Rette indkomstmodtager – lønmodtager – ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – 6 mdr.-frist

Sag BS-42034/2023-KBH Parter A (v/ a d vokat Martin Bekker Henrichsen) mo d Skatteministeriet (v/ a d vokat Tony Sabbah) og Sag BS-42266/2023-KBH Parter Skatteministeriet (v/ a d vokat Tony Sabbah) mo d A (v/ a d vokat Martin Bekker Henrichsen) D enne afgø re lse er truffet af d ommerne Anette Burkø , Lone Molste d og Cecilie Boel Winther. Sagernes baggrun d og parternes påstan d e Re t ten har mo d taget sagen BS-42034/2023 d en 24. august 2023 og sagen BS 42266/2023 d en 25. august 2023. Sagerne, d er i me d før af re t splejelovens § 254, stk. 1, er behan d let sammen, d re jer sig om, hvorvi d t A og ægtefællen SC i in d k omstå re ne 2009-2014 d re v selvstæn d ig virksomhe d , eller om A var lønmo d tager. Sagen BS-42266/2023 angår y d erlige re , om varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overhol d t for så vi d t angår in d k omstå re ne 2009-2012. A har i sagen BS-42034/2023 ne d lagt følgen d e påstan d : A’s in d k omst i in d k omstå re t 2013 ne d sættes me d 2.239.521 kr. og for in d k omstå re t 2014 me d 2.678.846 kr. Skatteministeriet har ne d lagt påstan d om frifin d else. Skatteministeriet har i sagen BS-42266/2023 ne d lagt følgen d e påstan d : A skal anerken d e, at hans skattepligtige in d k omst for in d k omstå re t 2009 forhøjes me d 2.271.041 kr., for in d k omstå re t 2010 forhøjes me d 2.269.917 kr., for in d k omstå re t 2011 forhøjes me d 5.629.205 kr., og for in d k omstå re t 2012 forhøjes me d 2.388.733 kr. A har ne d lagt påstan d om frifin d else. Oplysningerne i sagen Af Lan d sskatte re t tens ken d else af 26. maj 2023 f re mgår blan d t an d et: "… Klagepunkt SKAT’s afgø re lse Klage re ns Lan d sskatte re t tens opfattelse afgø re lse 2009 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 2.271.041 kr. 0 kr. 0 kr. 2010 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 2.269.917 kr. 0 kr. 0 kr. 2011 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 5.629.205 kr. 0. kr. 0 kr. 2012 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 2.388.733 kr. 0 kr. 0 kr. 2013 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 2.239.521 kr. 0 kr. 2.239.521 kr. 2014 In d k omst fra G1-virksomhe d faktu re re t til G2- virksomhe d personlig in d k omst 2.678.846 kr. 0 kr. 2.678.846 kr. Mø d e mv. D er har væ re t afhol d t mø d e mellem klage re n, re præsentanten og Skatteankesty re lsens sagsbehan d ler, ligesom klage re n og re præsentanten har u d talt sig over for Lan d sskatte re t ten un d er et re t smø d e. Faktiske oplysninger Klage re n har i perio d en februar 2009 til d ecember 2012 arbej d et som ( re d .fjernet.titel ) hos G1-virksomhe d i Y1-by. I d ecember 2012 har han skiftet stilling til ( re d .fjernet .titel1). I april 2014 er han u d nævnt som Senior ( re d .fjernet .titel1). Pr. 1. d ecember 2014 er han ansat han som ( re d .fjernet .titel2) hos G1-virksomhe d . I maj 2015 æn d re s stillingen til ( re d .fjernet .titel3). D et er oplyst at jobbene hos G1-virksomhe d er afste d k ommet af klage re ns ti d lige re arbej d e i d et d anske selskab G3-virksomhe d , hvor klage re n også har væ re t en d el af d i re ktionen. G1-virksomhe d har i 2008 opkøbt d ele af G3- virksomhe d ' s aktivitet. Før 2009 var klage re n ansat som en d el af d i re ktionen hos G3-virksomhe d , d er gik konkurs i ( re d .fjernet.år ). Klage re n fo re sto d i d en forbin d else salg af virksomhe d ens d atterselskaber, og d a G1-virksomhe d overtog nogle af d isse selskaber/aktiviteter, kom klage re n i d ialog me d d em. Klage re n har besk re vet forløbet fra 2009 til 2014 såle d es: "Før 2009: Jeg var ansat hos G3-virksomhe d (Børsnote re t selskab) som CEO, men d a G3-virksomhe d gik konkurs i 2008 gennemførte jeg et salg af virksomhe d ens d atter selskaber og i d en forbin d else kom jeg i d ialog me d G1-virksomhe d . Februar 2009 - D ecember 2012: G1-virksomhe d var d engang d re vet i Y2-områ d e af en Agent og ønske d e at etable re sig me d egne konto re r og komme af me d agenten. I februar 2009 d a jeg var fær d ig hos G3-virksomhe d , ansatte d e mig som konsulent for at fin d e d en be d ste løsning for d em i Y2-områ d e. Opgaven var at d efine re og implemente re r en kommerciel strategi i Y2-områ d e samt at få i d entifice re t d et personale som skulle d rive salget f re ma d re t tet. Jeg starte d e d erfor som ene man d og foranle d ige d e så, at d e fik fle re og fle re ansatte i d e ønske d e positioner. Y2-områ d e var sta d ig un d er ansvar af NL - Salgs d i re ktør hos G1-virksomhe d i Y3-lan d og d et var ham jeg re fe re re d e til. Jeg hav d e naturligvis ingen tegnings re t for G1-virksomhe d , hvorfor NL sk re v un d er på alle bin d en d e d okumenter me d ansatte og kun d er. Jeg var blot hy re t som konsulent til at u d fø re en konk re t opgave. I løbet af 2013 var opgaven var ful d ført og G1-virksomhe d ful d t etable re t og d er var d erme d ikke fle re opgaver for mig at løse i Y2-områ d e. Personalet som G1-virksomhe d ansatte på min anbefaling er fortsat an- satte og u d fø re r d e re s opgaver. G1-virksomhe d in d gik nu i d ialog me d mig om an d re opgaver d e ønske d e løst i Europa. D ecember 2012 - Marts 2014 : G1-virksomhe d ønske d e at starte salg op af d e re s d igitale services i Europa. D et d igital salg er organisatorisk un d er Y4-kontinent le d else i d atterselskabet G4-virksomhe d og u d førte på d et ti d spunkt kun salg i Y5-lan d . Jeg fik herme d titel af Vice P re si d ent , d a d en Y4-kontinent le d else ikke fan d t min titel som General Manager go d nok. D ette æn