Panama Papers – afkastbeskatning – livsforsikring – ekstraordinær skatteansættelse

Sag BS-6132/2024-LYN Parter A (v/ advokat Martin Bekker Henrichsen) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Tony Sabbah) Denne afgørelse er truffet af dommer Britt Falster Klitgaard, dommer Gitte Holm Bagge og retsassessor Louise Parker. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 2. februar 2024. Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2023 i sag 18-0021634 og vedrører indkomståret 2008. Tvisten omhandler en udenlandsk livsforsikring, som blev oprettet i 2003 ved indbetaling af 328.000 EUR og ophævet i 2008 med den følge, at der på A’s bankkonto i F1-bank i Y1-land den 31. december 2008 blev indsat 363.317,265 EUR. Landsskatteretten fandt ved sin afgørelse, at tilvæksten fra 2003 til 2008 på 35.317,26 EUR, svarende til 270.683 DKK var skattepligtig indkomst for A i indkomståret 2008 som kapitalindkomst, at betingelserne for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for indkomståret 2008 var opfyldt, og at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt. var overholdt. Sagen er forhandlet i forbindelse med sagerne BS-6127/2024, BS-6128/2024 og BS-6129/2024, alle mellem samme parter, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. A har nedlagt følgende påstande: Principalt: Den foretagne forhøjelse af indkomsten i 2008 nedsættes med 270.683 kr. til 0 kr. Subsidiært: Den foretagne forhøjelse af indkomsten i 2008 nedsættes med 216.972 kr. til 54.018 kr. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagen har sin oprindelse i en lækage fra Advokatfirmaet R1-advokat i Panama, som omfattede 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet. Lækagen blev foretaget i 2015 af en anonym whistleblower, som kontaktede (red.dagblad.nr.1.fjernet) med oplysninger om skjulte formuer i skattelylande. På baggrund af en stikprøve af de lækkede dokumenter vurderede SKAT (nu Skattestyrelsen), at materialet indeholdt relevante og valide oplysninger om flere hundrede danske skatteydere. Med Folketingets opbakning besluttede skatteministeren i 2016 at give SKAT tilladelse til at købe datamaterialet fra læ- kagen (senere kendt som "Panama Papers"-komplekset). I datamaterialet indgik bl.a. oplysninger om G1-virksomhed, herunder at A havde fuldmagt til at lede selskabet. Af Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2023 fremgår: "… Faktiske oplysninger Af aftaledokument "(red.aftaledokument.nr.1.fjernet) - Individuals" fremgår, at klageren er kontoindehaver af bankkonto og depot med porteføljenummer X1-konto i F1-bank, Y1-land (herefter benævnt F1-bank). Bankkontoen er oprettet som en "single account" (personlig bankkonto). Af aftaledokumentet fremgår endvidere, at feltet "hold mail" er afkrydset. Ifølge Skattestyrelsen er der tale om en ydelse, der bevirker, at alle bilag, herunder kontoudskrifter, vedrørende klagerens bankkonto og depot tilbageholdes af banken. Klageren betaler således gebyrer til banken for at have tilvalgt ydelsen. Klageren har med sin underskrift den 19. juni 2003 bekræftet følgende: "I/we hereby declare to be the beneficial owner(s) of the assets deposited with the bank. I/we certify and confirm that the information provided to the bank is true and complete." Skattestyrelsen har derudover modtaget en kopi af klagerens pas. Porteføljenummeret X1-konto er påført dokumentet. Det fremgår af aftaledokument "Power of Attorney", at JC har fået tildelt en "restricted power of attorney for management purposes" til klagerens bankkonto og depot i F1-bank. Ifølge aftalen har JC fuldmagt til at investere og geninvestere penge på bankkontoen og depotet og til blandt andet at sælge og købe værdipapirer. Videre følger af aftalen, at JC ikke er bemyndiget til at foretage hævninger eller overførsler på bankkontoen eller depotet, medmindre der er givet en forudgående skriftlig tilladelse hertil. Aftalen er underskrevet af klageren og JC den 19. juni 2003. Af et andet aftaledokument benævnt "Power of Attorney" fremgår, at klagerens far, KF, har fået tildelt en "unrestricted power of attorney" til klagerens bankkonto og depot i F1-bank. Med en "unrestricted" (ubegrænset) fuldmagt har KF bemyndigelse til blandt andet at foretage hævninger og transaktioner på klagerens bankkonto og depot. Aftalen er underskrevet af klageren og KF den 1. november 2004. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse har klagerens daværende ægtefælle også fået tildelt en ubegrænset fuldmagt til klagerens bankkonto og depot i F1-bank. Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudskrifter fra klagerens bankkonto med porteføljenummer X1-konto i F1-bank opgjort klagerens nettorenter til 51.467 DKK. Klageren har i 2003 indgået ordningen med policenummer (red.policenummer.nr.1.fjernet) hos G2-virksomhed (herefter benævnt G2-virksomhed). Af policecertifikatet fremgår blandt andet følgende oplysninger: "Investor(s): A Lives Assured: KL, A (…) Event: The first to die of KL and A" G2-virksomhed har i et brev af 23. december 2008 bekræftet klagerens ophævelse af ordningen. G2-virksomhed har endvidere oplyst, at forsikringssummen (surrender payment) på 363.317,26 EUR er blevet udbetalt via bankoverførsel. Af fremlagte kontoudskrifter fremgår, at beløbet blev indsat den 31. december 2008 på klagerens bankkonto i F1-bank. Af indsætningen den 31. december 2008 fremgår følgende posteringstekst: "G2-virksomhed-FULL SURRENDER APPROVAL ON22/12 Ord /G2-virksomhed - FULL SURRENDER APPROVAL ON 22/12/2008 FOR (red.policenummer.nr.1.fjernet)" Klageren har ifølge fremlagte bilag investeret 328.000 EUR i ordningen. Tilvæksten fra 2003 til 2008 på 35.317,26 EUR er herefter blevet opgjort til 270.683 DKK efter omregning til dansk valuta. Klageren har i det påklagede indkomstår haft fast bopæl i Danmark. Nærmere om sagsforløbet ved Skattestyrelsen Den 11. november 2016 sendte Skattestyrelsen et brev til klageren til brug for vurderingen af, hvorvidt G1-virksomhed. (herefter benævnt selskabet) er omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner, herunder transaktioner med klageren, medfører personlig beskatning hos klageren, og om han har ejerskab til og/eller rådighed over andre udenlandske selskaber og/eller bankkonti. Den 30. november 2016 modtog Skattestyrelsen svar fra klageren på Skattestyrelsens anmodning om oplysninger. Det fremgår blandt andet af klagerens svar til Skattestyrelsen, at selskabet blev oprettet af klagerens far, at klageren ikke har haft kendskab til den udstedte "power of attorney" (fuldmagt), og at selskabet aldrig har haft nogen aktivitet eller konti i udlandet. Klageren oplyste desuden, at han hverken har ejerskab eller rådighed over selskaber eller bankkonti i udlandet. Skattestyrelsen oplyste samme dag til klageren, at der ville blive foretaget en fornyet undersøgelse af sagen, og at der eventuelt vil blive rettet henvendelse til udenlandske myndigheder for at få be- eller afkræftet klagerens relation til sagen. Den 3. marts 2017 sendte Skattestyrelsen en bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land. Den 18. maj 2017 modtog Skattestyrelsen svar på bistandsanmodningen til Y1-land. Skattestyrelsen modtog blandt andet en række dokumenter og oplysninger om selskabet og om klagerens bankkonto og depot i F1-bank i Y1-land. Den 21. juni 2017 informerede Skattestyrelsen klageren om svaret fra Y1-land. Den 22. juni 2017 anmodede klagerens repræsentant om aktindsigt i relevante sagsakter og øvrigt materiale fra Y1-land. Den 14. november 2017 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse vedrørende ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2015 angående personlig indkomst, nettorente, udbytte af børsnoterede udenlandske aktier, maskeret udbytte og skønsmæssig ansættelse af afkast. Den 30. januar 2018 modtog Skattestyrelsen bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. I repræsentantens bemærkninger af 30. januar 2018 blev der fremlagt nye oplysninger og