Ekstraordinær genoptagelse – skatteforvaltningslovens § 35 g – indsætninger på konto

Sag BS-21651/2025-GLO Parter A (v/ advokat Mikkel Munk) mod Skatteministeriet Departementet (v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted) Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Tina Susanne Nielsen. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. april 2025. Sagen angår om Skatteankenævn Roskilde den 31. januar 2025 med rette ikke har imødekommet A’s anmodning om genoptagelse af sin skattesag, der blev afgjort ved Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023. A har nedlagt følgende påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der skal ske genoptagelse af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 21. april 2023 for indkomstårene 2015 - 2018. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Oplysningerne i sagen Skattestyrelsen ændrede ved sin afgørelse af 13. september 2021 A’s indkomst med 4.717.235 kr. A klagede over afgørelsen. Den 21. april 2023 traf Skatteankenævn Roskilde afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a., at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 blev stadfæstet. For så vidt angår afgørelsen vedrørende indkomstårene 2015 og 2018 i det væsentlige stadfæstet, dog med de ændringer, at A’s aktieindkomst blev nedsat med henholdsvis 35.000 kr. og 20.082 kr., ligesom hans personlige indkomst blev forhøjet med henholdsvis 35.000 kr. og 20.082 kr. Af afgørelsen fremgår endvidere, at A blev vejledt om, at afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato. Det er ubestridt mellem parterne, at A ikke har indbragt afgørelsen for domstolene inden fristens udløb. Den 14. september 2024 anmodede A om genoptagelse af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g. Skatteankenævn Roskilde traf den 31. januar 2025 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: "Skatteankenævnets afgørelse Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Skatteankenævn Roskilde har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd: "Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister: 1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse. 2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet. Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor." Skatteankenævn Roskilde har besluttet, at anmodningen om genoptagelse, herunder anmodningen om et møde med sagsbehandleren, ikke kan imødekommes. Ved beslutningen har Skatteankenævn Roskilde lagt vægt på, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke er fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Nævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse. Der er herved henset til, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, ifølge forarbejderne skal administreres restriktivt." Forklaringer A har forklaret bl.a., at han ikke arbejder i dag. Fra 2015-2018 levede han af at forpagte og drive spillehaller. Han startede også en virksomhed, der solgte deals, hvor man kunne købe f.eks. et spaophold o.l. med rabat. Forevist gældsbrevet udstedt til G1-virksomhed, ekstraktens side 65, blev det optaget fordi han havde brug for penge til at købe en spillehal i Y1-område. Han har betalt dele af lånet tilbage. Forevist gældsbrevet udstedt til IA, ekstraktens side 79, mener han, at han optog lånet hos IA, da han skulle betale et lån i F3-bank. Han har indfriet dele af lånet. IA er død. Han er i dialog med IA’s søn omkring afdrag af gælden. Forevist kontoudtog, ekstraktens side 81, var den ene overførsel på 10.000 kr. til G2-virksomhed og den anden på 10.000 kr. til G1-virksomhed. Han kan i dag ikke huske, hvad overførslerne dækker over, men det kan godt være afdrag på lån. Forevist overførslen på 30.000 kr. fra IC, ekstraktens side 90, har han og IC lånt penge af hinanden. De har aldrig oprettet gældsbreve mellem hinanden. Dengang var 30.000 kr. et lille beløb. Han husker ikke, hvorfor han havde brug for at låne penge. Foreholdt overførslen fra IC på 945 kr., ekstraktens side 92, kan han i dag ikke huske, hvorfor han fik pengene. Han ved ikke, om der i dag er et udestående mellem ham og IC. De afsluttede venskabet for mange år siden og taler ikke længere sammen. Forevist gældsbrevene udstedt til G3-virksomhed, ekstraktens side 97 til 196, havde han lånt penge af hans tidligere revisor, SJ, der er indehaver af G3-virksomhed. De havde kun en forretningsmæssig relation. Revisoren ordnede alle regnskabsmæssige forhold i