstat, som gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne mulighed. Artikel 13 Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag. Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig Artikel 11 Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person. En medlemsstat, som gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne mulighed. Artikel 13 Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag. Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. […] Forarbejder Lovforslag nr. L 124. Folketingsåret 1993/94 Forslag til Lov om merværdiafgift [...] § 9. Leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som en afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er afgiftspligtige efter § 3 stk. 2, nr. 3. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er parthavere i institutionen. […] Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser […] Til § 3 […] Efter nr. 2 og 3, omfatter afgiftspligtige personer tillige dels offentlige forsyningsvirksomheder, dels andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, som leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Ved 'offentlige forsyningsvirksomheder' forstås offentlige virksomheder, der leverer varer eller ydelser til virksomheder og private borgere. Offentlig forsyningsvirksomhed omfatter således f.eks. leverancer af el, gas, vand og varme, men også udførelse af servicefunktioner som renovation og offentlig transport. Andre offentlige virksomheder anses alene som afgiftspligtige personer, i det omfang de leverer varer eller ydelser i konkurrence med private virksomheder, som skal betale afgift af deres leverancer. […] Til § 9 Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af afgiftspligten for andre offentlige institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder. Statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, der betragtes som afgiftspligtige personer efter forslagets § 3 stk. 2, nr. 3, fordi de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, er som udgangspunkt afgiftspligtige af deres leverancer. Efter bestemmelsen omfatter afgiftspligten imidlertid ikke leverancer inden for samme ministerområde og leverancer mellem forskellige institutioner under samme amtskommune eller kommune. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er parthavere i institutionen. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3 stk. 1, litra d. Der sker ikke hermed ændringer i retstilstanden på området. […] Praksis EU-Domstolens (Retten i Første Instans) sag T-575/24, Digipolis Antwerpen AG 92. Henset til ovenstående betragtninger skal de præjudicielle spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 2, 9 og 13 skal fortolkes således, at - en offentligretlig juridisk person, der er organiseret som en sammenslutning med ansvar for udførelsen af opgaver, hvis virksomhed består i at levere telematiktjenester og i forbindelse hermed at levere IT-udstyr til sine medlemmer i forbindelse med en overdragelse af udførelsen af forvaltningsopgaver, skal anses for at være momspligtig, uden at der i denne henseende skal sondres mellem dens medlemmer på grundlag af deres momsretlige status, forudsat at disse tjenesteydelser foretages mod vederlag, og at denne sammenslutning selvstændigt udøver økonomisk virksomhed. - En national afgiftspraksis, der fører til, at de nævnte tjenesteydelser betragtes som tjenesteydelser, der leveres af medlemmerne af sammenslutningen med ansvar for udførelsen af opgaver, til dem selv, kan ikke rejse tvivl om, at denne sammenslutning er momspligtig. EU-Domstolens sag 184/23, Finanzamt T Sagen omhandler en momsmæssig fællesregistrering og om hvorledes interne leverancer skal behandles momsmæssigt. 39. Følgelig udelukker ligestillingen med én enkelt afgiftspligtig person i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 4, andet afsnit, at momsgruppens medlemmer vedbliver med selvstændigt at underskrive momsangivelser og med i og uden for deres gruppe at blive anset for afgiftspligtige personer, da kun den ene afgiftspligtige person har beføjelse til at underskrive nævnte angivelser. Denne bestemmelse forudsætter således nødvendigvis, når en medlemsstat anvender denne bestemmelse, at den nationale gennemførelseslovgivning sikrer, at der kun er én enkelt afgiftspligtig person, og at der kun udstedes ét enkelt momsnummer for koncernen (jf. i denne retning dom af 22.5.2008, Ampliscientifica og Amplifin, C-162/07, EU:C:2008:301, præmis 19 og 20, og af 1.12.2022, Finanzamt T (Interne leveringer inden for en momsgruppe), C-269/20, EU:C:2022:944, præmis 40). 42. I punkt 3.4.3. i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om muligheden for momsgrupper i henhold til artikel 11 i direktiv [2006/112 /EF om det fælles merværdiafgiftssystem] (KOM/2009/325 endelig udg.) om »Gruppeinterne leveringer« præciseres det ligeledes, at transaktioner mellem medlemmer af samme momsgruppe mod vederlag ikke eksisterer til momsformål. EU-Domstolens dom i sag C-269/20, Finanzamt T Sagen handler om momsfradragsret og evt. udtagning indenfor en tysk fællesregistrering, hvori indgår et offentligretligt organ, som leverer ydelse i egenskab af offentlig myndighed. 