dokumenter vedrørende ordningen hos G2-virksomhed, som klageren indgik i 2003. Af repræsentantens bemærkninger den 30. januar 2018 fremgik blandt andet følgende oplysninger: "28. november 2008 modtog A 363.317 EUR fra G2-virksomhed. A investerede i 2003 328.000 EUR i en forsikring med nr. (red.policenummer.nr.1.fjernet) hos G3-virksomhed i G2-virksomhed, jf. bilag 1. G2-virksomhed udbetalte i november 2008 363.317 EUR vedrørende police nr. (red.policenummer.nr.1.fjernet), jf. bilag 2. Der er tale om en tilvækst på 35.317 EUR fra 2003 til 2008. Denne tilvækst er ikke skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 14. For så vidt angår tilbagebetalingen af beløbet på 328.000 EUR, er der tale om en ikke skattepligtig formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5." I forlængelse af ovenstående vedlagde repræsentanten en række bilag vedrørende den indgåede ordning. I de vedlagte bilag indgik blandt andet et brev fra G2-virksomhed dateret 17. marts 2003, hvor G2-virksomhed har bekræftet klagerens indgåelse af ordningen. Derudover indgik en oversigt over indbetalte præmier, et policecertifikat med oplysning om, hvilke personers liv ordningen forsikrer og i hvilke tilfælde, forsikringen udbetales. I de vedlagte bilag indgik desuden et brev fra G2-virksomhed dateret 23. december 2008, hvor G2-virksomhed har bekræftet klagerens indfrielse af ordningen samt en opgørelse over det udbetalte beløb. Den 13. juli 2018 blev der som følge af de nye oplysninger og dokumenter udsendt et forslag til afgørelse vedrørende klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2008 og 2015. Dette forslag til afgørelse erstattede det tidligere forslag til afgørelse af 14. november 2017, for så vidt angik klagerens kapitalindkomst. Den 10. oktober 2018 udsendte Skattestyrelsen afgørelse i sagen vedrørende klagen. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der for indkomståret 2008 er grundlag for at beskatte klageren af afkastet af hans ordning i G2-virksomhed (G2-virksomhed). Landsskatteretten skal derfor tage stilling til, om ordningen er en livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, hvorefter et eventuelt afkast skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Sagen angår i øvrigt, hvorvidt klageren skal beskattes af de tilskrevne renter på bankkontoen i F1-bank, Y1-land. I givet fald er spørgsmålet, om der for indkomståret 2008 kan ske ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om Skattestyrelsen har overholdt varslings- og ansættelsesfristen i henholdsvis § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt. Afkast af livsforsikring Efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, finder pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2- 5 anvendelse på livsforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, at afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Klageren indgik i 2003 en ordning hos G2-virksomhed, policenummer (red.policenummer.nr.1.fjernet), som han senere indfriede i 2008. Retten lægger til grund, at ordningens værditilvækst udgør 35.317 euro svarende til 270.683 kr. som opgjort af Skattestyrelsen. Ved vurderingen af, hvorvidt værditilvæksten er skattepligtig, må der lægges vægt på oplysningerne i det fremlagte policecertifikat om, at klagerens og hans daværende ægtefælles liv er forsikret med ordningen, og at den udslagsgivende begivenhed for udbetaling af ordningen er, når den første af enten klageren eller hans daværende ægtefælle dør. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at den indgåede ordning er en udenlandsk livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, og at afkastet på 270.683 kr. som konsekvens heraf skal opgøres og medregnes i klagerens skattepligtige indkomst efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Skattestyrelsen har imidlertid ved en fejl beskattet klageren af 270.090 kr. Skattestyrelsens afgørelse korrigeres derfor i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse. Rentetilskrivninger på bankkonto i F1-bank, Y1-land Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst. Renteudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter § 6, stk. 1, litra e. Skattestyrelsen har for indkomståret 2008 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 51.467 kr. på baggrund af rentetilskrivninger på bankkonto med porteføljenummer X1-konto i F1-bank. Klageren er registreret som ejer af bankkontoen i F1-bank. Klageren har ved oprettelsen af bankkontoen afkrydset feltet "single account", selvom muligheden for at oprette en fælles bankkonto forelå. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren er eneejer af bankkontoen. Herefter og henset til, at der ikke foreligger dokumentation for, at Skattestyrelsens opgørelse over nettorenter ikke er korrekt, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse herom. Frist for skatteansættelse Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der ske ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Klageren har undladt at selvangive indtægter, der svarer til over 300.000 kr. i det påklagede indkomstår. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren groft uagtsomt har bevirket, at told og skatteforvaltningen har foretaget ansættelsen for indkomståret 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse for dette indkomstår således er opfyldt. Der henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR . Her statuerede Østre Landsret, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at en skatteyder havde ageret efter professionel bankrådgivning, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. Det forhold, at livsforsikringen blev indgået af JC på vegne af klageren, kan ikke føre til en ændret vurdering. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR , Vestre Landsrets dom af 4. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.388.VLR , og Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR . Afkast af livsforsikring (ekstraordinær ansættelse) Skattestyrelsen varslede ved brev af 13. juli 2018, at Skattestyrelsen ville ændre klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2008 som følge af afkast på hans udenlandske livsforsikring. Spørgsmålet er derfor, om Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt end den 13. januar 2018 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Som svar på en bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land modtog Skattestyrelsen den 18. maj 2017 bl.a. kontoudskrifter vedrørende klagerens bankkonto og depot i F1-bank. Materialet, som Skattestyrelsen modtog, vedrørte årene 2006-2015. I de modtagne kontoudskrifter indgik alene oplysning om en overførsel den 28. november 2008 på ca. 363.317 euro til klagerens bankkonto. Landsskatteretten finder, at denne oplysning i sig selv ikke har givet Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Først da Skattestyrelsen den 30. januar 2018 modtog en redegørelse for indsætningen på klagerens bankkonto, policecertifikat med forsikringsvilkår samt dokumentation for indbetalte præmier, kom Skattestyrelsen i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, hvorvidt indsætningen på ca. 363.317 euro var skattepligtig, herunder om indsætningen vedrørte en livsforsikring, samt at klageren havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive sin skattepligtige indkomst fyldestgørende. Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., løb således først fra dette tidspunkt. