Retten i Glostrups dom af 7. januar 2026 – skattepligtige indtægter – statsskattelovens § 6 - indsætninger – genoptagelse

Sag BS-8715/2024-GLO Parter A (v/ advokat Martin Bekker Henrichsen) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard) Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Marianne Nørregaard. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 19. februar 2024. Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at forhøje A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016, samt hvorvidt betingelserne for Skattestyrelsens fristgennembrud i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. A har nedlagt følgende påstand: Principalt: Hjemvisning til Skattestyrelsen, subsidiært Skatteankenævnet, til fornyet behandling. Subsidiært : Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2013 vedrørende · indsætninger fra G1-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 54.116 kr., · indsætninger fra G2-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 451.909 kr. og · kontante indsætninger på sagsøgerens private konto, der anses som personlig indkomst for A med 255.000 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2014 vedrørende · indsætninger fra G1-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 152.970 kr., · indsætninger fra G2-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 376.790 kr., · kontante indsætninger på sagsøgerens private konto, der anses som personlig indkomst for A med 48.350 kr. og · Indsætninger på sagsøgerens konto, der anses som personlig indkomst for sagsøgeren med 266.746 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2015 vedrørende · indsætninger fra G1-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 67.000 kr., · indsætninger fra G2-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 355.049 kr., · Indsætninger på sagsøgerens konto, der anses som personlig indkomst for sagsøgeren med 161.915 kr. og · mobilepay indsætninger på sagsøgerens konto, der anses som personlig indkomst for sagsøgeren med 2.115 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af indkomst i indkomståret 2016 vedrørende · indsætninger fra G1-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 17.000 kr., · indsætninger fra G2-virksomhed, der anses som løn til sagsøgeren med 437.554 kr., · Indsætninger på sagsøgerens konto, der anses som personlig indkomst for sagsøgeren med 229.969 kr. og · mobilepay indsætninger på sagsøgerens konto, der anses som personlig indkomst for sagsøgeren med 13.529 kr. nedsættes til 0 kr. Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Ved afgørelse af 19. november 2023 stadfæstede Skatteankenævnet Skattestyrel­sens afgørelse af 22. januar 2021, hvorved Skattestyrelsen forhøjede A’s personlige indkomst for årene 2013 - 2016. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår blandt andet følgende: "... Faktiske oplysninger Klageren har været eneejer og direktør af selskabet G2-virksomhed cvr-nr. ...11 siden den (red.dato.nr.2.fjernet). Selskabets formål er at drive en isbar. Selskabet havde regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni. Klageren var eneejer af selskabet G1-virksomhed cvr-nr. ...12 fra den (red.dato.nr.1.fjernet) til 2016. Klageren var direktør i selskabet fra den (red.dato.nr.1.fjernet) til 2016. Formålet med selskabet var salg af tekstilvarer. Selskabet havde regnskabsår fra den 22. juli til den 21. juli. I indkomstårene 2013-2016 har der været indsætninger på klagerens private konti for i alt 2.890.012 kr., fordelt med 761.025 kr. i 2013, 884.856 kr. i 2014, 586.079 kr. i 2015 og 698.052 kr. i 2016. Indsætninger på klagerens konti fra G1-virksomhed Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudtog for klagerens konti i F1-bank konstateret, at der har været indsætninger fra G1-virksomhed på kon­tiene. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til 54.116 kr. for 2013, 152.970 kr. for 2014, 67.000 kr. for 2015 og 17.000 kr. for 2016. Skattestyrelsen har fratrukket indberettet nettoløn til klageren i deres opgørelse af indsætninger på klagerens konto med 63.441 kr. for indkomståret 2013. Selskabet har ikke indberettet løn til klageren for 2014-2016. Klageren har ligele­des ikke selvangivet lønindkomst fra selskabet for disse indkomstår. Indsætningerne har blandt andet posteringsteksterne; "SD nov2012", "løn ja­nuar" og "udlæg (red.navn.fjernet)". Klagerens daværende repræsentant har forklaret til Skattestyrelsen, at indsæt­ningerne er sygedagpenge, tilbagebetaling af udlæg som klageren har afholdt på vegne af selskabet og tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i selskabet. Det er oplyst, at klageren havde et tilgodehavende på mere end 1.000.000 kr. i selskabet. Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen på 131.670 kr. den 10. juli 2014 er overført fra G1-virksomhed som led i betaling af en bankgaranti, som G1-virksomhed havde stillet for G3-virksomhed som garantibegunstigede i forbin­delse med indgåelse af et lejemål. Der er fremlagt et garantibevis for garanti nr. (red.garantibevis.fjernet). Det fremgår af ga­rantibeviset, at på foranledning af G1-virksomhed indestår F2-bank med en garanti på indtil 465.000 kr. overfor garantibegunstigede G3-virksomhed. Garantien er stillet til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem G3-virksomhed og G1-virksomhed, der kan henføres til bestemmelser i en indgået lejekontrakt af 23. august 2010. Garantibeviset er ikke dateret. Der er fremlagt et brev fra F1-bank til G3-virksomhed, hvoraf fremgår, at i for­bindelse med F2-banks konkurs oplyses det, at garanti nr. (red.garantibevis.fjernet) er nedskrevet fra 465.000.00 kr. til 392.460,00 kr. Brevet er dateret den 27. marts 2012. Der er også fremlagt en mailkorrespondance mellem klageren og F1-bank af 22. og 23. juli 2014, hvoraf fremgår, at banken har udbetalt 392.460 kr. den 18. juli 2014 fra sikringskontoen X1-bankkonto til G3-virksomhed, som følge af at G3-virksomhed har hævet garantien. Der er ikke fremlagt en mellemregning mellem klageren og selskabet. Klagerens repræsentant har fremlagt en råbalance for G1-virksomhed for peri­oden 22. juli 2013 til 21. juli 2014. Følgende oplysninger fremgår af råbalancen: "Langfristet gæld 22.07.13-21.07.14 År til dato År til dato sidste år Mellemregning 681.676,02 3.566.343,98 2.884.668" Råbalancen er udarbejdet af R1-revision og dateret den 13. januar 2021. Oplysningerne om mellemregningen i råbalancen stemmer ikke overens med den officielle årsrapport for G1-virksomhed for regnskabsåret 2013/2014. Der er ingen oplysning om gæld til virksomhedsdeltagere og ledelsen i den offici­elle årsrapport. Ved gennemgang af klagerens kontoudtog, kan det ikke konsta­teres, at klageren har overført 681.676 kr. til selskabet. Indsætninger på klagerens konti fra G2-virksomhed Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudtog for klagerens konti i F1-bank konstateret, at der har været indsætninger fra G2-virksomhed på kontiene. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til 451.909 kr. for 2013, 376.790 kr. for 2014, 355.049 kr. for 2015 og 437.554 kr. for 2016. Skattestyrelsen har fratruk­ket indberettet nettoløn til klageren i deres opgørelse af indsætninger på klage­rens konti med 64.959 kr. for 2013, 29.317 kr. for 2015 og 95.974 kr. for 2016. Selskabet har ikke indberettet løn til klageren, og klageren har ikke selvangivet lønindkomst fra selskabet for indkomståret 2014. Indsætningerne har blandt andet posteringsteksterne; "Udlæg", "restløn Juli" og "lønoverførsel". Klagerens daværende repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at indsætnin­gerne på klagerens konti blandt andet er overførsler mellem klagerens private konti, overførsler fra klagerens ægtefælle, tilbagebetaling af klagerens tilgode­havende i G2-virksomhed og tilbagebetaling af udlæg, som klageren har af­holdt på vegne af selskabet og G4-virksomhed. Klagerens daværende repræsentant har også forklaret til Skattestyrelsen, at kontoen X1-bankkonto1 er en erhvervsmæssig sikringskonto og ikke klage­rens private konto. Ifølge kontoudtog fra F1-bank er Hr. A ejer af kontoen. Der er indsat 400.000 kr. på klagerens konto den 10. september 2013. Klagerens daværende repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at indsætningen vedrø­rer køb af en ejendom på Y1-adresse. Den 25. september 2013 videreoverdrages 370.000 kr. til sælgeren af Y1-adresse. Det er oplyst, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet på 1.102.573,09 kr. pr. 30. juni 2013. Der er ikke fremlagt en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet. Klagerens repræsentant har fremlagt råbalancer for G2-virksomhed for peri­oderne 1. juli 2013 til 30. juni 2014, 1. juli 2014 til 30. juni 2015 og 1. juli 2016 til 30. juni 2017. Følgende fremgår af råbalancerne: " 01.07.13-30.06.14 År til dato dette år År til dato sidste år Mellemregning -73.638,12 -1.176.211,21 -1.102.573 01.07.14-30.06.15 År til dato dette år År til dato sidste år Mellemregning -39.175,74 -1.215386,95 -1.176.211 01.07.14-30.06.15 År til dato dette år År til dato sidste år Mellemregning 130.372,17 -1.039.165,10 -1.169.537" Råbalancerne er udarbejdet af R1-revision og dateret den 13. ja­nuar 2021. Oplysningerne om mellemregningerne i råbalancerne stemmer ikke overens med den officielle årsrapport for G1-virksomhed for regnskabsårene 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Der er ingen oplysning om gæld til virksomhedsdeltagere og ledelsen i de officielle årsrapporter. Ved gennem­gang af klagerens kontoudtog, kan det ikke konstateres, at klageren har over­ført ovennævnte beløb til selskabet. Kontantindsætninger på klagerens private konto Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudtog for klagerens konto X1-bankkonto ved F1-bank konstateret, at der har været flere kontan­tindsætninger på kontoen. Skattestyrelsen har opgjort kontantindsætningerne på følgende måde: 16.04.2013 100.000 kr. 29.04.2013 155.000 kr. 17.11.2014 48.350 kr. Indsætningerne har alle posteringsteksten; "Indbetaling". Klagerens daværende repræsentant har forklaret til Skattestyrelsen, at indsæt­ningen på 100.000 kr. den 16. april 2013 er tilbagebetaling af et lån fra låntager IA. Indsætningen på 155.000 kr. den 29. april 2013 er et lån fra klage­rens bror, og indsætningen den 17. november 2014 på 48.350 kr. vedrører salg af private ejendele. Der er fremlagt en mail af 10. januar 2021 fra IA til klageren. I mailen bekræfter IA, at han har overført 100.000 kr. til klagerens konto den 16. april 2013 som tilbagebetaling af et lån, som klageren har ydet til IA i 2009-2010. Øvrige indsætninger på klagerens private konto Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudtog for klagerens konto X1-bankkonto ved F1-bank konstateret, at der har været kontantindsæt­ninger på kontoen. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til 266.746,94 kr. for 2014, 161.915,10 kr. for 2015 og 229.969 kr. for 2016. Klagerens daværende repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at indsætnin­gerne blandt andet er tilbagebetaling af private mellemværender med diverse af klagerens familiemedlemmer, midler fra salg af private ejendele og indbetaling af kontant rejsevaluta. Den 2. april 2014 er der indsat 56.133,27 kr. på klagerens private konto. Poste­ringen har posteringsteksten: "Udbetaling fra R2-advokathus - Forligsbetaling og faktura". Den 9. april 2014 er der indsat 210.613,67 kr. med posteringsteksten; Udbetaling fra R2-advokathus - anden og sidste forligsbetaling fra G5-virksomhed". Klagerens daværende repræsentant har forklaret, at indsætningerne vedrører et forlig fra en byretssag. Repræsentanten har frem­lagt dokumenter af 26. marts 2014 fra Københavns Byret, hvoraf fremgår, at der er indgået et forlig mellem klageren og IC på i alt 360.482,61 kr. IC skal betale forliget til klagerens daværende advokat, R2-advokathus, i to rater af henholdsvis 150.000 kr. den 28. marts 2014 og 210.482,61 kr. den 4. april 2014. Der er fremlagt en mail af 9. januar 2021 fra IE til klageren, hvori IE bekræfter, at han har tilbagebetalt et lånebeløb på 35.000 kr. til klageren den 15. september 2015. Indsætninger via mobilepay på klagerens private konto Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens konto X1-bankkonto ved F1-bank konstateret, at der har været indsætninger via Mobilepay på kon­toen. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til 2.115 kr. for 2015 og 13.529 kr. for 2016. Klagernes advokat har forklaret til Skattestyrelsen, at indsætningerne er private overførsler fra klagerens venner og familie. Formelt Den 11. februar 2020 har Skattestyrelsen forgæves forsøgt at indhente kon­toudtog ved klageren. Skattestyrelsen anmoder derfor F1-bank om klage­rens kontoudtog den 2. juli 2020. Skattestyrelsen har modtaget kontoudtog og dertilhørende oplysninger fra F1-bank den 12. august 2020. Skattestyrelsen har varslet ændringer af klagerens skatteansættelse for indkom­stårene 2013-2016 den 2. september 2020. På klagerens advokats anmodning har Skattestyrelsen udsat fristen for at træffe afgørelse til den 2. februar 2021. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 22. januar 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 761.025 kr. for 2013, 844.856 kr. for 2014, 586.079 kr. for 2015 og 698.052 kr. for 2016 kr. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende: "1. Overførsler fra G1-virksomhed [...] 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen anser dig for skattepligtig af de opgjorte indsætninger/hævninger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at alle overførsler skal beskattes som løn, idet du har været direktør i selskabet og tidligere har modtaget løn fra selska­bet. 1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Iflg. jeres oplysninger skulle de 17.336 kr. som er overført 2. januar 2013, være vedrørende sygedagpenge for november 2012. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet ikke stemmer med lønindberetning fra G1-virksomhed for hverken november eller december måned 2012. Indbe­retningen for de to måneder er følgende: November: Løn 10.340 kr. A-skat -2.038 kr. Am-bidrag -827 kr. Udbetalt 7.475 kr. December: Løn 12.292 kr. A-skat -2.877 kr. Am-bidrag -414 kr. Udbetalt 9.001 kr. Det, at din Advokat IF har indsendt kopi af råbalancer vedrø­rende G1-virksomhed for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010, 1. ja­nuar 2011 - 31. december 2011, 1. januar 2012 til 31. december 2012 og 22. juli 2013 til 21 juli 2014, anses ikke som dokumentation for, at du havde penge til gode i selskabet. De indsendte regnskaber stemmer ikke overens med de offici­elle indsendte regnskaber til Erhvervsstyrelsen. Selskabet blev stiftet pr. (red.dato.nr.1.fjernet) og havde forskudt regnskabsår, de indsendte regnskaber er kalender år, på nær det sidste år. Endvidere er de officielle regnskaber indsendt af Revisor IG og ikke af R1-revision som står anført på de frem­sendte kopier og iflg. de officielle regnskaber fra regnskabsåret 2011/2012 og frem, har selskabet fravalgt revision. I det officielle regnskab indsendt til Erhvervsstyrelsen for regnskabsåret 2010/11 er der taget følgende forbehold: "Der tages forbehold for årsrapporten generelt, på grund af manglende revi­sionsbeviser. Årsagen hertil er, at modtagelse af reviderebart materiale er sket på for sent et tidspunkt." "Hvorvidt årsregnskabet giver det fordrede retvisende billede af selskabets ak­tiver, passiver og finansielle stilling pr. 21. juli 2011 samt af resultat, af selska­bets aktiviteter for regnskabsåret (red.dato.nr.1.fjernet) - 21. juli 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven kan vi således ikke udtale os om." Ved gennemgang af de regnskaber I har indsendt skulle du have indskudt føl­gende i selskabet netto: 2010 1.308.397 kr. 2011 840.906 kr. 2012 282.546 kr. 2013/2014 681.676 kr. Ved gennemgang af dine kontoudtog 2013 og 2014 er der ikke overført beløb til selskabet, der indikerer, at du skulle have overført netto 681.676 kr. til selskabet. Skattestyrelsen anser derfor ikke de indsendte regnskaber, for at kunne do­kumentere, at du har indskudt penge i selskabet og derved haft et tilgodeha­vende i selskabet. Skattestyrelsen fastholder på det foreliggende grundlag, at du er skattepligtig af de opgjorte indsætninger/hævninger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 li­tra c. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke fore­tage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Når vi vil ændre din skatteopgørelse, selvom fristen er overskredet, er det fordi, fristen først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, når der er tale om kontrollerede transaktioner. Det står i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Da du både var stifter og direktør i G1-virksomhed, anses du for at have haft be­stemmende indflydelse i selskabet. Overførslerne er derfor en kontrolleret transaktion. Det er dog sådan, at hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 der gælder. Det står i bekendtgørelsens § 3. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 omfatter ændringer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Når der tilses størrelsen af de beløb, du har undladt at selvangive i 2013 og 2014 ved, at der er gået flere større beløb ind på din konto vurderer Skattestyrelsen, at du på groft uagtsomt vis har bevirket, at din skatteansættelse for 2013 og 2014 har været urigtig. Derfor kan vi forslå, at ændre din skatteansættelse for 2013 og 2014. 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 anses for, at løbe fra den 12. august 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank. Idet der den 23. november blev givet fristforlængelse og du accepterede, at 3-måneders fristen for at sende en afgørelse blev forlænget til 2. februar 2021, an­ses fristen for afgørelsen at være overholdt. 2. Overførsler fra G2-virksomhed [...] 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen anser dig for skattepligtig af de opgjorte indsætninger/hævninger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at alle overførsler skal beskattes som løn, idet du har været direktør i selskabet og modtaget løn fra selskabet." 