d re d e d og ikke på at jeg fortsat var konsulent for G1-virksomhe d i Y3-lan d , men G4-virksomhe d betalte G1-virksomhe d i Y3-lan d for min omkostning. Jeg hav d e fortsat i d enne konsulent rolle INGEN tegnings re t tighe d er . Opgaven var igen at d efine re og implemente re r en kommerciel strategi i Europa samt få i d entifice re t d et personale som skulle d rive salget f re ma d re t tet. Opgaven blev ful d en d t i begyn d elsen af 2014 og personalet er fortsat ansat hos G4-virksomhe d og va re t ager d e re s opgaver. He re fter u d førte jeg li d t d iverse opgaver på tværs af d e re s organisation, men blev så tilbu d t fastansættelse hos G1-virksomhe d i Y3-lan d som Senior Vice P re si d ent me d ansvar for salg og marketing af samtlige G1-virksomhe d pro d ukter og services og fik herme d rigtig ansættelseskontrakt samt tegnings re t tighe d er. D ette u d vikle d e sig så i 2015 til en forf re mmelse til Executive Vice P re si d ent me d samme ansvarsområ d e - d og i hele ver d enen me d un d tagelse af Y4-kontinent og Y6-lan d ." SKAT har fun d et en række artikler fra G5-avis, G6-nyhe d er, G7-hjemmesi d e mm. hvor klage re ns arbej d e også beskrives. Såle d es har klage re n d en 11. d ecember 2008 u d talt sig som a d minist re re n d e d i re ktør for G3-virksomhe d omkring d ennes konkurs i bå d e G6-nyhe d er og G5-avis. I oktober 2010 har han ligele d es u d talt sig til G7-hjemmesi d e som kommercielt ansvarlig for G1-virksomhe d i Y2-områ d e. I p re sseme d d elelse af 29. april 2014 er klage re n præsente re t som ny Senior ( re d .fjernet .titel1). I p re sseme d d elelsen har CEO M D u d talt følgen d e: "… .I´m d elighte d to welcome A to his new an d expan d e d capacity. We a re fortunate to have benefitte d from his expertise over the last years…." Klage re n har ikke selvangivet nogen d el af d et ve d erlag, han har mo d taget i forbin d else me d arbej d et hos G1-virksomhe d . I ste d et er ve d erlaget blevet in d tægtsført i klage re ns ægtefælles enkeltman d svirksomhe d G2-virksomhe d , som ifølge Erhvervssty re lsen d river virksomhe d me d virksomhe d srå d givning og an d en rå d givning om d riftsle d else. I virksomhe d ens re gnskab er fratrukket u d gifter til a d ministration, lokaler og auto d rift. Klage re n har oplyst, at ægtefællen starte d e virksomhe d en G2-virksomhe d i 2009. Virksomhe d ens formål var at beskæftige sig me d konsulenty d elser in d enfor tøjbranchen. U d over klage re ns arbej d e for G1-virksomhe d har d en eneste an d en aktivitet, d er har væ re t i G2-virksomhe d , væ re t pengeu d lån. D én virksomhe d , som ægtefællen påtænkte at d rive igennem G2-virksomhe d , blev i ste d et etable re t i et partnerselskab; G8-virksomhe d . Partnerskabet G8-virksomhe d blev stiftet som et 50/50 joint ventu re , såle d es at d esigne re n ST som le d heri kunne vi d e re fø re sin eksiste re n d e virksomhe d . Klage re n har oplyst, at d ette var årsagen til, at virksomhe d en ikke blev stiftet i G2-virksomhe d ’s navn. Arbej d e u d ført for G1-virksomhe d er faktu re re t via G2-virksomhe d . Af faktura f re mgår klage re ns navn, og om d er er tale om compensation eller expenses . Compensation består af d els et basis salær på 16.667 € pr. måne d , fixe d bonus på 5.000 € og car allawance på 3.350 €. Heru d over er d er enkeltståen d e u d betalinger af ekstra bonus. Klage re n har ligele d es mo d taget re fusion af u d læg. D isse er ikke me d re gnet ve d SKAT’s opgø re lse af ve d erlag fra G1-virksomhe d . I alt er d er opgjort følgen d e u d betalinger fra G1-virksomhe d : SKAT har opgjort, at klage re n i 2009 har mo d taget 290.186 € i kompensation, jf. faktura nr. ( re d .fjernet.nr.) Faktu re ring for hele 2009 er sket samlet i d ecember 2009, me d angivelse af, at betaling er sket løben d e hen over 2009. Heru d over 15.000€ i bonus, jf. faktura nr. ( re d .fjernet.nr.1). Ve d om re gning til nationalbankens årsgennemsnitskurs for in d k omstå re t 2009 på 744,15 er in d k omsten for 2009 be re gnet til 2.271.041,62 kr. For 2010-2014 har SKAT mo d taget kontokort fra virksomhe d en G2-virksomhe d , hvoraf d et f re mgår at G1-virksomhe d er faktu re re re t me d følgen d e: D ato Fakturanr. Beløb 25-01-2010 ( re d .fjernet.nr.2) 204.451,31 kr. 22-02-2010 ( re d .fjernet.nr.3) 204.451,31 kr. 25-03-2010 ( re d .fjernet.nr.4) 185.876,31 kr. 20-04-2010 ( re d .fjernet.nr.5) 185.876,31 kr. 20-05-2010 ( re d .fjernet.nr.6) 185.876,31 kr. 20-06-2010 ( re d .fjernet.nr.7) 185.876,31 kr. 20-07-2010 ( re d .fjernet.nr.8) 185.876,31 kr. 20-08-2010 ( re d .fjernet.nr.9) 185.876,31 kr. 20-09-2010 ( re d .fjernet.nr.10) 185.876,31 kr. 20-10-2010 ( re d .fjernet.nr.11) 186.626,82 kr. 22-11-2010 ( re d .fjernet.nr.12) 186.626,82 kr. 21-12-2010 ( re d .fjernet.nr.13) 186.626,82 kr. I alt 2010 2.269.917,25 kr. 21-01-2011 ( re d .fjernet.nr.14) 186.626,82 kr. 24-02-2011 ( re d .fjernet.nr.15) 186.626,82 kr. 30-03-2011 ( re d .fjernet.nr.16) 186.626,82 kr. 25-04-2011 ( re d .fjernet.nr.17) 186.626,82 kr. 26-05-2011 ( re d .fjernet.nr.18) 186.626,82 kr. 24-06-2011 ( re d .fjernet.nr.19) 186.626,82 kr. 22-07-2011 ( re d .fjernet.nr.20) 186.626,82 kr. 22-08-2011 ( re d .fjernet.nr.21) 186.626,82 kr. 06-09-2011 ( re d .fjernet.nr.22) 2.963.764,23 kr. 16-09-2011 ( re d .fjernet.nr.23) 52.903,04 kr. 19-09-2011 ( re d .fjernet.nr.24) 186.626,82 kr. 09-11-2011 ( re d .fjernet.nr.25) 373.626,82 kr. 09-11-2011 ( re d .fjernet.nr.26) 186.626,82 kr. 05-12-2011 ( re d .fjernet.nr.27) 186.626,82 kr. 18-12-2011 ( re d .fjernet.nr.28) 186.626,82 kr. I alt 2011 5.629.205,52 kr. 23-01-2012 ( re d .fjernet.nr.29) 186.626,82 kr. 24-02-2012 ( re d .fjernet.nr.30) 186.626,82 kr. 26-03-2012 ( re d .fjernet.nr.31) 186.626,82 kr. 14-05-2012 ( re d .fjernet.nr.32) 186.626,82 kr. 22-05-2012 ( re d .fjernet.nr.33) 186.626,82 kr. 30-06-2012 ( re d .fjernet.nr.34) 186.626,82 kr. 23-07-2012 ( re d .fjernet.nr.35) 186.626,82 kr. 21-08-2012 ( re d .fjernet.nr.36) 186.626,82 kr. 21-09-2012 ( re d .fjernet.nr.37) 186.626,82 kr. 29-10-2012 ( re d .fjernet.nr.38) 186.626,82 kr. 20-11-2012 ( re d .fjernet.nr.39) 186.626,82 kr. 14-12-2012 ( re d .fjernet.nr.40) 149.211,94 kr. 20-12-2012 ( re d .fjernet.nr.41) 186.626,82 kr. I alt 2012 2.388.733,78 kr. 31-01-2013 ( re d .fjernet.nr.42) 186.626,82 kr. 28-02-2013 ( re d .fjernet.nr.43) 186.626,82 kr. 27-03-2013 ( re d .fjernet.nr.44) 186.626,82 kr. 18-06-2013 ( re d .fjernet.nr.45) 186.626,82 kr. 18-06-2013 ( re d .fjernet.nr.46) 186.626,82 kr. 18-06-2013 ( re d .fjernet.nr.47) 186.626,82 kr. 31-07-2013 ( re d .fjernet.nr.48) 186.626,82 kr. 25-08-2013 ( re d .fjernet.nr.49) 186.626,82 kr. 23-09-2013 ( re d .fjernet.nr.50) 186.626,82 kr. 17-10-2013 ( re d .fjernet.nr.51) 186.626,82 kr. 21-12-2013 ( re d .fjernet.nr.52) 186.626,82 kr. 21-12-2013 ( re d .fjernet.nr.53) 186.626,82 kr. I alt 2013 2.239.521,84 kr. 06-02-2014 ( re d .fjernet.nr.54) 186.331,63 kr. 06-03-2014 ( re d .fjernet.nr.55) 186.349,14 kr. 29-03-2014 ( re d .fjernet.nr.56) 186.376,65 kr. 08-05-2014 ( re d .fjernet.nr.57) 186.676,66 kr. 06-06-2014 ( re d .fjernet.nr.58) 186.334,13 kr. 27-06-2014 ( re d .fjernet.nr.59) 186.626,82 kr. 17-07-2014 ( re d .fjernet.nr.60) 334,962.20 kr. 07-08-2014 ( re d .fjernet.nr.61) 186.171,52 kr. 18-09-2014 ( re d .fjernet.nr.62) 185.908,85 kr. 26-09-2014 ( re d .fjernet.nr.63) 185.861,31 kr. 30-09-2014 ( re d .fjernet.nr.64) 296.000,00 kr. 13-11-2014 ( re d .fjernet.nr.65) 185.841,30 kr. 12-12-2014 ( re d .fjernet.nr.66) 185.706,21 kr. I alt 2014 2.678.846,42 kr. Klage re n er blevet be d t om at f re mlægge kontrakter for arbej d et i perio d er 2009-2014. Klage re n har oplyst, at d er alene er in d gået én kontrakt tilbage i 2009, hvor d en oprin d elige aftale in d gås. Kontrakten er f re mlagt i forbin d else me d klagebehan d lingen. D en f re mlagte aftale er ikke un d ersk re vet. Af kontrakten f re mgår at d en er in d gået mellem klage re n og G1-virksomhe d , Y3-lan d gæl d en d e fra 1. februar 2009. Aftalen har følgen d e or d ly d : “ WHE RE AS, Mr. A has knowle d ge an d experience in the C D , D V D an d softwa re in d ustry, especially re gar d ing marketing an d sales of C D , D V D an d softwa re in Scan d inavia. WHE RE AS, G1-virksomhe d has engineering an d pro d uction facilities for C D an d D V D an d Blu-ray in Y3-lan d an d Y8-lan d an d inten d s to inc re ase its sales in Europe. The re fo re the 2 parties ag re e d as follows: • Scope of operation Mr. A will act as Consultant for G1-virksomhe d in the Y2-områ d e territory ("ag re e d " a re a as d efine d in par. 2). In this function he will submit market information to G1-virksomhe d , will i d entify potential customers, set up an d lea d a customer service operation in D enmark an d will me d iate the conclusions of sales contracts for D V D , C D an d re late d pro d ucts an d services between G1-virksomhe d an d customers. G1-virksomhe d will d isclose to Mr. A information about prices, conclu d e d sales-contracts in the "ag re e d a re a" an d other market information which a re necessary for him to fulfil his function as sales agent. • "House accounts", "ag re e d a re a" G1-virksomhe d has the right to d efine "house accounts" which will be exclu d e d from this contract. Cur re ntly "house accounts" a re companies which belong to the G1-virksomhe d (inclu d ing, but not limite d to G9-virksomhe d , G10-virksomhe d , G11- virksomhe d ), G12-virksomhe d , G13-virksomhe d , G14-virksomhe d , G15-virksomhe d . The list of "house accounts" can be amen d e d , especially in case of multinational ag re ements, or if a customer re quests d i re ct service by G1-virksomhe d or for existing customers having re lationships to other G1-virksomhe d sales agents. If G1-virksomhe d wants to d efine a customer as "house account" who p re viously was serve d by Mr. A, he is entitle d to re ceive commission for sales to this customer for further 6 months within the first two years of this contract. After two years Mr. A is entitle d for further 12 months of sales commission. If G1-virksomhe d asks Mr. A to continue to me d iate between G1-virksomhe d an d this customer who p re viously serve d by Mr. A an d afterwar d s d efine d as "house accounts" both parties will negotiate in goo d faith a compensation for these further efforts which shall become effective after the commission (see par. 4) expi re s. "Ag re e d a re a" the re fo re means customers in the Y2-områ d e Territory in to be d efine d business segments, with the exclusion of "house- accounts" an d active customers who a re supporte d by another sales agent an d prospects, whe re Mr. A is informe d by G1-virksomhe d , that another sales agent is al re a d y active. Nevertheless G1-virksomhe d re serves the right to d i re ctly contact customers also in the "ag re e d a re a" an d to conclu d e contracts without the support of Mr. A, Mr. A's compensation - as d escribe d in par. 4 - for sales in the "ag re e d a re a" is not influence d by this right. 