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen med varslingsbrevet af 13. juli 2018 har overholdt varslingsfristen. Fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., løber således først fra den 13. juli 2018. Da fristen på 3 måneder fra varslingen den 13. juli 2018 ikke er udløbet ved afsendelsen af afgørelsen den 10. oktober 2018, kan retten konstatere, at afgørelsen er truffet rettidigt. At Skattestyrelsen varslede en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst den 14. september 2017, da Skattestyrelsen alene havde kundskab om, at klageren havde fået indsat det omhandlende beløb på sin bankkonto, kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat, jf. også Københavns Byrets dom af 13. november 2015, offentliggjort som SKM2015.802.BR . …" Forklaringer A har forklaret blandt andet, at det er ham, der den 19. juni 2003 har skrevet under på "(red.aftaledokument.nr.1.fjernet) - Individuals", ekstrakt 3, side 254. Han åbnede kontoen i F1-bank, og JC var med til at oprette kontoen. JC var agent for F1-bank, Y1-land. Han kendte JC via sin far, KF, som var introduceret til JC af JN. Faren og JN havde gået i skole sammen og været forretningspartnere gennem mange år. De havde lavet forskellige ting sammen, herunder formidling af ejendomme og handel med ægte tæpper og malerier. JC fik fuldmagt til hans konto, ekstrakt 3, side 257, da han var agent for banken. Investeringerne i G2-virksomhed livsforsikringer blev også foretaget via JC. Det var et produkt, banken tilbød. Man kunne ikke tabe sine penge på investeringerne, men man var heller ikke garanteret en gevinst. Man kom selv med 1 mio. kr., og så lånte man i runde tal 4 mio. kr. af banken. Det var for at lave disse investeringer, kontoen blev oprettet. Hans far, KF, fik en ubegrænset fuldmagt til hans konto i F1-bank, ekstrakt 3, side 261. Hans far skulle have en ubegrænset fuldmagt, så de ikke behøvede oprette to konti. Kontoen fungerede derfor som en fælles konto. Det var nok ud fra devisen, at han alligevel skulle arve det hele fra sin far på et tidspunkt. Faren foretog mange hævninger og indsættelser på kontoen. Han har ikke foretaget indsættelsen af 1.249.562,51 kr. på kontoen den 30. maj 2007, ekstrakt 1, side 161. Han kan ud fra teksten "Langeliniepavillonen" huske, at det er et formidlingshonorar, som hans far og JN fik for en ejendom, de havde formidlet. Indsættelsen af en check på 330.919,84 kr. den 31. maj 2007, ekstrakt 1, side 161, har han heller ikke foretaget. Det må også være hans far. Han ved ikke, hvad det vedrører. Det er heller ikke ham, der har foretaget indsættelsen af 499.862,245 kr. den 6. juni 2007, ekstrakt 1, side 161. Det kan også kun have været hans far. Han ved heller ikke, hvad det drejer sig om. Indsættelsen af 250.000 kr. på kontoen den 24. juni 2008, ekstrakt 3, side 377, ved han ikke, hvad vedrører. Foreholdt at F1-bank har oplyst, at beløbet stammer fra selskabet G4-virksomhed, ekstrakt 3, side 575, har han forklaret, at han ikke kender det selskab. Den overførsel må derfor også have været foretaget på foranledning af hans far. Indsættelsen af 470.000 kr. den 25. juli 2008 fra samme selskab, ekstrakt 3, side 378 og 576, kender han heller ikke noget til. Det samme gør sig gældende vedrørende indsættelsen af 450.000 kr. fra samme selskab den 20. oktober 2008, ekstrakt 3, side 380 og 577. Det må også være hans far, der har foranlediget de indsættelser. Det er korrekt, at både han og hans far overførte deres midler til G1-virksomhed´s konto. Han ved ikke, hvorfor pengene skulle flyttes til selskabet. Det var foranlediget af hans far og JN. Det var ikke hans opfattelse, at han var aktionær i selskabet. Han havde en fuldmagt til kontoen. Det var hans far og JN, der stod for det. Overførslen af 1.500.000 kr. fra G1-virksomhed´s konto den 4. januar 2010, ekstrakt 3, side 327, havde han ikke noget med at gøre. Det må vedrøre hans far og JN. Han ved ikke, hvad det vedrørte. Overførslen af 200.000 kr. den 17. maj 2011, ekstrakt 3, side 336, siger ham heller ikke noget. Han kender ikke selskabet G5-virksomhed, som overførslen vedrører, ekstrakt 3, side 579. Det kan kun have været hans far, der har stået for den overførsel. Overførslen af 2.450.165,27 kr. den 2. juli 2013, ekstrakt 3, side 348, er en overførsel til hans mor, JB. Det var ca. ét år efter hans fars død. Hans mor sad i uskiftet bo, og det er derfor nogle af hendes penge, hun har fået flyttet. Overførslen af 400.000 kr. den 14. april 2015, ekstrakt 3, side 357, til JC, bilag 11, husker han heller ikke. Han husker ikke, hvorfor JC fik det beløb. Overførslen af 13.869,87 kr. den 30. juni 2015, ekstrakt 3, side 359, til firmaet G6-virksomhed, bilag 11, kender han ikke til. Han ved ikke, hvis selskab, det er, eller hvorfor overførslen er sket. Hævningen af 155.022 kr. den 16. oktober 2015, ekstrakt 3, side 359, har han foranlediget. Det var for en bil. Det var hans egne penge, han hævede. Hævningen af 784.453,14 kr. den 14. oktober 2015, ekstrakt 3, side 358, er til betaling af smykker for hans mor, som det fremgår af kvittering fra G7-virksomhed, ekstrakt 3, side 361. Da hans mor sad i uskiftet bo på det tidspunkt, var det hendes penge, og derfor blev der betalt fra G1-virksomhed´s konto for hendes smykker. Overførslen af 82.361,35 kr. den 10. november 2015 til JC, ekstrakt 3, side 359, husker han ikke. Han husker ikke, hvorfor JC, fik de penge. Han oprettede en konto til sig selv i F1-bank, fordi hans fars partner, JN, anbefalede produktet med investering i livsforsikringer, som han ikke kunne få via sin F2-bankkonto. Han selvangav ikke afkast eller andet fra kontoen i Danmark. Han har aldrig tænkt på, at han skulle det. De penge, der gik ind på hans konto i F1-bank ved oprettelsen i 2003, var overført fra hans private konto i Danmark. Det er ham, der har skrevet under på åbningsformularen vedrørende hans private konto i F1-bank, ekstrakt 3, side 253, og åbningsformularen vedrørende G1-virksomhed´s konto, ekstrakt 3, side 301. Det var hans far, der foreslog, at selskabet skulle oprettes. Han tænkte ikke over, hvorfor han skrev under på kontoen. Der står, at han er ejer af selskabet, men det er hans opfattelse, at det var farens selskab, og at han så havde fuldmagt. Han ved ikke, hvorfor hans far ikke står på åbningsskrivelsen. Han fik bare papirerne, som var udfyldt, og så skrev han under. Han lukkede sin private konto, da selskabets konto blev oprettet. Hans og farens penge blev flyttet derover som lån. Der findes ikke dokumentation for, hvor mange af pengene, der var hans fars, og hvor mange, der var hans. De obligationer, der blev overført fra hans private konto, var købt for hans egne penge. De 4 millioner, han havde lånt, kom med ind på kontoen, men blev senere tilbagebetalt, fordi det var et lån. Det store beløb, der blev sat ind på selskabets konto, var hans, og størstedelen var et lån. Efter hans fars død har hans mor siddet i uskiftet bo. Så vidt han husker, blev der ikke ved etableringen af det uskiftede bo udarbejdet en boopgørelse, der viste fordelingen af, hvor meget henholdsvis han og moren skulle have hver især. JC har forklaret blandt andet, at han kender A gennem JN. Han har ikke haft noget forretningsmæssigt samarbejde med A. Han kendte også A’s far, KF. Han bekræftede over for F1-bank med sin underskrift, at han havde set A’s originale pas, ekstrakt 3, side 255, så banken kunne godkende kopien. Han havde en "referral agreement" med F1-bank, hvorefter han skaffede kunder til banken. Det er meget almindeligt i Y1-land. Han var ikke ansat i banken, så når han havde skaffet paskopier mv på kunden, så tog banken over. Han formidlede alene samarbejdet mellem banken og kunden. G2-virksomhed var et selskab, som banken samarbejdede med, og som kunne tilbyde et bedre investeringsprodukt til kunderne. Han kendte ikke G2-virksomhed i detaljer. Han fik begrænset fuldmagt til A’s konto, ekstrakt 3, side 257, da han ellers ikke kunne tale med F1-bank om A’s forhold. Det var således et krav fra F1-bank, at der lå en fuldmagt. Han bekræftede også kopien af KF’s pas, ekstrakt 3, side 261, til brug for den ubegrænsede fuldmagt, som KF fik til A’s konto. Han ved ikke, hvorfor KF skulle have fuldmagt til kontoen. I hans egen begrænsede fuldmagt lå blandt andet, at han havde ret til at sætte penge ind, men han kunne ikke hæve penge. Han kunne også disponere til at købe værdipapirer, men han kunne ikke tage penge ud af kontoen. Han ved ikke, hvorfor der fra G1-virksomhed´s konto blev overført 1.500.000 