virksomheden. Derudover lånte han også penge af ham. De har også forsøgt at starte forskellige ting op med. SJ vil fortsat gerne have sine penge. I 2018 blev han kontaktet af en rigmand, der udlovede en dusør på 3 mio. kr. for at finde noget meget værdifuldt sølv, der var blevet stjålet. Han tilbød rigmanden at hjælpe og det endte med, at han fandt det. Han blev selv tiltalt for hæleri men frifundet. Han var i den forbindelse varetægtsfængslet fra den 13. december 2018 til den 1. maj 2019. Rigmanden ville ikke betale dusøren. Han endte dog med at få Østre Landsrets ord for, at han skulle udbetale ham de 3 mio. kr. Han skulle samlet have 5,1 mio. kr. både for dusør og for uberettiget varetægtsfængsling. Det endte med, at Gældsstyrelsen tog 4 mio. kr. Det tog hårdt på ham psykisk at være varetægtsfængslet. Han begyndte at få beroligende medicin for at kunne eksistere. Under fængslingen fik han 300 mg (red.medicin.fjernet). Han får stadig medicinen i dag, men han er dog trappet ned til 50 mg. Han risikerede 3-4 års fængsel, hvis han blev dømt. Han var presset og ligeglad med alt omkring ham. Han tænkte allermest på sin familie. Han har fået 300 timers behandling hos en psykoterapeut. Han er stadig tilknyttet Y2-center, hvor han går i behandling for (red.sygdom.nr.1.fjernet) og (red.sygdom.nr.2.fjernet) som følge af varetægtsfængslingen. Forud for, at skattestyrelsen traf afgørelse i sagen, tog IE derud og aflevere gældsbrevene uden underskrift. IE havde dog gældsbrevene med underskrift et sted. Han ringede til skattestyrelsen for at tale med en medarbejder. Hun ringede først tilbage efter sommerferien og to dage efter, at fristen var overskrevet. Medarbejderen sagde, at nu var fristen overskrevet og derfor kunne de ikke medtage gældsbrevene med underskrift. På det tidspunkt tog han stadig beroligende medicin. Den 14. september 2024 sendte han en anmodning om genoptagelse af skattesagen. Han havde det rigtigt skidt grundet medicinen. Medicinen havde mange bivirkninger, herunder gjorde medicinen en sløv. Hans datter var også kommet ud i noget skidt. Det var først da han vandt i landsretten over rigmanden, at det gik op for ham, hvad der var sket i skattesagen. Han har også lavet forretninger med IF, hvorfor der tillige fremgår overførsler fra IF til ham. Det var egentlig hendes mand, der var hans ven. Forevist gældsbrevet udstedt til IA, ekstraktens side 296, kan han ikke huske, hvad pengene skulle bruges til. Forevist anmodning om genoptagelse, ekstraktens side 295, 2. afsnit, er det rigtigt, at han skulle bruge pengene til at investere i selskabet, G4-virksomhed. Han købte aktier i selskabet. Finanstilsynet har stadig hans aktiecertifikater. Forevist anmodning om genoptagelse, ekstraktens side 301, 2. afsnit, var det rigtigt, at IA fik pant i hans aktiecertifikater. Han troede, at G4-virksomhed ville blive helt fantastisk. Han investerede mange penge i G4-virksomhed. G4-virksomhed fik dog ikke succes. I dag er aktierne intet værd. Forevist gældsbrev udstedt til G5-virksomhed, ekstraktens side 197, ved han ikke, hvad pengene gik til. Det var IG personligt, der lånte ham pengene. Han skylder ham stadig pengene. Han mener, at det var IG, der udarbejdede gældsbrevet. Når han lånte penge, var han ret ligeglad med, hvem han fik pengene fra. Han gik ikke op i, om der på gældsbrevet stod et navn eller et firmanavn. I forhold til gældsbrevet udstedt til IA, ekstraktens side 79, var IA, der havde udarbejdet gældsbrevet. Han har ikke udarbejdet nogle af gældsbrevene. Det var også IE, der havde udarbejdet de gældsbreve, der var udstedt til hans virksomhed. Han havde fokus på at få udbetalt pengene og knapt så meget fokus på, om det formelle var helt korrekt. Han har altid fået udleveret kopier af de underskrevne gældsbreve. Han ved ikke, hvor de kopier er i dag. Foreholdt at udformningen af samtlige gældsbreve forekommer identisk, kan han ikke forklare, hvorfor det er sådan. Han har ikke spekuleret så meget over det. Dengang var 500.000 kr. småpenge. Alle dem han har lånt penge af, kendte han forretningsmæssigt. I hans gamle omgangskreds var der mange penge. Vidnet IE har forklaret bl.a., at han er revisor. Han ejer G3-virksomhed. Han er direktør. Han har tidligere haft A som kunde. Det var måske fra 2013 og frem. De har aldrig haft en privat relation. G3-virksomhed laver mange ting. Virksomheden ejer en række ejendomme og arbejder desuden med udlån og investeringer. Forevist gældsbreve