11. S, som er en tysk offentligretlig stiftelse, er det beherskende selskab for både en universitetsmedicinsk afdeling og U-GmbH. Selskabet er momspligtigt af de ydelser, som det leverer mod vederlag, alt imens det ikke anses for afgiftspligtig for den virksomhed, som det udfører i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser som offentlig myndighed. 12. I det i hovedsagen omhandlede skatteår udførte U-GmbH rengørings-, hygiejne- og vaskeritjenester samt patienttransport for S. Hvad navnlig angår rengøringsydelserne blev disse udført i hele det bygningskompleks, der udgør den universitetsmedicinske afdeling, som omfatter sengestuer, gangarealer, operationsstuer, auditorier og laboratorier. 13. Det fremgår for det første af den forelæggende rets forklaringer, at pladsen på hospitalerne er beregnet til behandling af patienter og henhører under udøvelsen af den økonomiske virksomhed, som S udfører, for hvilken S er momspligtig. For det andet anvendes auditorier, laboratorier osv. til uddannelse af studerende, som er virksomhed, som denne stiftelse udfører i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser som offentlig myndighed, og for hvilken den ikke anses for momspligtig. Den del af det samlede areal af det pågældende bygningskompleks, hvor der blev udført rengøringsydelser som denne sidstnævnte type virksomhed, udgjorde 7,6% af bygningskompleksets samlede areal. For disse ydelser modtog U-GmbH fra S et vederlag på 76 085,48 EUR. 14. Efter en kontrol berigtigede skatte- og afgiftsmyndigheden S’ afgiftsansættelse for det pågældende skatteår, idet den fandt, at S’ virksomhed udgjorde én enkelt virksomhed, for hvilken der skulle indgives én momsangivelse, og at der følgelig kun skulle udstedes én afgiftsansættelse. 15. Ifølge skatte- og afgiftsmyndigheden var de rengøringsydelser, som S havde modtaget i medfør af den virksomhed, der henhører under udøvelsen af dens beføjelser som offentlig myndighed, blevet præsteret af U-GmbH for S inden for rammerne af den skattemæssige enhed (Organschaft), som disse enheder udgjorde som omhandlet i UStG’s § 2, stk. 2, nr. 2, som har til formål i tysk ret at gennemføre den mulighed, som er fastsat i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet afsnit, for at betragte personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person. 16. Disse rengøringsydelser havde således tjent en aktivitet, der var »virksomheden uvedkommende«, og skabte til fordel for S en »naturalydelse« som omhandlet i UStG’s § 3, stk. 9a, nr. 2, sammenholdt med sjette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b). […] 38. I denne henseende fremgår det af ordlyden af sjette direktivs artikel 4, stk. 4, andet afsnit, at dette afsnit giver hver enkelt medlemsstat mulighed for at betragte flere enheder som én enkelt afgiftspligtig person, når disse enheder er etableret på samme medlemsstats område, og når de - selv om de i retlig forstand er selvstændige - finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden. Anvendelsen af denne artikel er efter dens ordlyd ikke underlagt andre betingelser. Den fastsætter heller ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan pålægge erhvervsdrivende andre betingelser for at kunne udgøre en momsgruppe (jf. i denne retning dom af 25.4.2013, Kommissionen mod Sverige, C-480/10, EU:C:2013:263, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis). […] 43. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal sondres mellem det særlige tilfælde, hvor leverandøren af en sådan ydelse ikke kan påberåbe sig retten til fradrag for skyldig eller betalt indgående moms, med den begrundelse, at der i dette tilfælde foreligger en »risiko for tab af afgiftsindtægter«, skal det indledningsvis bemærkes, at inden for rammerne af en momsgruppe er retten til at fradrage den indgående moms, som skal betales eller er betalt, indrømmet gruppen selv og ikke dens medlemmer. 45. Med henblik på anvendelsen af sjette direktivs artikel 4, stk. 4, andet afsnit, kan medlemsstaterne således inden for rammerne af deres skønsmargen underlægge anvendelsen af ordningen om momsgrupper visse begrænsninger, forudsat at disse vedrører nævnte direktivs tilsigtede formål at forhindre praksis og adfærd, som udgør misbrug, og bekæmpe momssvig og momsunddragelse (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt, C-108/14 og C-109/14, EU:C:2015:496, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). […] 58. Heraf følger, at når én enkelt afgiftspligtig person for en momsgruppe modtager en levering af ydelser foretaget af en enhed, som indgår i denne gruppe, og bestemt for dens virksomhedsområde som offentlig myndighed, ville antagelsen af, at en sådan ydelse er afgiftspligtig i medfør af sjette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b), svare til, at det blev antaget, at den nævnte levering er foretaget til virksomheden uvedkommende formål, og således sidestille virksomhed som offentlig myndighed, som i henhold til sjette direktivs artikel 4, stk. 5, falder uden for momsens anvendelsesområde, med en sådan virksomhed. 