kr. den 7. januar 2010, ekstrakt 3, side 327, til JN, ekstrakt 3, side 581-583. Han ved ikke, hvor længe forretningsforholdet mellem JN og KF bestod, men det var nok frem til 2011. I 2010 var de i al fald stadig forretningspartnere. De var forretningspartnere om noget med ejendomme. Det var JN, der var hovedmand for hele "setuppet". Han har selv kun mødt KF 1 eller 2 gange. Selskabet G5-virksomhed, som der den 17. maj 2011 skete en overførsel af 200.000 kr. til, ekstrakt 3, side 336 og side 579, har han hørt om før. Det var JN’s selskab. Han kan ikke huske, hvorfor han den 14. april 2015 fik overført 400.000 kr. fra kontoen, ekstrakt 3, side 357 og bilag 11. Det var omkring det tidspunkt, det hele lukkede ned, men han husker det ikke i detaljer. Selskabet G6-virksomhed, som der den 30. juni 2015, skete en overførsel af 13.869,87 kr. til, var hans selskab. De penge må være overført i forbindelse med lukning af kontoen. Han husker ikke, hvorfor hans selskab fik de penge. Han husker heller ikke, hvorfor han den 10. november 2015 fik overført 82.361,35 kr., ekstrakt 3, side 359. Han kender ikke baggrunden for, at A skulle have oprettet en privat konto i F1-bank. Han fik ham henvist fra JN. I starten var det en anden, der var mellemmand mellem F1-bank og KF og JN, men på et tidspunkt overtog han også den opgave. Han har ikke lavet noget for KF udover fuldmagten til A’s konto. G1-virksomhed blev oprettet som led i forretningsgangen hos F1-bank. F1-bank ville gerne have, at det var et offshore selskab, der havde kontoen i stede for en privatperson. Han fik underskrifterne på papirerne, men han havde ikke noget med det at gøre i øvrigt. Ejeren af selskabet var A. Vidnets opgave var blandt andet at overføre og sætte penge ind på selskabets konto for A. Han kunne med fuldmagten også aftale med A at skifte nogle aktier ud og lignende. Det var vigtigt for ham, at fuldmagten var begrænset, da han ikke ville kunne tage penge ud af selskabet. G8-virksomhed siger ham ikke noget. De penge, han og hans firma G6-virksomhed fik overført, ekstrakt 3, side 359, skete i forbindelse med, at kontoen i F1-bank blev lukket. Pengene blev videreoverført til A’s konto. A var, som F1-bank havde bygget det op, ikke juridisk ejer af G1-virksomhed. Det var nogle rengøringskoner i Panama, men det endte hos A, som havde fuldmagten til selskabet. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… Det er uvist, hvornår SKAT startede sagen op. Det fremgår at SKATs materialeindkaldelse af 11. november 2016, jf. bilag A, at SKAT havde modtaget en række oplysninger: "SKAT har modtaget oplysninger om danskeres ejerskab af offshore selskaber. Ved gennemgang af disse oplysninger har SKAT konstateret, at du er tildelt "power of attomey" over selskabet G1-virksomhed beliggende i Y1-område. Til din orientering vedlægges de oplysninger SKAT har modtaget vedrørende dig og ovenstående selskab. Det skal bemærkes, at SKAT har modtaget en betydelig mængde materiale vedrørende #Panamapapers. Såfremt der dukker yderligere materiale op vedrørende dig eller selskabet, vil dette materiale blive sendt til dig." Hvilke oplysninger, SKAT helt præcist var i besiddelse af den 11. november 2016, fremgår således ikke nærmere og slet ikke udtømmende af brevet i bilag A. Det er derfor udokumenteret, hvilke dokumenter og oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på det tidspunkt. SKAT sendte den 9. marts 2017 bistandsanmodning til skattemyndighederne i Y1-land, jf. bilag C. I anmodningen side 5 fremgår, at SKAT medsendte følgende materiale til skattemyndighederne i Y1-land: "1. The account no X2-konto was opened on 11 November 2008 by G1-virksomhed. at F1-bank and closed on 10 November 2015. 2. The account no X1-konto was opened prior to 1st January 2006 by Mr.A and was closed on 22 January 2009. Please find attached the opening documentation. " 3. Please find enclosed: - the statements; - the financial statements; - the portfolio overviews; - the transaction documents concerning the purchase and sale of securities; - the list of securities. No capital insurances were directly linked to the two accounts. Således var SKAT i besiddelse af bankkontoudtog, oversigter over værdipapirer, værdipapirdepoter og de handler med værdipapirer, der knyttede sig hertil. Et samlet overblik over de oplysninger og dokumenter, som SKAT var i besiddelse af den 9. marts 2017, er udokumenteret. Efter det af SKAT oplyste, modtog SKAT 18. maj 2017 oplysninger fra F1-bank Y1-land. SKAT har efterfølgende fremsendt kopi af kontoudtog til A som led i aktindsigt. På baggrund af kontoudtogene varslede SKAT ved agterskrivelsen 14. november 2017, bilag 4, forhøjelse af A’s indkomst for indkomståret 2008 med 3.877.329 kr., hvoraf 2.707.329 kr. vedrørte beskatning af udbetaling fra G2-virksomhed på 363.317 EUR den 28. november 2008. Samtidig varslede SKAT, at A for indkomståret 2008 ville blive forhøjet med nettorente på 51.476 kr. SKAT traf 6. april 2018 afgørelse på baggrund af agterskrivelsen 14. november 2017, jf. bilag 5. I afgørelsen blev der ikke foretaget beskatning af beløbet på 2.707.329 kr. vedrørende udbetaling fra G2-virksomhed på 363.317 EUR den 28. november 2008. SKAT har i afgørelsen side 39, sidste afsnit herom anført: "Med oplysningerne, der fremgår af rådgivers indsigelser af 30. januar 2018, foreligger der således et nyt kundskabstidspunkt for os for så vidt angår en korrekt opgørelse af din kapitalindkomst for indkomstårene 2008-2015. På denne baggrund vil din kapitalindkomst for 2008- 2015, der i vores forslag omfatter punkterne nettorente, kursgevinst på fordringer og skønsmæssig ansættelse af afkast blive behandlet særskilt i et nyt forslag." Skattestyrelsen forhøjede derefter i afgørelsen af 10. oktober 2018 A’s indkomst vedrørende udbetaling fra G2-virksomhed på 363.317 EUR den 28. november 2008 med en mindre del på 270.090 kr. ud af den oprindeligt foreslåede forhøjelse på 2.707.329 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen i bilag 2, side 43, pkt. 4.2 anført, at Skattestyrelsen modtog indsigelserne vedrørende dette punkt i brevet af 21. august 2018, jf. SKATs underbilag 9. Det er korrekt, at nedenstående indsigelser om overskridelse af fristreglerne i skatteforvaltningsloven § 27 blev fremsat i indlægget 21. august 2018. Derimod modtog SKAT alle de materielle indsigelser med al den dokumentation, der har dannet grundlag for afgørelsen, ved indlægget 30. januar 2018, jf. SKATs underbilag 1. Videre har Skattestyrelsen i afgørelsen uændret - ift. varslingen 14. november 2017 - foretaget beskatning af nettorente med 51.467 kr. I afgørelsen i bilag 2m side 40 pkt. 2.2. er anført, at Skattestyrelsen 21. august 2018 modtog indsigelser på dette punkt. Det er ikke korrekt. SKAT modtog 30. januar 2018 indsigelser på dette punkt, jf. bilag 2, SKATs underbilag 1, side 3ø. Sagens materielle del Det gøres til støtte for påstanden principalt gældende, at tilvæksten på 35.317 EUR fra 2003 til 2008 er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 14. Subsidiært gøres det gældende, at udbetalinger af ordninger omfattet af PBL § 53 A er skattefri, fordi der i Danmark ikke er fradrag for indbetalinger til ordninger omfattet af PBL § 53 A, men at afkastet er skattepligtigt. Der er derfor ikke grundlag for beskatning af udbetalingen fra G2-virksomhed på 363.317 EUR i 2008. Mere subsidiært , at der alene er grundlag for beskatning af 1/5 af den samlede tilvækst på 270.090 kr., dvs. 54.018 kr. i 2008, idet tilvæksten skal periodiseres ud fra ordningens "leveår" i perioden 2003-2008. Heroverfor har Skatteministeriet side 6, 2. sidste afsnit gjort gældende, at hele tilvæksten fra 2003 til 2008 skal beskattes i udbetalingsåret 2008. Dette er imidlertid i strid med opgørelsesmetoden i § 53 A, stk. 3, hvorefter den skattepligtige indkomst netop udgøres af den årlige værditilvækst, jf. også Jur. Vejl. C.A.10.4.2.2.2. Således opgøres den skattepligtige indkomst af en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A