3. Or d er acknowle d gement, exchange of information Mr. A will provi d e G1-virksomhe d a written Sales Re port on a re gular basis, which inclu d es a fo re cast for the expecte d d eman d within the "ag re e d a re a" for the next month. G1-virksomhe d will also provi d e Mr. A with pricelists an d terms of sale which a re vali d for the concerne d customers an d in no way can be mo d ifie d by Mr. A without written approval of G1-virksomhe d . Mr. A will inform G1-virksomhe d about potential or d ers an d will cause the customer to sen d the or d er in writing to: G1-virksomhe d Y3-lan d Y9-a d re sse E-mail: ( re d .fjernet.mail ) Fax: ( re d .fjernet.fax ). The or d er becomes vali d with submission of the or d er acknowle d gement of G1-virksomhe d to the customer. G1-virksomhe d is entitle d to d eny or d er acceptance. This coul d be, but in no way limite d to, in cases of not satisfying c re d it-check, not sufficient pro d uction capacity, not acceptable d elivery terms or similar re asons. Mr. A is empowe re d only to me d iate but not to conclu d e sales contracts for G1-virksomhe d . 4. Compensation Fixe d annual income: 200.000 EUR (pai d in equal monthly instalments on the 5th working d ay of each following month)) Bonus 30%-60% EUR Mr. A is entitle d to a bonus of 30 - 60 % of his fixe d annual income base d on performance against set targets accor d ing to appen d ix 2. The grante d bonus for the first 15 months is 45% of the fixe d annual income , he re after the grante d bonus will be 30% of the fixe d annual income. The grante d bonus will be pai d in monthly instalments together with the fixe d annual income as a d vance payments of the yearly bonus. Travel outsi d e D enmark is booke d an d pai d by G1-virksomhe d after approval. G1-virksomhe d will equip Mr. A with a notebook computer an d a mobile phone / Black berry. G1-virksomhe d will provi d e f re e inter - net / lan d line connection at Mr. A's private a d d re ss. Car allowance of 3.350 EUR per month will be pai d to Mr. A. Expenses for customer entertainment, phone , internet will be pai d base d on re ceipts. A will be issue d a G1-virksomhe d company c re d it car d . Both Fixe d income, bonuses, car allowance an d expenses will be invoice d from a company of A to G1-virksomhe d P RE MIUM for or d erbook transition For re venues generate d from business with customers in the Y2-områ d e a re a from Mr. A in his capacity as CEO of G3-virksomhe d in the perio d from October 1, 2009, to March 31, 2011, Mr. A will re ceive a p re mium of 1,25% of re levant re venues. Exceptions from this p re mium is limite d to re venue generate d from customers mentione d in appen d ix 1 to this ag re ement. The P re mium is payable in full no later than April 30, 2011. If G1-virksomhe d terminates the contract prior to the en d of the p re mium perio d , G1-virksomhe d will pay Mr. A the full p re mium for the complete perio d as d escribe d above. 5. Terms This ag re ement becomes effective on February 2, 2009. It can be terminate d by either si d e at each month-en d with a noticeperio d of 3 months. In case of a termination of the ag re ement by G1-virksomhe d within the first two years, Mr. A is entitle d to Fixe d income, car allowance an d grante d bonus for 6 months. In case of a termination of the ag re ement by G1-virksomhe d after two years, Mr. A is entitle d to Fixe d income, car allowance an d average bonus of the last 12 months for 9 months no matter the time of termination by G1-virksomhe d , G1-virksomhe d will fulfil their obligation of the P re mium for the full perio d . After termination of this ag re ement an d upon G1-virksomhe d ’s re quest d uring the notice perio d , Mr. A will stop his services at any time. At the en d of this service, but not later than at the en d of the notice-perio d Mr. A is oblige d to re t urn to G1-virksomhe d all d ocuments, pricelists, brochu re s or goo d s which G1-virksomhe d submitte d to him or which he p re pa re d for G1-virksomhe d to be able to fulfil his service. 6. Confi d entiality Mr. A is oblige d to keep all information provi d e d to him by G1-virksomhe d or re sulting from his service for G1-virksomhe d strictly confi d ential, unless that information is public knowle d ge al re a d y or G1-virksomhe d authorizes him to d isclose them. This obligation re mains also vali d after termination of this contract. 7. Exclusivity Mr. A ag re e d not to offer or provi d e his service to companies other than G1-virksomhe d which manufactu re , sell or tra d e C D or D V D d uring the term of this ag re ement. He is not entitle d to compete G1-virksomhe d or support a competition of G1-virksomhe d in any way. In case of violation of this clause by Mr. A, G1-virksomhe d is entitle d to claim compensation of the d amage. A violation also is consi d e re d to be sufficient justification for an imme d iate termination of the contract. 8. Force majeu re Both parties shall be excuse d from the obligations re sulting from this ag re ement to the extent to which they a re p re vente d by strikes, failu re or technical or transportation facilities or other re asonably unfo re seeable events. (…)" Klage re n har oplyst, at d er i G1-virksomhe d s normale konsulentaftaler gives et fast honorar for opgaver (ofte for d elt over 12 m d r.), og he re fter er d et konsulentens opgave at løse d isse opgaver. Vi d e re har klage re ns re præsentant oplyst til SKAT, at in d k omst er betalt foru d , mens u d læg er betalt bagu d . D ette er ifølge re præsentanten normalt i u d lan d et. D et er vi d e re oplyst, at klage re ns ægtefælle har stået for back-office service, marke d sun d ersøgelser, u d vikling og f re mstilling af salgsmaterialer, bu d gettering, tilbu d su d re gning mm. Ve d erlag er overført til konto X1, som oprin d eligt var klage re ns konto. Kontoen overgik pr. 1. juli 2009 til klage re ns ægtefælle SC. Ve d overførslerne er klage re n positivt angivet som betalingsmo d tager. Klage re n har i in d k omstå