udstedt til G3-virksomhed, ekstraktens side 97 og frem, begyndte han at låne A penge i 2015. Der er ikke afdraget efterfølgende. På et tidspunkt fik han en kontant sikkerhedsstillelse, men A fik pengene retur. Han har ikke rykket A for penge, men hvert år laver han en opgørelse af kravet, som han sender til A. Han har aldrig givet A penge. Alle de penge, der er overført, var lån. A har aldrig udført arbejde for ham. Han har tidligere hjulpet A i en skattesag. Han mener, at det var i 2019-2020. Han fremlagde i den forbindelse gældsbrevene mellem dem. De gældsbreve han havde, var med begge deres underskrifter. Han har stadig gældsbrevene gemt på sin computer uden underskrift. Foreholdt gældsbrev udstedt til G3-virksomhed, ekstraktens side 97-98, anvender han altid aftaledokumenter fra hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet). Typisk udbetalte han pengene, hvorefter der i umiddelbar forlængelse heraf blev udarbejdet gældsbreve. Nogle af de penge A lånte blev investeret i virksomheder, andre blev brugt til at betale depositum til lejligheder. Han og A havde også et Dealsite sammen, hvor A også brugte nogle af pengene. Han har ikke formidlet lån mellem A og andre. Parternes synspunkter A har i sit påstandsdokument anført: "… Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende adgangen til genoptagelse af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 31. januar 2025 gøres det overordnet gældende, at de foretagne forhøjelser af A skatteansættelser er foretaget på baggrund af en fejlvurdering af de for sagen faktiske omstændigheder og således er uhjemlede. Det gøres videre gældende, at der i nærværende sag foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at der er adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 8 og 35 g, stk. 3. Det bestrides, at der med anmodningen om genoptagelse ikke er fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Langt størstedelen af de for sagen relevante forhøjelser af A’s skatteansættelser er belyst ved materiale fremlagt som bilag 59 , ligesom der her omtalte materiale henholdsvis ved stævningen samt anmodning om genoptagelse fremlagt som bilag 4 , er fremsat omfattende bemærkninger til de for sagen relevante faktiske forhold. Langt størstedelen af de fremhævede indsætninger på A’s konti har karakter af optagne lån, samt tilbagebetalinger fra udstedte lån, dette både til privatpersoner samt egne og øvrige selskaber. Det gøres derfor gældende, at disse indsætninger ikke skal medregnes i A’s skattepligtige indkomst. Videre gøres det gældende, at der for en lang række af disse lån blev udarbejdet daterede og underskrevne gældsbreve, til belysning af låneforholdets realitet, hvilket er dokumenteret i sagens bilag 5, 13, 16 og 17 . I forhold til de tilfælde, hvor der ikke er blevet udarbejdet gældsbreve, gøres det gældende, at dette beror på en forudgående venskabelige relation mellem A og den relevante långiver, eller låntager, samt at det er sædvanligt, at låneforhold ikke formaliseres mellem venner. Overordnet har Skatteankenævnet ved sin afgørelse af den 21. april 2023 beroet sin argumentation på en manglende dokumentation for baggrunden for indsætningerne. Det gøres hertil gældende, at Skatteankenævn Roskilde ved sin afgørelse af den 31. januar 2025 ikke konkret har behandlet de i genoptagelsesanmodning anførte faktiske forhold. Baseret på de i sagen fremførte bilag samt centrale faktisk forhold gøres det gældende, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser, som stadfæstet af Skatteankenævn Roskilde, skal nedsættes, samt at sagens materiale i det hele hjemler en adgang til genoptagelse. Det gøres videre gældende, at A’s personlige forhold er en relevant faktor i nærværende sag, idet A’s psykiske tilstand netop lå til grund for, at sagen ikke blev indbragt for domstolene indenfor fristen fra Skatteankenævnets afgørelse af den 21. april 2023. Det gøres i det hele gældende, at der ved anmodningen om genoptagelse, er fremført en længere række relevante bemærkninger til de for sagen faktiske forhold som i det hele belyser, at de foreliggende forhøjelser af A skatteansættelser er foretaget på et ukorrekt grundlag. Det gøres samtidig gældende, at der i nærværende sag foreligger ganske særlige omstændigheder, der hjemler en genoptagelse, hvorfor Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 31. januar 2025 fremstår fejlagtig, og der bør ske genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Parterne