2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Den 13. januar 2021 har din advokat IF indsendt kopi af råba­lance for perioden 27/2 2012 - 30/6 2013, 1/7 2013 - 30/6 2014, 1/7 2014 - 30/6 2015 og 1/7 2016 - 30/6 2017 for selskabet G2-virksomhed. Disse anses ikke som dokumentation for, at du havde penge til gode i selskabet. Idet I ikke har specificeret/dokumenteret hvordan beløbet er opstået. Det be­mærkes endvidere, at iflg. de officielle regnskaber som er indsendt til Erhvervs­styrelsen, har man fravalgt revision fra året 13/14 og frem. I det officielle regnskab indsendt til Erhvervsstyrelsen for regnskabsåret 2012/13 som er lavet af Statsautoriseret revisor IH og ikke R1-revision, er der endvidere taget følgende forbehold: "Selskabets bogføring har ikke overholdt bogføringsloven fuldt ud og der har derfor ikke kunnet opnås de nødvendige revisionsbeviser for indtægter og om­kostninger hvorfor der tages forbehold for resultatopgørelsens poster, materi­elle anlægsaktiver og andre tilgodehavender på i alt kr. 437.131 samt anden gæld på kr. 1.013.219. På grund af selskabets generelt dårlige økonomi tages der tillige et principielt forbehold for dets fortsatte drift." Ved gennemgang af de regnskaber I har indsendt, skulle du have indskudt føl­gende i selskabet netto: 2012/2013 1.102.573 kr. 2013/2014 73.638 kr. 2016/2017 130.372 kr. Ved gennemgang af dine kontoudtog 2013 - 2016 er der ikke overført beløb til selskabet, der indikerer, at du skulle have overført disse netto beløb til selska­bet. Skattestyrelsen anser derfor ikke de indsendte regnskaber, for at kunne do­kumentere, at du har indskudt penge i selskabet og derved haft et tilgodeha­vende i selskabet. Vi har fra F1-bank fået kopi af konto X1-bankkonto som er anført som en sik­ringskonto i dit navn, iflg. vores oplysninger er den stiftet 9. juli 2014. Du er af den opfattelse, at denne konto ikke tilhører dig, men G1-virksomhed. Du har medsendt et dokument fra 27. marts 2012, hvor F1-bank skriver, at garanti (red.garantibevis.fjernet) er nedskrevet fra kr. 465.0000 kr. til 392.460 kr. Du har endvidere fremsendt et dokument fra F2-bank vedrørende omtalte garanti, denne er dog ikke dateret. Da det indsendte ikke vedrører konto X1-bankkonto, anses det ikke for dokumen­teret, at indsætningerne på denne konto og kontoen ikke er vedrørende dig selv, samtidig er der ej heller indsendt dokumentation for, hvem der har modta­get den omtalte check udbetalt den 18. juli 2014 på 392.460 kr. I 2013 er der sket beskatning af 3 beløb som iflg. dine oplysninger stammer fra udlæg foretaget for G4-virksomhed cvr-nr. ...13. Du har ikke indsendt dokumentation eller anden form for sandsynliggørelse af, at du skulle have penge til gode i dette selskab. Angående indbetalingerne i 2015 og 2016 som skulle være overførsler mellem private konti. Ved nærmere gennemgang må det konstateres, at overførslen på 10.000 kr. den 6. maj 2015 og 10.000 kr. den 16. december 2015 er overførsler fra din konto. De øvrige overførsler anses det ikke for dokumenteret, at de er fra egne konti, idet der kun er indsendt kopi af de konti vi har og ikke af modkon­toen, så man kan se, at overførslerne stammer fra egne konti, herunder ægtefæl­lens konti. I 2016 skulle der iflg. dine oplysninger være medsendt dokumentation for ud­læg til køb af motor, dette bilag er ikke medsendt. Skattestyrelsen fastholder ud fra ovenstående at du er skattepligtig af de op­gjorte indsætninger/hævninger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Dog nedsættes 2015 med de 20.000 kr. som var overført fra egen konto. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Når vi vil ændre din skatteopgørelse, selvom fristen er overskredet, er det fordi, fristen først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, når der er tale om kon­trollerede transaktioner. Det står i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Da du både var stifter og direktør i G2-virksomhed, anses du for at have haft be­stemmende indflydelse i selskabet. Overførslerne er derfor en kontrolleret transaktion. Det er dog sådan, at hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 der gælder. Det står i bekendtgørelsens § 3. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 omfatter ændringer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Når der tilses størrelsen af de beløb, du har undladt at selvangive i 2013 og 2014 ved, at der er gået flere større beløb ind på din konto vurderer Skattestyrelsen, at du på groft uagtsomt vis har bevirket, at din skatteansættelse for 2013 og 2014 har været urigtig. Derfor kan vi foreslå, at ændre din skatteansættelse for 2013 og 2014. 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 anses for, at løbe fra den 12. august 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank. Idet der den 23. november blev givet frist forlængelse og du accepterede, at 3-måneders fristen for at sende en afgørelse blev forlænget til 2. februar 2021, an­ses fristen for afgørelsen at være overholdt. 3. Kontante indbetalinger [...] 3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsens anser dig for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c, af beløbene indbetalt på din konto. Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som til­bagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbe­stræbelser som f.eks. virksomhed, lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdri­vende eller en uventet erhvervelse som f.eks. en gevinst eller gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økono­misk værdi. Såfremt der skulle være tale om beløb, som ikke er skattepligtige, bedes du ind­sende dokumentation for dette, idet du har bevisbyrden for, at indsætningen på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skat­tepligtige." 3.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsens fastholder, at du er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c, af beløbene indbetalt på din konto. De 100.000 kr. som iflg. indsendte kopi af mail af 10. januar 2021 fra IA, skulle være tilbagebetaling af et lån tilbage fra årene 2009-2010, anses ikke for nok dokumentation, idet der ikke er medsendt nogen form for lånedokument. De 155.000 kr. som iflg. dine oplysninger skulle være et lån fra din bror IM, er der ingen yderligere dokumentation modtaget på i form af lånedokument. De 48.350 kr. som skulle være betaling for salg af private genstande, er der ikke sendt dokumentation eller yderligere oplysninger ind til. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke fore­tage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Det er dog sådan, at hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 der gælder. Det står i bekendtgørelsens § 3. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 omfatter ændringer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Når der tilses størrelsen af det beløb, du har undladt at selvangive for 2013 og 2014, vurdere Skattestyrelsen, at du på groft uagtsomt vis har bevirket, at din skatteansættelse for 2013 og 2014 har været urigtig. Derfor kan vi foreslå, at ændre din skatteansættelse for 2013 og 2014. 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 anses for, at løbe fra den 12. august 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank. Idet der den 23. november blev givet fristforlængelse og du accepterede, at 3-måneders fristen for at sende en afgørelse blev forlænget til 2. februar 2021, an­ses fristen for afgørelsen at være overholdt 4. Indsætninger [...] 4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser Skattestyrelsens anser dig for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c, af beløbene indbetalt på din konto. Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som til­bagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbe­stræbelser som f.eks. virksomhed, lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdri­vende eller en uventet erhvervelse som f.eks. en gevinst eller gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økono­misk værdi. Såfremt der skulle være tale om beløb, som ikke er skattepligtige, bedes du ind­sende dokumentation for dette, idet du har bevisbyrden for, at indsætningen på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skat­tepligtige. Vedrørende indbetalingen den 14. oktober 2015 fra G6-virksomhed skulle det iflg. oplysninger fra F1-bank være betaling for (red.bil.nr.1.fjernet), men du og din ægtefælle har ikke iflg. vores oplysninger have solgt en (red.bil.nr.1.fjernet) i oktober må­ned 2015. Iflg. vores oplysninger har du været ansat i G6-virksomhed i perioden 1. oktober 2016 til 31. december 2016. Du har i den periode modtaget en A-ind­komst på 703 kr. Der er den 4. januar 2016 udbetalt 134.189 kr. til dig fra G6-virksomhed, iflg. oplysninger fra F1-bank skulle det iflg. deres oplysnin­ger være "betaling kommission". 4.5 Skattestyrelsens afgørelse 2014: Den 13. januar 2021 fremsendte din advokat IF en kopi, af et forlig mellem dig og IC indgået ved Københavns byret den 21. marts 2014 til fuld og endelig afgørelse af den ved Københavns Byret verserende sag nr. BS 3A-3224/2013. Iflg. forliget skulle IC tilbagebetale 360.482,61 kr. til dig, iflg. det ind­sendte udgjorde 9.000 kr. goodwill. Det samlede beløb skulle betales i 2 rater. 1. rate med 150.000 kr. den 28. marts 2014 og resten 210.482,61 senest den 4. april 2014. Idet det indsendte forlig ikke indeholder oplysninger om, hvad den verserende sag hos Københavns byret omhandlede, anses det ikke for dokumenteret, at det udbetalte forligsbeløb skulle være skattefri. Det, at der i forliget er positivt nævnt, at en del af forliget er dækning af goodwill, taler for, at der er tale om er­hvervsmæssig virksomhed og dermed en skattepligtig indtægt. Det bemærkes endvidere, at IC var hovedaktionær i selskabet G5-virksomhed som omtalt under punkt 2.2, med hensyn til udlæg. Samt at du i 2011 i perioden 14/4 2011 til 31/8 2011 var registeret som medejer af virksomhe­den G7-virksomhed cvr-nr. ...14 og efterfølgende har stiftet de to selskaber G1-virksomhed og G2-virksomhed. Skattestyrelsen fastholder derfor, at beløbet på 266.746,94 kr. udbetalt fra Advo­katfirmaet R2-advokathus i 2014 er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 li­tra a og litra c. 2015: Salg af 3.000 USD indsat på din konto den 13. august 2015, skulle iflg. dine op­lysninger være privat rejsevaluta, som er hævet igennem flere år. Der er ikke indsendt dokumentation for, at du privat har vekslet valuta igennem flere år. De 35.000 kr. som iflg. indsende kopi af mail af 9. januar 2021 fra IE, skulle være tilbagebetaling af et lån, anses ikke for nok dokumentation, idet der ikke er medsendt nogen form for lånedokument. De 15.000 kr. som iflg. indsendte bilag fra banken kommer fra IK, G8-virksomhed, anses ikke som dokumentation for, at der er tale om et lån. Der er ikke fremsendt et lånedokument. Indbetaling fra G9-virksomhed på 88.146 kr. den 14. oktober 2015, skulle iflg. dine oplysninger udgør betaling for en bil som skulle anvendes til Flextrafik. Du har ikke indsendt dokumentation for, at du privat har købt denne bil, du har endvidere ej heller iflg. vores oplysninger startet selvstændig erhvervsvirk­somhed i 2015 og ej heller privat solgt bil i 2015. Indbetaling på 4.000 kr. den 17. december 2015 fra G10-virksomhed, skulle iflg. dine oplysninger være salg af private vinterdæk. Vi har den 7. januar 2021 bedt dig om dokumentation for salget, hvilket vi ikke har fået. Skattestyrelsen fastholder ud fra ovenstående at du er skattepligtig af 161.915 kr. i 2015, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c. 2016: De 134.189 kr. indgået fra G6-virksomhed den 4. januar 2016, skulle iflg. dine oplysninger være salg af privat bil købt den 5. maj 2015 for 152.020 kr. Vi bad dig den 7. januar 2021 om at indsende dokumentation for salget. Vi har ikke modtaget dokumentation for hverken køb eller salg af privat bil i årene 2015 og 2016. De resterende beløb vedrørende 2016, skulle iflg. dine oplysninger vedrører div. Private mellemværender. Vi bad dig den 7. januar 2021 om at indsende doku­mentation for disse mellemværender, hvilket vi ikke har modtaget. Skattestyrelsen fastholder ud fra ovenstående at du er skattepligtig af 229.969 kr. i 2016, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke fore­tage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Fristen for, at Skattestyrelsen kan sende forslag om ændringer vedrørende 2014, 2015 og 2016 er som udgangspunkt overskredet. Det er dog sådan, at hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 der gælder. Det står i bekendtgørelsens § 3. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 omfatter ændringer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Når der tilses størrelsen af de beløb, du har undladt at selvangive for 2014, 2015 og 2016, ved at der er indsat flere større beløb på din konto, vurderer skattesty­relsen, at du på groft uagtsomt vis har bevirket, at din skatteansættelse for 2014, 2015 og 2016 har været urigtig. Derfor kan vi foreslå, at ændre din skatteansættelse for 2014, 2015 og 2016. 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 anses for, at løbe fra den 12. august 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank. Idet der den 23. november blev givet fristforlængelse og du accepterede, at 3-måneders fristen for at sende en afgørelse blev forlænget til 2. februar 2021, an­ses fristen for afgørelsen at være overholdt 5. Mobilepay [...] 5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen anser dig for skattepligtig af de kontante indsætninger i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som til­bagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser som f.eks. virksomhed, lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdri­vende eller en uventet erhvervelse som f.eks. en gevinst eller gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økono­misk værdi. Såfremt der skulle være tale om beløb, som ikke er skattepligtige, bedes du ind­sende dokumentation for dette idet, du har bevisbyrden for, at indsætningen på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skat­tepligtige. 5.5 Skattestyrelsens endelige afgørelser Skattestyrelsen har gennemgået den liste din advokat IF frem­sendte den 13. januar 2021, hvor du har opdelt indbetalingerne mellem private indbetalinger og skattepligtige indbetalinger. Skattestyrelsen har valgt at ligge den fremsendte liste til grund for beskatning, idet hovedparten af de private indbetalinger er fra familie. Din indkomst vil herefter blive ændret med 2.115 kr. for indkomståret 2015 og 13.529 kr. for indkomståret 2016 i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke fore­tage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Fristen for, at Skattestyrelsen kan sende forslag om ændringer vedrørende 2014, 2015 og 2016 er som udgangspunkt overskredet. Det er dog sådan, at hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 der gælder. Det står i bekendtgørelsens § 3. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 omfatter ændringer, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Når der tilses størrelsen af de beløb, du har undladt at selvangive for 2015 og 2016, ved at der er indgået mange beløb via MobilePay på din konto, vurderer skattestyrelsen, at du på groft uagtsomt vis har bevirket, at din skatteansættelse for 2015 og 2016 har været urigtig. Derfor kan vi forslå, at ændre din skatteansættelse for 2015 og 2016. 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 anses for, at løbe fra den 12. august 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra F1-bank. Idet der den 23. november blev givet fristforlængelse og du accepterede, at 3-måneders fristen for at sende en afgørelse blev forlænget til 2. februar 2021, an­ses fristen for afgørelsen at være overholdt" Klagerens opfattelse Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens personlige ind­komst nedsættes med 761.025 kr. for 2013, 844.856 for 2014, 586.079 for 2015 og 698.052 for 2016. Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens af­gørelse er ugyldig. Til støtte herfor har repræsentanten anført: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at A ikke er skattepligtig af de i sagen om­handlede transaktioner, og at hans skatteansættelse således oprindeligt var kor­rekt. Til støtte herfor gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om rene for­muedispositioner omfattet af statsskattelovens § 5. Det gøres i anden række helt overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det gøres i den forbindelse gældende, at A hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at an­vende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5." Repræsentanten har efterfølgende den 29. juni 2023 anført: "Sagen drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der, som hævdet af Skattestyrel­sen, er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 med mellemregninger med hans selskaber G1-virksomhed og G2-virksomhed samt en række indsætninger på hans private bankkonto. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst ud fra de konkrete bankindsætninger. Der er således ikke foretaget en skønsmæs­sig ansættelse af indkomsten. G1-virksomhed A ejede og drev selskabet ved navn G1-virksomhed med CVR-nr. ...12. Selskabets CVR-udskrift, jf. bilag 2. Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) af A, som ligeledes var direktør i selskabet indtil selskabets tvangsopløsning den (red.dato.nr.3.fjernet). Selskabet var registreret med branchekoden 477110 Tøjforretninger, og selska­bets formål var salg af tekstilvarer. Der vedlægges råbalancer for G1-virksomhed: · 2010, jf. bilag 3 · 2011, jf. bilag 4 · 2012, jf. bilag 5. · 2013/2014, jf. bilag 6. Videre fremlægges årsregnskaber for G1-virksomhed: · 2010/2011, jf. bilag 7. · 2011/2012, jf. bilag 8. · 2012/2013, jf. bilag 9. · 2013/2014, jf. bilag 10. Nærmere om G2-virksomhed A er hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed med CVR-nr. ...11. Selskabets CVR-udskrift, bilag 11. A stiftede selskabet den (red.dato.nr.2.fjernet). Selskabet er registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., og selskabets formål er at drive en isbar/is café fra adressen Y2-adresse. Der vedlægges råbalancer for G2-virksomhed: · 2012/2013, jf. bilag 12 · 2013/2014, jf. bilag 13 · 2014/2015, jf. bilag 14. · 2015/2016, jf. bilag 15. Videre fremlægges årsregnskaber for G2-virksomhed: · 2012/2013, jf. bilag 16 · 2013/2014, jf. bilag 17. · 2014/2015, jf. bilag 18. · 2015/2016, jf. bilag 19 · 2016/2017, jf. bilag 20 Bankindsætninger Skattestyrelsen har anset en række indsætninger A’s bankkonti for skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst ud fra de konkrete bankindsætninger. Der er således ikke foretaget en skønsmæs­sig ansættelse af indkomsten. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på A’s bankkonti til på samlet 2.890.012 kr. I det tilfælde påhviler det A at sandsynliggøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige ud fra objektivt bestyrkede kendsgerninger, jf. U2011.1599H. I SKM2009.37.HRD fastslog Højesteret i sine præmisser, at bankkontoudtog er objektivt bestyrkede kendsgerninger. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X2-bankkonto, vedlægges som bilag 21. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X3-bankkonto, vedlægges som bilag 22. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X1-bankkonto, vedlægges som bilag 23. Der vil i det følgende blive redegjort for de transaktioner på bankkontiene, som kan belyse, hvor de indsætninger, som ligger til grund for Skattestyrelsens for­højelse af A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013-2016, stam­mer fra. Overførsler fra G1-virksomhed Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger fra selskabet G1-virksomhed på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto vedlægges som bilag 24. For indkomståret 2013 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 117.527 kr. Skattestyrelsen har fratrukket selvangivet løn på 63.411 kr. Forhøjelsen vedrø­rende indkomståret 2013 beløber sig følgelig til 54.116 kr. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 152.970 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Det bemærkes, at belø­bet på 131.670 kr. er indsat på A’s bankkonto med kontonr. X1-bankkonto. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 67.000 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Endelig har Skattestyrelsen for indkomståret 2016 opgjort indsætningerne til 17.000 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A er skattepligtig af ovennævnte indsætninger som yderligere løn fra selskabet G1-virksomhed efter statsskatte­lovens § 4. Skatteankestyrelsen anmodes i medfør af officialmaksimen om, at fra kurator i konkursboet efter G1-virksomhed, at indhente udskrift af selskabets bogføring herunder kontospecifikationer for alle de i klagesagen omhandlede perioder, herunder kontospecifikationer på posteringsniveau. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor henvises videre - indtil Skatteankestyrelsen har indhentet bog­føringsmaterialet - til advokat IF udførlige redegørelse for de enkelte delpunkter i brev a 4. januar 2021, der allerede indgår i sagsmaterialet. Overførsler fra G2-virksomhed Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger på samtlige af A’s bank­konti fra selskabet G2-virksomhed vedlægges som bilag 25. For indkomståret 2013 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 116.865,45 kr. Skattestyrel­sen har fratrukket selvangivet løn på 64.956 kr. Forhøjelsen vedrørende ind­komståret 2013 beløber sig derfor til 51.909,45 kr. Videre har Skattestyrelsen forhøjet A’s skattepligtige indkomst i ind­komståret 2013 med en indsætning på 400.000kr. på A’s bankkonto med kontonr. X2-bankkonto. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2013 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 451.909,45 kr. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 216.000 kr. Videre har Skattestyrelsen forhøjet A’s skattepligtige indkomst i ind­komståret 2014 med en indsætning på 160.790 kr. på A’s bankkonto med kontonr. X1-bankkonto. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2014 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 376.790 kr. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 325.049 kr. Skattestyrelsen har fratrukket selvangivet løn på 29.317. kr. Forhøjelsen vedrørende indkomstå­ret 2013 beløber sig derfor til 325.049 kr. Videre har Skattestyrelsen for indkomståret 2015 opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X2-bankkonto til 50.000 kr. Skattestyrel­sen anerkender dog i afgørelsen af den 22. januar 2021, at indsætningen på 10.000 kr. den 6. maj 2015 samt indsætningen på 10.000 kr. den 16. december 2015 udgør overførsler mellem egne konti, hvorfor forhøjelsen nedsættes med 20.000 kr. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2015 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 355.049 kr. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 493.528,33 kr. Skattestyrel­sen har fratrukket selvangivet løn på 95.974 kr. Forhøjelsen vedrørende ind­komståret 2013 beløber sig derfor til 397.554,33 kr. Videre har Skattestyrelsen for indkomståret 2016 opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X2-bankkonto til 40.000 kr. Klageren er sammen med revisor ved at undersøge om bogføring for G2-virksomhed for de omhandlede indkomstår kan fremskaffes fra et tidligere bog­føringssystem. Såfremt det lykkes at fremskaffe bogføringen for de omhandlede år, vil det blive fremlagt, og der vil blive indgivet supplerende indlæg til Skat­testyrelsen. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2016 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 437.554,33 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A er skattepligtig af ovennævnte indsætninger som yderligere løn fra selskabet G2-virksomhed efter stats­skattelovens § 4. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor henvises videre til advokat IF udførlige redegø­relse for de enkelte delpunkter i brev af 4. januar 2021, der allerede indgår i sagsmaterialet. Kontantindsætninger Skattestyrelsens opgørelse af kontantindsætninger på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto vedlægges som bilag 26. I indkomståret 2013 har Skattestyrelsen anset to kontantindsætninger på samlet 255.000 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. I indkomståret 2014 har Skattestyrelsen anset en kontantindsætning på 48.350 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor henvises videre til advokat IF udførlige redegø­relse for de enkelte delpunkter i brev a 4. januar 2021, der allerede indgår i sags­materialet. Øvrige indsætninger Skattestyrelsens opgørelse af øvrige indsætninger på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto vedlægges som bilag 27. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 266.746,94 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 161.915,10 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 229.969 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor henvises videre til advokat IF udførlige redegø­relse for de enkelte delpunkter i brev af 4. januar 2021, der allerede indgår i sagsmaterialet. MobilePay-indsætninger Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger via MobilePay på A’s bank­konto med kontonr. X3-bankkonto vedlægges som bilag 28. Skattestyrelsen har opgjort MobilePay-indsætningerne til 13.242,76 kr. i ind­komståret 2014 og 30.227,97 kr. i indkomståret 2015. I forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen fremsendte A en specifikation af private overførsler. Opgørelsen vedlægges som bilag 29. Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 22. januar 2021 lagt opgørelsen til grund, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse beløber sig til kr. 2.115 i indkomståret 2015 og kr. 13.529 i indkomståret 2016. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor henvises videre til advokat IF udførlige redegø­relse for de enkelte delpunkter i brev af 4. januar 2021, der allerede indgår i sagsmaterialet. Privatforbrugsberegninger De foretagne privatforbrugsberegninger bestrides. Ekstraordinær ansættelse Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 22. januar 2022 og forslag til afgørelse den 2. september 2020, jf. bilag 30. Afgørelsen i bilag 1 er således for alle de omhandlede indkomstår truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Bevisbyrde for fristgennembrud Bevisbyrden, for at betingelserne for foretagelse af fristgennembrud, er opfyldt, påhviler skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne, der ekstraor­dinært har genoptaget indkomstansættelse af indkomstårene 2008-2013, jf. SKM2021.707.HRD. Fristreglen om ekstraordinær ansættelse er en værnsregel til beskyttelse af bor­gerne. Således fremgår det i lovmotiverne til 1989-Skattestyrelsesloven (L6/1989): "Til § 8 Efter stk. 1 kan den kommunale skattemyndighed genoptage en skattean­sættelse inden for 3 år efter anmodning fra den skattepligtige, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger. Som konsekvens af dette forslag begrænses myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse, med den virkning at der udløses krav om for­højet skattetilsvar, til 3 år, jf. forslagets § 40 og bemærkningerne dertil. Samtidig nedsættes tidsrummet for adgangen til domstolsprøvelse tilsva­rende, jf. forslagets § 36, stk. 3 og 4. ... Lovforslaget indebærer, at borgeren efter 3 år kan være sikker på at have en endelig afgørelse. " (min understregning) Og i bemærkningerne til § 40 (der endte med at blive § 35): "Der foreslås i § 40, stk. 1, indført en generel regel om, at skattemyndighe­derne er afskåret fra under en revisionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som an­sættelsen vedrører. Reglen gælder, uanset om forhøjelsen beror på et skøn eller ikke, og indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 5. Reglen har sammenhæng med den foreslåede regel i § 8, stk. 1, hvorefter borgeren ikke kan begære genoptagelse af en skatteansættelse efter udløbet af en tilsvarende periode. Efter reglen i § 36 har borgeren heller ikke mu­lighed for at indbringe en sådan sag for domstolene. Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav." (min un­derstregning) Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglen om ekstra­ordinær ansættelse, er der tale om en skærpet bevisbyrde. Bevisbyrden for, at der kan ske fristgennembrud, gælder for de enkelte ansæt­telsespunkter, og det påhviler derfor skattemyndighederne at godtgøre, at be­tingelserne er opfyldt for de enkelte dele af afgørelsen. Skattestyrelsen under­streger dette differentierede beviskrav i Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5 : "Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan an­sættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til gen­optagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for an­dre ændringer i ansættelsen." Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio, at påse, at SKAT/Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslo-vens § 27 er overholdt, jf. FOB2014-6. Betingelserne for fristgennembrud er ikke opfyldt Ad § 27, stk. 1, nr. 5 Det bestrides, at betingelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, er op­fyldt. Vurderingen af, om der som minimum foreligger grov uagtsomhed ifht. skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 svarer til det tilsvarende begreb i skattekontrollovens afsnit III, jf. Folketingstidende, 2002-2003, A, sp. 4608, hvor det frem­går: "Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighe dernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skat­tepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har be­virket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges an­modning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen. Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed el­ler forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen fin­der således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart for­hold, jf. skattekontrollovens afsnit III . Bestemmelsens anvendelse er imid­lertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skat­tepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventu­elt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens sær­lige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag." min understregning Tilsvarende fremgår det af Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5.: "Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL kapitel 9. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold." Det bestrides, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Videre bestrides det, at A har handlet groft uagtsomt. Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straf­fesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurde­ringen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold mv. Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunktet i 2011 for indkomståret 2010, for at betingel­serne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt - ikke i 2017. Det fastholdes der­for også af denne grund, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordi­nær genoptagelse er opfyldt. Kundskabstidspunkt - overtrædelse af § 27, stk. 2 Det følger af Højesterets praksis, at kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2 - der jo gælder i forhold til evt. tilsidesættelse af den korte ligningsfrist - at det er det faktiske kundskabstidspunkt hos Skattestyrelsen, der er afgørende, jf. f.eks. U.2022.820H, hvor Højesteret anførte: "Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder ef­ter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt for­hold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tids­punkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Det er for Højesteret ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015. Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysnin­gerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indbe­retningerne fra F1-bank kunne konstatere, at A's skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt og pri­oritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt." Det gøres gældende, at SKAT forud for 2. marts 2020 havde kundskab om til­strækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio, at påse, at SKAT/Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er overholdt, jf. FOB2014-6. Forlænget ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det bestrides, at de ansættelsespunkter, der er omfattet af Skattestyrelsens pkt. 1 og pkt. 2. er kontrollerede transaktioner, subsidiært at de ikke alle er det. Det påhviler Skattestyrelsen ansættelsespunkt-for-ansættelsespunkt at godt­gøre, at der er tale om en kontrolleret transaktion, omfattet af § 26, stk. 5. Det har Skattestyrelsen ikke gjort eller redegjort for, hvilket fører til ugyldighed for ansættelserne, omfattet af Skattestyrelsens pkt. 1 og pkt. 2. for indkomstårene 2013 og 2014, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580, jf. SKM2003.248.ØLR (Ugyldighed pga mgl. begrundelse om fristgennembrud). Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio , at påse, at SKAT/Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er overholdt, jf. FOB2014-6" Repræsentanten har den 17. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: "Ensidig oplysning af sagen Skatteankestyrelsen har side 3, 3. afsnit anført, at der fra G1-virksomhed og G2-virksomhed i perioden 2013-2016 er overført i alt 2.890.012 kr. til A. Der er i denne opgørelse IKKE medtaget de mange modgående posterin­ger, der fremgår af kontoudtogene fra banken. Herved har Skatteankestyrelsen undladt at medtage alle de relevante oplysninger, idet de foreliggende oplys­ninger, der taler til gunst for A uden nogen form for materiel vurde­ring i det hele er udeladt af sagsbehandlingen. Der er ikke medtaget så meget som en enkelt overførsel fra A til selskaberne til modregning i opgø­relsen af de 2.890.012 kr. Dermed har Skatteankestyrelsen - såvel som Skattesty­relsen - forbrudt sig mod det helt grundlæggende princip i Officialmaksimen, jf. Fenger, Forvaltningsret side 488ff, jf. navnlig at pligten til at inddrage oplys­ninger til borgernes gunst, når forvaltningen træffer en bebyrdende afgørelse. Dette er ydermere kritisabelt, idet Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen ikke alene har ret til at anvende de oplysninger, som man som forvaltningsmyndig­hed er blevet bekendt med under sagsbehandlingen, men har en decideret pligt til at anvende disse til gunst for borgeren, jf. Fenger, Forvaltningsret, side 500. Der er ikke forskel på regnskab og råbalance for G1-virksomhed - som uret­mæssigt hævdet Skatteankestyrelsen har siden anført, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancen og regnskaberne fra G1-virksomhed. Dette er ikke korrekt. G1-virksomhed havde regnskabsperiode 22.7-21.7, jf. bilag 2 og 7-10. Der er som bilag 3-5 - efter Skattestyrelsens anmodning som led i sagsbehand­lingen - udskrevet råbalancer i forhold til kalenderårene 2010-2012. Og som bi­lag 6 råbalance for perioden 22/7 2013 til 21/7 2014. Skatteankestyrelsen har anført, at råbalancerne er underskrevet af R1-revision - det er ikke korrekt. Skatteankestyrelsen har siden anført, at oplysningerne i råbalancen i bilag 6 ikke stemmer overens med oplysningerne i det officielle årsregnskab, jf. bilag 10. Begge bilag vedrører samme periode. I Råbalancen i bilag 6, side 2 fremgår omsætningen, fratrukket sygedagpenge med 788.120,92 kr., der modsvares af nettoomsætningen i regnskabet i bilag 10, side 8 på 788.121 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 921.868 kr. i bilag 6, side 3 og bilag 10, side 8. Også på balanceposten er der overensstemmelse med en balancesum på 1.903.526 kr., jf. bilag 6, side 4 jf. bilag 10, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i bilag 6 og 10. I passivposten i balancen i bilag 10, side 10 er medtaget anden gæld 21. juli 2014 med 3.697.961 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 6, side 5 "Mellemregning" med 3.697.961 kr. 21. juli 2014. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 3.697.961 kr. den 21. juli 2014. Skatteankestyrelsens synspunkt for tilsidesættelse af årsregnskab og råbalance holder derfor ikke stik. Der er overensstemmelse mellem tallene, og der fremgår af råbalancen fra bogholderiet og årsregnskabet et betydeligt tilgodehavende for A i mellemregningsforholdet. Skatteankestyrelsen har siden anført, at det ses af kontoudtog, at A ikke kan have overført 681.676 kr. til G1-virksomhed i 2013/2014. Rigtigheden af denne antagelse bestrider A. Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, så bygger Skattestyrelsens afgø­relse på gennemgang af kontoudtog fra G1-virksomhed. Dette sagsmateriale er ikke medsendt af Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen, og Skatteankestyrel­sen har ikke indkaldt dette relevante sagsmateriale fra Skattestyrelsen. A har derfor anmodet Skattestyrelsen om at fremsende dette materiale til brug for sin besvarelse af forslaget til afgørelse/sagsfremstilling, jf. bilag 31. Når dette aktindsigtsmateriale er modtaget og gennemgået, agter A at udarbejde et indlæg med bemærkninger/dokumentation til forslaget til afgørelse/sagsfremstillingen. Der er ikke forskel på regnskab og råbalance for G2-virksomhed - som uretmæssigt hævdet Skatteankestyrelsen har siden anført, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancen og regnskaberne fra G2-virksomhed. Dette er ikke korrekt. G2-virksomhed havde regnskabsperiode 1.7-30.67, jf. bilag 11 og 16-20. Råbalancerne er fremlagt som bilag 12-15. Skatteankestyrelsen har anført, at råbalancerne er underskrevet af R1-revision - det er ikke korrekt. Skatteankestyrelsen har siden anført, at oplysningerne i råbalancerne ikke stemmer overens med oplysningerne i de officielle årsregnskaber. 2016-2017 I råbalancen i bilag 15, side 2 fremgår dækningsbidrag med 796.181 kr., der modsvares af bruttoresultatet i årsregnskabet i bilag 20, side 8 på 796.181 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 43.127 kr. i bilag 15, side 3 og bilag 20, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 610.320 kr., jf. bilag 15, side 4 jf. bilag 20, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 15 og årsregnskabet i bilag 20. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 20, side 10 er medtaget anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring pr. 30. juni 2017 med 1.328.066 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 15, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.328.066 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.039.165 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 1.039.165 kr. den 30. juni 2017. 2014-2015 I råbalancen i bilag 14, side 2 fremgår dækningsbidrag med 409.172 kr., der modsvares af bruttoresultatet i årsregnskabet i bilag 18, side 8 på 409.172 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 359.229 kr. i bilag 14, side 3 og bilag 18, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 414.319 kr., jf. bilag 14, side 4 jf. bilag 18, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 14 og årsregnskabet i bilag 18. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 18, side 10 er medtaget anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring pr. 30. juni 2015 med 1.206.846 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 14, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.206.846 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.215.386,95 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 1.215.386,95 kr. den 30. juni 2015. 2013-2014 I råbalancen i bilag 13, side 2 fremgår omsætning med 985.218,57 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 17, side 8 på 985.219 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 131.752 kr. i bilag 13, side 3 og bilag 17, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 703.740 kr., jf. bilag 13, side 4 jf. bilag 17, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 13 og årsregnskabet i bilag 17. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 17, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2014 med 1.137.038 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 13, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.137.038 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.176.211,21 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 1.176.211,21 kr. den 30. juni 2014. 2012-2013 I råbalancen i bilag 12, side 2 fremgår omsætning med 1.593.733,89 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 16, side 8 på 1.593.734 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 381.546 kr. i bilag 12, side 3 og bilag 16, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 703.740 kr., jf. bilag 13, side 4 jf. bilag 17, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 13 og årsregnskabet i bilag 17. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 17, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2014 med 1.137.038 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 13, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.137.038 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.176.211,21 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 1.176.211,21 kr. den 30. juni 2014. 2012-2013 I råbalancen i bilag 12, side 2 fremgår omsætning med 1.523.733,89 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 16, side 8 på 1.593.734 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 381.546 kr. i bilag 12, side 3 og bilag 16, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 692.355 kr., jf. bilag 12, side 4 jf. bilag 16, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 12 og årsregnskabet i bilag 16. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 16, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2013 med 993.901 kr., der modsvares af passivposten i råbalan­cen i bilag 12, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 993.901 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.102.573,09 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 1.102.573,09 kr. den 30. juni 2013. Skatteankestyrelsens synspunkt for tilsidesættelse af årsregnskab og råbalance holder derfor ikke stik. Der er overensstemmelse mellem tallene, og der fremgår af råbalancen fra bogholderiet og årsregnskabet et betydeligt tilgodehavende for A i mellemregningsforholdet. Skatteankestyrelsen hævder således, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancerne og i årsregnskaberne. Der ses ikke at være noget grundlag for dette synspunkt. Til belysning af rigtigheden af regnskaberne og bogføringen, herunder mellem-regningsforholdet med A og at indsætninger på hans bankkonto er re­guleret over mellemregningsforholdet, og dermed er skattefrie formuebevægel­ser for ham, er A og revisor ved at scanne og genbogføre selskabets bogføringsbilag. Dette arbejde kan ikke nås færdiggjort indenfor den af Skatteankestyrelsen fast­satte frist, idet der er tale om et omfattende indtastningsarbejde for en række indkomstår. Skatteankestyrelsen anmodes derfor om, at berostille sagsbehand­lingen af nærværende klagesag, indtil dette arbejde er tilendebragt. Det er åben­bart, at tilvejebringelse af dette materiale vil - kunne - have betydning for sa­gens udfald og dermed også for, at sagen afgøres med det rigtige materielle re­sultat. Garanti fra G1-virksomhed overfor G3-virksomhed Skattestyrelsen har beskattet klageren med 152.970 kr. for indkomståret 2014 af overførsler fra G1-virksomhed. Beskatningen vedrører 2 posteringer, hvoraf den ene postering 10. juli 2014 er på 131.670 kr. G1-virksomhed havde overfor udlejer af det butikslokale, som selskabet lejede, G3-virksomhed, ved lejemålets begyndelse stillet en bankgaranti på 465.000 kr., jf. bilag 32, side 2. Bankgarantien blev i 2012 nedskrevet i 2012 til 392.400 kr, jf. bilag 32, side 1. Som følge af, at samarbejdet mellem G1-virksomhed og dets leverandør op­hørte i 2014, opstod der en tvist mellem G1-virksomhed og udlejer, der endte med, at G3-virksomhed kaldte bankgarantien, jf. bilag 33, og som følge heraf honorerede banken den udstedte garanti og udstedte en check på 392.400 kr. til G3-virksomhed, jf. bilag 33 og 34. Som led i betalingen af garantien, blev der overført/overførte banken 131.670 kr. fra G1-virksomheds bankkonto, jf. bilag 35 og teksten på Skattestyrelsen bilag 1 til afgørelsen. Det kan derfor lægges til grund, at indsætningen på sikringskontoen med 131.670 kr. skete fra G1-virksomhed’s bankkonto, indsætningen blev anvendt til afdækning af bankens udgift ved honorering af den stillede bankgaranti overfor G3-virksomhed, jf. bilag 33 og 34. Der er som følge heraf, tale om en for G1-virksomhed skattefri formuebevægelse omfattet af statsskattelovens § 5. Men der er ikke tale om en overførsel, der er skattepligtig for klageren - den er ham uvedkommende. Fristgennembrud 6-måndeders varslingsfristen Bevisbyrden, for at betingelserne for foretagelse af fristgennembrud, er opfyldt, påhviler skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne, der ekstraor­dinært har genoptaget indkomstansættelse af indkomstårene 2008-2013, jf. SKM2021.707.HRD. Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio, at påse, at SKAT/Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er overholdt, jf. FOB2014-6 Det ses ikke nærmere af Skatteankestyrelsens foreslåede præmisser, hvilke un­dersøgelser Skatteankestyrelsen har foretaget sig i forhold til iagttagelse af denne ex officio forpligtelse, jf. FOB 2014- 6. Præmisserne i forslaget til afgørelse er således udelukkende konstateringer, at alt er i overensstemmelse med fristreglerne - svarende til det af Skattestyrelsen anførte i afgørelsen med henvis­ning til modtagelsen af bankoplysninger i sagen 12. august 2020. Også på dette punkt må der desværre rejses tvivl om grundigheden af Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Det fremgår således af det af Skatteankestyrelsen fremsendte aktindsigtsmateriale, at Skattestyrelsen den 11. februar 2020 var vidende om overførslerne fra G1-virksomhed til klageren, jf. bilag 36, jf. også afgørelsen side 4n. Det er der­for åbenbart, at 6-månedersvarslingsfristen i § 27, stk. 2, er overtrådt i forhold til de foretagne forhøjelser af klagerens indkomst vedrørende G1-virksomhed. Hvorvidt Skattestyrelsen tilsvarende var i besiddelse af kontoudtog vedrørende G2-virksomhed for de omhandlede indkomstår, er uomtalt i aktindsigtsmaterialet, men kan ikke udelukkes - når Skattestyrelsen har indhentet oplysnin­ger vedrørende det ene af de to selskaber, så har det formodningen for sig, at dette også gælder det andet selskab. Og det må ud fra det i forslaget til afgø­relse anførte antages, at Skatteankestyrelsen heller ikke har undersøgt dette for­hold nærmere og dermed opfyldt ex officio forpligtelse, jf. FOB 2014-6, til at un­dersøge om fristreglerne er overholdt. Dette opfordres Skatteankestyrelsen na­turligvis til at gøre. Grov uagtsomhed Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse vedrørende § 27, stk. 1, anført følgende: "For så vidt angår spørgsmålet, om der kan foretages ekstraordinær gen­optagelse for de øvrige transaktioner som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, finder Skatteankenævnet, at klageren har handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive indsætningerne på sine private konti og dermed hindret Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse." Skatteankestyrelsen lægger således Skattestyrelsens materielle vurdering - inkl. den iboende bevisbyrde for A til at sandsynliggøre, at han ikke skal beskattes af de foretagne bankindsætninger - til grund for sin vurdering af, om betingelsen for fristgennembrud i § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Hermed snyder Skatteankestyrelsen på vægten, idet forudsætningen for at kunne foretage fristgennembruddet er, at Skattestyrelsen kan føre bevis for, 1) at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuld­stændigt grundlag, og 2) at dette skyldes grov uagtsomhed hos A Til støtte herfor henvises til 2003-lovmotiverne til ændringen af skattestyrelses­lovens §§ 34 og 35, til SKM2021.707HRD, hvoraf fremgår, at bevisbyrden for fristgennembrud er SKAT’s, og til SKM2018.481.HR , hvor Højesteret foretog en af skatteansættelsen uafhængig vurdering af, om betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har foretaget en sådan af skatteansættelsen uafhængig vurdering af om betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette påhviler Skatteankestyrelsen at gøre ex officio, jf. FOB 2014-6. Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfæl­delse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmoti­verne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold mv. Skatteankestyrelsen skal i sin iagttagelse af sin ex officio forplig­telse, jf. FOB 2014-6, påse og redegøre for, hvorfor dette krav er overholdt. Det har Skatteankestyrelsen ikke gjort. Skatteankestyrelsens argumentation er cirkulær og i realiteten tom. Skatteankestyrelsen begrunder således fristgennembruddet med resultatet af den materielle afgørelse - hvor bevisbyrden jo er skatteyderens/klagerens - til at løfte bevisbyrden for at betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dermed har Skatteankestyrelsen ikke iagttaget sin ex officio for­pligtelse, jf. FOB 2014-6. Hjemvisning Det gøres til støtte for påstanden om hjemvisning til fornyet behandling gæl­dende, at Skattestyrelsen ved kun at inddrage indsætninger til A i sa­gen, men ikke overførsler den modsatte vej til selskaberne - hvor SKAT har haft kontoudtogene/oplysningerne - med i sin sagsbehandling, så har Skattestyrel­sen forbrudt sig mod officialmaksimen. Videre har Skattestyrelsen som et afgørende moment i sin argumentation lagt til grund, at der var uoverensstemmelse mellem råbalancerne og de to selska­bers årsregnskaber. Dette er, for råbalancer og årsregnskaber med samme perio­der, ikke korrekt, jf. min gennemgang ovenfor. Og for de perioder, hvor der ef­ter forespørgsel fra sagsbehandleren i SKAT er fremlagt råbalancer ud fra kalenderåret, så er det åbenbart, at tallene ikke passer sammen - men det bevirker ikke, at tallene/oplysninger i årsregnskaber/råbalancer er forkerte. Der er således flere forhold, hvor en ny og grundigere sagsbehandling er påkrævet for at opnå en så materiel korrekt afgørelse som muligt, og derfor skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling." Møde i Skatteankenævn Hovedstaden Syd Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af indsætningerne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på mødet. Repræsentanten gjorde gældende, at der principalt var nedlagt påstand om hjemvisning på grund af sagsbehandlingsfejl og subsidiært, at der skulle ske nedsættelse som følge af, at fristerne om ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. På baggrund af fremlagte kontoudtog, regnskaber og bogføring fandt repræsen­tanten det sandsynliggjort, at indsætningerne stammede fra midler, som var undtaget fra beskatning eller midler, som allerede var blevet beskattet. Det blev anført at pengestrømmen kunne følges. Det var repræsentantens opfattelse, at der forelå sagsbehandlingsfejl, og at officialmaksimen ikke var opfyldt. Som eksempel på en fejl i sagsbehandlingen nævnte repræsentanten, at klage­ren var blevet beskattet af en indsætning på en sikringskonto, som vedrørte G1-virksomhed. Indsætningen var ikke klagerens penge, men en bankgaranti som blev lavet mellem G1-virksomhed og G3-virksomhed. Det blev forklaret, at bankgarantien vedrørte leje af et lokale, som var udlejet af G3-virksomhed. Det var repræsentantens opfattelse, at der ikke blev lyttet til repræsentantens og klage­rens forklaringer. På baggrund af ovenstående mente repræsentanten, at der var grundlag for at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Vedrørende den subsidiære påstand anførte repræsentanten, at fristerne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Repræsentanten gjorde gældende, at det ikke kunne konkluderes, at der forelå grov uagtsomhed generelt, men at man blev nødt til at se på transaktionerne enkeltvis eller pulje transaktioner, som var sammenlignelige. Det blev anført, at fristen på 6 måneder tidligst kunne løbe fra det tidspunkt hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger, og ikke fra hvornår oplysnin­gerne bliver behandlet. Repræsentanten mente, at man via selskabets kon­toudtog kunne konkludere, at der var overført penge fra selskabet til klageren, hvorfor dette tidspunkt var kundskabstidspunktet. Idet Skattestyrelsen har haft kundskab til selskabets kontoudtog tidligere end de blev bekendt med klagerens kontoudtog, anførte repræsentanten, at 6-måne­ders fristen ikke var overholdt. Det var herefter repræsentantens opfattelse, at afgørelsen var ugyldig. Vedrørende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 blev det gjort gældende, at man skulle foretage en vurdering for hver enkelt postering, om posteringen var omfattet af fristen og således ikke posteringerne ge­nerelt. Adspurgt til hvorfor der ikke var fremlagt mellemregninger mellem selskabet og klageren oplyste repræsentanten, at klageren havde anvendt et gammelt bogføringssystem, hvorfor mellemregningerne ikke længere var tilgængelige. Klageren og klagerens revisor arbejdede på, ud fra ældre bilag, at få genetable­ret mellemregningerne, men det tog tid. I den forbindelse havde repræsentanten anmodet om, at sagen blev sat i bero indtil mellemregningerne var blevet genetableret, men fristudsættelsen var ikke blevet imødekommet. Adspurgt til om råbalancerne var blevet udarbejdet i 2021 oplyste repræsentanten, at det var de ikke. Råbalancerne var dateret i 2021, fordi udtrækket skete i 2021. Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse Materielt Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte be­grænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Der er indsætninger på klagerens private konti i form af overførsler fra G1-virksomhed og G2-virksomhed, kontantindsætninger, indsætninger fra mobilepay og øvrige indsætninger. Indsætningerne udgør 761.025 kr. i 2013, 884.856 kr. i 2014, 586.079 kr. i 2015 og 698.052 kr. i 2016. Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren er ejer af kontoen X1-bankkonto. De pågældende beløb er indsat på klagerens private konti. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvi­ses til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR , Vestre Landsrets dom af 20. september 2021, offentliggjort som SKM2021.514.VLR , og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR . Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er tilbagebetaling af udlæg, overførsler mellem klagerens private konti, midler fra salg af private ejendele, indbetaling af rejsevaluta. Det er ligeledes ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at ind­sætningerne vedrører låneforhold. Der er henset til, at der ikke er oplysninger om gældsforhold i G1-virksomhed’s eller G2-virksomhed’s officielle årsrapporter, og at der ikke er fremlagt mellemregninger mellem klageren og selska­berne. Der er ligeledes ikke fremlagt gældsbreve mellem klageren og henholds­vis klagerens familiemedlemmer og venner, ligesom lånenes eksistens ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger. De fremlagte mails fra IE og IA kan ikke føre til et andet resultat. Da der ikke er beløbsmæssig- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem over­førslerne fra R2-advokathus og det indgåede forlig ved Københavns Byret, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne er undtaget fra beskatning. Skatteankenævnet finder det endvidere ikke dokumenteret, at der er en sam­menhæng mellem indsætningen på 131.670 kr. den 10. juli 2014 og udbetalingen af bankgarantien på 392.460 kr. den 18. oktober 2014. Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra beskattede midler eller på anden måde, er undta­get fra beskatning. Indsætningerne anses herefter for løn til klageren. Skatteankenævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Formelt Hjemvisning Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgø­relsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplys­ningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væ­sentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstan­sen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen. Der ses ikke at være forhold i sagen, der begrunder en hjemvisning til Skat­testyrelsen. Påstanden om hjemvisning kan således ikke imødekommes. Ansættelsesfrist Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættel­sen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne i stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder for skattepligtige, der er omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B (nugældende § 37) i de tilfælde, hvor skatteansættelsen angår en kontrolleret transaktion. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 procent af aktiekapitalen. Ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæs­sige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber mv. Det fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2. Det fremgår af Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort som SKM2012.92.HR , at den forlængede seksårige ansættelsesfrist i den dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 5, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Der henvises endvidere til Højesterets domme af 23. marts 2012 og 30. juni 2014, offentliggjort som henholdsvis SKM2012.221.HR og SKM2014.504.HR , hvoraf fremgår, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Da klageren var eneaktionær i G1-virksomhed og G2-virksomhed i de på­klagede indkomstår, anses han i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, for at have haft bestemmende indflydelse i selskaberne. Desuden omhandler den foreliggende sag grundlaget for beskatning af klageren i relation til hævninger på selskabernes bankkonti. Der er herved tale om kontrollerede transaktioner mellem klageren og selskaberne, hvorfor forholdet anses omfattet af den for­længede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2013-2016 varslet ændringer af klagerens skatteansættelse ved forslag af 2. september 2020 og truffet afgørelse den 22. ja­nuar 2021. Efter anmodning fra klagerens advokat har Skattestyrelsen forlænget fristen for at træffe afgørelse til den 2. februar 2021. Ansættelsesfristen for indkomstårene 2015 og 2016 er overholdt. For så vidt angår spørgsmålet, om der kan foretages ekstraordinær genoptagelse for de øvrige transaktioner som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, finder Skatteankenævnet, at klageren har handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive indsætningerne på sine private konti og dermed hindret Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse. Skatteankenævnet finder, at Skattestyrelsen tidligst kom i besiddelse af tilstræk­kelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse den 12. august 2020, hvor de modtog kontoudtog og dertilhørende oplysninger fra F1-bank. Skattestyrelsen har ved varsling af 2. sep­tember 2020 reageret indenfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Idet Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen den 22. januar 2021, er afgørelsen ligeledes truffet rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. " Forklaringer A har forklaret, at G1-virksomhed, hvor G1-virksomhed står for (red.navn.fjernet), var en virksomhed, som han startede. Der var tale om en franchise-virksomhed, der solgte dame- og børnetøj. Virksomheden op­hørte, fordi (red.navn.fjernet) indgik en eksklusiv aftale med G11-virksomhed om salg af tøjet. (red.navn.fjernet) opsagde dog ikke kontrakten, men ændrede vilkårene således, at kre­dittiden blev ændret fra 9 måneder til 3 måneder. Han kunne ikke drive virk­somheden under de vilkår. De penge, der i regnskabet er overført til hans konto som løn, var løn til ham selv. De øvrige beløb var mellemregningsbeløb for penge, han havde indskudt i selskabet. Det kunne også være udlæg for virksomheden. Disse beløb blev bog­ført på mellemregningskontoen. Revisor fik kontoudtoget, og så gennemgik de i fællesskab beløbene og besluttede, hvad der skulle overføres til mellemregningskontoen. De beløb, der er overført den 10. juli 2014 til sikringskontoen (sagens bilag 29), vedrørte 100.000 kr., som hans kone indsatte på kontoen. De 131.670,00 kr. kom fra G1-virksomhed’s konto. Der blev købt en bankcheck for