re ne 2009-2013 væ re t ansat som me d arbej d en d e ægtefælle i G2-virksomhe d , og har mo d taget løn herfra sva re n d e til maksimumbeløbet. Fra d ecember 2014 selvangives in d k omst mo d taget fra G1-virksomhe d som u d enlan d sk in d k omst hos klage re n. I forbin d else me d ansættelsen fra d ecember 2014 er d er in d gået en ansættelsesaftale. D enne er ligele d es in d gået mellem klage re n og G1-virksomhe d , Y3-lan d . Ifølge aftalen er klage re n ansat som ( re d .fjernet .titel2) pr. 1. d ecember 2014. D er er 6 måne d ers opsigelser fra begge parters si d e. Arbej d sti d en er angivet til 38,5 timer, men evt. overarbej d e vil ikke blive aflønnet særskilt. Ferie ve d d anske hellig d age, i alt 30 ferie d age. Lønnen er angivet til et måne d ligt base salary på 29.167 € og car allowances på 3.350 €. Heru d over y d er G1-virksomhe d kompensation for tax impact på 5.597 €. D esu d en er d er angivet en bonusor d ning, hvo re fter klage re n som minimum garante re s en årlig bonus på 100.000 €. U d betaling sker bagu d re t tet. Klage re n får go d tgjort re jseomkostninger. G2-virksomhe d har væ re t moms re gist re re t i D anmark i hele d en påklage d e perio d e. Klage re n har ikke væ re t re gist re re t som lønmo d tager i Y3-lan d i d en påklage d e perio d e. D er er f re mlagt en erklæring d ate re t 26. april 2021 fra d avæ re n d e salgs d i re ktør ve d G1-virksomhe d ; NL, hvori han har belyst og bekræftet, hvilke opgaver, d er er blevet løst af klage re n og d ennes ægtefælle: "My name is NL an d I was employe d by G1-virksomhe d Y3-lan d AG in the perio d from 01.08.2000 to 31.08.2012. From 2003 until my d epartu re from G1-virksomhe d , my position was Sales D i re ctor Y2-områ d e, hol d ing the sales an d business d evelopment re sponsibility for D enmark, Y10-lan d , Y11- lan d an d Y12-lan d . I got to know about A an d SC, as they we re successfully running G16-virksomhe d , which at that time was one of G1-virksomhe d ´s largest competitor in the Y2-områ d e. G16-virksomhe d was though acqui re d by G3-virksomhe d , short befo re G3-virksomhe d initiate d its bankruptcy proce d u re s. In 2009 G1-virksomhe d engage d A as a consultant working primarily for me in my position as Sales d i re ctor Y2-områ d e. The ag re e d tasks we re to submit market information to G1-virksomhe d , i d entify potential costumers , set up a costumer service operation in D enmark, provi d e monthly status re ports etc. As A we re engage d by G1-virksomhe d as a consultant, he was not entitle d to conclu d e any sales or sales contract on behalf of G1- virksomhe d , but only empowe re d to me d iate between clients/potential clients an d G1-virksomhe d . It was me an d my team at G1-virksomhe d who re ceive d an d accepte d such sales or d ers an d conclu d e d on any sales contracts. D uring the time whe re I we re main re sponsible for work with the consultant, I ha d a very close cooperation with both A an d SC. A an d SC worke d closely together in d elivering the objectives inclu d e d in the ag re ement, having a clear separation of their tasks. A worke d closely with me in them market as well as within G1-virksomhe d itself, whe re SC primarily fulfille d the re qui re d backoffice tasks, such as gathering of market d ata an d insight, d esign an d c re ation of sales materials, client p re sentations, strategy d ocuments, monthly sales re ports etc. I was in D enmark on re gular basis, having client meetings with A as well as internal meetings with both A an d SC. In these meetings, we d iscusse d marke d strategies, clients, sales materials, sales approach as well as d efining next step actions an d d eliverables to be execute d by the consultant in the upcoming perio d . Through the network, re lationship in the market as well as the work performe d by SC an d A, G1-virksomhe d became market lea d er in D enmark, Y10-lan d , Y11- lan d an d Y12-lan d an d the Y2-områ d e territory became the secon d largest territory for G1-virksomhe d within Europa." SKAT’s sagsbehan d ling SKAT har opstartet sagsbehan d lingen på baggrun d af oplysninger mo d taget i projekt Money Transfer II. Sagen er startet i august 2015 me d u d gangspunkt i ægtefællens skatteansættelse, i d et overførsler er sket til hen d es konto, jf. ovenfor. Af mo d tagerteksterne f re mgår d et, at in d k omsten ve d rø re r klage re n. SKAT har d erfor startet en kontrol af, om d er er selvangivet kor re kt, hvorvi d t d er er fle re kun d er og hvorvi d t d er er in d hol d i man d ens ansættelse i virksomhe d en. Klage re ns ægtefælle har i september f re msen d t 2015 års re gnskaber for 2009 og 2010 me d anfø re lse af, at y d erlige re materiale vil blive sen d t sene re . D ette er mo d taget i SKAT i slutningen af november 2015. SKAT har på baggrun d af gennemgangen af d ette materiale f re msen d t en y d erlige re materialein d k al d else til ægtefællen, og note re t i d et interne sagsnotat d en 9. februar 2016, at in d k omsterne fra G1-virksomhe d i Y3-lan d umi d d elbart f re mstår som lønin d k omster i virksomhe d en. D et skulle d og un d ersøges y d erlige re , hvorfor bå d e virksomhe d en og borgers ægtefælle beskattes af d isse in d k omster i in d k omstå re t 2014. For at afkla re d ette forhol d , har d er væ re t fo re t aget følgen d e sagsbehan d lingstrin hos klage re n: D en 16. februar 2016, er klage re n anmo d et om ansættelseskontrakter for 2009-2014 samt lønse d ler, årsopgø re lse fra Y3-lan d og konto for in d k omstå re t 2014. Frist er angivet til 10. marts 2016. SKAT har i forbin d else me d opstarten anført følgen d e i d e re s interne sagsnotat: "Borger arbej d