Moms, Havvindmølleparker, K-CfD-ordning og fradrag I

Spørgsmål Kan det bekræftes, at positive pristillæg, som koncessionshaver modtager fra Energistyrelsen i forbindelse med K-CfD-ordningen, ikke påvirker momsfradragsretten hos koncessionshaver? Svar Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Om Spørger Spørger driver virksomhed inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker. Spørger har mere end X års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på X GW og X GW under opførelse. […] Om de danske udbud af havvindmølleparker Den 19. maj 2025 blev det politisk besluttet at genudbyde tre havvindmølleparker - "X1" og "X2", samt "X3" - og at indføre en prisafdækningsordning i form af en kapacitetsbaseret Contract for Difference (K-CfD). Formålet med ordningen er at øge projekternes attraktivitet ved at sikre en stabil realiseret elpris og dermed afdække koncessionshavers omsætningsrisiko, hvilket forventes at reducere investeringsrisikoen og finansieringsomkostningerne betydeligt. En CfD-ordning fungerer ved, at staten garanterer en fast pris (strike price) for den producerede elektricitet over en given periode. Hvis markedsprisen er lavere end den garanterede pris, modtager koncessionshaver et pristillæg, mens koncessionshaver omvendt skal tilbagebetale differencen til staten, hvis markedsprisen overstiger den garanterede pris. Disse ordninger skal sikre den nødvendige økonomiske ramme for realisering af store havvindprojekter. K-CfD'en er designet som en tosidet, tovejs ordning med følgende karakteristika: Koncessionshaveren både modtager pristillæg ved lave markedspriser og tilbagebetaler ved høje markedspriser, hvilket sikrer en balanceret risikodeling mellem staten og projektejeren. Pristillægget beregnes ud fra et estimat af den mulige produktion (Available Active Power - AAP), korrigeret for vedligehold, nedregulering og nettab, i stedet for den faktiske produktion. Dette undgår markedsforvridninger og opfylder krav i det europæiske elmarkedsdirektiv og elmarkedsforordning. Pristillægget er ikke bundet direkte til den faktiske levering af elektricitet til nettet. Koncessionshaveren sælger sin elektricitet på det almindelige elmarked, og K-CfD'en fungerer som en separat finansiel afdækningsmekanisme. K-CfD’en er dog designet således, at den estimerede mængde, som ligger til grund for afregningen, bør afspejle den faktiske produktion under normal drift. Der foretages separate, faktiske betalinger i begge retninger i modsætning til nettoafregning. Hver transaktion behandles særskilt og afregnes umiddelbart efter afregningsperioden, hvilket adskiller ordningen fra énvejs CfD-ordninger, hvor koncessionshavers indbetalinger modregnes i fremtidige støtteudbetalinger som en form for kassekredit. K-CfD'en er baseret på VE-lovens § 37 og udgør en prisafdækningskontrakt mellem staten (ved Energistyrelsen) og koncessionshaveren med en løbetid på 20 år. Ordningen har et netto udbetalingsloft for staten på 55,2 mia. kr. inkl. moms (44,2 mia. kr. ekskl. moms), men der er ikke noget indbetalingsloft for koncessionshaveren. Det vindende bud afgøres af laveste afregningspris, hvilket skaber konkurrence om at tilbyde den mest favorable pris for staten. K-CfD-ordningen skal godkendes som statsstøtte af EU Kommissionen. Afregningsprisen fastsættes som summen af referenceprisen på elmarkedet og et pristillæg, der kan være positivt, negativt eller nul afhængigt af markedsprisen: Når markedsprisen er lavere end den aftalte afregningspris, udbetaler Energistyrelsen et positivt pristillæg til koncessionshaveren. Når markedsprisen er højere end den aftalte afregningspris, indbetaler koncessionshaveren et negativt pristillæg til Energistyrelsen. Når markedsprisen svarer til afregningsprisen, sker der ingen betaling i nogen retning. Dette sikrer, at koncessionshaveren realiserer en stabil elpris over kontraktperioden på 20 år, uanset svingninger i markedsprisen. K-CfD'en er en uadskillelig del af selve koncessionen til at etablere og drive havvindmølleparken. Koncessionshaveren kan ikke fravælge K-CfD'en eller adskille den fra koncessionsretten - de to elementer udgør én samlet rettighed og forpligtelse ifølge udbudsbetingelserne. Ordningen er indarbejdet i udbudsbetingelserne og fungerer som et faciliteringsmiddel, der gør det kommercielt attraktivt at byde på og realisere havvindprojekter under de fastsatte koncessionsvilkår. Uden K-CfD'en er det forventeligt, at projekterne ikke ville være kommercielt attraktive. Koncessionshaveren vil: Etablere og drive en havvindmøllepark i henhold til de tildelte koncessionsvilkår med en