er enige om, at genoptagelse af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 21. april 2023 kun kan finde sted, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3 er opfyldt. Det bestrides, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3 ikke er opfyldt. Parterne er endvidere enige om, at ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at betingelserne i en af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, og at reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Det bestrides, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 ikke er opfyldt, ligesom det bestrides, at reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Det gøres gældende, at den kumulative effekt af A’s personlige forhold og de grundlæggende misforståelser som lå til grund for de i sagen foretagne forhøjelser af A’s skatteansættelser netop skal anses som særlige omstændigheder i henhold til ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det gøres derfor gældende, at kravet om særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 må anses som opfyldt i nærværende sag. For så vidt angår reaktionsfristen på 6 måneder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, henvises til det allerede anførte faktum, at A i en længere årrække, har lidt af alvorlige psykiske mén, forårsaget af en uberettiget varetægtsfængsling. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ændring, og genoptagelse, af en skatteyders skatteansættelse efter de særlige genoptagelsestilfælde opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er betinget af, at skatteyder har reageret inden 6 måneder fra det tidspunkt hvor skatteyder har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Det skal hertil gøres gældende, at den særdeles voldsomme psykiske belastning, som A har lidt under i en længere årrække, bevirkede at A først i medio 2024 blev bekendt med sagens fulde omfang, herunder den afgørende betydning af de for sagen relevante forhold, samt indholdet af Skattestyrelsens fejlagtige vurdering, som blev lagt til grund ved Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 21. april 2023 ( bilag 1 ). Det skal således fastholdes, at A først i medio 2024, efter at have modtaget sagkyndig rådgivning om sagens karakter, blev bekendt med omfanget af sagen, dennes betydning, og i særdeleshed, betydningen af sagens faktiske omstændigheder for Skattestyrelsens fejlagtige ansættelse, og dermed den fejlagtige nægtelse af genoptagelse, som statueret ved Skatteankenævn Roskildes afgørelse af den 21. april 2023 ( bilag 1 ), baseret på Skattestyrelsen fejlbehæftede forhøjelser ved afgørelsen af den 13. september 2021, ( bilag 3 ). Det gøres på den baggrund gældende, at A har iagttaget reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ved genoptagelsesanmodning indleveret den 14. september 2024 ( bilag 4 ). Det gøres opsummerende gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. …" Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: "… Det gøres gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, ikke er opfyldt. A har ikke fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret resultat af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2), jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1 (afsnit 3.2). Derudover har A ikke overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2 (afsnit 3.3). Der foreligger heller ikke ganske særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3 (afsnit 3.4). A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn. Retsgrundlaget Skatteforvaltningslovens § 35 g regulerer adgangen til genoptagelse hos en klagemyndighed, der tidligere har truffet afgørelse i en klagesag. Vurderingen af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g er opfyldt, beror på et forvaltningsretligt skøn. Et forvaltningsretligt skøn kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. eksempelvis SKM2017.279.ØLR . A har ikke godtgjort, at skønnet kan tilsidesættes. Skønnet er hverken i strid med lovgrundlaget eller udøvet på en sådan måde, at der er lagt vægt på uvedkommende hensyn. Tværtimod er det klart, at der ikke er grundlag for at genoptage afgørelsen af 21. april 2023 (bilag 2). A skal både have fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald, hvis de havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, og have indgivet anmodningen om genoptagelse inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, er det afgørende, om han har godtgjort, at der foreligger "ganske særlige omstændigheder", jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Af bestemmelsens stk. 3 følger det, at: "Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor." (min understregning). Bestemmelsen i stk. 3 finder alene anvendelse, hvis der anmodes om genoptagelse på baggrund af andre forhold end nye oplysninger, jf. SKM2024.564.