er formelt i sin ægtefælles virksomhe d , i in d k omstå re ne 2009- 2014, men umi d d elbart re elt for G1-virksomhe d i Y3-lan d , se hertil borgers ( re d .fjernet.platform ) profil, fle re artikler, hvor hans arbej d e for selskabet bliver omtalt, samt fakturaer i konens virksomhe d , hvoraf f re mgår, at d er er tale om lønin d tægter, bonusser, u d læg osv. Fra selskabet i Y3-lan d . Borger spørges herme d in d til, hvor d an d ennes ansættelsesforhol d er i Y3-lan d , i in d k omstå re t 2014, om in d sen d else af kontou d tog, lønse d ler og Y3-lan d selvangivelse, me d henblik på at fastslå hvor meget borger mo d tager i d ette in d k omstår, hvorme d årsopgø re lsen kan blive frigivet. Borger skal ligele d es korrige re s for ti d lige re in d k omstår." D er er ikke re age re t ikke på d enne in d k al d else. D et er bemærket i sagsnotatet, at d er d og er mo d taget en lønse d d el på ægtefællens sag, som knyttes til d enne sag. Opfølgen d e er d er d en 21. marts 2016 in d k al d t y d erlige re materiale beståen d e i anmo d ning om re d egø re lse for u d ført arbej d e i perio d en 2009-2014. En d vi d e re rykkes d er for f re msen d else af ovenståen d e in d k al d t d en 16. februar 2016. Frist angives til d en 18. april 2016. Klage re n har heller ikke re age re t på d enne in d k al d else. Ti d lige re in d k al d elser af d en 16. februar 2016 og d en 21. marts 2016 er gentaget i in d k al d else af d en 27. april 2016. D et er anført til si d st i b re vet, at un d ersøgelsen skal af d ække om klage re n er re t te in d k omstmo d tager af beløb fra G1-virksomhe d . Frist er angivet til 17. maj 2016. Heller ikke d enne in d k al d else har klage re n re age re t på. Som følge af, at klage re n har figu re re t på fejllister i forbin d else me d frigivelse af oversky d en d e skat, er han d en 29. juni 2016 anmo d et om materiale ve d rø re n d e in d k omstå re t 2015. D er er anmo d et om oplysninger, om hvor mange d age klage re n har arbej d et i henhol d svis Y3-lan d og D anmark. Frist er angivet til d en 22. juli 2016. Klage re n har ikke re age re t på d enne in d k al d else. D enne anmo d ning er gentaget d en 28. juli 2016 me d frist d en 15. august 2016. Heller ikke hér er d er f re msen d t af materiale fra klage re n. D en 16. august 2016 har SKAT u d sen d t forslag til afgø re lse. D en 11. oktober 2016 er d er afhol d t mø d e mellem SKAT og klage re ns re præsentant. Som afslutning på mø d et er d et aftalt, at klage re n/ re præsentanten f re msen d er anmo d ning om u d sættelse af ansættelsesfristen. D en 31. oktober 2016 har klage re ns re præsentant mel d t tilbage, at d et ikke har væ re t muligt at fin d e kontrakter for klage re ns arbej d e for G1-virksomhe d for perio d en 2009-2014. SKAT har truffet afgø re lse d en 15. november 2016. … Lan d sskatte re t tens afgø re lse Re t sgrun d laget for son d ringen mellem lønmo d tager og selvstæn d ig erhvervs d riven d e D et f re mgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønin d tægt er skattepligtig in d k omst. D et f re mgår en d vi d e re af kil d eskattelovens § 43, at til A-in d k omst hen re gnes enhver form for ve d erlag i penge samt i forbin d else herme d y d et fri kost og logi for personligt arbej d e i tjenesteforhol d , herun d er løn, feriego d tgø re lse, honorar og lignen d e y d elser. Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhol d og selvstæn d ig erhvervs d riven d e f re mgår af cirkulæ re nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1., og d isse er tiltrå d t af Højeste re t ve d d om af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. Ve d vur d eringen af om d er er tale om selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d , kan d er ifølge cirkulæ re t blan d t an d et lægges vægt på, om in d k omstmo d tage re n til re t telægger, le d er, for d eler og fø re r tilsyn me d arbej d et u d en an d en instruktion fra hvervgive re n en d d en, d er eventuelt følger af d en afgivne or d re . D er kan d eru d over lægges vægt på, om hvervgive re ns forpligtelse over for in d k omstmo d tage re n er begrænset til d et enkelte or d re forhol d , om in d k omstmo d tage re n påtager sig en selvstæn d ig økonomisk risiko, om in d k omsten oppebæ re s fra en ubestemt k re d s af hvervgive re , og om in d k omsten afhænger af et eventuelt oversku d . Som u d gangspunkt anses en person for lønmo d tager, hvis ve d k ommen d e mo d tager ve d erlag for personligt arbej d e i tjenesteforhol d efter hvervgive re ns anvisninger og for d ennes re gning og risiko. Ve d vur d eringen af om d er er tale om et tjenesteforhol d , kan d er blan d t an d et lægges vægt på, om hvervgive re n har en almin d elig a d gang til at fastsætte gene re lle eller konk re t e instrukser for arbej d ets u d fø re lse, om in d k omstmo d tage re n u d elukken d e eller i overvejen d e gra d har samme hvervgiver, om d er mellem hvervgive re n og in d k omstmo d tage re n er in d gået aftale om løben d e arbej d sy d else, om arbej d sti d en er fastsat af hvervgive re n, om in d k omstmo d tage re n har re t til opsigelsesvarsel, om hvervgive re n afhol d er u d gifterne i forbin d else me d u d fø re lsen af arbej d et, samt om in d k omstmo d tage re n anses for lønmo d tager ve d praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv. I tvivlstilfæl d e må afgrænsningen ske på grun d lag af en samlet be d ømmelse af d et enkelte forhol d mellem hvervgiver og hvervtager. Re t l i g kvalifikation i forhol d til G1-virksomhe d Lan d sskatte re t ten fin d er, at klage re n må anses for lønmo d tager og d erme d re t te in d k omstmo d tager af u d betalinger sket