Moms, Havvindmølleparker, K-CfD-ordning og fradrag II

Spørgsmål Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers indtægter i form af positive pristillæg som følge af K-CfD ordningen med Energistyrelsen falder udenfor momslovens anvendelsesområde? Kan Skatterådet bekræfte, at indtægterne, jf. spørgsmål 1, ikke begrænser Spørgers momsfradragsret iht. momslovens § 38, stk. 2, således at der fortsat vil være fuld fradragsret for moms? Svar Ja Ja Beskrivelse af de faktiske forhold H1 er et internationalt energiselskab […]. Spørger påtænker at byde på rollen som koncessionshaver i forbindelse med udbuddet af et dansk havvind projekt. Som følge af rollen som koncessionshaver forpligter Spørger sig til at etablere og drive en havvindmøllepark i henhold til de tildelte koncessionsvilkår med en minimumskapacitet på 1 GW pr. park. Spørger skal således i denne egenskab producere og sælge elektricitet på det almindelige elmarked til markedsprisen. Produktion og salg af elektricitet til det danske elmarked er momspligtigt iht. momslovens § 4, stk. 1. Det skal bemærkes, at dette salg af elektricitet sker direkte til markedet og involverer ikke Energistyrelsen. Som led i at gøre investeringen attraktiv for spørger som potentiel koncessionshaver vil denne modtage eller betale et pristillæg til/fra Energistyrelsen i henhold til K-CfD ordningen baseret på forskellen mellem referenceprisen og den aftalte afregningspris og en mulig produktionsmængde estimeret pba. vindforholdene (AAP). Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1: Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja". Lovgrundlag Momsloven Det fremgår af momslovens (LBK nr. 209 af 27. februar 2024) § 2, stk. 1: "§ 2. Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland." Momsloven § 3, stk. 1: "Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed." Momslovens § 4, stk. 1 og 2: "§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering." Momslovens § 27 stk. 1: "§27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvist sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb." Administrativ praksis SKM2026.175.SR Begrundelse I henhold til Energistyrelsens bindende svar (offentliggjort i SKM2026.175.SR ) er de pristillæg, som Energistyrelsen enten modtager eller betaler, relateret til den K- CfD kontrakt, der indgås mellem koncessionshaver og Energistyrelsen som led i koncessionsretten, anset som værende udenfor momslovens anvendelsesområde. I det bindende svar har Energistyrelsen både spurgt til modtagelsen og betalingen af positive pristillæg (hhv. spørgsmål 1 og spørgsmål 2) og begge transaktioner blev anset som værende udenfor momslovens anvendelsesområde. Det er derfor Spørgers vurdering, at de positive pristillæg, som Spørger modtager med led i K-CfD kontrakten med Energistyrelsen, falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Det er således Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende med et "Ja". Spørgsmål 2 Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja". Lovgrundlag: Momsloven Momslovens § 37, stk. 1: §37 "Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6." Momslovens § 38, stk. 2: "For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed." Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.4.3.1 "En virksomhed kan godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed" Praksis SKM2003.527.LSR SKM2003.43.LSR SKM2017.258.SR SKM2017.640.SR SKM2019.596.SR SKM2026.175.SR Begrundelse: Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder registreret efter momslovens § 47 kan fradrage købsmoms af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Spørger har til hensigt at producere og sælge el, hvilket er momspligtigt salg af varer. Derudover vil Spørger modtage indtægter i form af de pristillæg, som er behandlet i spørgsmål 1, og som vurderes at falde udenfor momslovens anvendelsesområde i henhold til Skatterådets svar i SKM2026.175.SR . Vedrører en udgift eller en omkostning både momspligtige leverancer og formål, der er virksomheden uvedkommende (eks. indtægter, der falder udenfor Momslovens anvendelsesområde), skal momsfradragsretten i stedet opgøres skønsmæssigt efter momslovens § 38, stk. 2. En vurdering af om og i hvilket omfang Spørger har fuld fradragsret, beror på en samlet konkret vurdering af, hvorvidt Spørger må anses for at drive én samlet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, eller om Spøger både driver økonomisk virksomhed og har aktiviteter, der er den økonomiske virksomhed uvedkommende. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.4.3.1 , at en virksomhed kan have indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens generelle momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan entydig tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som selvstændig "ikke-økonomisk virksomhed". Som eksempel herpå nævnes ikke-momspligtige tilskud vedrørende aktiviteter, som ikke kan karakteriseres som ikke-økonomisk virksomhed. Landsskatteretten har i flere sager forholdt sig til vurderingen af, hvorvidt der er tale om én samlet økonomisk virksomhed, hvorved indtægterne, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, ikke skal påvirke momsfradragsretten iht. momslovens § 38, stk. 2, herunder bl.a. SKM2003.527.LSR og SKM2003.43.LSR . Således er der i Landsskatterettens praksis taget stilling til, at selvom en indtægt falder udenfor momslovens anvendelsesområde, så medfører dette imidlertid ikke i sig selv, at indtægterne