ØLR . En afgørelse kan dermed genoptages af klagemyndigheden, selvom betingelserne for genoptagelse i § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt. Betingelsen herfor er, at klagemyndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor. Af de specielle bemærkninger til § 35 g, stk. 3 (lovforslag nr. 212 af 24. april 2013) fremgår således, at: "Det foreslås, at uanset at betingelserne for genoptagelse i det foreslåede § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, kan den klagemyndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, genoptage sagen, hvis den modtager en anmodning herom, og myndigheden skønner, at der er ganske særlige omstændigheder, der taler for at genoptage sagen. […] Det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreføres. Efter den hidtidige praksis omfatter de særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter disse regler, en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i de pågældende sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse. Bestemmelserne administreres restriktivt ." (mine understregning). Det påhviler A at godtgøre, at der foreligger nye oplysninger, og at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald, såfremt de havde foreligget tidligere, ligesom det påhviler A at dokumentere, at de tidsmæssige betingelser er opfyldt, eller at der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. eksempelvis SKM2004.27.ØLR , SKM2014.733.ØLR og SKM2023.334.BR . Skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, administreres restriktivt, jf. forarbejderne ovenfor. Der er ikke fremlagt nye oplysninger, der ville have medført et væsentligt ændret udfald A har ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse - eller sagens indbringelse for retten - fremlagt nye oplysninger, der kan medføre et væsentligt ændret udfald af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2). I forbindelse med genoptagelsesanmodningen af 14. september 2024 (bilag 4) har A fremlagt enkelte nye dokumenter, som ikke indgik i skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2). Det drejer sig om to gældsbreve til henholdsvis IA (bilag 16 og bilag 4, s. 58-59) og G5-virksomhed (bilag 17 og bilag 4, s. 64-65). A har i øvrigt fremlagt en række dokumenter, herunder regnskaber og en række kontoudtog fra sine private bankkonti. Kontoudtogene angår G6-virksomhed (bilag 4, s. 24-26, 3. afsnit), G7-virksomhed (bilag 8), G2-virksomhed (bilag 9), G8-virksomhed (bilag 10), IC (bilag 14) og IF (bilag 15). De fremlagte bilag - bortset fra gældsbrevene i bilag 16 og 17 - indgik allerede i forbindelse med Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2) og er dermed ikke nye oplysninger. Der er ikke i øvrigt under skriftvekslingen fremlagt nye oplysninger, der ikke indgik i anmodningen om genoptagelse. Gældsbrevet til IA Skatteankenævnet har ved afgørelsen af 21. april 2023 blandt andet forhøjet A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 500.000 kr. som følge af en overførsel den 5. august 2015 fra IA til A’s private konto. A oplyste til skatteankenævnet i forbindelse med klagen over Skattestyrelsens afgørelse (bilag 3), at overførslen udgjorde et lån ydet af IA, som er delvist tilbagebetalt, men fremlagde i øvrigt ikke dokumentation for hverken lånet eller tilbagebetalingen heraf (bilag 2, s. 16, næstsidste afsnit). Med anmodningen om genoptagelse (bilag 4, s. 56-63) fremlagde A et udateret gældsbrev (bilag 16). Han oplyste i den forbindelse, at lånet blev ydet til brug for investeringer i et selskab med navnet "G4-virksomhed", at IA modtog pant i de aktiecertifikater, som A anvendte de lånte midler til at anskaffe, samt at A havde "betragtelig behov for likviditet" (bilag 4, s. 58, 5. afsnit - s. 63, 3. afsnit). Det fremgår imidlertid ikke af gældsbrevet, at der er aftalt pant eller anden form for sikkerhedsstillelse. I tilfælde, hvor det gøres gældende, at en given indtægt er udtryk for et lån, kræves det, at lånets beståen er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Denne