59. En sådan fortolkning ville gøre både sjette direktivs artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 5, indholdsløs. 60. Det skal endvidere under alle omstændigheder præciseres, at sjette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b), kun vedrører vederlagsfrie transaktioner, som i momsmæssig henseende kan sidestilles med transaktioner foretaget mod vederlag (jf. i denne retning dom af 20.1.2005, Hotel Scandic Gåsabäck, C-412/03, EU:C:2005:47, præmis 24). 61. I den foreliggende sag, og således som det er fremhævet i nærværende doms præmis 13 og 17, og som generaladvokaten ligeledes har anført i punkt 50 i forslaget til afgørelse, fremgår det klart af forelæggelsesafgørelsen, at der af det beherskende selskab S var blevet ydet en finansiel modydelse for rengøringsydelser udført af U-GmbH, uanset om det var inden for rammerne af området for dets økonomiske virksomhed eller dets virksomhed som offentlig myndighed. 62. Idet de pågældende ydelser er leveret mod vederlag som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, kan dets artikel 6, stk. 2, litra b), følgelig ikke finde anvendelse. 63. Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor der er tale om en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en momsgruppe, og som for det første udøver økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet udøver virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for momspligtig i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b). EU-Domstolens dom i sag C-141/20, Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH 76. Det skal ligeledes bemærkes, således som Kommissionen har anført i punkt 3.2, første og andet afsnit, i meddelelse KOM(2009) 0325 endelig udg., at ved oprettelse af en momsgruppe i henhold til sjette direktivs artikel 4, stk. 4, andet afsnit, fusioneres flere nært forbundne afgiftspligtige personer til én enkelt momspligtig person. Institutionen præciserede i øvrigt, at »en momsgruppe [kunne] beskrives som en »fiktiv« enhed skabt til momsformål, hvor den økonomiske substans går forud for juridisk form«. En momsgruppe er en særlig form for afgiftspligtig person, der kun eksisterer til momsformål. Den bygger på de faktiske finansielle, økonomiske og organisatoriske bånd mellem virksomheder. Mens hvert medlem af gruppen bevarer sin egen juridiske form, er det kun til momsformål, at momsgruppen har forrang for de juridiske former, der eksisterer i henhold til f.eks. civilretten eller selskabsretten. EU-Domstolens dom i sag C-604/19, Gmina Wrocław 78. Ifølge fast retspraksis følger det af selve ordlyden af den nævnte bestemmelse, at to betingelser kumulativt skal være opfyldt, for at reglen om afgiftsfritagelse kan finde anvendelse, nemlig at den pågældende virksomhed for det første udøves af et offentligretligt organ, og at dette organ for det andet handler i sin egenskab af offentlig myndighed. Hvad angår den sidstnævnte betingelse er det fremgangsmåden for udøvelsen af den pågældende virksomhed, som gør det muligt at fastlægge rækkevidden af de offentligretlige organers afgiftsfritagelse. Ved virksomhed, der udøves i egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i momsdirektivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, forstås således den virksomhed, der varetages af offentligretlige organer på grundlag af deres særlige retlige status, bortset fra virksomhed, som de udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende (kendelse af 20.3.2014, Gmina Wrocław, C-72/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:197, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis). SKM2020.459.LSR En kommune anmodede om bindende svar på, om kommunen skal opkræve og afregne moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger. Skatterådet svarede, at kommunen skal opkræve og afregne moms på disse ydelser. Landsskatteretten ændrede svaret, idet Landsskatteretten fandt, at kommunen ikke skal opkræve og afregne moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger. Landsskatteretten henså til, at kommunen er et offentligretligt organ, at den udøvede virksomhed sker i egenskab af offentlig myndighed, og at fritagelsen for afgiftspligten ikke vil kunne medføre en konkurrenceforvridning af en vis betydning. I forhold til spørgsmålet om konkurrenceforvridning henså Landsskatteretten særligt til, at kommunerne i Danmark i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen er forpligtet til at indsamle affald fra private grundejere og grundejerforeninger, og at private grundejere og grundejerforeninger omvendt er forpligtet til at bruge den kommunale ordning. Kommunens virksomhed med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger sker således ikke i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, idet der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til disse. Kommunen blev dermed ikke anset for at være en afgiftspligtig person i forbindelse med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, idet kommunen ikke leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsdrivende. Landsskatteretten fandt endvidere, at kommunen ikke kunne anses for omfattet af begrebet "forsyningsvirksomhed" i henhold til momslovens § 3, stk. 2, nr. 2, idet renovationsydelser ikke er omfattet af bilag I til momssystemdirektivet. Landsskatteretten fortolkede således momslovens § 3, stk. 2, nr. 2, i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 13 og bilag I hertil, uanset indholdet af forarbejderne til de danske momsbestemmelser. SKM2009.574.LSR Interne leverancer mellem en kommunes institutioner pålægges ikke moms, medmindre leverancerne er omfattet af reglerne om offentlig forsyningsvirksomhed. […] Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse […] Direktivet indeholder ingen bestemmelser, der svarer til momslovens § 9. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 101 af 20. marts 1970, hvorefter § 3, stk. 1, litra d fik følgende indhold: "Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for så vidt de afsætter de i § 2 omhandlede varer og ydelser. Leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som afsætning. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er parthavere i institutionen". (Rettens understregning) Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af afgiftspligten for andre offentlige institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder, hvilke var omfattet af den dagældende § 3, stk. 1, litra c. Af bemærkningerne til lovforslaget, fremsat den 16. januar 1970, fremgår der bl.a.: "(...) Afgiftspligten påhviler derfor enhver kommunal institution, der afsætter varer og afgiftspligtige ydelser, uanset om afsætning sker til private eller til andre kommuner eller til Staten. Afgiftspligten påhviler også kommunale fællesinstitutioner, der alene leverer til de kommuner, der er parthavere i institutionen. Kun i tilfælde, hvor en kommunal institution alene fremstiller varer eller præsterer afgiftspligtige ydelser til kommunens eget brug, herunder til brug i de andre institutioner under samme kommune, indtræder der ikke pligt til at svare afgift. Efter forslaget opretholdes de bestående regler om afgiftspligt uændret for offentlige forsyningsvirksomheder. (...)". Bestemmelsen fik ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 sin nuværende ordlyd og blev flyttet til § 9. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at der ikke hermed er sket ændringer i retstilstanden på området. Retten bemærker, at der hverken i lovens ordlyd eller i forarbejderne til bestemmelsen findes støtte for en fortolkning som den af repræsentanten anførte. Retten bemærker herved, at den oprindelige bestemmelses ordlyd heller ikke støtter en sådan fortolkning, idet bestemmelsens 2. pkt. skal læses i sammenhæng med 1. pkt., således at leverancer, foretaget af et afgiftssubjekt omfattet af 1. pkt., ikke betragtes som afsætning, såfremt aftageren er en anden institution under samme amtskommune eller kommune. Det følger heraf, at aftagerens afgiftsretlige status er uden betydning ved afgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde. I forbindelse med ændringen af bestemmelsen til sin nuværende ordlyd i § 9, jf. lov nr. 375 af 18. maj 1994, blev det videre i bemærkningerne anført, at der ikke dermed er sket ændringer i retstilstanden på området. Endvidere følger det af bestemmelsen, at der ikke foreligger nogen levering mod vederlag i momsmæssig henseende, da der er tale om levering inden for samme juridiske enhed, hvilket findes at være i overensstemmelse med principperne i momssystemdirektivet. Retten finder således, at momslovens § 9, 1. pkt. skal fortolkes således, at alene leverandøren skal være en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Der stilles dermed ikke i bestemmelsen andre betingelser til aftageren end, at denne skal være en institution inden for samme ministerområde som leverandøren eller en institution under samme region eller kommune som leverandøren. De af momslovens § 9 omfattede leverancer udgør ikke en afgiftspligtig transaktion i momslovens forstand. Det er derfor uden betydning, om de pågældende leverancer foregår mellem institutioner, der er delregistreret for afgift efter momslovens § 3, stk. 3, 2. pkt. jf. § 47, stk. 3, 2. pkt. SKM2020.385.SR Spørger leverer serviceydelser til sine medlemmer. Medlemmerne består af offentlige myndigheder. En anden forening er dog ligeledes optaget som medlem. De offentlige myndigheder er hovedsageligt, men ikke udelukkende kommuner. Skatterådet bekræfter, at ydelserne er momspligtige. Skatterådet lægger vægt på, at foreningen ikke er en offentlig institution i momslovens forstand. Rådet lægger yderligere vægt på, at foreningen er i konkurrence med erhvervsvirksomheder og ikke i momslovens forstand kan anses for en kommunal institution drevet af flere kommuner i fællesskab. Ligesom der er lagt vægt på, at foreningen ikke kan anses for en almennyttig forening i momslovens forstand, og foreningen ikke kan anses for en "selvstændig gruppe" i momslovens forstand. Foreningens ydelser er derfor ikke omfattet af de særlige fritagelser for ydelser leveret af almennyttige foreninger og selvstændige grupper.