anses som værende virksomheden uvedkommende. Sådanne indtægter kan have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille den som ikke-økonomisk virksomhed. Fradragsretten for afholdte udgifter i tilknytning til indtægterne, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal i sådanne tilfælde ikke begrænse momsfradragsretten. Skatterådet har tillige konstateret, at såfremt aktiviteter med indtægter, hvoraf der afregnes moms, samt indtægter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, anses som én samlet aktivitet, skal der ikke ske en begrænsning af momsfradragsretten, jf. Skatterådets vurdering i SKM2017.258.SR , SKM2017.640.SR samt SKM2019.596.SR . På baggrund af ovenstående er det Spørgers vurdering, at Spørgers aktiviteter med henblik på at producere og sælge el samt i visse tilfælde at modtage positive pristillæg fra Energistyrelsen, som følge af K-CfD kontrakten, må anses som én integreret og samlet aktivitet, der må karakteriseres som økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Der er derfor ikke grundlag for at udskille den del af Spørgers aktiviteter, for hvilken Spørger modtager pristillæg fra Energistyrelsen, som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som ikke-økonomisk virksomhed. De modtagne pristillæg skal derfor ikke begrænse Spørgers momsfradragsret iht. momslovens § 38, stk. 2. Det er således Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal derfor besvares bekræftende med et "Ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørgers indtægter i form af positive pristillæg som følge af K-CfD ordningen med Energistyrelsen falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Begrundelse Spørger arbejder indenfor energisektoren. Spørger påtænker at afgive et bud i forbindelse med Energistyrelsens udbud af koncessioner til opførelse af et nyt havvindmølleprojekt. Der er derfor tale om en påtænkt disposition. Skattestyrelsen forudsætter, at Spørger er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, samt, at selskabets aktivitet forventes at være etablering og drift af en havvindmøllepark og salg af momspligtig elektricitet, jf. momslovens § 4, stk.1. Det er politisk besluttet, at Energistyrelsen skal genudbyde koncessioner til tre havvindmølleparker - "X1" og "X2", samt "X3". Til koncessionerne hører en prisafdækningsordning i form af en kapacitetsbaseret Contract for Difference (K-CfD), som ikke kan fravælges. En CfD-ordning fungerer ved, at staten garanterer en fast pris (strike price) for den producerede elektricitet over en given periode. Hvis markedsprisen er lavere end den garanterede pris, modtager koncessionshaver et (positivt) pristillæg, mens koncessionshaver omvendt skal betale et (negativt) pristillæg til staten, hvis markedsprisen overstiger den garanterede pris. Ved nærværende besvarelsen forudsættes det, at forholdene i en kommende koncessionsaftale inkl. K-CfD-ordning, som Spørger påtænker eventuelt at indgå med Energistyrelsen, er sammenlignelige med forholdende i den koncessionsaftale, som lå til grund for Skatterådets svar i SKM2026.175.SR . I SKM2026.175.SR har Skatterådet fundet, at både det positive og negative pristillæg, i forbindelse med Energistyrelsens udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige. Skatterådet fandt, at der i sagen var tale om levering af én ydelse, hvor den samlede pristillægsmekanisme alene udgjorde et kontraktvilkår som en del af tildelingen af koncessionen. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at pristillægsmekanismen (K-CfD'en) ikke kunne adskilles fra koncessionsretten. Det forhold at tillægsprisaftalen indeholdt mulighed for både negative og positive tillæg kunne ikke føre til et andet resultat. Pristillægsmekanismen skulle således momsmæssigt behandles i lighed med tildelingen af koncessionsretten. Samtidig fandt Skatterådet, at Energistyrelsens tildelingen af koncessioner kunne sammenlignes med offentlige myndigheders tildeling af brugsrettigheder til frekvenser til mobiltelefoni i EU-Domstolens sag C-284/04, T-Mobile Austria GmbH, og sag C-369/04, Hutchison 3G UK Ltd. Skatterådet fandt derfor ikke, at Energistyrelsen udøvede økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, når Energistyrelsen udbyder og tildeler koncessioner til udnyttelse af det danske søterritorier til havvindmølleparker. Betingelserne for at der foreligger en momspligtig transaktion var derfor ikke til stede, og leverancen faldt derfor udenfor momslovens anvendelsesområde. Eventuelle ind- og udbetalinger var derfor ikke omfattet af momslovens § 27. I lighed hermed er betingelserne for, at der foreligger en momspligtig transaktion derfor heller ikke til stede i nærværende sag og leverancen falder derfor udenfor momslovens anvendelsesområde. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at indtægterne, jf. spørgsmål 1, ikke begrænser Spørgers momsfradragsret iht. momslovens § 38, stk. 2, således, at der fortsat vil være fuld fradragsret for moms. Begrundelse Ved nærværende besvarelse forudsættes det, at forholdene i en kommende koncessionsaftale inkl. K-CfD-ordning er sammenlignelige med forholdene i den kontrakt, som lå til grund for Skatterådets svar i SKM2026.175.SR . Ved besvarelsen af Spørgsmål 1, er det fundet at eventuelle positive pristillæg, som udbetales til Spørger med relation til en koncession, falder derfor udenfor momslovens anvendelsesområde. I henhold til momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en momsregistreret virksomhed benyttes til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til formål, der ikke vedrører virksomheden, udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Formål, der ikke vedrører virksomheden omfatter fx. aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde eller ikke-økonomisk virksomhed. En virksomhed kan dog godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Det gælder fx præmier, som et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben arkitektkonkurrence, jf. SKM2003.527.LSR . Skattestyrelsen har også anerkendt, at en erstatning for tabt indkomstgrundlag ved nedlukning af en minkvirksomhed efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink ikke skal påvirke en virksomheds momsfradragsret, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.11.4.3.1 . De ikke-momspligtige indtægterne der hidrører fra pristillægsmekanismen i nærværende sag, udgør efter en konkret vurdering ikke en særskilt aktivitet. Indtægterne har alene tilknytning til den momspligtige aktivitet, der består i produktion og levering af elektricitet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at indtægterne er et integreret kontraktvilkår i forbindelse med tildelingen af koncessionen, som giver ret til opførelse af en havvindmøllepark med henblik på at producere momspligtig elektricitet. Der er således tale om én økonomisk aktivitet. Der er derfor ikke grundlag for, at de ikke-momspligtige indtægter/de positive pristillæg skal begrænse fradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 2. Der er herved ikke taget stilling til, hvilke konkrete udgifter og omkostninger, der vil være omfattet af selskabets momsfradragsret. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 og 2 Lovgrundlag Momsloven § 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere: 1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 7. 2) Offentlige forsyningsvirksomheder. 3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Stk. 3. Flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én afgiftspligtig person. § 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer. […] § 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. […] § 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til formål, der ikke vedrører virksomheden, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Praksis SKM2003.527.LSR Et selskab, der drev momspligtig arkitektvirksomhed, var berettiget til fradrag for moms af udgifter vedrørende selskabets deltagelse i arkitektkonkurrencer, uanset at modtagne præmier i forbindelse hermed ikke var momspligtige. SKM2026.175.SR Sagen handler om den momsmæssige behandling af udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker. Til koncessionen hører en 2-vejs pristillægsmodel/CfD-ordning. Pristillægsmodellen sikrer den kommende koncessionsindehaver en estimeret minimumsindtægt i relation til den planlagte produktion af elektricitet. Dette sker ved at yde et positivt pristillæg som beregnes i forhold til markedsprisen for elektricitet på et givent tidspunkt. Samtidig kan udbyder i visse situationer være berettiget til at modtage et negativt pristillæg fra Koncessionsindehaveren. Sagen handler særligt om, hvorvidt disse pristillæg er momspligtige. Skatterådet bekræfter, at både det positive og negative pristillæg falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.11.4.3.1 Indkøb, der både benyttes til momspligtig virksomhed og til formål, der ikke vedrører virksomheden […] Regel Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller § 51 a, har delvis fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der benyttes både til virksomhedens momspligtige leverancer og til formål, ►der ikke vedrører virksomheden◄. Momsen kan fratrækkes med den del, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers brug i den momsregistrerede virksomhed. Se ML § 38, stk. 2. Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Momspligtige leverancer omfatter derfor også eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14 - 21 d og 34. "Formål, ►der ikke vedrører virksomheden◄" omfatter: Aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ikke-økonomisk virksomhed. Private formål for virksomhedens indehaver eller personale. Formål, hvor der ikke er fradragsret efter ML § 42, stk. 1. Se afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret. Leverancer efter de særlige regler om leverancer inden for samme ministerområde, region eller kommune efter ML § 9. […] Bemærk I daglig tale benævnes de indtægter, der knytter sig til disse aktiviteter, som "indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde". En virksomhed kan godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Som eksempel kan nævnes: Præmier, som fx et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben arkitektkonkurrence. Se SKM2003.527.LSR . Rykkergebyrer, der betragtes som en godtgørelse af omkostninger, der kan kræves for tab ved ikke at modtage et pengebeløb til den aftalte tid, såsom udgifter til iværksættelse af rykkerproceduren. Se SKM2003.541.LSR . Ikke-momspligtige tilskud vedrørende aktiviteter, som ikke kan karakteriseres som ikke-økonomisk virksomhed. Se afsnit D.A.8.1.1.7 om gaver eller vederlag/tilskud samt SKM2019.596.SR . Udlæg, der opfylder betingelserne i ML § 27, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.8.1.1.3.3 om udlæg på udlægskonto. Erstatning for tabt indkomstgrundlag ved nedlukning af en minkvirksomhed efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.