bevisbyrde gælder også private lån. A skal således kunne påvise et reelt gældsforhold med tilbagebetalingspligt, jf. eksempelvis SKM2003.247.VLR . Selv hvor der fremlægges et gældsbrev, kan et sådant være oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke sandsynliggør et gældsforholds beståen, jf. UfR 2011.1599 H. Det fremgår af gældsbrevets vilkår, at lånet skal tilbagebetales den 5. august 2018. A har ikke fremlagt dokumentation for, at han har tilbagebetalt det påståede lån. Han har i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at han har ydet pant i aktiecertifikater i selskabet G4-virksomhed. Han har desuden ikke redegjort for, hvorfor gældsbrevet først blev fremlagt ved anmodningen om genoptagelse. Under disse usædvanlige forhold er A’s bevisbyrde skærpet, jf. bl.a. SKM2025.52.VLR . Denne (skærpede) bevisbyrde har A ikke løftet. A er derfor berettiget blevet beskattet af 500.000 kr. i indkomståret 2015 som følge af overførslen den 5. august 2015 på 500.000 kr. fra IA. Det fremlagte gældsbrev (bilag 16) er således ikke en ny oplysning, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2), hvis det havde foreligget tidligere. Dette følger også af, at A i relation til en række af de øvrige hævdede lån allerede i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen fremlagde lignende gældsbreve, og at hverken Skattestyrelsen eller ankenævnet fandt, at gældsbrevene udgjorde tilstrækkeligt bevis for de hævdede gældsforholds eksistens. Gældsbrevet til G5-virksomhed A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er blevet forhøjet med 330.000 kr. som følge af to overførsler af den 5. juli 2017 og den 4. september 2017 fra selskabet G5-virksomhed til hans private konto. I forbindelse med skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2) oplyste A, at overførslerne er et lån fra G5-virksomhed, som senere er tilbagebetalt (bilag 2, s. 16, næstsidste afsnit). Han fremlagde imidlertid ikke dokumentation for det påståede lån eller tilbagebetalingen heraf. Med anmodningen om genoptagelse fremlagde han et gældsbrev, der fremstod som udstedt til ham af G5-virksomhed (bilag 17). Ifølge det oplyste i bilag 4, s. 65, og stævningen, s. 12, sidste afsnit, og s. 13, 1. afsnit, er der tale om et lån fra direktør i G5-virksomhed, IG, til A, som A efterfølgende tilbagebetalte kontant. Det fremgår af gældsbrevets vilkår, at lånet skal tilbagebetales den 4. september 2018, men A har ikke fremlagt dokumentation for, at han har tilbagebetalt det påståede lån. Derudover er gældsbrevet ikke dateret. Han har desuden ikke oplyst, hvorfor det påståede lån er ydet af G5-virksomhed, når lånet ifølge ham selv skulle være ydet af selskabets direktør, IG. A har desuden ikke redegjort for, hvorfor gældsbrevet først blev fremlagt ved anmodningen om genoptagelse. Denne række af usædvanlige forhold gør, at A’s bevisbyrde er skærpet. A har - heller ikke med det fremlagte gældsbrev - fremlagt objektiv dokumentation for det påståede gældsforhold. Han har derfor ikke løftet sin skærpede bevisbyrde. Gældsbrevet (bilag 17) er derfor ikke en ny oplysning, der ville kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2). Fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, er ikke overholdt Selv hvis det lægges til grund, at A har fremlagt nye oplysninger, der skønnes at kunne have medført et væsentligt ændret udfald, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ændrer det ikke på, at genoptagelsesanmodningen ikke kan imødekommes, eftersom A ikke har overholdt fristerne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få genoptaget en afgørelse truffet af en klagemyndighed, skal forelægge myndigheden de nye oplysninger inden for de frister, der følger af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27, jf. § 35 g, stk. 2, nr. 1, eller inden for fristen efter § 48, stk. 3, jf. § 35 g, stk. 2, nr. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Denne sag angår indkomstårene 2015-2018. Den ordinære genoptagelsesfrist for det seneste af disse indkomstår udløb den 1. maj 2022. A anmodede først den 14. september 2024 om genoptagelse, hvilket vil sige efter den ordinære genoptagelsesfrist var udløbet. Han opfylder således ikke betingelserne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. § 35 g, stk. 2, nr. 1. Herefter forudsætter genoptagelse af afgørelsen i bilag 2, at A opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er betinget af, dels at betingelserne i en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Ingen af betingelserne er opfyldt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 I denne sag er § 27, stk. 1, nr. 1-7, og nr. 9, ikke relevante. Spørgsmålet er derfor, om A opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse foretages eller ændres uanset fristerne i § 26 efter anmodning fra den skattepligtige, hvis: "Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder." Det er i retspraksis fastslået, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, efter sin ordlyd, placering og forarbejder har et snævert anvendelsesområde, jf. eksempelvis UfR 2022.393 H, UfR 2021.3465 H, UfR 2019.2477 H og UfR 2017.1570 H. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at særlige omstændigheder eksempelvis foreligger, hvis skattemyndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, eller der er foretaget en urigtig ansættelse på grund af myndighedsfejl eller svig fra tredjemand. Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, påhviler den skattepligtige. En ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, forudsætter både , at A sandsynliggør, at de fremlagte oplysninger kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse, og at A påviser, at der foreligger særlige omstændigheder. A har for det første gjort gældende, at forhøjelserne af hans skattepligtige indkomst er foretaget på baggrund af en fejlvurdering af sagens faktiske omstændigheder og dermed er uhjemlede. A har med anmodningen om genoptagelse alene fremlagt enkelte nye dokumenter, jf. ovenstående afsnit 4.2. Han har i øvrigt ikke dokumenteret, at skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 er mangelfuld. A har for det andet oplyst, at skatteankenævnets afgørelse af 21. april 2023 (bilag 2) ikke blev indbragt på grund af psykiske mén som følge af en uberettiget varetægtsfængsling i perioden fra december 2018 til april 2019. Det følger af retspraksis, at sygdom alene kan udgøre særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, såfremt det godtgøres, at skatteyderen - på grund af sin sygdom - har været forhindret i rettidigt at klage over skatteansættelsen eller anmode om ordinær genoptagelse i hele den relevante periode, dvs. indtil den 1. maj i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, jf. SKM2024.564.ØLR , SKM2017.242.VLR og SKM2013.739.ØLR . Skatteyderen kan som udgangspunkt alene anses for at have været forhindret i at anmode om genoptagelse, hvis han i hele den relevante periode på grund af sin sygdom har været ude af stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold, jf. eksempelvis SKM2017.658.BR . Retspraksis lægger ved vurderingen heraf navnlig vægt på de lægelige oplysninger i sagen, jf. eksempelvis SKM2013.739.ØLR og SKM2016.89.BR , og der er tale om en tung bevisbyrde. A har ikke fremlagt dokumentation for, at han i hele den for denne sag relevante periode led af sygdom, herunder psykiske mén, der forhindrede ham i at anmode om genoptagelse. Han har i øvrigt i hele sagsperioden været repræsenteret af en professionel rådgiver - også i forbindelse med skatteankenævnets oprindelige behandling af sagen. A har dermed hverken godtgjort, at de fremlagte oplysninger kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse (som beskrevet ovenfor i afsnit 3.2), eller at han som følge af psykiske mén har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke overholdt En anmodning om genoptagelse skal desuden fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der danner grundlag for anmodningen om genoptagelse, jf. § 35 g, stk. 2, nr. 1, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt. A må have været bekendt med de to gældsbreve (bilag 16 og 17), som er de eneste nye oplysninger, han har fremlagt med genoptagelsesanmodningen, allerede inden Skatteankenævn Roskilde traf afgørelse den 21. april 2023. Det fremgår af pkt. 5.1 i hvert gældsbrev, at låntager, A, har underskrevet, og han har fået udleveret en kopi af gældsbrevet. A har derfor været bekendt med gældsbrevenes eksistens siden indgåelsen af de påståede lån i henholdsvis 2015 og 2017. Anmodningen om genoptagelse er således fremsat senere end 6 måneder efter, at A blev bekendt med de oplysninger, som han mener er afgørende for sagen. Fristen i skatteforvaltningsforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, er ikke overholdt Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, at fristen for at fremsætte en