ud fra den årlige værditilvækst. Fristgennembrud - skatteforvaltningslovens § 27 SKATs afgørelse er truffet 10. oktober 2018, hvorfor afgørelsen er foretaget ekstraordinært for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Dette er ubestridt. Bevisbyrde for fristgennembrud efter § 27 Det er ubestridt, at bevisbyrden, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt, påhviler skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne, der ekstraordinært har genoptaget indkomstansættelse af indkomståret 2008, jf. bevisbyrdereglen i § 27 som gengivet i SKM2021.707.HRD. Fristreglen om ekstraordinær ansættelse er en værnsregel til beskyttelse af borgerne. Således fremgår det i lovmotiverne til 1989-Skattestyrelsesloven (L6/1989): " "Til § 8 Efter stk. 1 kan den kommunale skattemyndighed genoptage en skatteansættelse inden for 3 år efter anmodning fra den skattepligtige, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger. Som konsekvens af dette forslag begrænses myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse, med den virkning at der udløses krav om forhøjet skattetilsvar, til 3 år, jf. forslagets § 40 og bemærkningerne dertil. Samtidig nedsættes tidsrummet for adgangen til domstolsprøvelse tilsvarende, jf. forslagets § 36, stk. 3 og 4. … Lovforslaget indebærer, at borgeren efter 3 år kan være sikker på at have en endelig afgørelse ." (min understregning) Og i bemærkningerne til § 40 (der endte med at blive § 35): "Der foreslås i § 40, stk. 1, indført en generel regel om, at skattemyndighederne er afskåret fra under en revisionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansættelsen vedrører. Reglen gælder, uanset om forhøjelsen beror på et skøn eller ikke, og indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 5. Reglen har sammenhæng med den foreslåede regel i § 8, stk. 1, hvorefter borgeren ikke kan begære genoptagelse af en skatteansættelse efter udløbet af en tilsvarende periode. Efter reglen i § 36 har borgeren heller ikke mulighed for at indbringe en sådan sag for domstolene. Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav ." (min understregning) Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglen om ekstraordinær ansættelse, er der tale om en skærpet bevisbyrde. Fristgennembrud efter i dette tilfælde § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at Skattestyrelsen kan godtgøre, at der for hvert enkelt ansættelsespunkt, der ønskes genoptaget ekstraordinært, at indkomstansættelsen på grund af grov uagtsomhed eller forsætlige forhold er forkert på det konkrete punkt, jf. ordlyden af § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5 Det bestrides, at denne bevisbyrde er løftet. Skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Det bestrides, at tilvæksten på 35.317 EUR fra 2003 til 2008 er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 14, subsidiært PBL § 53 A, mere subsidiært alene for en mindre del vedrørende 2008. Hertil kommer, at der er tale om en aftale, der blev indgået i 2003. Investeringen i G2-virksomhed blev foretaget af JC, og det har stedse været A’s opfattelse, at afkastet var skattefrit. Der er derfor allerede af disse grunde ikke tale om en urigtig skatteansættelse. Subsidiært bestrides det, at A har handlet groft uagtsomt. Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold mv. Og videre bestrides det, at renteindtægterne i det hele kan henføres til A, jf. nedenfor. Ny agterskrivelse SKATs første agterskrivelse er dateret 14. november 2017, jf. bilag 4, og SKAT har 6. april 2018, jf. bilag 5, truffet afgørelse som opfølgning herpå, jf. skatteforvaltningslovens § 20, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt. De indsigelser og oplysninger, som A indsendte til SKAT 30. januar 2017, blev indarbejdet i SKATs afgørelse af 6. april 2018, men SKAT valgte, som anført ovenfor, ikke at træffe afgørelse om beskatning af indbetaling fra på 363.317 EUR den 28. november 2008, eller de af SKAT opgjorte renteindtægter på 51.476 kr. Der er ingen legale grunde til, at SKAT ikke også traf afgørelse herom i afgørelsen af 6. april 2018. Således var der tale en beløbsmæssig mindre afgørelse, der uden videre kunne have været rummet beløbsmæssigt ift.. agterskrivelsen af 14. november 2017. Hertil kommer, at det følger af Højesteretspraksis, at omkvalificering af indkomst fra en indkomsttype til en anden ikke fører til, at Skattestyrelsen er forpligtet til at fremsende en ny agterskrivelse, jf. SKM2002.498.HR. Agterskrivelsen af 13. juli 2018 har ikke været nødvendig eller lovbunden, jf. f.eks. SKM 2002.159Ø men også SKM2002.498.HR. Agterskrivelsen af 13. juli 2018 er ikke fremsendt inden, men efter varslingsfristens udløb, jf. f.eks. Skattestyrelsens Jur. Vejl. A.A. 8.2.1.1.1., hvilket er en af flere forudsætninger for, at en agterskrivelse kan træde i stedet for en tidligere udsendt agterskrivelse - ikke engang SKATs afgørelse af 6. april 2018 blev afsendt inden varslingsfristens udløb. Videre har Skattestyrelsen i agterskrivelsen af 13. juli 2018 ikke annulleret den oprindelige agterskrivelse. Det gøres gældende, at agterskrivelsen af 13. juli 2018 ingen selvstændig juridisk betydning har i relation til indkomståret 2008. Der henvises i øvrigt i det hele til det i Skattestyrelsens Jur. Vejl. A.A.8.2.1.1.1. anførte. Fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist medfører ugyldighed Der gik lige knap 11 måneder fra SKAT 14. november 2017 varslede forhøjelsen af indkomsten som følge af udbetaling fra G2-virksomhed og beskatningen af nettorentebeløbet, til afgørelsen blev foretaget ved afgørelse af 10. oktober 2018. Det må lægges til grund, at SKAT som det mindre i det mere den 14. november 2017 havde det fornødne grundlag for at varsle forhøjelsen på 270.090 kr. Der henvises til grundbetingelsen for at SKAT kan udsende forslag til afgørelse, som defineret i lovmotiverne til lov 381/1999: "Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring." Det gøres på den baggrund gældende, at afgørelsen som følge heraf er truffet efter udløbet af 3-måneders kendelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Dermed er afgørelsen allerede af den grund ugyldig. Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed Skattestyrelsen har i afgørelsen side 55, 6. afsnit, anført, at starttidspunktet for 6-måneders varslingsfristen er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Skatteministeriet har tilsluttet sig dette synspunkt under sagen. Dette synspunkt har Skatteministeriet tilsvarende gjort gældende i sagen. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder: "Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. …" Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 1. pkt. er absolut og kan ikke ændres til fordel for skattemyndighederne, jf. f.eks. Juridisk Vejledning, A.A.8.1. Bestemmelsen er en værnsregel til beskyttelse af skatteborgerne mod efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist at blive mødt med yderligere skattekrav - fra det tidspunkt skal borgeren være sikker på, at have en endelig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven. Det følger af skatteforvaltningslovens § 20: "Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. …" Betingelserne, for hvornår skattemyndighederne kan afsende "varsel" (agterskrivelse/forslag til afgørelse) efter skatteforvaltningsloven, således som omtalt i § 26, stk. 1 og i § 27, stk. 2, blev fastlagt i dagældende skattestyrelseslov ved lov nr. 381/1999. Således blev følgende anført i lovmotiverne (lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Justering af ansættelsesfrister mv. og fælleskommunal administration) (Til nr. 20): "Den varsling, der skal foretages inden for fristen, er den »agterskrivelse«, den kommunale skattemyndighed efter § 3, stk. 4 i skattestyrelsesloven skal sende i tilfælde, hvor myndigheden påtænker at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end selvangivet, eller påtænker af ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives. Bestemmelsen i § 3, stk. 4 gælder efter § 12 A, § 14, stk. 4 og § 19, stk. 1 i skattestyrelsesloven også for den statslige told- og skatteforvaltning og Ligningsrådet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig." Nugældende § 20 i skatteforvaltningsloven er en videreførelse af bl.a. skatteforvaltningslovens § 3, stk. 4, jf. lovmotiverne til skatteforvaltningsloven, lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 (Til § 20). I samme lov/lovforslag fra 1999 (blev forløberen til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, indsat i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3: "Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid, efter at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse." I lovmotiverne hertil blev der anført følgende vedrørende varslingsfristens begyndelsestidspunkt fra de almindelige bemærkninger: "Det er efter forslaget endvidere en generel betingelse, at ændringen varsles - eller anmodning om ændringen fremsættes - inden rimelig tid efter at skattemyndighederne, respektive den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. forslaget til § 35, stk. 3." (min understregning) Og fra de særlige bemærkninger (Til nr. 20): "Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen." (min understregning) Lovgiver satte således lighedstegn mellem "kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fristforlængelsen" og det tidspunkt, hvor "den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen". Om begrebet "rimelig tid" blev følgende anført i lovmotiverne (Til nr. 20): "Hvad der er rimelig tid må bero på en bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, f.eks. om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, f.eks. sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres indenfor 6 måneder." I Fristudvalgets betænkning (1426/2002) side 71 og 145 blev det anbefalet, at "rimelig tid" blev ændret til 6 måneder. Dette skete ved lov nr. 410/2003 af 2. juni 2023 uden andre indholdsmæssige ændringer. Følgende blev anført i lovbemærkningerne (lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175): "g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Efter gældende ret, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan en ansættelse uden for de ordinære ansættelsesfrister kun foretages eller ændres, såfremt denne varsles eller anmodningen fremsættes inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de almindelige frister. Hvad der kan anses for rimelig tid, beror på en konkret vurdering af omstændighederne, idet der dog normalt skal reageres inden 6 måneder. Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at bestemmelsen justeres, således at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af en ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen." Det bemærkes, at skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 blev overført til 2005-skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 uændret, hvorfor lovmotiverne til skattestyrelsesloven er relevante og afgørende for forståelse af fristreglerne, herunder 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2 Der gælder en tilsvarende 6-månedersfrist inden for afgiftsområdet, der fortolkes som § 27, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. lovmotiverne hertil (lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175, ad § 35 C) Det er åbenbart, at det tidspunkt i en sagsbehandlingsproces af en kontrolsag ved Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen " er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring " ligger senere tidsmæssigt i sagsbehandlingsprocessen end det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen " er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen ". Det følger derfor af lovmotiverne til nugældende § 27, at der ikke er sammenfald mellem disse tidspunkter. Ikke desto mindre gjorde skattemyndighederne i en række sager gældende, at fristreglerne i §§ 26 og 27 og partshøringsreglen i § 20 skulle forstås således, at der var tidsmæssigt sammenfald mellem starttidspunktet for 6-månedersfristen i § 27 og varslingstidspunktet efter § 20. Dette førte til dommen i SKM2012.168ØLR og efterfølgende en lang række andre afgørelser, hvoraf det fremgik, at der var tidsmæssigt sammenfald mellem de to tidspunkter. Men det blev bestridt - og bestrides fortsat - at der er et sådant tidsmæssigt sammenfald. Og spørgsmålet blev bragt til prøvelse i Vestre Landsret i SKM2017.478.VLR . I den sag gjorde skatteyderen gældende, at fristen efter ordlyden skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde det fornødne kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Skatteministeriet gjorde følgende gældende for landsretten: "Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20." Og Skatteministeriet anførte følgende for Højesteret: "Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse). SKATs kundskab retter sig efter ordlyden af § 27, stk. 2, mod det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister. Det vil sige, at SKAT skal have kundskab om, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at den skattepligtige har handlet i hvert fald groft uagtsomt. Først når SKAT har kundskab om begge disse forhold, begynder fristen på 6 måneder at løbe. Det følger derfor af § 27, stk. 2, at det afgørende tidspunkt - kundskabstidspunktet - er, hvornår SKAT kunne udarbejde en agterskrivelse. Denne forståelse understøttes af forarbejderne til den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 3, der er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og af retspraksis. Hvis fristen på 6 måneder begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt, vil konsekvensen være, at SKAT - i de sager, hvor SKAT i løbet af de seks måneder ikke har været i stand til at komme i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde en agterskrivelse - vil være afskåret fra at foretage en forhøjelse af ansættelsen, uanset at betingelserne i stk. 1, nr. 5, er opfyldt." Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordlyden af § 27, stk. 2. Højesteret fulgte i SKM2018.481.HR/ U.2018.3603H ordlyden i fristreglerne - og dermed ikke Skatteministeriets synspunkt - og anførte følgende: "Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra F2-bank forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A." Således valgte Højesteret ikke at medtage Skatteministeriets synspunkt om: " at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse)." Nu har Skatteministeriet med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2024.140.ØLR vakt den gamle diskussion til live. Landsrettens præmisser i SKM2024.140.ØLR svarer til Vestre Landsrets præmisser i SKM2018.481.HRD. Den juridiske tvist i Højesteretssagen, gengivet i SKM2018.481.HRD, omhandlede netop, om fristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kunne sendes en agterskrivelse, eller om fristen - i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26. SKM2024.140.ØLR er derfor en tilbagevenden til den ulovhjemlede praksis, der fulgte i kølvandet på SKM2012.168.ØLR , og som Højesteret gjorde op med i SKM2018.481.HRD og de efterfølgende domme vedrørende fristgennembrud. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999. Som det videre fremgår af Højesterets præmis i det andet gengivne hovedafsnit, så skal der foretages en konkret vurdering af, hvornår skattemyndighederne havde oplysninger nok til, at SKAT havde kundskab/burde være opmærksom på de forhold, der begrunder fristgennembruddet. Således var SKAT i besiddelse af bankkontoudtog, oversigter over værdipapirer, værdipapirdepoter og de handler med værdipapirer, der knyttede sig hertil. Et samlet overblik over de oplysninger og dokumenter, som SKAT var i besiddelse af den 9. marts 2017, er udokumenteret. Forslaget til afgørelse er dateret den 14. november 2017. Det relevante tidspunkt for vurderingen af om 6-månedersfristen er overholdt er derfor den 14. maj 2017. Udover ovennævnte nævnte dokumenter, er det udokumenteret, hvilke oplysninger og dokumenter, som SKAT var i besiddelse af den 14. maj 2017. Det gøres gældende, at SKAT allerede ud fra de omhandlede bankkontoudtog mv. havde kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne senest den 14. maj 2017. Og subsidiært, at det er udokumenteret, hvilke oplysninger og dokumenter, som SKAT modtog på hvilket tidspunkt, og derfor har skattemyndighederne ikke ført bevis for, jf. SKM2021.707.HRD, at 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, er overholdt. Og SKATs afgørelse er derfor allerede af den grund ugyldig, jf. SKM2021.707.HRD. Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for fristgennembud i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er overholdt - og derfor er SKATs afgørelse ugyldig, jf. SKM2021.707.HRD. …" Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "…. Det gøres overordnet gældende, at A i indkomståret 2008 er skattepligtig af afkastet af hans ordning ved G2-virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, og stk. 3 (pkt. 3.1), og at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008 (pkt. 3.2). Afkastet er skattepligtigt i indkomståret 2008 Det følger af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 53 A, stk. 1, nr. 1, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2- 5, finder anvendelse på livsforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, omfatter bl.a. livsforsikringer ved selskaber, der er hjemmehørende i et land uden for EU/EØS. Personer, som har oprettet en ordning ved selskaber hjemmehørende i EU/EØS, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende ordningen som omfattet af lovens kapital 1, såfremt de i bestemmelsen anførte betingelser er opfyldt, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C. Det følger af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 53 A, stk. 3, at afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger omfattet af bestemmelsen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkast af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, er indkomstskattepligtigt som kapitalindkomst, jf. personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 14. Det følger af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 53 A, stk. 5, 1. pkt., at betalinger fra pensionsordninger m.v., som nævnt i stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Det fremgår af policecertifikatet for A’s ordning hos G2-virksomhed, at selskabet er beliggende på Y2-område (bilag 11, side 1), og selskabet er således hjemmehørende i et land uden for EU/EØS. Ordningen er ikke godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. Ifølge policedokumenterne investerede A i forbindelse med ordningen 328.000 EUR i "EURO Offshore With Profits" hos G2-virksomhed (bilag I, side 2). Det fremgår af policecertifikatet, at A og hans daværende ægtefælles liv er forsikret med ordningen, og at den udslagsgivende begivenhed for udbetaling af ordningen er dødsfald (bilag I, side 4). Uanset den omstændighed, at A har foretaget en investering i forbindelse med ordningen, må det lægges til grund, at der er tale om en livsforsikring. Det bemærkes herved, at A og hans daværende ægtefælles rettigheder er fastlagt i policecertifikatet og de dertil knyttede dokumenter, jf. også SKM2009.674.SR , hvor der i forbindelse med den i sagen omhandlede ordning blev foretaget en investering, der blev placeret i "Offshore With-Profits Fund", og hvor skatterådet fandt, at ordningen skulle anses for en livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der er dermed tale om udenlandsk livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, og afkast af ordningen er herefter skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Der er ingen holdepunkter for, at overførelsen er skattefri efter kursgevinstlovens § 14, endsige at overførslen er omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. herved også SKM2008.381.SR . A’s indsigelse i stævningen (side 4, midt for) om, at aftalen med G2-virksomhed blev indgået i 2003 af JC på A’s vegne, er udokumenterede og ændrer under alle omstændigheder ikke på, at beløbet på 363.317,26 EUR blev indsat på A’s bankkonto den 31. december 2008, jf. kontoudskrift for kontonr. X1-konto i F1-bank (bilag L). Da beløbet er indsat på A’s bankkonto, påhviler det A at godtgøre, at beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H og SKM2013.613.ØLR , og den bevisbyrde har han ikke løftet. Der er heller ikke grundlag for at nedsætte beskatningen til 54.018 kr., jf. A’s subsidiære påstand. Det bemærkes herved, at Skatteministeriet har opfordret (B) ham til at dokumentere, at der i indkomstårene 2003-2007 årligt har været et afkast på 54.018 kr., og at afkastet således er blevet periodiseret, men han har ikke besvaret opfordringen. Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at der ikke er sket en periodisering, og at han har erhvervet ret til det fulde afkast i 2008, hvor beløbet blev udbetalt til hans konto. Det fremgår i overensstemmelse hermed af "surrender statement" (bilag I), at det fulde beløb kom til udbetaling i 2008. A er på den baggrund skattepligtig af afkastet på 270.683 kr. i indkomståret 2008 efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt Indkomståret 2008 kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse, uanset fristerne i § 26 genoptages, såfremt en skattepligtig eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er ubestridt, at A havde fast bopæl i Danmark i det omhandlede indkomstår, og at han var skattepligtigt til Danmark. A havde derfor pligt til at selvangive sine indtægter i indkomståret 2008, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt. Der er enighed om, at A ikke har selvangivet sine indsætninger. A har ved ikke at selvangive sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 samt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om sin bankkonto i Y1-land, selv om han nødvendigvis måtte have kendskab til de omstændigheder, der bevirkede, at han var skattepligtig, mindst groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelse er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2022.393 H, UfR 2022.820 H og UfR 2023.5413 H. Der er ingen holdepunkter for A’s synspunkt om, at bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er skærpet. På baggrund heraf kan A’s skatteansættelse for indkomståret 2008 genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages efter bestemmelsens stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. A har i stævningen henvist til praksis, der efter hans opfattelse understøtter, at varslingsfristen er udløbet, men udlægningen af praksis er ikke retvisende. Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H. Med det i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nævnte varsel sigtes der til det i lovens § 20, stk. 1, omhandlede varsel. Da varslet er tillagt fristafbrydende virkning, kan det tidspunkt, hvor skattemyndighederne må anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af fristerne i § 26, ikke indtræffe, førend skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at et varsel med fristafbrydende virkning kan afgives, jf. herved også SKM2024.140.