pengene. Garantien blev derefter indløst. Han har ikke selv fået pengene. Baggrunden for overførs­len var, at selskabet havde indgået en lejekontrakt på 5 år. Da de stoppede drif­ten 4 1 / 2 måned inde i lejeperioden, ønskede udlejer at hæve pengene på bankga­rantien. G2-virksomhed var en franchise virksomhed, der fremstiller og sælger is. De laver selv isen fra bunden. De havde produktionslokaler med mange maskiner, og foran i butikken havde de en isbutik med disk, bænke og borde. Han finansie­rede både maskiner og inventar, da de startede. Han havde derfor et tilgodeha­vende, der fremgik af mellemregningskontoen. Beløbet, der fremgår af fakturanummer 104 af 2. maj 2012 (sagens bilag 52), vedrørte betaling af franchisefee. Der var ingen penge i virksomheden. Han be­talte selv franchiseafgiften ved starten af virksomheden. De overførsler, der vedrører "G4-virksomhed", refererer til en butik, han ville etablere sammen med en anden i Y3-by. A indbetalte sin andel af andelsselskabet. Den anden person viste sig at være ubehagelig og ville drive butikken alene. Han ville dog ikke betale A’s indskud tilbage. De måtte tage sagen i retten, og der blev indgået et forlig. Han fik pengene udbetalt via advokatfirmaet R2-advokathus. Han har sendt forligsteksten til Skatteankenævnet. Han havde tab på forløbet. På mellemregningskontoen blev blandt andet bogført løn og udlæg. Overførslerne indgår i råbalancen. Han kan ikke svare på, hvad beløbet 681.000 kr. i råbalancen vedrører. Han er ikke revisor. De beløb, der er angivet som "udlæg", må vedrøre udlæg, han har afholdt på vegne af firmaet. Han husker ikke længere, hvad udlæggene konkret vedrørte. Han kan ikke sige, om der er en underliggende kontospecifikation til mellemregningskontoen. Han ved ikke, hvad en kontospecifikation er. Han er ikke revisor. De penge, der stammede fra salg af USD, blev overført, fordi han havde pengene til overs fra en rejse. Han indsatte dem så på kontoen. Nogle af de overførte beløb vedrører billetter til en rejse, som han havde bestilt med sin søster og hendes mand. Rejsen blev aflyst, og de fik pengene tilbage. Pengene blev indsat på hans konto. Han husker ikke længere, hvad alle de forskellige beløb vedrører. Nogle af beløbene vedrørte køb af en bil til et familiemedlem. De var flere, der bidrog til købet. A stod for at samle beløbene sammen og indkøbe bilen. Beløbet på 134.000 kr. vedrører en bil, som hans kone solgte. Han husker ikke, om han har de underliggende aftaler vedrørende køb og salg af bilerne. Han husker ikke længere, hvad beløbene vedrørende IE og IK vedrørte. Beløbet på 88.146 kr. vedrørte hans kones bil, de fik betaling for. Han kan godt huske, at SKAT skrev og bad om oplysninger. Han sendte an­modningen til sin revisor og bad ham tage sig af det. IL har forklaret, at han har bistået G1-virksomhed og G2-virksomhed med udarbejdelse af regnskab. Virksomheden G1-virksomhed solgte tøj fra (red.navn.fjernet). IL har udar­bejdet råbalancen. Den dato, der er anført på råbalancen, den 13. januar 2021, er ikke den dato, balancen er udarbejdet, men den dato, den er udskrevet. IL har også udarbejdet det regnskab vedrørende perioden 22. juli 2012 til 21. juli 2013, der er fremlagt som sagens bilag 11. Vedrørende beløbet vedrørende langfristet gæld, der er anført i råbalancen for 22. juli 2013 til 21. juli 2014 (sagens bilag 8), har IL forklaret, at de ikke kunne finde kontokortene, fordi systemet ikke kunne gå så langt tilbage. Han fik alle bilagene fra virksomheden og bogførte dem. Mellemregningskontoen er udtryk for den mellemregning, som A havde med virksomheden. A’s lønsedler blev indberettet til SKAT. Der er ikke posteringer fra bankkonti, der ikke er medtaget i råbalancen. De brugte samme metodik hvert år vedrørende udarbejdelsen af råbalancen. Der har ikke kunnet fremlægges kontospecifikationer for perioderne, fordi systemet ikke kunne gå langt nok tilbage. Når han har anført forbehold, er der tale om standardklausuler. Han mener ikke, der er pligt til at oplyse, om virksomheden har gæld til virksomhedsejeren. Han plejer ikke at nævne det i regnskaber. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: Sagens hovedtemaer Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har tilsidesat af forvaltningsretlige grundsætninger og sagsbehandlingsregler, således at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Videre drejer sagen sig helt om, hvorvidt der, som hævdet af Skattestyrelsen, er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelser for indkom­stårene 2013-2016 med mellemregninger med hans selskaber G1-virksomhed og G2-virksomhed samt en række indsætninger på hans private bankkonto. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst ud fra de konkrete bankindsætninger. Der er således ikke foretaget en skønsmæs­sig ansættelse af indkomsten og Skatteministeriet har hertil oplyst, at de udar­bejdede privatforbrugsberegninger ikke har indgået i grundlaget for afgørelsen og dermed ikke er relevante for sagen. Endelig drejer sagen sig om, hvorvidt betingelserne for Skattestyrelsens frist-gennembrud i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Sagsfremstilling G1-virksomhed A ejede og drev selskabet ved navn G1-virksomhed med CVR-nr. ...12. Selskabets CVR-udskrift, jf. bilag 4. Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) af A, som ligeledes var direktør i selskabet indtil selskabets tvangsopløsning den (red.dato.nr.3.fjernet). Selskabet var registreret med branchekoden 477110 Tøjforretninger, og selska­bets formål var salg af tekstilvarer. Der er fremlagt råbalancer for G1-virksomhed: · 2010, jf. bilag 5 · 2011, jf. bilag 6 · 2012, jf. bilag 7 · 2013/2014, jf. bilag 8 Videre er fremlagt årsregnskaber for G1-virksomhed: · 2010/2011, jf. bilag 9 · 2011/2012, jf. bilag 10 · 2012/2013, jf. bilag 11 · 2013/2014, jf. bilag 12 Det kan ud fra G1-virksomhed’s regnskaber lægges til grund, at der har været følgende gæld: 21.7.2014 Anden gæld 3.568.684 kr. bilag 12, s. 10 22.7.2013 Anden gæld 2.929.951 kr. bilag 12, s. 10, jf. bilag 11, s. 10 22.7.2012 Anden gæld 2.935.056 kr. bilag 11, s. 10, jf. bilag 10, s. 13 22.7.2011 Anden gæld 2.206.004 kr. bilag 10, s. 13 21.7.2011 Pengekreditor 2.206.004 kr. bilag 9, s. 13 Af råbalancerne fremgår, at der har været følgende M/R registreret: 21.7.2014 Mellemregning 3.566.343 kr. bilag 8, s. 5 22.7.2013 Mellemregning 2.884.668 kr. bilag 8, s. 5 31.12.2012 Mellemregning 1.866.757 kr. bilag 7, s. 5 31.12.2011 Mellemregning 2.149.304 kr. bilag 7, s. 5 Balancesummen 21. juli 2014 udgjorde efter årsregnskabet 1.903.526 kr., jf. bilag 12, og tilsvarende udgjorde balancesummen efter råbalancen pr. 21. juli 2014 1.903.526 kr., jf. bilag 8 Og heraf var medtaget Anden gæld med 3.568.684 kr., hvoraf 3.566.343 kr. udgjordes af mellemregning med A. Tilsvarende udgjorde balancesummen 21. juli 2013 efter årsregnskabet 2.057.384 kr., jf. bilag 12 og 11, og tilsvarende udgjorde balancesummen efter råbalancen pr. 21. juli 2013 2.057.384 kr. Og heraf var medtaget Anden gæld med 2.929.951 kr., hvoraf 2.884.668 kr. udgjordes af mellemregning med A. Den overensstemmelse mellem råbalancerne og regnskaberne viser, at der be­stod et mellemregningsforhold 21. juli 2013, og ud fra regnskaberne for de fore­gående regnskabsår og råbalancerne er der en formodning for, at der 1. januar 2013 bestod et mellemregningsforhold på 1.866.757 kr. i A’s favør. I den foreliggende situation, hvor sagsøgeren ikke kan få udleveret aktindsigts-materialet fra Skattestyrelsen, jf. bilag 31 og 54-58, mens Skatteministeriet har adgang til at få tilsendt sagsmateriale fra Skattestyrelsen, jf. bilag B, bestrides det, at der er grundlag for Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren skal føre bevis for mellemregningsforholdene mellem sagsøgeren og G1-virksomhed og G2-virksomhed’s opståen, og at retten herefter kan lægge bogførin­gen og regnskabernes mv. udvisende heraf til grund for sagens afgørelse. Til støtte herfor henvises bl.a. til Fenger, Forvaltningsret side 496ff. Nærmere om G2-virksomhed A er hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed med CVR-nr. ...11. Selskabets CVR-udskrift, bilag 13. A stiftede selskabet den (red.dato.nr.2.fjernet). Selskabet er registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., og selskabets formål er at drive en isbar/is café fra adressen Y2-adresse. Der er fremlagt råbalancer for G2-virksomhed: · 2012/2013, jf. bilag 14 · 2013/2014, jf. bilag 15 · 2014/2015, jf. bilag 16 · 2015/2016, jf. bilag 17 Videre er fremlagt årsregnskaber for G2-virksomhed: · 2012/2013, jf. bilag 18 · 2013/2014, jf. bilag 19 · 2014/2015, jf. bilag 20 · 2015/2016, jf. bilag 21 · 2016/2017, jf. bilag 22 Af G2-virksomhed’s regnskabet fremgår, at den kortfristede gæld ultimo hver regnskabsperiode er følgende: 2012/2013 993.901 kr. bilag 18 2013/2014 1.137.038 kr. bilag 19 2014/2015 1.206.846 kr. bilag 20 2015/2016 1.299.906 kr. bilag 21 2016/2017 1.328.066 kr. bilag 22 2017/2018 1.417.528 kr. bilag 38 2018/2019 1.237.470 kr. bilag 39 2019/2020 1.198.738 kr. bilag 40 2020/2021 1.253.138 kr. bilag 41 2021/2022 1.303.640 kr. bilag 42 2022/2023 1.278.356 kr. bilag 43 Af selskabets råbalancer fremgår den kortfristede gæld og som del heraf mel-lemregningsforholdet ultimo hver regnskabsperiode: 2012/2013 1.102.573 kr. bilag 14 2013/2014 1.176.211 kr. bilag 15 2014/2015 1.215.386 kr. bilag 16 2015/2016 1.169.537 kr. bilag 17 2016/2017 1.039.165 kr. bilag 44 2017/2018 1.044.520 kr. bilag 45 2018/2019 946.233 kr. bilag 46 2019/2020 814.100 kr. bilag 47 2020/2021 871.136 kr. bilag 48 2021/2022 688,364 kr. bilag 49 Videre fremlægges fra regnskabsperiode 2012/2013 kontospecifikation for ud­viklingen på mellemregningskontoen, jf. bilag 50. Der er overensstemmelse mellem balancesummerne i årsregnskaberne og råba­lancerne. Der fremlægges som bilag 51 tal-oversigt, der viser, at regnskabet og bogførin­gen ikke vil passe, medmindre den bogførte mellemregning medtages. Retten kan på den baggrund lægge til grund, at der fra 2012/2013 har bestået et mellemregningsforhold mellem G2-virksomhed og A. A har derfor, som det fremgår af opgørelse af mellemregningsforholdet fra 2012/2013 og i alle efterfølgende regnskabsperioder, haft et betydeligt tilgode­havende i G2-virksomhed. Mellemregningsforholdet blev etableret ved, at A afholdt en række udgifter for G2-virksomhed, inden driften af virksomheden var i gang, herunder betaling af depositum, betaling af franchise-gebyr på 2x125.000 kr., jf. bilag 52, indkøb af inventar mv. Bankoverførslerne fra G2-virksomhed i 2013-2016, er indeholdt i mellemreg­ningen, og der er tale om skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5. I den foreliggende situation, hvor sagsøgeren ikke kan få udleveret aktindsigts-materialet fra Skattestyrelsen, jf. bilag 31 og 54-58, mens Skatteministeriet har adgang til at få tilsendt sagsmateriale fra Skattestyrelsen, jf. bilag B, bestrides det, at der er grundlag for Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren skal føre bevis for mellemregningsforholdene mellem sagsøgeren og G1-virksomhed og G2-virksomhed’s opståen, og at retten herefter kan lægge bogførin­gen og regnskabernes mv. udvisende heraf til grund for sagens afgørelse. Til støtte herfor henvises bl.a. til Fenger, Forvaltningsret side 496ff. Bankindsætninger Skattestyrelsen har anset en række indsætninger på A’s bankkonti for skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst ud fra de konkrete bankindsætninger. Der er således ikke foretaget en skønsmæs­sig ansættelse af indkomsten. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på A’s bankkonti til samlet 2.890.012 kr. I det tilfælde påhviler det A at sandsynliggøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige ud fra objektivt bestyrkede kendsgerninger, jf. U2011.1599H. I SKM2009.37.HRD fastslog Højesteret i sine præmisser, at bankkontoudtog er objektivt bestyrkede kendsgerninger. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X2-bankkonto, fremlægges som bilag 23. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X3-bankkonto, fremlægges som bilag 24. Kontoudskrift for A’s bankkonto i F1-bank med kontonr. X1-bankkonto, fremlægges som bilag 25. Der vil nedenfor blive redegjort for de transaktioner på bankkontiene, som kan belyse, hvor de indsætninger, som ligger til grund for Skattestyrelsens forhø­jelse af A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013-2016, stam­mer fra. Ad A’s principale påstand Officialprincippet tilsidesat Skatteankestyrelsen har side 3, 6. egentlige afsnit anført, at der fra G1-virksomhed og G2-virksomhed i perioden 2013-2016 er overført i alt 2.890.012 kr. til A. Der er i denne opgørelse IKKE medtaget de mange modgående posteringer, der fremgår af kontoudtogene fra bank. Herved har Skatteankestyrel­sen undladt at medtage alle de relevante oplysninger, idet de foreliggende op­lysninger, der taler til gunst for A uden nogen form for materiel vur­dering, i det hele er udeladt af sagsbehandlingen. Der er ikke medtaget så me­get som en enkelt overførsel fra A til selskaberne til modregning i op­gørelsen af de 2.890.012 kr. Dermed har Skatteankestyrelsen - såvel som Skat­testyrelsen - forbrudt sig mod det helt grundlæggende princip i Officialmaksimen, jf. Fenger, Forvaltningsret side 488ff, jf. navnlig pligten til at inddrage op­lysninger til borgernes gunst, når forvaltningen træffer en bebyrdende afgø­relse. Dette er ydermere kritisabelt, idet Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen ikke alene har ret til at anvende de oplysninger, som man som forvalt­ningsmyndighed er blevet bekendt med under sagsbehandlingen, men har en decideret pligt til at anvende disse til gunst for borgeren, jf. Fenger, Forvalt­ningsret, side 500. Der er ikke forskel på regnskab og råbalance for G1-virksomhed - som uret­mæssigt hævdet Skatteankenævnet har side 4mf anført, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancen og regnskaberne fra G1-virksomhed. Dette er ikke korrekt. G1-virksomhed havde regnskabsperiode 22.7-21.7, jf. bilag 4 og 9-12. Der er som bilag 5-7 - efter Skattestyrelsens anmodning som led i sagsbehandlingen - udskrevet råbalancer i forhold til kalenderårene 2010-2012. Og som bi­lag 8 råbalance for perioden 22/7 2013 til 21/7 2014. Skatteankenævnet har anført, at råbalancerne er underskrevet af R1-revision - det er ikke korrekt. Skatteankenævnet har side 4mf anført, at oplysningerne i råbalancen i bilag 8 ikke stemmer overens med oplysningerne i det officielle årsregnskab, jf. bilag 12. Begge bilag vedrører samme periode. I råbalancen i bilag 8, side 2 fremgår omsætningen, fratrukket sygedagpenge med 788.120,92 kr., der modsvares af nettoomsætningen i regnskabet i bilag 12, side 8 på 788.121 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 921.868 kr. i bilag 8, side 3 og bilag 12, side 8. Også på balanceposten er der overensstemmelse med en balancesum på 1.903.526 kr., jf. bilag 8, side 4 jf. bilag 12, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i bilag 8 og 12. I passivposten i balancen i bilag 12, side 10 er medtaget anden gæld 21. juli 2014 med 3.697.961 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 8, side 5 "Mellemregning" med 3.697.961 kr. 21. juli 2014. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 3.697.961 kr. den 21. juli 2014. Skatteankenævnets synspunkt for tilsidesættelse af årsregnskab og råbalance holder derfor ikke stik. Der er overensstemmelse mellem tallene, og der fremgår af råbalancen fra bogholderiet og årsregnskabet et betydeligt tilgodehavende for A i mellemregningsforholdet. Skatteankestyrelsen har side 8mf anført, at det ses af kontoudtog, at A ikke kan have overført 681.676 kr. til G1-virksomhed i 2013/2014. Rigtigheden af denne antagelse bestrider A. Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, så bygger Skattestyrelsens afgø­relse på gennemgang af kontoudtog fra G1-virksomhed. Dette sagsmateriale er ikke medsendt af Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen, og Skatteankestyrel­sen har ikke indkaldt dette relevante sagsmateriale fra Skattestyrelsen. Der er ikke forskel på regnskab og råbalance for G2-virksomhed - som uretmæssigt hævdet Skatteankenævnet har side 5mf anført, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancen og regnskaberne fra G2-virksomhed. Dette er ikke korrekt. G2-virksomhed havde regnskabsperiode 1.7-30.6, jf. bilag 13 og 18-22. Råbalancerne er fremlagt som bilag 12-15. Skatteankenævnet har anført, at råbalancerne er underskrevet af R1-revision - det er ikke korrekt. Skatteankenævnet har side 5 anført, at oplysningerne i råbalancerne ikke stem­mer overens med oplysningerne i de officielle årsregnskaber. 2016-2017 I råbalancen i bilag 17, side 2 fremgår dækningsbidrag med 796.181 kr., der modsvares af bruttoresultatet i årsregnskabet i bilag 22, side 8 på 796.181 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 43.127 kr. i bilag 17, side 3 og bilag 22, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 610.320 kr., jf. bilag 17, side 4 jf. bilag 22, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 17 og årsregnskabet i bilag 22. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 22, side 10 er medtaget anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring pr. 30. juni 2017 med 1.328.066 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 17, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.328.066 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.039.165 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mellemregning på 1.039.165 kr. den 30. juni 2017. 2014-2015 I råbalancen i bilag 16, side 2 fremgår dækningsbidrag med 409.172 kr., der modsvares af bruttoresultatet i årsregnskabet i bilag 20, side 8 på 409.172 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 359.229 kr. i bilag 16, side 3 og bilag 20, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 414.319 kr., jf. bilag 16, side 4 jf. bilag 20, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 16 og årsregnskabet i bilag 20. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 20, side 10 er medtaget anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring pr. 30. juni 2015 med 1.206.846 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 16, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.206.846 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.215.386,95 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 1.215.386,95 kr. den 30. juni 2015. 2013-2014 I råbalancen i bilag 15, side 2 fremgår omsætning med 985.218,57 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 19, side 8 på 985.219 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 131.752 kr. i bilag 15, side 3 og bilag 19, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 703.740 kr., jf. bilag 15, side 4 jf. bilag 19, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 15 og årsregnskabet i bilag 19. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 19, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2014 med 1.137.038 kr., der modsvares af passivposten i råba­lancen i bilag 15, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.137.038 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.176.211,21 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 1.176.211,21 kr. den 30. juni 2014. 2012-2013 I råbalancen i bilag 14, side 2 fremgår omsætning med 1.593.733,89 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 18, side 8 på 1.593.734 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 381.546 kr. i bilag 14, side 3 og bilag 18, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 703.740 kr., jf. bilag 15, side 4 jf. bilag 19, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 15 og årsregnskabet i bilag 19. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 19, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2014 med 1.137.038 kr., der modsvares af passivposten i råbalancen i bilag 15, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 1.137.038 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.176.211,21 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 1.176.211,21 kr. den 30. juni 2014. 2012-2013 I råbalancen i bilag 14, side 2 fremgår omsætning med 1.523.733,89 kr., der modsvares af nettoomsætning i årsregnskabet i bilag 18, side 8 på 1.593.734 kr. Tilsvarende matcher slutresultatet på 381.546 kr. i bilag 14, side 3 og bilag 18, side 8. Også i balancen er der overensstemmelse med en balancesum på 692.355 kr., jf. bilag 14, side 4 jf. bilag 18, side 9. Der er således overensstemmelse mellem oplysninger i råbalancen i bilag 14 og årsregnskabet i bilag 18. I passivposten i balancen i årsregnskabet i bilag 18, side 10 er medtaget anden gæld pr. 30. juni 2013 med 993.901 kr., der modsvares af passivposten i råbalan­cen i bilag 14, side 5, "Kortfristet gæld i alt" med 993.901 kr. I denne post indgår skyldig mellemregning med 1.102.573,09 kr. Dermed viser råbalancen og årsregnskabet samstemmende, at der var en mel­lemregning på 1.102.573,09 kr. den 30. juni 2013. Skatteankenævnets synspunkt om tilsidesættelse af årsregnskab og råbalance holder derfor ikke stik. Der er overensstemmelse mellem tallene, og der fremgår af råbalancen fra bogholderiet og årsregnskabet et betydeligt tilgodehavende for A i mellemregningsforholdet. Skatteankestyrelsen hævder således, at der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne i råbalancerne og i årsregnskaberne. Der ses ikke at være noget grundlag for dette synspunkt. Manglende aktindsigt Skatteministeriet har indhentet Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2025 om afslag på aktindsigt og fremlagt denne som bilag B. Der henvises videre til korrespondance i bilag 54-58: · Den 2. maj 2025 blev der indgivet fornyet anmodning om aktindsigt, jf. bilag 54. · Skattestyrelsen gav den 27. maj 2025 begrænset aktindsigt vedrørende G2-virksomhed, jf. bilag 55-57. · Skattestyrelsen gav den 13. oktober 2025 afslag på aktindsigt vedrørende G1-virksomhed, jf. bilag B, jf. bilag 53, jf. også bilag 31. · A har den 20. oktober 2025 klaget over Skattestyrelsens afslag på at give aktindsigt, jf. bilag 58. Skatteankestyrelsen blev under sagsbehandlingen af klagesagen, der blev af­gjort ved Skatteankenævn Hovedstaden anmodet om berostillelse af sagsbe­handlingen på indhentelse af samme aktindsigtsmateriale, som A fort­sat forsøger at få udleveret fra Skattestyrelsen, ligesom Skatteankestyrelsen blev anmodet om at bistå med at fremskaffe dette aktindsigtsmateriale, jf. bilag 59­62. Skattestyrelsen har ved kun at inddrage indsætninger til A i sagen, men ikke overførsler den modsatte vej til selskaberne, hvor Skattestyrelsen har haft kontoudtogene/oplysningerne - med i sin sagsbehandling, forbrudt sig mod officialmaksimen. Videre har Skattestyrelsen som et afgørende moment i sin argumentation lagt til grund, at der var uoverensstemmelse mellem råbalancerne og de to selska­bers årsregnskaber. Dette er, for råbalancer og årsregnskaber med samme perio­der, ikke korrekt, jf. min gennemgang ovenfor. Og for de perioder, hvor der ef­ter forespørgsel fra sagsbehandleren i Skattestyrelsen er fremlagt råbalancer ud fra kalenderåret, så er det åbenbart, at tallene ikke passer sammen - men det be­virker ikke, at tallene/oplysninger i årsregnskaber/råbalancer er forkerte. Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har inddraget sagsmaterialet vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed, som Skattestyrelsen var i besiddelse af, jf. Fenger, Forvaltningsret side 500. Da der er tale om en bebyrdende forvaltningsafgørelse er kravene til forvaltnin­gen højere end i tilfælde af en begunstigende afgørelse, jf. Fenger, Forvaltnings­ret side 490. Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen har nægtet at berostille sagsbehandlin­gen af klagesagen, jf. bilag 59-62 eller som led i officialmaksimen at indhente det underliggende sagsmateriale vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed fra Skattestyrelsen. Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ved ikke at inddrage dette sagsmateriale har forbrudt sig mod det forvaltningsretlige grundprincip om sagsoplysning/ Officialmaksimen, jf. f.eks. Fenger, Forvaltningsret side 488ff og Juridisk Vejled­ning, A.A.7.4.3. Tilsvarende er Skatteankestyrelsens sagsbehandling og dermed Skatteankenæv­nets afgørelse af 19. november 2023, jf. bilag 1, foretaget/ truffet på et ufuld­stændigt og mangelfuldt oplysningsgrundlag - og dette vel at mærke med manglende relevant sagsmateriale, der kunne have ført til en anden afgørelse. Skatteankenævnets afgørelse er derfor i lighed med Skattestyrelsens afgørelse truffet i strid med officialmaksimen. Tilsidesættelse af sådan garantiforskrift - eller retsgrundsætning, som den betegnes i Skattestyrelsens Juridisk Vejled­ning, A.A.7.4.3. - vil alt andet lige kunne føre til afgørelsens ugyldighed med­mindre, skattemyndighederne konkret kan påpege, at bruddet med garantifor­skriften ikke har ført til en forkert afgørelse. Til det i svarskriftet side 8-9 anførte bemærkes det, at det ikke er sagsøgerens principale påstand, at Skatteankenævnets afgørelse kendes ugyldig, men alene, at sagens hjemvises til fornyet behandling ved Skatteankenævnet/Skatteankestyrelsen på det faktuelle grundlag, som sagen skulle have være afgjort ud fra i første omgang. Hjemvisning Det gøres til støtte for påstanden om hjemvisning til fornyet behandling gæl­dende, at Skattestyrelsen ved kun at inddrage indsætninger til A i sa­gen, men ikke overførsler den modsatte vej til selskaberne - hvor Skattestyrel­sen har haft kontoudtogene/oplysningerne - med i sin sagsbehandling, så har Skattestyrelsen forbrudt sig mod officialmaksimen. Videre har Skattestyrelsen som et afgørende moment i sin argumentation lagt til grund, at der var uoverensstemmelse mellem råbalancerne og de to selska­bers årsregnskaber. Dette er, for råbalancer og årsregnskaber med samme perio­der, ikke korrekt, jf. min gennemgang ovenfor. Og for de perioder, hvor der ef­ter forespørgsel fra sagsbehandleren i Skattestyrelsen er fremlagt råbalancer ud fra kalenderåret, så er det åbenbart, at tallene ikke passer sammen - men det bevirker ikke, at tallene/oplysninger i årsregnskaber/råbalancer er forkerte. Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har udleveret det relevante underlig­gende sagsmateriale vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed til hverken A eller Skatteankestyrelsen. Dette betyder i forhold til A, at det relevante sagsmateriale - som jo er i Skattestyrelsens besiddelse - ikke har indgået i sagen og dermed, at Skattestyrelsen har truffet afgørelsen på et fejlbehæftet og faktuelt mangelfuldt grundlag. Og i forhold til Skatteankesty­relsen betyder det tilsvarende, at Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet, at sagen er truffet på et fejlbehæftet og faktuelt mangelfuldt grundlag, men også at Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet ved ikke at sikre sig, at også ALT det relevante sagsmateriale fra Skattestyrelsen vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed indgik i klagesagen har tilsidesat sin forpligtelse til at oplyse sagen korrekt, og denne sagsbehandlingsfejl er tilsidesættelse af en garantifor­skrift, der bevirker, at sagen - også af den grund - skal hjemvises til fornyet be­handling ved Skatteankestyrelsen. Således at Skatteankestyrelsen fra Skattesty­relsen kan indhente det relevante sagsmateriale og på den baggrund træffe af­gørelse på et fuldt oplyst sagsgrundlag. Der er således flere forhold, hvor en ny og grundigere sagsbehandling er på­krævet for at opnå en så materiel korrekt afgørelse som muligt, og derfor skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Ad A’s principale påstand Overførsler fra G1-virksomhed Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger fra selskabet G1-virksomhed er fo­retaget på A’s bankkonto med konto nr. X3-bankkonto, bilag 26. For indkomståret 2013 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 117.527 kr. Skattestyrelsen har fratrukket selvangivet løn på 63.411 kr. Forhøjelsen vedrø­rende indkomståret 2013 beløber sig følgelig til 54.116 kr. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 152.970 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Det bemærkes, at belø­bet på 131.670 kr. er indsat på A’s bankkonto med kontonr. X1-bankkonto. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til 67.000 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Endelig har Skattestyrelsen for indkomståret 2016 opgjort indsætningerne til 17.000 kr. og forhøjet A’s skattepligtige indkomst hermed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A er skattepligtig af ovennævnte indsætninger som yderligere løn fra selskabet G1-virksomhed efter statsskatte­lovens § 4. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. I den foreliggende situation, hvor sagsøgeren ikke kan få udleveret aktindsigts-materialet fra Skattestyrelsen, jf. bilag 31 og 54-58, mens Skatteministeriet har adgang til at få tilsendt sagsmateriale fra Skattestyrelsen, jf. bilag B, bestrides det, at der er grundlag for Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren skal føre bevis for mellemregningsforholdene mellem sagsøgeren og G1-virksomhed og G2-virksomhed’s opståen, og at retten herefter kan lægge bogførin­gen og regnskabernes mv. udvisende heraf til grund for sagens afgørelse. Til støtte herfor henvises bl.a. til Fenger, Forvaltningsret side 496ff. Garanti fra G1-virksomhed overfor G3-virksomhed Skattestyrelsen har beskattet A med 152.970 kr. for indkomståret 2014 af overførsler fra G1-virksomhed. Beskatningen vedrører 2 posteringer, hvoraf den ene postering 10. juli 2014 er på 131.670 kr. G1-virksomhed havde overfor udlejer af det butikslokale, som selskabet lejede, G3-virksomhed, ved lejemålets begyndelse stillet en bankgaranti på 465.000 kr., jf. bi­lag 27, side 2. Bankgarantien blev i 2012 nedskrevet til 392.400 kr., jf. bilag 27, side 1. Som følge af, at samarbejdet mellem G1-virksomhed og dets leverandør op­hørte i 2014, opstod der en tvist mellem G1-virksomhed og udlejer, der endte med, at G3-virksomhed kaldte bankgarantien, jf. bilag 28. Og som følge heraf honorerede banken den udstedte garanti og udstedte en check på 392.400 kr. til G3-virksomhed, jf. bilag 28 og bilag 29. Som led i betalingen af garantien, blev der overført/overførte banken 131.670 kr. fra G1-virksomheds bankkonto, jf. bilag 30 og teksten på Skattestyrelsen underbilag 1 til afgørelsen. Det kan derfor lægges til grund, at indsætningen på sikringskontoen med 131.670 kr. skete fra G1-virksomhed’s bankkonto, indsætningen blev anvendt til afdækning af bankens udgift ved honorering af den stillede bankgaranti overfor G3-virksomhed, jf. bilag 28 og 29. Der er som følge heraf, tale om en for G1-virksomhed skattefri formuebevægelse, omfattet af statsskattelovens § 5. Men der er ikke tale om en overførsel, der er skattepligtig for A - den er ham uvedkommende. Overførsler fra G2-virksomhed Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger er delvist foretaget ud fra kon­toudtog fra A’s bankkonti fra selskabet G2-virksomhed, bilag 32. For indkomståret 2013 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 116.865,45 kr. Skattestyrel­sen har fratrukket selvangivet løn på 64.956 kr. Forhøjelsen vedrørende ind­komståret 2013 beløber sig derfor til 51.909,45 kr. Videre har Skattestyrelsen forhøjet A’s skattepligtige indkomst i ind­komståret 2013 med en indsætning på 400.000kr. på A’s bankkonto med kontonr. X2-bankkonto. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2013 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 451.909,45 kr. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 216.000 kr. Videre har Skattestyrelsen forhøjet A’s skattepligtige indkomst i ind­komståret 2014 med en indsætning på 160.790 kr. på A’s bankkonto med kontonr. X1-bankkonto. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2014 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 376.790 kr. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 325.049 kr. Skattestyrelsen har fratrukket selvangivet løn på 29.317. kr. Forhøjelsen vedrørende indkomstå­ret 2013 beløber sig derfor til 325.049 kr. Videre har Skattestyrelsen for indkomståret 2015 opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X2-bankkonto til 50.000 kr. Skattestyrel­sen anerkender dog i afgørelsen af den 22. januar 2021, at indsætningen på 10.000 kr. den 6. maj 2015 samt indsætningen på 10.000 kr. den 16. december 2015 udgør overførsler mellem egne konti, hvorfor forhøjelsen nedsættes med 20.000 kr. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2015 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 355.049 kr. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med kontonr. X3-bankkonto til 493.528,33 kr. Skattestyrel­sen har fratrukket selvangivet løn på 95.974 kr. Forhøjelsen vedrørende ind­komståret 2013 beløber sig derfor til 397.554,33 kr. Videre har Skattestyrelsen for indkomståret 2016 opgjort indsætningerne på A’s bankkonto med konto nr. X2-bankkonto til 40.000 kr. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2016 vedrørende overførsler fra G2-virksomhed beløber sig således samlet til 437.554,33 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A er skattepligtig af ovennævnte indsætninger som yderligere løn fra selskabet G2-virksomhed efter stats­skattelovens § 4. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. I den foreliggende situation, hvor sagsøgeren ikke kan få udleveret aktindsigts-materialet fra Skattestyrelsen, jf. bilag 31 og 54-58, mens Skatteministeriet har adgang til at få tilsendt sagsmateriale fra Skattestyrelsen, jf. bilag B, bestrides det, at der er grundlag for Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren skal føre bevis for mellemregningsforholdene mellem sagsøgeren og G1-virksomhed og G2-virksomhed’s opståen og at retten herefter kan lægge bogførin­gen og regnskabernes mv. udvisende heraf til grund for sagens afgørelse. Til støtte herfor henvises bl.a. til Fenger, Forvaltningsret side 496ff. Kontantindsætninger Skattestyrelsens opgørelse af kontantindsætninger er foretaget ud fra kon­toudtog fra A’s bankkonto med konto nr. X3-bankkonto, jf. bilag 33. I indkomståret 2013 har Skattestyrelsen anset to kontantindsætninger på samlet 255.000 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. I indkomståret 2014 har Skattestyrelsen anset en kontantindsætning på 48.350 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Øvrige indsætninger Skattestyrelsens opgørelse af øvrige indsætninger er foretaget ud fra kon­toudtog fra A’s bankkonto med konto nr. X3-bankkonto, jf. bilag 34. For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 266.746,94 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 161.915,10 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen anset indsætninger på samlet 229.969 kr. for yderligere skattepligtig indkomst. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. MobilePay-indsætninger Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger via MobilePay er foretaget ud fra kontoudtog fra A’s bankkonto med konto nr. X3-bankkonto, jf. bilag 35. Skattestyrelsen har opgjort MobilePay-indsætningerne til 13.242,76 kr. i ind­komståret 2014 og 30.227,97 kr. i indkomståret 2015. I forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen fremsendte A en specifikation af private overførsler, jf. bilag 36. Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 22. januar 2021 lagt opgørelsen til grund, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse beløber sig til kr. 2.115 i indkomståret 2015 og kr. 13.529 i indkomståret 2016. Henset til, at alle indbetalinger er bankindbetalinger, og til at A med den fremlagte bogføring over mellemregningsforholdet har redegjort for disse, gøres det gældende, A netop har sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser, omfattet af statsskattelovens § 5. På det grundlag skal den foretagne indkomstansættelse nedsættes til 0 kr. Privatforbrugsberegninger De af Skattestyrelsen foretagne privatforbrugsberegninger bestrides. Skatteministeriet har side 3ø i svarskriftet oplyst, at privatforbrugsberegningerne ikke er indgået i grundlaget for afgørelsen og derfor er irrelevant for sagen. Fristgennembrud - skatteforvaltningslovens § 27 Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 22. januar 2022 og forslag til afgørelse den 2. september 2020, jf. bilag 3. Afgørelsen i bilag 1 er således for alle de omhandlede indkomstår truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Bevisbyrde for fristgennembrud Bevisbyrden, for at betingelserne for foretagelse af fristgennembrud, er opfyldt, påhviler skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne, der ekstraor­dinært har genoptaget indkomstansættelse af indkomstårene 2008-2013, jf. SKM2021.707.HRD. Fristreglen om ekstraordinær ansættelse er en værnsregel til beskyttelse af bor­gerne. Således fremgår det i lovmotiverne til 1989-Skattestyrelsesloven (L6/1989): " Til § 8 Efter stk. 1 kan den kommunale skattemyndighed genoptage en skattean­sættelse inden for 3 år efter anmodning fra den skattepligtige, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger. Som konsekvens af dette forslag begrænses myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse, med den virkning at der udløses krav om for­højet skattetilsvar, til 3 år, jf. forslagets § 40 og bemærkningerne dertil. Samtidig nedsættes tidsrummet for adgangen til domstolsprøvelse tilsva­rende, jf. forslagets § 36, stk. 3 og 4. ... Lovforslaget indebærer, at borgeren efter 3 år kan være sikker på at have en endelig afgørelse." (min understregning) Og i bemærkningerne til § 40 (der endte med at blive § 35): "Der foreslås i § 40, stk. 1, indført en generel regel om, at skattemyndighe­derne er afskåret fra under en revisionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som an­sættelsen vedrører. Reglen gælder, uanset om forhøjelsen beror på et skøn eller ikke, og indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 5. Reglen har sammenhæng med den foreslåede regel i § 8, stk. 1, hvorefter borgeren ikke kan begære genoptagelse af en skatteansættelse efter udløbet af en tilsvarende periode. Efter reglen i § 36 har borgeren heller ikke mu­lighed for at indbringe en sådan sag for domstolene. Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav. " (min un­derstregning) Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglen om ekstra­ordinær ansættelse, er der tale om en skærpet bevisbyrde. Bevisbyrden for, at der kan ske fristgennembrud, gælder for de enkelte ansættelsespunkter, og det påhviler derfor skattemyndighederne at godtgøre, at betingelserne er opfyldt for de enkelte dele af afgørelsen. Skattestyrelsen understreger dette differentierede beviskrav i Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5 : "Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan an­sættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til gen­optagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for an­dre ændringer i ansættelsen." Betingelserne for fristgennembrud er ikke opfyldt Ad § 27, stk. 1, nr. 5 Det bestrides, at betingelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, er op­fyldt. Vurderingen af, om der som minimum foreligger grov uagtsomhed ifht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 svarer til det tilsvarende begreb i skattekontrollovens afsnit III, jf. Folketingstidende, 2002-2003, A, sp. 4608, hvor det frem­går: "Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighe­dernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skat­tepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges an­modning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen. Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsva­rende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun an­vendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrol­lovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anven­delse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag." min understregning. Tilsvarende fremgår det af Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5.: "Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL kapitel 9. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold." Det bestrides, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteankenævnet har i afgørelsen vedrørende § 27, stk. 1, anført følgende: " For så vidt angår spørgsmålet, om der kan foretages ekstraordinær gen­optagelse for de øvrige transaktioner som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, finder Skatteankenævnet, at klageren har handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive indsætningerne på sine private konti og dermed hindret Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse." Skatteankenævnet lægger således Skattestyrelsens materielle vurdering - inkl. den iboende bevisbyrde for A til at sandsynliggøre, at han ikke skal beskattes af de foretagne bankindsætninger - til grund for sin vurdering af, om betingelsen for fristgennembrud i § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Hermed snyder Skatteankenævnet på vægten, idet forudsætningen for at kunne foretage fristgennembruddet er, at Skattestyrelsen kan føre bevis for, 1) at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuld­stændigt grundlag, og 2) at dette skyldes grov uagtsomhed hos A Til støtte herfor henvises til 2003-lovmotiverne til ændringen af skattestyrelses­lovens §§ 34 og 35, til SKM2021.707HRD, hvoraf fremgår, at bevisbyrden for fristgennembrud er SKAT’s, og til SKM2018.481.HR , hvor Højesteret foretog en af skatteansættelsen uafhængig vurdering af, om betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankenævnet har foretaget en sådan af skat­teansættelsen uafhængig vurdering af, om betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette påhviler Skatteankenævnet at gøre ex officio , jf. FOB 2014-6. Den uagtsomhedsnorm, som Skattestyrelsen skal føre bevis for er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lov­motiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens person­lige forhold mv. Skatteankenævnet skal i sin iagttagelse af sin ex officio forplig­telse, jf. FOB 2014-6, påse og redegøre for, hvorfor dette krav er overholdt. Det har Skatteankenævnet ikke gjort. Skatteankenævnets argumentation er cir­kulær og i realiteten tom. Skatteankestyrelsen begrunder således fristgennem-bruddet med resultatet af den materielle afgørelse - hvor bevisbyrden jo er skatteyderens/ A’s - til at løfte bevisbyrden for at betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dermed har Skatteankenævnet ikke iagttaget sin ex officio forpligtelse, jf. FOB 2014-6. Ad Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder: "Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af toldog skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatte­forvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. ..." Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 1. pkt. er absolut og kan ikke ændres til fordel for skattemyndighederne, jf. f.eks. Juridisk Vejledning, A.A.8.1. Bestemmelsen er en værnsregel til beskyttelse af skatteborgerne mod efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, at blive mødt med yderligere skattekrav - fra det tidspunkt skal borgeren være sikker på at have en endelig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven. 6-måneders varslingsfristen begynder at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne bliver opmærksom på det forhold, der begrunder fristgennembruddet, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999: "Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen." (min understregning) Højesteret har i en række domme siden 2018 fortolket dette således i SKM2018.481.HR/ U.2018.3603H: "Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstids­punktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besid­delse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordi­nær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra F1-bank forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A." Det ligger med Højesterets dom i SKM2021.707H/U2022.820H fast, at fristen lø­ber fra det tidspunkt, hvor SKAT/Skattestyrelsen har modtaget den oplysning, der bevirker, at der kan foretages fristgennembrud. Fastlæggelsen af kundskab­stidspunktet sker altid efter en konkret vurdering, jf. f.eks. SKM2018.481.HR , SKM2021.707.HR og SKM2024.69.HR/ U2023.5413 H. Det følger af skatteforvaltningslovens § 20: "Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre par­ter underrettes om den påtænkte afgørelse. ..." Forslag til afgørelse/ agterskrivelse må først afsendes på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Således fremgår det af lovmotiverne til lov 381/1999 vedrørende den dagældende tilsvarende bestemmelse i skattestyrelseslovens: "Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i be­siddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættel­sesændring." Retten kan derfor lægge til grund, at Skattestyrelsen senest den 2. september 2020 var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Afgørende for vurderingen af, om 6-måneders varslingsfristen er overholdt er derfor, hvilken viden SKAT havde den 2. marts 2020. Konsekvensen heraf er, at agterskrivelserne 2. september 2020 er sendt efter ud­løbet af 6-måneders varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 32. Konsekvensen heraf er, at afgørelsen er ugyldig, jf. f.eks. SKM2021.707H/U2022.820H. Heroverfor har Skatteministeriet i svarskriftet side 10-11 gjort gældende, at kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, først er fra det tidspunkt, hvor Skattestyrel­sen kan sende en begrundet agterskrivelse. Sagsøgeren bestrider Skatteministeriets synspunkt, der antages at hidrøre fra SKM2012.168.ØLR . I SKM2012.168.ØLR , fremgår det "Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen." Dommen førte til en ulovhjemlede praksis, som Højesteret i dommen SKM2018.481.HR gjorde op med. Den juridiske tvist i Højesteretssagen, gengivet i SKM2018.481.HRD, omhand­lede netop, om fristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansæt­telse, således at der kunne sendes en agterskrivelse eller om fristen - i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26. Således gjorde Skatteministeriet for Vestre Landsret gældende, at "Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af til­strækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20." Og for Højesteret, at "Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse)." Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordly­den af § 27, stk. 2, (som gengivet ovenfor). Højesteret fulgte skatteyderens synspunkt, jf. gengivelse af Højesterets præmis­ser i stævningen side 16-17. Det bestrides derfor, at SKM2012.168.ØLR og den ulovhjemlede praksis, der fulgte i kølvandet på dommen, har nogen præjudikatsværdi, der skal tillægges nogen som helst betydning. Det fremgår, af det af Skatteankestyrelsen fremsendte aktindsigtsmateriale, at Skattestyrelsen den 11. februar 2020 var vidende om overførslerne fra G1-virksomhed til A, jf. bilag 37, jf. også afgørelsen i bilag 2, side 4n. Det er derfor åbenbart, at 6-månedersvarslingsfristen i § 27, stk. 2, er overtrådt i for­hold til de foretagne forhøjelser af A’s indkomst vedrørende G1-virksomhed. Hvorvidt Skattestyrelsen tilsvarende var i besiddelse af kontoudtog vedrørende G2-virksomhed for de omhandlede indkomstår, er uomtalt i aktindsigtsmaterialet, men kan ikke udelukkes - når Skattestyrelsen har indhentet oplysninger vedrørende det ene af de to selskaber, så har det formodningen for sig, at dette også gælder det andet selskab. Hvilken viden Skattestyrelsen ellers var i besiddelse af den 2. marts 2020 er uaf­klaret, idet Skattestyrelsen fortsat nægter at udlevere sagsmaterialet vedrørende G1-virksomhed og G2-virksomhed. Det gøres gældende, at SKAT forud for 2. marts 2020 havde kundskab om til­strækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Det gøres derfor gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet sin bevisbyrde for, at betingelserne for overholdelse af 6-månders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Ad forlænget ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om forlænget ansættelsesfrist er en undta­gelse til hovedreglen om den ordinær ansættelsesfrist i § 26, stk. 1. I den situa­tion, hvor skattemyndighederne foretager fristgennembrud, påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at betingelserne herfor er opfylde, jf. SKM2021.707HRD, og dette gælder i sagens natur også i de situationer, hvor skattemyndighederne finder, at undtagelsesreglen i § 26, stk. 5, skal anvendes frem for hovedregel i § 26, stk. 1. Således påhviler det Skatteministeriet - ansættelsespunkt-for-ansættelsespunkt - at godtgøre, at der er tale om en kontrolleret transaktion, omfattet af § 26, stk. 5. Det har Skatteministeriet fortsat ikke gjort eller redegjort for, hvilket fører til ugyldighed for ansættelserne, omfattet af Skattestyrelsens afgørelse, pkt. 1 og pkt. 2. for indkomstårene 2013 og 2014. Det har Skattestyrelsen ikke gjort eller redegjort for, hvilket fører til ugyldighed for ansættelserne, omfattet af Skattestyrelsens pkt. 1 og pkt. 2. for indkomst­årene 2013 og 2014, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580, jf. SKM2003.248.ØLR (Ugyldighed pga. mgl. begrundelse om fristgennembrud). Det bestrides derfor, at de ansættelsespunkter, der er omfattet af Skattestyrel­sens pkt. 1 og pkt. 2. er kontrollerede transaktioner, subsidiært at de ikke alle er det. Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: Anbringender Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af indsætningerne. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskatte­lovens § 4. A bærer bevisbyrden for, at indsætningerne på hans private konti i indkomstårene 2013-2016 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, idet han over en længere periode har modtaget en række væsentlige bankindsætninger. For at løfte sin bevisbyrde må A’s forklaring om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H, UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2009.163 H. Forklaringer udgør ikke objektive kendsgerninger - heller ikke selvom de er af­givet over for retten, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og SKM2015.633.ØLR . A har ikke løftet denne bevisbyrde. A henviser til SKM2009.37.HR og gør så vidt ses gældende, at han har løftet sin bevisbyrde, alene fordi han har fremlagt bankkontoudtog, jf. stævnin­gen, side 4, 3. afsnit nedefra. Det er ikke korrekt, jf. gennemgangen nedenfor, og SKM2009.37.HR er ikke sammenlignelig med den foreliggende sag. A henviser også til, at det ikke kan være rigtigt, at han skal føre bevis for de påståede mellemregningsforhold i sagen, idet Skatteministeriet har ad­gang til at få tilsendt sagsmateriale fra Skattestyrelsen. Der er imidlertid intet grundlag for synspunktet. Han henviser til, at Skatteministeriet har fremlagt af­gørelsen om aktindsigt af 13. oktober 2025 (bilag B) i sagen. A modtog selv afgørelsen den 13. oktober 2025. Det forhold, at ministeriet i sagen frem­lagde afgørelsen den 17. oktober 2025, fordi A ikke selv havde frem­lagt den, selvom forberedelsens slutning af nærværende sag var udsat på netop aktindsigtsspørgsmålet, betyder i sagens natur ikke, at han ikke skal føre bevis for de påståede mellemregninger, som han påstår skattefrihed med henvisning til. A har i stævningen, side 9, øverst, anført, at han bestrider "de af Skat­testyrelsen foretagne privatforbrugsberegninger". Ministeriet bemærker, at for­højelserne af A’s indkomst er foretaget på baggrund af konkrete ind­sætninger og altså ikke på baggrund af privatforbrugsberegninger, hvorfor privatforbrugsberegninger ikke er et tema i sagen, jf. også f.eks. UfR 2005.3167 H, SKM2014.744.VLR og SKM2021.433.ØLR . Indsætningerne i sagen gennemgås nedenfor i følgende kategorier: 1) indsæt­ninger fra G1-virksomhed, 2) indsætninger fra G2-virksomhed og 3) øvrige indsætninger. Til sidst i afsnit 3.4 og 3.5 uddyber ministeriet sin argumentation om, at myn­dighedernes afgørelser ikke lider af sagsbehandlingsfejl, og at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne for 2013-2016 er opfyldt. 3.1 Indsætninger fra G1-virksomhed A modtog i 2013-2016 en række indsætninger fra G1-virksomhed på i alt 291.086 kr., jf. Skattestyrelsens opgørelse i bilag 26 (også vedlagt Skattesty­relsens afgørelse, bilag 2, side 27). Skattestyrelsen forhøjede A’s personlige indkomst på baggrund af ind­sætningerne, men har samtidig fratrukket indberettet løn på 63.411 kr. til A i 2013, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 3, 6. afsnit nedefra. Den samlede forhøjelse baseret på indsætningerne fra G1-virksomhed udgør således 227.675 kr. Indsætningerne er bl.a. benævnt "SD NOV2012", "Løn" og "Udlæg (red.navn.fjernet)", jf. bilag 26. Selskabet har ikke for 2014-2016 indberettet løn for A, og han har ikke selvangivet løn fra selskabet for 2014-2016, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bi­lag 1), side 3, 5. afsnit nedefra. A gør gældende, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr., idet han påstår, at han havde mere end 1 mio. kr. til gode i selskabet, jf. stævningen, side 5, og Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 3, 3. afsnit nedefra f. Han gør også gældende, at indsætningen på 131.670 kr. den 10. juli 2014 (bilag 26) er overført til ham fra G1-virksomhed som led i betaling af en bankgaranti, som G1-virksomhed havde stillet for G3-virksomhed som garantibegunstigede i forbindelse med indgåelse af et lejemål, jf. stævningen, side 5, nederst, Skatteankenævnets afgø­relse (bilag 1), side 3, sidste afsnit f., og bilag 27-31. Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har dokumenteret den på­ståede mellemregning mellem ham og selskabet. Som påpeget af Skatteanke­nævnet (bilag 1), side 31, 3. afsnit, har han ikke fremlagt dokumentation for mellemregningerne, jf. også bilag 1, side 30, 6. afsnit. De fremlagte råbalancer for 2010-2014 (bilag 5-8), udarbejdet af A’s daværende repræsentant R1-revision, dokumenterer heller ikke den påståede mellemreg­ning. Følgende fremgår f.eks. af råbalancen for perioden 22. juli 2013 til 21. juli 2014 (bilag 8): Disse oplysninger fra råbalancen stemmer imidlertid ikke overens med de offi­cielle årsrapporter for G1-virksomhed (bilag 9-12 for perioden 2010-2014), idet årsrapporterne ikke indeholder nogen oplysninger om gæld til virksomheds-deltagere/ledelse. Det kan heller ikke konstateres på baggrund af A’s kontoudtog, at han skulle have overført 681.676 kr. til selskabet i 2013/2014, som det fremgår af råbalancen ovenfor, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 4, midt for. Ministeriet bemærker i øvrigt, at indsætningerne er sket løbende i 2013-2016, jf. bilag 26. A har imidlertid alene fremlagt regnskab og råbalance (bilag 8 og bilag 12) til og med perioden 22. juli 2013 til 21. juli 2014. Hertil kommer, at råbalancerne alle er udarbejdet den 13. januar 2021 til brug for skattesagen af A’s daværende repræsentant, hvorfor de har ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og SKM2016.70.BR . Råbalancerne kan derfor ikke lægges til grund, og A har derfor ikke dokumenteret den påståede mellemregning mellem ham og selskabet. A har heller ikke dokumenteret, at der skulle være sammenhæng mel­lem indsætningen på 131.670 kr. den 10. juli 2014 fra G1-virksomhed og udbetalingen af bankgarantien på 392.460 kr. den 18. oktober 2014 til G3-virksomhed, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 31, 5. afsnit. Det er derfor korrekt som fastslået af myndighederne, at A er skat­tepligtig af indsætningerne fra G1-virksomhed på i alt 227.675 kr. 3.2 Indsætninger fra G2-virksomhed A modtog i 2013-2016 en række indsætninger fra G2-virksomhed på i alt 1.621.302 kr., jf. Skattestyrelsens opgørelse i bilag 32 (også vedlagt Skattestyrelsens afgørelse, bilag 2, side 28 ff.). Skattestyrelsen forhøjede A’s personlige indkomst på baggrund af ind­sætningerne, men har samtidig fratrukket indberettet løn til A på 64.959 kr. i 2013, 29.317 kr. i 2015 og 95.974 kr. i 2016, jf. Skatteankenævnets af­gørelse (bilag 1), side 4, 4. afsnit nedefra. Den samlede forhøjelse baseret på ind­sætningerne fra G2-virksomhed udgør således 1.431.052 kr. Indsætningerne er bl.a. benævnt "lønoverførsel", "udlæg ARS", "G2-virksomhed", "lån retur" og "overførsel", jf. bilag 32. For 2014 har selskabet ikke indberettet løn for A, og han har ikke selvangivet løn fra selskabet for 2014, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 4, 3. afsnit nedefra. A gør gældende, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr., idet han på­står, at han havde et beløb på mere end 1 mio. kr. til gode i selskabet, jf. stæv­ningen, side 7, 9. afsnit, og Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 5, 4. af­snit. Han har også gjort gældende, at indsætningerne stammede fra overførsler mellem hans private konti og overførsler fra hans ægtefælle, jf. Skatteankenæv­nets afgørelse (bilag 1), side 4, sidste afsnit. A oplyser i stævningen, at han er ved at " undersøge om bogføring for G2-virksomhed for de omhandlede indkomstår kan fremskaffes fra et tidligere bogføringssystem. Såfremt det lykkes at fremskaffe bogføringen for de omhandlede år, vil det blive fremlagt, og der vil blive indgivet supplerende indlæg til Skattestyrelsen ", jf. stævningen, side 7, 6. afsnit. Ministeriet opfordrede (A) i svarskriftet A til at oplyse, om dette stadig gør sig gældende. Han har ikke besvaret opfor­dringen. Skatteministeriet gør gældende, at A heller ikke har dokumenteret den påståede mellemregning mellem ham og dette selskab, jf. også Retten i Glo­strups dom vedrørende indkomståret 2017, bilag A, side 29, 2. afsnit. Han har som påpeget af Skatteankenævnet (bilag 1), side 31, 3. afsnit, ikke fremlagt do­kumentation for mellemregningerne, og de fremlagte råbalancer for 2012-2017 (bilag 14-17) udarbejdet af hans daværende repræsentant R1-revision dokumenterer heller ikke den påståede mellemregning. Følgende fremgår f.eks. af råbalancen for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 (bilag 17): Disse oplysninger fra råbalancen stemmer imidlertid ikke overens med de offi­cielle årsrapporter for G2-virksomhed (bilag 18-22 for perioden 2012-2017), idet årsrapporterne ikke indeholder nogen oplysninger om gæld til virksomhedsdeltagere/ledelse. Det kan heller ikke konstateres på baggrund af hans kontoudtog, at A skulle have overført beløbene angivet i råbalancerne til G2-virksomhed, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 5, 4. af­snit nedefra. Den påståede etablering af mellemregningsforholdet, jf. replikken, side 3, 3. af­snit nedefra, sidste pkt., er ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, og pengestrømmene kan ikke følges. Den påståede etablering stemmer heller ikke med A’s tidligere oplysninger, jf. f.eks. bilag A, side 19, 3. afsnit. A har ved replikken fremlagt yderligere regnskaber for den efterføl­gende periode (bilag 38-43, 2017-2023) og råbalancer for den efterfølgende peri­ode (bilag 45-49, 2017-2022). De fremlagte bilag for den efterfølgende periode dokumenterer heller ikke, at rækken af indsætninger fra G2-virksomhed i perioden 2013-2016 udgør selskabets tilbagebetaling af gæld til A. Hertil kommer, at råbalancerne alle er udarbejdet den 13. januar 2021 til brug for skattesagen af A’s daværende repræsentant, hvorfor de har ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og SKM2016.70.BR . Råbalancerne kan på den baggrund ikke lægges til grund. A har fremlagt en kontospecifikation af 21. oktober 2020 for sin mel­lemregning med G2-virksomhed for perioden (red.dato.nr.2.fjernet) til 30. juni 2013 (bilag 50). Det fremgår, at saldoen pr. 30. juni 2013 var -1.102.573,09 kr. Kontospecifikationen viser ikke, hvordan det påståede mellemregningsforhold blev etableret, eller at det er A, der har indskudt beløb/afholdt udgifter på selskabets vegne, jf. også byrettens dom i 2017-sagen for samme type af ind­sætninger (bilag A, side 29, 2. afsnit). Mellemregningskontoen har heller ikke støtte i årsrapporten for 2012/2013 (bi­lag 18), idet årsrapporten som anført ikke indeholder nogen oplysninger om gæld til virksomhedsdeltagere/ledelse, men alene en post benævnt "anden gæld" på 993.901 kr. Hertil kommer, at kontospecifikationen (bilag 50) også fremstår udarbejdet til brug for skattesagen, hvorfor den også af den grund har ringe bevisværdi. Desuden har A i skattesagen for 2017 givet forskellige oplysninger om baggrunden for den påståede mellemregning med selskabet, jf. Retten i Glo­strups dom for 2017, bilag A, side 29, 2. afsnit og Skatteankenævnets afgørelse for 2017 gengivet i dommens side 19, 3. afsnit. Det skærper hans bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 1998.898 H, UfR 2000.2478 H og SKM2013.389.