minimumkapacitet på 1 GW pr. park - dog 800 MW i "X3". Producere elektricitet ved hjælp af havvindmøller. Sælge den producerede elektricitet på det almindelige elmarked til markedsprisen. Modtage eller betale pristillæg til/fra Energistyrelsen i henhold til K-CfD-ordningen baseret på forskellen mellem markedsprisen og den aftalte afregningspris og en mulig produktionsmængde estimeret pba. vindforholdene (AAP). Koncessionshaveren leverer momspligtig elektricitet til det danske elmarked efter momslovens § 4, stk. 1. Det skal bemærkes, at dette salg af elektricitet sker direkte til markedet og involverer ikke Energistyrelsen. Energistyrelsen har anmodet om et bindende svar i relation til den momsmæssige behandling af K-CfD’en. Energistyrelsens anmodning om bindende svar Energistyrelsen har i det bindende svar af 26. marts 2026, sagsnr. 26-0068815, stillet følgende spørgsmål til Skattestyrelsen: Spørgsmål 1: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Energistyrelsens udbetaling af positive pristillæg til koncessionshaver i forbindelse med K-CfD-ordningen falder uden for momslovens anvendelsesområde? Spørgsmål 2: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Energistyrelsens modtagelse af negative pristillæg (indbetalinger) fra koncessionshaver i forbindelse med K-CfD-ordningen falder uden for momslovens anvendelsesområde? Skatterådet har svaret bekræftende på begge spørgsmål. Skatterådets positive besvarelse af ovenstående spørgsmål er baggrunden for, at det er relevant at få en tilsvarende bekræftelse af, at K-CfD-ordningen ikke påvirker koncessionshaverens momsfradragsret i forbindelse med udviklingen, opførelsen og driften af havvindmølleparkerne. Spørgers opfattelse og begrundelse Koncessionshavers aktivitet vil være udvikling, opførsel og drift af en havvindmøllepark med henblik på produktion af elektricitet. Produktion og salg af elektricitet er en momspligtig aktivitet med ret til fuldt momsfradrag i henhold til momslovens § 37. Koncessionshaver vil som beskrevet ovenfor under visse omstændigheder modtage et pristillæg fra Energistyrelsen i forbindelse med prissikringsaftalen (K-CfD-ordningen). Dette pristillæg, som kan være både positivt og negativt, er i det bindende svar fra Skatterådet til Energistyrelsen dateret 26. marts 2026 bekræftet at falde uden for momslovens anvendelsesområde. Skatterådet har i det bindende svar vurderet, at prissikringsaftalen (K-CfD-aftale) ikke kan adskilles fra koncessionsretten og dermed ikke skal anses for en særskilt ydelse. Endvidere finder Skatterådet, at Energistyrelsens tildeling af koncessioner ikke kan anses for økonomisk virksomhed. Som følge heraf vurderer Skatterådet, at betingelserne for at der foreligger en momspligtig transaktion ikke er tilstede, og at leverancen dermed falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Eventuelle ind- og udbetalinger under K-CfD-ordningen er derfor ikke omfattet af momslovens § 27. Koncessionshavers omkostninger til udvikling, opførelse og drift mv. af havvindmølleparken generer således både momspligtige indtægter (salg af elektricitet) og indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde (pristillæg i henhold til K-CfD ordningen). Derfor skal retten til momsfradrag i udgangspunktet vurderes efter momslovens § 38, stk. 2. Efter momslovens § 38, stk. 2, tillades alene delvist fradrag for moms af indkøb af varer og ydelser, som benyttes til virksomhedens fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, fx. til aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, til private formål eller til formål, hvor der ikke er fradragsret efter momslovens § 42. En vurdering af, om - og i hvilket omfang - koncessionshaver har fradragsret for moms, beror på en samlet konkret vurdering af, hvorvidt koncessionshaver må anses for at drive én samlet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, eller om koncessionshaver både driver økonomisk virksomhed og har aktiviteter, der er den økonomiske virksomhed uvedkommende. Det er Spørgers opfattelse, at pristillæg i henhold til K-CfD-ordningen, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, ikke skal påvirke koncessionshavers momsfradragsret, idet koncessionshaver udelukkende udøver momspligtig aktivitet med produktion og salg af elektricitet. Disse pristillæg har en sådan tilknytning til koncessionshavers momspligtige aktivitet, at de må anses for en samlet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, da der ikke er grundlag for at udskille dem som en særskilt “ikke økonomisk aktivitet“, jf. Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.4.3.1 : "En virksomhed kan godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed" Der kan endvidere henvises til SKM2019.596.SR , hvor momsfradraget ikke skulle begrænses af tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, da disse tilskud ikke blev anset som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som en ikke økonomisk virksomhed. Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “Ja“. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at positive pristillæg, som koncessionshaver modtager fra Energistyrelsen i forbindelse med K-CfD-ordningen, ikke påvirker momsfradragsretten hos koncessionshaver. Begrundelse Spørger driver virksomhed inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker. Spørger kan, via et nyoprettet datterselskab, have interesse i at afgive et bud i forbindelse med Energistyrelsens udbud af koncessioner til opførelse af nye havvindmølleparker. Spørgsmålet er stillet på vegne af et endnu ikke stiftet selskab og ses derfor som en påtænkt disposition. Skattestyrelsen forudsætter, at det nye selskab er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, samt at selskabets aktivitet forventes at være etablering og drift af en havvindmøllepark og salg af momspligt elektricitet, jf. momslovens § 4, stk.1. Det er politisk besluttet, at Energistyrelsen skal genudbyde koncessioner til tre havvindmølleparker - "X1" og "X2", samt "X3". Til koncessionerne hører en prisafdækningsordning i form af en kapacitetsbaseret Contract for Difference (K-CfD), som ikke kan fravælges. En CfD-ordning fungerer ved, at staten garanterer en fast pris (strike price) for den producerede elektricitet over en given periode. Hvis markedsprisen er lavere end den garanterede pris, modtager koncessionshaver et (positivt) pristillæg, mens koncessionshaver omvendt skal betale et (negativt) pristillæg til staten, hvis markedsprisen overstiger den garanterede pris. I SKM2026.175.SR har Skatterådet fundet, at både det positive og negative pristillæg, i forbindelse med Energistyrelsens udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige. Skatterådet fandt, at der i sagen var tale om levering af én ydelse, hvor den samlede pristillægsmekanisme alene udgjorde et kontraktvilkår som en del af tildelingen af koncessionen. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at pristillægsmekanismen (K-CfD'en) ikke kunne adskilles fra koncessionsretten. Det forhold at tillægsprisaftalen indeholdt mulighed for både negative og positive tillæg kunne ikke føre til et andet resultat. Pristillægsmekanismen skulle således momsmæssigt behandles i lighed med tildelingen af koncessionsretten. Samtidig fandt Skatterådet, at Energistyrelsens tildelingen af koncessioner kunne sammenlignes med offentlige myndigheders tildeling af brugsrettigheder til frekvenser til mobiltelefoni i EU-Domstolens sag C-284/04, T-Mobile Austria GmbH, og sag C-369/04, Hutchison 3G UK Ltd. Skatterådet fandt derfor ikke, at Energistyrelsen udøvede økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, når Energistyrelsen udbyder og tildeler koncessioner til udnyttelse af det danske søterritorier til havvindmølleparker. Betingelserne for at der foreligger en momspligtig transaktion var derfor ikke til stede, og leverancen faldt derfor udenfor momslovens anvendelsesområde. Eventuelle ind- og udbetalinger var derfor ikke omfattet af momslovens § 27. Spørger ønsker afklaret om Skatterådets bindende svar i SKM2026.175.SR , herunder den momsmæssige kvalifikation af positive pristillæg, påvirker Spørgers momsfradragsret i forbindelse med en evt. tildeling af en koncession til opførelse af en havvindmøllepark og salg af elektricitet herfra. I henhold til momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en momsregistreret virksomhed benyttes til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til formål, der ikke vedrører virksomheden, udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Formål, der ikke vedrører virksomheden omfatter fx. aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde eller ikke-økonomisk virksomhed. En virksomhed kan dog godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Det gælder fx præmier, som et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben arkitektkonkurrence, jf. SKM2003.527.LSR . Skattestyrelsen har også anerkendt, at en erstatning for tabt indkomstgrundlag ved nedlukning af en minkvirksomhed efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink ikke skal påvirke en virksomheds momsfradragsret, jf. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.11.4.3.1 . De ikke-momspligtige indtægterne der hidrører fra pristillægsmekanismen i nærværende sag, udgør efter en konkret vurdering ikke en særskilt aktivitet. Indtægterne har alene tilknytning til den momspligtige aktivitet, der består i produktion og levering af elektricitet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at indtægterne er et integreret kontraktvilkår i forbindelse med tildelingen af koncessionen, som giver ret til opførelse af en havvindmøllepark med henblik på at producere momspligtig elektricitet. Der er således tale om én økonomisk aktivitet. Der er derfor ikke grundlag for, at de ikke-momspligtige indtægter skal begrænse fradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 2. Der er herved ikke taget stilling til, hvilke konkrete udgifter og omkostninger, der vil være omfattet af selskabets momsfradragsret. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Momsloven § 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere: 1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 7. 2) Offentlige forsyningsvirksomheder. 3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Stk. 3. Flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én afgiftspligtig person. § 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer. […] § 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. […] § 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til formål, der ikke vedrører virksomheden, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Forarbejder Praksis SKM2003.527.LSR Et selskab, der drev momspligtig arkitektvirksomhed, var berettiget til fradrag for moms af udgifter vedrørende selskabets deltagelse i arkitektkonkurrencer, uanset at modtagne præmier i forbindelse hermed ikke var momspligtige. SKM2026.175.SR Sagen handler om den momsmæssige behandling af udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker. Til koncessionen hører en 2-vejs pristillægsmodel/CfD-ordning. Pristillægsmodellen sikrer den kommende koncessionsindehaver en estimeret minimumsindtægt i relation til den planlagte produktion af elektricitet. Dette sker ved at yde et positivt pristillæg som beregnes i forhold til markedsprisen for elektricitet på et givent tidspunkt. Samtidig kan udbyder i visse situationer være berettiget til at modtage et negativt pristillæg fra Koncessionsindehaveren. Sagen handler særligt om, hvorvidt disse pristillæg er momspligtige. Skatterådet bekræfter, at både det positive og negative pristillæg falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit D.A.11.4.3.1 Indkøb, der både benyttes til momspligtig virksomhed og til formål, der ikke vedrører virksomheden […] Regel Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller § 51 a, har delvis fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der benyttes både til virksomhedens momspligtige leverancer og til formål, ►der ikke vedrører virksomheden◄. Momsen kan fratrækkes med den del, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers brug i den momsregistrerede virksomhed. Se ML § 38, stk. 2. Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Momspligtige leverancer omfatter derfor også eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14 - 21 d og 34. "Formål, ►der ikke vedrører virksomheden◄" omfatter: Aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ikke-økonomisk virksomhed. Private formål for virksomhedens indehaver eller personale. Formål, hvor der ikke er fradragsret efter ML § 42, stk. 1. Se afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret. Leverancer efter de særlige regler om leverancer inden for samme ministerområde, region eller kommune efter ML § 9. […] Bemærk I daglig tale benævnes de indtægter, der knytter sig til disse aktiviteter, som "indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde". En virksomhed kan godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Som eksempel kan nævnes: Præmier, som fx et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben arkitektkonkurrence. Se SKM2003.527.LSR . Rykkergebyrer, der betragtes som en godtgørelse af omkostninger, der kan kræves for tab ved ikke at modtage et pengebeløb til den aftalte tid, såsom udgifter til iværksættelse af rykkerproceduren. Se SKM2003.541.LSR . Ikke-momspligtige tilskud vedrørende aktiviteter, som ikke kan karakteriseres som ikke-økonomisk virksomhed. Se afsnit D.A.8.1.1.7 om gaver eller vederlag/tilskud samt SKM2019.596.SR . Udlæg, der opfylder betingelserne i ML § 27, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.8.1.1.3.3 om udlæg på udlægskonto. Erstatning for tabt indkomstgrundlag ved nedlukning af en minkvirksomhed efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.