ØLR . SKAT påbegyndte en undersøgelse af forholdene vedrørende A i 2016, da SKAT på dette tidspunkt havde identificeret A ud fra det materiale, som SKAT købte fra lækagen fra den anonyme kilde. Oplysningerne gav imidlertid alene SKAT kendskab til en række oplysninger om G1-virksomhed., herunder at A havde fuldmagt til at lede selskabet. Den 18. maj 2017 modtog SKAT materiale fra skattemyndighederne i Y1-land vedrørende A’s bankkonto og depot i F1-bank vedrørende årene 2006-2015, jf. bilag D. SKAT informerede A herom den 21. juni 2017, jf. SKATs e-mail til A (bilag E). Det fremgår heraf, at SKAT bl.a. havde modtaget kontoudskrifter fra A’s bankkonto i F1-bank vedrørende årene 2006-2015. Materialet gav dermed SKAT kendskab til, at A havde haft indsætninger på sin konto i F1-bank. SKAT fremsendte derfor den 14. november 2017 forslag til afgørelse om at ændre A’s skattepligtige indkomst (bilag 4). Det var imidlertid først, da SKAT den 30. januar 2018 modtog A’s bemærkninger (bilag H) til SKATs forslag til afgørelse samt de vedlagte dokumenter om den omhandlede ordning ved G2-virksomhed (bilag I og bilag J), at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at beløbet på 363.317,26 EUR, der blev indsat på A’s bankkonto i F1-bank den 31. december 2008, vedrørte afkast fra en livsforsikring, og at beløbet dermed var skattepligtigt, samt at A havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive denne skattepligtige indtægt. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal dermed regnes fra den 30. januar 2018 . Da Skattestyrelsen på baggrund af de nye oplysninger fremsendte et fornyet forslag til afgørelse den 13. juli 2018 (bilag 3) er fristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt. Den omstændighed, at SKAT varslede en forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst ved forslag til afgørelse af den 14. november 2017 (bilag 4) indebærer ikke, at fristen skal regnes fra denne dato, da SKAT på dette tidspunkt alene havde kendskab til, at A havde fået indsat et beløb på 363.317,26 EUR på sin bankkonto, men SKAT havde ikke grundlag for at fastslå, at beløbet var et skattepligtigt afkast af en livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen var på den baggrund berettiget til at fremsende et fornyet forslag, jf. f.eks. SKM2015.802.BR . Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 10. oktober 2018 (bilag 2), og fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er derfor også overholdt. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det kan lægges til grund, at A den 19. juni 2003 åbnede en privat bankkonto med tilhørende depot i F1-bank i Y1-land med portefølje nummer X1-konto og samme dag ved sin underskrift bekræftede, at han var den retmæssige ejer af midlerne på kontoen og depotet. Det kan endvidere lægges til grund, at A ligeledes i 2003 oprettede en ordning hos G2-virksomhed, kaldet G2-virksomhed med policenummer (red.policenummer.nr.1.fjernet). Af policecertifikatet for ordningen fremgik, at A og hans daværende ægtefælles liv var forsikret med ordningen, og at den udslagsgivende begivenhed for udbetalingen af ordningen var dødsfald. Endvidere fremgik det af policecertifikatet, at A ved oprettelsen indbetalte 328.000 EUR til ordningen, og at investeringen blev placeret i "EURO Offshore With Profits". Der foreligger ikke i øvrigt nærmere oplysninger om ordningen, herunder oplysninger om, hvorvidt der blev foretaget periodevis tilskrivning til den indbetalte kapital og i givet fald efter hvilke retningslinjer. Yderligere kan det lægges til grund, at G2-virksomhed den 23. december 2008 bekræftede A’s ophævelse af ordningen, og at forsikringssummen i den forbindelse blev ubetalt med 363.317,26 EUR til A’s bankkonto i F1-bank i Y1-land. Det er ubestridt, at 363.317,26 EUR svarer til en tilvækst på 35.317 EUR eller 270.683 kr. i forhold til det ved oprettelsen i 2003 indbetalte beløb på 328.000 EUR. Endelig kan det lægges til grund, at A var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomståret 2008, og at A ikke selvangav udbetalingen af forsikringssummen til de danske skattemyndigheder. Det påhviler A at godtgøre, at afkastet fra ordningen ved G2-virksomhed ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. Det anførte om, at sagen angår spørgsmål om ekstraordinær skatteansættelse, ændrer ikke ved denne bevisbyrde. Af policecertifikatet fremgik, at den udslagsgivende begivenhed for udbetalingen af ordningen var dødsfald. Ordningen ved G2-virksomhed var dermed en livsforsikring, hvor afkastet efter den dagældende pensionsbeskatningslovs § 53 A, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre livsforsikringen er omfattet af lovens kapitel 1. A har ikke godtgjort, at afkast af ordningen ikke er skattepligtigt for ham. Det anførte om, at JC via fuldmagt bistod med oprettelse af ordningen, ændrer ikke herved. A er derfor skattepligtig af afkastet svarende til tilvæksten på i alt 270.683 kr. A har subsidiært gjort gældende, at den foretagne forhøjelse af indkomsten i 2008 skal nedsættes med 216.972 kr. til 54.018 kr., svarende til den årlige værditilvækst, idet ordningen blev tegnet i 2003 og den ophørte i 2008. Retten bemærker hertil, at A ikke har godtgjort, at ordningen ved G2-virksomhed indebar en årlig tilskrivning til det indbetalte beløb. Det er i sagen alene oplysning om, at der er indbetalt 328.000 EUR og blev udbetalt 363.317,26 EUR ved A’s ophævelse af ordningen. På denne baggrund må retten lægge til grund, at A har erhvervet hele afkastet på 270.683 kr. ved udbetalingen i 2008. Spørgsmålet er herefter, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2008 er opfyldt. A var bekendt med, at han havde oprettet ordningen hos G2-virksomhed, og at han fik det fulde beløb på 363.317,26 EUR udbetalt til sin bankkonto i Y1-land. Retten finder derfor, at A handlede i hvert fald groft uagtsomt, da han undlod at oplyse skattemyndighederne herom og undlod at angive afkastet på i alt 270.683 kr. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2008 er derfor opfyldt. Spørgsmålet er herefter om fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., er overholdt. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær genoptagelse kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder adgangen til fravigelsen af de ordinære frister i § 26. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattemyndighederne fik i 2016 med "Panama Papers" kendskab til en række oplysninger om selskabet G1-virksomhed hjemmehørende i Y1-område, herunder at A havde fuldmagt til at lede selskabet. Først den 18. maj 2017, hvor SKAT modtog svar fra myndighederne i Y1-land på SKATs bistandsanmodning af 9. marts 2017, hvilket svar af myndighederne i Y1-land blev givet ved tilføjelser på den af SKAT fremsendte blanket til bistandsanmodning af 9. marts 2017 og var vedlagt materiale, herunder bl.a. bankkontoudtog, oversigter over værdipapirdepoter mv., der af myndighederne i Y1-land er oplistet på blanketten i afsnit C1-0, kom SKAT i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at A havde fået indsat et beløb på 363.317,26 EUR på en privat konto i F1-bank. Oplysningerne om indsætningen på 363.317,26 EUR ledte til, at SKAT den 14. november 2017 sendte et forslag til afgørelse om at ændre A’s personlige indkomst med 3.877.329 kr. SKAT fik imidlertid først den 30. januar 2018, ved A’s bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af 14. november 2017 samt fremsendelse af dokumenter vedrørende ordningen hos G2-virksomhed, kendskab til, at beløbet på 363.317,26 EUR vedrørte en udenlandsk livsforsikring, og at afkastet dermed var skattepligtigt som kapitalindkomst, samt at A havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive afkastet som skattepligtig indtægt. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal dermed regnes fra den 30. januar 2018. SKAT fremsendte den 13. juli 2018 fornyet forslag til afgørelse om ændring af A’s skattepligtige indkomst med en ændring af opgørelsen af kapitalindkomsten og Skat traf afgørelse i sagen i overensstemmelse hermed den 10. oktober 2018. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., er herefter overholdt. Retten frifinder derfor Skatteministeriet. Retten har ved udmålingen af sagsomkostninger taget hensyn til, at Skatteministeriet har været repræsenteret ved samme advokat i fire sager, der er forhandlet samlet over to hele retsdage, og hvor Skatteministeriet separat får tilkendt sagsomkostninger i alle fire sager. Herefter og efter denne sags værdi, forløb og udfald er sagsomkostningerne i nærværende sag fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 55.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.