ØLR . A har på den baggrund ikke dokumenteret den påståede mellemreg­ning mellem ham og selskabet. Det samme gælder hans synspunkt om, at der skulle være tale om ikke-skattepligtige indsætninger fra f.eks. hans ægtefælle. Det er derfor korrekt som fastslået af myndighederne, at A er skat­tepligtig af indsætningerne fra G2-virksomhed på i alt 1.431.052 kr. 3.3 Øvrige indsætninger De øvrige indsætninger har skattemyndighederne opdelt i tre kategorier: 1) kontantindsætninger på A’s private konto (bilag 33), 2) øvrige indsæt­ninger på A’s private konto (bilag 34) og 3) MobilePay-indsætninger (bilag 2, side 33), jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 5, nederst f. Denne opdeling fastholdes nedenfor: 3.3.1 Kontantindsætninger A modtog også følgende kontantindsætninger i perioden benævnt "indbetaling", jf. Skattestyrelsens opgørelse i bilag 33 (også vedlagt Skattesty­relsens afgørelse, bilag 2, side 32): - 100.000 kr. den 16. april 2013 - 155.000 kr. den 29. april 2013 - 48.350 kr. den 17. november 2014 Skattestyrelsen forhøjede A’s personlige indkomst på baggrund af indsætningerne. Den samlede forhøjelse baseret på disse indsætninger udgør såle­des 303.350 kr. A har oplyst, at indsætningerne på henholdsvis 100.000 kr. og 155.000 kr. stammer fra lån, og at indsætningen på 48.350 stammer fra salg af private ejendele, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 6, øverst. Det er uklart, om han fastholder dette, jf. stævningen, side 7, nederst. Det er ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra lån eller andre ikke-skattepligtige kilder, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 31, 3. afsnit. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet allerede i svarskrif­tet fremhævede, at det var uklart, om A som for Skatteankenævnet gør gældende, at indsætningerne stammer fra lån og salg af private ejendele. Han har valgt ikke at besvare ministeriets opfordring (C) herom (duplikken, side 3, jf. processkrift 1, side 6, 2. afsnit), hvorfor det må lægges til grund ved sagens afgørelse, at der er tale om skattepligtige indtægter. 3.3.2 Øvrige indsætninger A modtog også øvrige kontantindsætninger opgjort til 266.746,94 kr. i 2014, 161.915,10 kr. i 2015 og 229.969 kr. i 2016, jf. Skattestyrelsens opgørelse i bilag 34 (også vedlagt Skattestyrelsens afgørelse, bilag 2, side 33). Indsætningerne er benævnt bl.a. "Valutahandel", "IE", "Betaling (red.bil.nr.1.fjernet)", "Overførsel", og "(red.tekst.fjernet)". Skattestyrelsen forhøjede A’s personlige indkomst på baggrund af ind­sætningerne. Den samlede forhøjelse baseret på disse indsætninger udgør såle­des 658.630 kr. A har oplyst, at indsætningerne bl.a. stammer fra tilbagebetaling af private mellemværender med diverse familiemedlemmer, salg af private ejen­dele og indbetaling af kontant rejsevaluta, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bi­lag 1), side 6, 5. afsnit. For to af indsætningerne den 2. april 2014 og den 9. april 2014 omtales indsætningerne som værende fra R2-advokathus, og A har forklaret, at indsætningerne vedrører et forlig fra en byretssag, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 6, 6. afsnit. Det er ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra lån, ikke-skattepligtige forlig eller andre ikke-skattepligtige kilder, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 31, 3.-4. afsnit. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet allerede i svarskrif­tet også fremhævede for disse indsætninger, at det var uklart, hvad han nær­mere gjorde gældende, jf. svarskriftet, side 7, 7. afsnit. Han har ikke uddybet sin argumentation vedrørende indsætningerne, hvorfor det må lægges til grund ved sagens afgørelse, at der er tale om skattepligtige indtægter. 3.3.3 MobilePay-indsætninger Endelig har A også modtaget indsætninger via MobilePay, hvor Skat­testyrelsen har opgjort de skattepligtige overførsler til 2.115 kr. i 2015 og 13.529 kr. i 2016, jf. opgørelsen i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2) side 35 f. (bilag 5 til afgørelsen). A har oplyst, at der er tale om private overførsler fra venner og fami­lie, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 6, 2. afsnit nedefra. Han har fremlagt en opgørelse med egne forklaringer på indsætningerne i bilag 36. A’s opgørelse er imidlertid udarbejdet til brug for skattesagen og ikke un­derstøttet af nogen objektiv dokumentation. Hertil kommer, at han i skattesa­gen vedrørende 2017 har erkendt, at MobilePay-indsætningerne i 2017 er indtægter fra salg af is. På den baggrund opfordrede (B) ministeriet A til at oplyse, hvad baggrunden er for, at han i 2017-sagen har erkendt, at MobilePay-indsætningerne er indtægter fra salg af is, men bestrider det i denne sag for 2013-2016. Han har ikke ønsket at besvare opfordringen, idet han henviser til, at denne sag handler om andre indkomstår, jf. processkrift 1, side 6, 2. afsnit. Mi­nisteriet gør på den baggrund gældende, at det må lægges til grund ved sagens afgørelse, at der er tale om skattepligtige indtægter. A har på den baggrund ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige kilder. 3.4 Skattemyndighederne har ikke begået sagsbehandlingsfejl A gør i stævningen, side 9-13, gældende, at der er en række forhold, der begrunder, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrel­sen, herunder at myndighederne ikke har overholdt officialmaksimen. Det er der imidlertid ikke grundlag for. For det første er det ikke et brud på officialmaksimen, at skattemyndighederne har opgjort forhøjelserne af A’s skattepligtige indkomst baseret på de konkrete indsætninger, jf. modsat stævningen, side 9, 5. afsnit. A har ikke godtgjort, at der er tale om sagsbehandlingsfejl i den forbindelse, herunder at der skulle være grundlag for at modregne overførsler fra ham selv til selska­berne i forhøjelserne. Skattemyndighederne har i øvrigt forholdt sig til spørgs­målet om mellemregning, jf. ovenfor. For det andet har myndighederne ikke begået nogen sagsbehandlingsfejl i for­hold til de fremlagte råbalancer og årsrapporter, jf. modsat stævningen, side 9 ff. Det er korrekt som anført af Skatteankenævnet, at R1-revision har underskrevet/udarbejdet råbalancerne, jf. side 1 i bilag 5-8 og bilag 14- 17, men modsat stævningen, side 9, 2. afsnit nedefra. Det er også korrekt som an­ført af Skatteankenævnet - og som gennemgået ovenfor - at mellemregnin­gerne, der fremgår af råbalancerne (f.eks. bilag 8, side 5), ikke fremgår af de of­ficielle årsrapporter for virksomhederne, jf. afgørelsens (bilag 1), side 4, 8. af­snit, og side 5, 9. afsnit. Det er ikke korrekt, at råbalancen for f.eks. 2013/2014 for G1-virksomhed (bilag 8, side 5) og årsregnskabet for samme periode og selskab (bilag 12, side 10) samstemmende viser, at der var en mellemregning på 3.687.961 kr. den 21. juli 2014, som påstået i stævningen, side 10, 5. afsnit. Råbalancen (bilag 8, side 5) viser forskellige tal for mellemregningen, men ikke et tal på 3.687.961 kr. for mellemregning. Årsregnskabet (bilag 12, side 10) har slet ikke nogen oplysninger om mellemregning. Det er f.eks. heller ikke korrekt, at råbalancen for f.eks. 2012/2013 for G2-virksomhed (bilag 14, side 5) og årsregnskabet for samme periode og selskab (bi­lag 18, side 12) samstemmende viser, at der var en mellemregning på 1.102.573,09 kr. den 30. juni 2013, som påstået i stævningen, side 13, 5. afsnit. Råbalancen (bilag 14, side 5) oplyser en mellemregning på 1.102.573,09 kr. den 30. juni 2013, mens årsrapporten (bilag 18, side 12) opgør gældsforpligtelser til i alt 993.901 kr. og slet ikke omtaler nogen mellemregning. Selv hvis A har dokumenteret de påståede mellemregninger, er det i øvrigt selvsagt ikke udtryk for nogen sagsbehandlingsfejl ved myndighedernes afgørelser, men rettere en forkert anvendelse af sagens faktum. Det er heller ikke korrekt, at skattemyndighederne har undladt at inddrage relevant sagsmateriale i sagen, herunder at det har medført forkerte afgørelser og afgørelser truffet i strid med officialmaksimen, jf. modsat A’s proces­skrift 1, side 2. Det er i øvrigt ikke klart, hvad grundlaget skulle være for en hjemvisning, når nu A samtidig eksplicit ikke gør gældende, at Skatte­ankenævnets afgørelse er ugyldig, jf. processkrift 1, side 2, sidste afsnit. For en ordens skyld bemærker ministeriet, at A desuden ikke har godtgjort, at de påståede sagsbehandlingsfejl er konkret væsentlige, og dermed fører til enten Skattestyrelsens eller Skatteankenævnets afgørelses ugyldighed, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, UfR 2007.225/2 H og SKM2003.556.ØLR samt herom Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.7.5 . Ministeriet fremhæver desuden i den forbindelse, at sagsbehandlingsfejl skal bedømmes i forhold til Skattean­kenævnets afgørelse, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 31, 3. afsnit nedefra. 3.5 Betingelserne for genoptagelse er opfyldt 3.5.1 Der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2013-2014 Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighe­derne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. A var som skattepligtig forpligtet til at selvangive sin indkomst, jf. da­gældende skattekontrollovs § 1. Hvis retten kommer frem til, at forhøjelserne af A’s skattepligtige ind­komst er berettiget, er konsekvensen, at A har undladt at selvangive betydelige skattepligtige indsætninger. Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har A i hvert fald ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættel­serne for indkomstårene 2013-2014 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. UfR 2018.3603 H, SKM2022.589.ØLR , SKM2022.518.VLR , SKM2022.369.ØLR , SKM2021.514.VLR og SKM2017.344.ØLR , jf. også Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 32, sidste afsnit. En forhøjelse som følge af en ekstraordinær genoptagelse skal varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til "kundskab" om det for­hold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. og hertil Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.8.2.2.1.4 . I SKM2021.707.HR er det fastslået, hvordan begrebet "kundskab" skal fortolkes i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand. Af præmisserne fremgår: "Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder ef­ter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt for­hold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tids­punkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5." (min understregning). Kundskabstidspunktet foreligger dermed, når skatteforvaltningen får kundskab om "grundlag[et] for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5", jf. SKM2021.707.HR , jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. Ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et skatteretligt forhold, som giver anledning til ligning, og at skatteyderen har handlet groft uagtsomt. Skatteforvaltningen har herefter kundskab om et forhold, når: 1. Skatteforvaltningen har kundskab om det skatteretlige forhold, som giver an­ledning til en ligning, og 2. Skatteforvaltningen har kundskab om skatteyderens grove uagtsomhed i den henseende. Seksmåneders-fristen regnes altså først fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltnin­gen er i besiddelse af tilstrækkeligt med oplysninger om ovenstående to punk­ter og derfor kan sende en begrundet agterskrivelse om ændring af en skatteansættelse. Skattestyrelsen forsøgte den 11. februar 2020 at indhente kontoudtog fra A (bilag 37), idet Skattestyrelsen kunne konstatere, at der var overført en række beløb fra G1-virksomhed til A, der ikke var selvangivet, og idet privatforbrugsberegninger for A og hans ægtefælle viste et lavt/negativt privatforbrug. Det er helt sædvanligt - og i overensstemmelse med officialmaksimen - at Skattestyrelsen i sådan et tilfælde, hvor en række indsætninger konstateres/et negativt privatforbrug beregnes, retter henvendelse til skatteyderen for at få skatteyderens oplysninger til sagen, herunder baggrun­den for indsætningerne/det negative privatforbrug. Skattestyrelsen gav flere fristforlængelser til A og hans repræsentant til at fremsende oplysningerne, jf. Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2), side 4, ne­derst f. A fremkom dog ikke med oplysningerne, hvorfor Skattestyrel­sen den 2. juni 2020 orienterede om, at styrelsen i stedet ville rette direkte hen­vendelse til F1-bank, jf. bilag 2, side 5, 5. afsnit. Skattestyrelsen modtog oplysninger fra F1-bank den 25. juni 2020 og den 12. august 2020, herunder kopi af kontoudtog for årene 2013-2016 for en række konti og oplysninger om, hvem der har foretaget indsætningerne, jf. Skattesty­relsens afgørelse (bilag 2), side 5, midt for f. Det var først ved modtagelsen af oplysningerne fra F1-bank, at Skattesty­relsen havde oplysninger om, 1) at der var grundlag for forhøjelse af A’s indkomst, og 2) at den manglende selvangivelse skyldes A’s grove uagtsomhed. Det var derfor først ved modtagelsen af oplysningerne fra F1-bank, at Skattestyrelsen kunne sende en begrundet agterskrivelse (bilag 3). Skattestyrelsen har derfor ved sin agterskrivelse den 2. september 2020 (bilag 3) overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. f.eks. også SKM2025.374.ØLR , SKM2019.571.VLR , SKM2019.388.VLR , SKM2017.344.ØLR , SKM2014.335.VLR , SKM2012.168.ØLR og SKM2020.155.BR . 3.5.2 Der er grundlag for genoptagelse efter den forlængede ligningsfrist i skatte forvaltningslovens § 26, stk. 5, for 2015-2016 Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at denne ordinære frist er forlænget til den 1. maj i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb, når der som i denne sag er tale om kontrollerede transaktioner, jf. herom Den juridiske vejledning 2025-2, af­snit A.A.8.2.1.5 . Følgende fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 26: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstå­rets udløb. [...] Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkom­stårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner." Dagældende skattekontrollovs § 3 B vedrører bl.a.: "Skattepligtige, [...] 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer," A var eneaktionær i G1-virksomhed og G2-virksomhed i 2015/­2016. Han havde derfor bestemmende indflydelse i skattekontrollovens § 3 B’s forstand. Denne sag handler om en ejers hævninger fra sine selskabers bank­konti, hvorfor der også er tale om kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5’s forstand, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, SKM2021.75.ØLR og Skatteankenævnets afgørelse, side 32, 4. afsnit. Det var i øvrigt ubestridt i skattesagen vedrørende 2017 (bilag A), hvorvidt den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse. Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor anvendelse i denne sag, og Skattestyrelsen har på den baggrund ved sin agterskrivelse af 2. september 2020 (bilag 3) overholdt fristen i § 26, stk. 5, for indkomstårene 2015-2016, jf. modsat stævningen, side 17, nederst. Der foreligger ingen begrundelsesmangel relateret til § 26, stk. 5, i Skattestyrelsens afgørelse som påstået af A (stævningen, side 17, nederst), jf. Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2), side 9, nederst, og side 14, 7. afsnit. Selv hvis der foreligger en begrundelsesmangel - og den er konkret væsentlig - er manglen udbedret ved Skatteankenævnets efterfølgende afgørelse, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, UfR 2002.752 H og TfS 2006, 814 V. For det tilfælde, at retten finder, at den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse for 2015-2016, gør ministeriet subsidiært gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse som gennem­gået ovenfor også er opfyldt for 2015-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. *** Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at de beløb på i alt 2.890.012 kr., som skattemyndighederne har forhøjet A’s skatteansættelse for skatteårene 1013 - 1016 med, har været indsat på A’s konto. Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, medmindre skatteyderen godtgør, at der er tale om beløb, der ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Skattemyndighederne har ikke fundet, at A har godtgjort, at de omhandlede indsættelser ikke skulle være skattepligtige. Retten finder, at A heller ikke under sagens behandling for retten har godtgjort, at indsættelserne skulle vedrøre beløb, der ikke er skattepligtige. Retten har herved lagt vægt på, at A i en række tilfælde ikke har kunnet forklare, hvor de omhandlede indsættelser stammede fra, ligesom hans forklaringer ikke er objektivt bestyrkede i sagens bilag. Der er således ikke fremlagt aftaler, lånedokumenter, forlig mv., der objektivt bestyrker hans forklaringer. Der har ikke kunnet peges på pengestrømme, der på baggrund af objektive kendsgerninger godtgør, at beløbene ikke er skattepligtige. Retten finder det heller ikke godtgjort, at den fremlagte råbalance bygger på sådanne objektive kendsgerninger, at den støtter A’s anbringender om, at indsættelserne ikke skulle være skattepligtige. Det, A har anført om adgangen til aktindsigt, kan ikke føre til andet resultat. Af de grunde, som Skatteankenævnet har anført, finder retten det godtgjort, at skattemyndighederne var berettigede til at genoptage skatteansættelserne for de omhandlede år. Efter en samlet vurdering finder retten heller ikke, at A har dokumenteret, at skattemyndighederne skulle have begået sagsbehandlingsfejl, der kan føre til hjemvisning af sagen. Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens omfang, værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 160.000 kr. inklusive moms. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet Departementet frifindes. A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet med 160.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.