anmodning om, at den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, skal genoptage sagen, er senest 3 måneder efter, at den administrative afgørelse, der ønskes genoptaget, er truffet. A har heller ikke overholdt denne frist, da anmodningen om genoptagelse blev fremsat den 14. september 2024, og afgørelsen, som A anmodede om genoptaget, blev truffet af Skatteankenævnet Roskilde den 21. april 2023 (bilag 2). Han har dermed heller ikke overholdt fristen i skatteforvaltningsforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2. Der foreligger ikke ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse efter § 35 g, stk. 3 A har anført, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, der hjemler en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Dette er uden betydning, allerede fordi de tidsmæssige betingelser i § 35 g, stk. 2, ikke er opfyldt. Det følger desuden af retspraksis, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse efter § 35 g, stk. 3, hvis oplysningerne, der skal begrunde genoptagelse, allerede forelå forud for Skatteankenævnets afgørelse, som det er tilfældet i nærværende sag, jf. eksempelvis UfR 2004.2411 H, SKM2019.331.ØLR og SKM2023.334.BR . Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 ovenfor. …" Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, efter anmodning fra en part kan genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at de nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister, 1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse eller 2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet. Efter bestemmelsens stk. 3, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a.: "Det foreslås, at uanset at betingelserne for genoptagelse i det foreslåede § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, kan den klagemyndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, genoptage sagen, hvis den modtager en anmodning herom, og myndigheden skønner, at der er ganske særlige omstændigheder, der taler for at genoptage sagen. … Det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreoverføres. Efter den hidtidige praksis omfatter de særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter disse regler, en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i de pågældende sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse. Bestemmelserne administreres restriktivt." Retten bemærker indledningsvist, at det påhviler A at godtgøre, at der foreligger nye oplysninger, og at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald, såfremt de havde foreligget tidligere, ligesom det påhviler A at bevise, at de tidsmæssige betingelser er opfyldt, eller at der foreligger ganske særlige omstændigheder. A har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremsendt to nye bilag, herunder et gældsbrev udstedt til IA den 5. august 2015 og et gældsbrev udstedt til G5-virksomhed den 4. september 2017. Efter bevisførelsen har A ikke med sin forklaring eller de fremlagte dokumenter løftet bevisbyrden for, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald. Retten har herved lagt vægt på, at gældsbrevene først er fremlagt i forbindelse med anmodningen om genoptagelse uden en nærmere redegørelse for årsagen hertil, samt at A ikke har dokumenteret, at der var tale om reelle gældsforhold med en tilbagebetalingspligt. Herefter og da der ikke er fremkommet nye oplysninger, der ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, er betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke opfyldt. Retten bemærker i den forbindelse i øvrigt, at de tidsmæssige betingelser efter § 35 g, stk. 2, desuden ikke ses overholdt. Under hensyn til, at oplysningerne, der ifølge A kan begrunde genoptagelse, forelå forud for Skatteankenævn Roskildes afgørelse, finder retten endvidere, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. f.eks. SKM.2019.331.ØLR. Det oplyste, om A’s psykiske tilstand, og om at A først i medio 2024 blev bekendt med omfanget af sagen og modtog sagkyndig rådgivning, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter har A ikke godtgjort, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævn Roskildes afgørelse af 31. januar 2025 om ikke at genoptage A’s skattesag, hvorfor Skatteministeriet frifindes. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. inklusive moms. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 80.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.