fra G1-virksomhe d i perio d en 1/1 2009 til 31/12 2014 ve d faktu re ring fra G2-virksomhe d . Ve d afgø re lsen har re t ten lagt vægt på, arbej d et for G1-virksomhe d løber over en perio d e på over næsten 6 år, hvor d et følges op a d en formel lønmo d tageransættelse. Klage re n har ikke i d en påklage d e perio d e haft an d re hvervgive re , og d er er ikke oplyst om tiltag til at hverve an d re kun d er. Ifølge kontrakten me d G1- virksomhe d har klage re n y d erlige re in d gået en eksklusivaftale, som begrænser hans mulighe d er for at sælge sine særlige kompetencer in d enfor salg og marke d sføring af c d og d v d . Aftalen me d G1-virksomhe d er in d gået me d specifik angivelse af, at G1-virksomhe d har antaget klage re n til jobbet. D er ses ikke at væ re mulighe d for, at klage re n kan vi d e re d elege re opgaverne u d til an d re . D et er såle d es klage re n, d er er antaget til jobbet, og ikke virksomhe d en G2-virksomhe d . D et må lægges til grun d , at u d fø re lsen af jobbet foru d sætter, at d ette u d fø re s af klage re n på baggrun d af klage re ns kompetencer. D et oplyste om, at klage re ns ægtefælle har u d ført forskellige opgaver i re lation til arbej d et, kan ikke fø re til et an d et re sultat. Aflønning er sket me d et fast måne d ligt beløb. For d et første in d k omstår - 2009 - f re mgår d et, at u d betaling af honorar er sket foru d for faktu re ring af d ette. D et forhol d , at klage re n har væ re t be re t tiget til en re sultatafhængig bonus, fin d es ikke at kunne karakterise re s som en selvstæn d ig økonomisk risiko. D et bemærkes herve d , at d en faste måne d sløn u d gør et bety d eligt beløb. Hertil kommer, at aftalen in d gået i 2008/2009 netop lægger op til en længe re va re n d e ansættelse. D er er in d sk re vet et opsigelsesvarsel på 3 måne d er, og ve d opsigelse er klage re n be re t tiget til betaling af basishonorar i en længe re fratræ d elsesperio d e. D ette a d skiller sig ikke fra, hvor d an et typisk lønmo d tagerforhol d in d gås. Nogenlun d e tilsva re n d e vilkår er også gæl d en d e ve d ansættelsen i 2014. Klage re n har y d erlige re fået stillet u d styr til rå d ighe d af G1-virksomhe d i form af telefon og pc, ligesom han har fået stillet firmak re d itkort til rå d ighe d . D e af klage re n afhol d te u d gifter ses ikke at have en karakter eller stør re lse, d er a d skiller sig fra lønmo d tageru d gifter. Klage re n har en d vi d e re u d talt sig som re præsentant for G1-virksomhe d . Lan d sskatte re t ten fin d er på d en baggrun d , at klage re n har væ re t lønmo d tager og re t te in d k omstmo d tager i re lation til G1-virksomhe d . D et forhol d , at klage re n ikke har væ re t tilmel d t som lønmo d tager i Y3-lan d og heller ikke har væ re t omfattet af ferieloven, lov om arbej d sløshe d sforsikring m.fl., kan ikke fø re til et an d et re sultat. Faktu re re t compensation , bonus og car allowance i perio d en 1/1 2009-12/12 2014 anses he re fter for personlig in d k omst hos klage re n som opgjort af SKAT. Lan d sskatte re t ten sta d fæster he re fter d avæ re n d e SKAT’s afgø re lse på d ette punkt. Frist re glerne D et f re mgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at tol d - og skatteforvaltningen ikke kan afsen d e varsel om fo re t agelse eller æn d ring af en ansættelse af in d k omst- eller ejen d omsvær d iskat sene re en d d en 1. maj i d et fjer d e år efter in d k omstå re t s u d løb. Ansættelsen skal fo re t ages senest d en 1. august i d et fjer d e år efter in d k omstå re t s u d løb. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af in d k omst- eller ejen d omsvær d iskat fo re t ages eller æn d re s af tol d - og skatteforvaltningen, hvis d en skattepligtige eller nogen på d ennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyn d ighe d erne har fo re t aget en ansættelse på et urigtigt eller uful d stæn d igt grun d lag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. D et f re mgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., at d et er en betingelse for ekstraor d inær genoptagelse af skatteansættelsen, at d en varsles af skattemyn d ighe d erne senest 6 måne d er efter, at skattemyn d ighe d erne er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af fristerne for or d inær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, og at en genoptagelse, d er er varslet af skattemyn d ighe d erne, skal fo re t ages senest 3 måne d er efter d en d ag, hvor varsling er afsen d t. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., f re mgår, at skatteministe re n for grupper af skattepligtige kan fastsætte en korte re frist en d angivet i 1. pkt. (kort frist for skatteansættelse). D en korte frist, d er for in d k omstå re t 2009-2014 var re gule re t i henhol d svis beken d tgø re lse nr. 1095 af 15. november 2005 me d sene re æn d ringer og i beken d tgø re lse nr. 534 af 22. maj 2013, fin d er ikke anven d else for personer, d er ikke har "enkle økonomiske forhol d ", herun d er for personer, d er mo d tager in d k omst fra u d lan d et. D a klage re n i in d k omstå re ne 2009-2014 mo d tog in d k omst fra u d lan d et, er han for d isse in d k omstår ikke omfattet af d en korte frist for skatteansættelse. Forhøjelser for in d k omstå re ne 2013 og 2014 er fo re t aget in d en for d en or d inæ re ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Forhøjelserne for in d k omstå re ne 2009-2012 er fo re t aget efter u d løbet af d en or d inæ re ansættelses- frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. D er skal såle d es tages stilling til, om forhøjelserne er fo re t aget re t ti d igt i henhol d til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2. Lan d sskatte re t ten fin d er, at klage re n må have han d let min d st groft uagtsomt ve d ikke at selvangive d e omhan d le d e beløb. D et må såle d es have stået klage re n klart, at d er var tale om ve d erlag, som han hav d e erhvervet i et lønmo d tagerforhol d til G1-virksomhe d , og at han var re t te in d k omstmo d tager. D et forhol d , at in d tægten blev selvangivet i G2-virksomhe d , kan ikke fø re til et an d et re sultat. Re t ten henviser herve d til By re t ten d om af 15. januar 2019, gengivet i SKM 2019.10.BR. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraor d inær ansættelse ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012 er d erfor opfyl d t. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ekstraor d inær ansættelse kun fo re t ages i d e i stk. 1 nævnte tilfæl d e, hvis d en varsles af tol d - og skatteforvaltningen senest 6 måne d er efter, at tol d - og skatteforvaltningen er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af fristerne i henhol d svis § 26. D et følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måne d er begyn d er at løbe fra d et ti d spunkt, hvor tol d - og skatteforvaltningen er kommet til kun d skab om, at en ansættelse er urigtig eller uful d stæn d ig, og at d ette skyl d es groft uagtsomt eller forsætligt forhol d hos d en skattepligtige, henhol d svis d en afgiftspligtige, eller d ennes re præsentant. Kun d skabsti d spunktet er d et ti d spunkt, hvor tol d - og skatteforvaltningen er kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til, at d er fo re lå grun d lag for ekstraor d inær ansættelse efter henhol d svis § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højeste re t s d om gengivet i SKM2018.481.HR . U d fra d e fo re liggen d e oplysninger, herun d er d et anførte d en 15. februar 2016 i SKAT’s sagsnotat for klage re n sammenhol d t me d d et anførte d en 9. februar 2016 i SKAT’s sagsnotat for klage re ns ægtefælle, fin d er Lan d sskatte re t ten u d fra en konk re t vur d ering, at d et må lægges til grun d , at SKAT på et ti d lige re ti d spunkt en d d en 16. februar 2016 var i besi d d else af d e oplysninger, d er d anne d e grun d lag for varslingen om ekstraor d inær forhøjelse af skatteansættelserne for in d k omstå re ne 2009-2012. D et må såle d es lægges til grun d , at SKAT me re en d 6 måne d er foru d for varslingen kunne konstate re , at klage re ns skatteansættelse var urigtig, og at d ette skyl d tes min d st grov uagtsomhe d fra klage re ns si d e. På d en baggrun d fin d er Lan d sskatte re t ten, at SKAT ikke har iagttaget 6-måne d ers-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og forhøjelserne for in d k omstå re ne 2009-2012 er såle d es ikke re t ti d igt fo re t aget. Klage re n gives d erfor me d hol d på d ette punkt. …" D en f re mlagte ikke un d ersk re vne konsulentaftale mellem G1-virksomhe d og A er d ate re t d en 1. februar 2009. A’s honorar fra G1-virksomhe d in d gik på konto X1 i F1-bank. D et er en konto, d er pr. 26. juni 2009 var re gist re re t i A’s navn. Af bilag AO f re mgår, at kontoen d en 6. juli 2009 er re gist re t i A’s ægtefælles navn "( re d .fjernet.tekst )". Af d e fremlagte bankoverførsler fra G1-virksomhe d til d en pågæl d en d e F1- bank konto i perio d en 6. juli 2009 - 30. maj 2017 fremgår blan d t an d et, at A’s navn og a d resse er angivet som tekst un d er mo d tager betalings-oplysninger fra d en 6. juli 2009 og frem til d en 8. november 2012. Herefter er G2-virksomhe d angivet un d er betalingsmo d tageroplysningerne d en resteren d e perio d e. Enkeltman d svirksomhe d en G2-virksomhe d v/SC blev stiftet d en ( re d .fjernet. d ato ). D et er oplyst, at G2-virksomhe d s væsentligste aktivitet hi d rørte fra konsulentaftalen me d G1-virksomhe d , og at d er ikke var an d en in d k omst i selskabet. D et f re mgår af d en først u d ste d te faktura ( re d .fjernet.nr.) af 29. d ecember 2009, at G2-virksomhe d faktu re re d e et samlet beløb for A’s løn for perio d en februar - d ecember 2009. Honora re r mv. fra G1-virksomhe d i henhol d til konsulentaftalen er i perio d en 25. januar 2010 til 12. d ecember 2014 faktu re re t af G2-virksomhe d , og d e enkelte fakturaer er bogført og selvangivet i G2-virksomhe d . G2-virksomhe d afhol d t ifølge selskabets års re gnskaber for 2009-2014 løn i å re ne 2011, 2012 og 2013, men ikke i 2009, 2010 eller 2014. D et er ubestri d t, at lønposten angik løn til A. Forklaringer A har forkla re t , at d a hans ( re d .fjernet. re lation ) d ø d e, trå d te han in d i G17-virksomhe d . Han in d trå d te i d i re ktionen i 2001 og var me d ejer af G17-virksomhe d sammen me d SC, d er også arbej d e d e i firmaet. D e blev gift i ( re d .fjernet .år1). D e in d gik i et samarbej d e i G17-virksomhe d , d er sene re blev til G19-virksomhe d . SC sto d for a d ministration, personaleansvar, kun d ekoor d ination og kun d ekommunikation. Han var d en opsøgen d e, d en u d a d ven d te, d er skaffe d e kun d erne hjem, og SC ve d ligehol d t arbej d et me d kun d erne. G17-virksomhe d var en virksomhe d , d er kopie re d e kassettebån d . Virksomhe d en u d vikle d e sig til kopiering af C D ’er og D V D ’er. D e hav d e d en samme arbej d sfor d eling i G19-virksomhe d . D e ken d te marke d et, så d er var ikke noget stort behov for at u d arbej d e strategier, men d et var SC, d er også d engang sto d for marke d sun d ersøgelser. Hun arbej d e d e i G17-virksomhe d , sene re G18-virksomhe d , og i G19-virksomhe d i li d t over 7 år fra 1999 - 2007. A forkla re d e vi d e re , at G19-virksomhe d samarbej d e d e me d G20-virksomhe d , d er gik konkurs. G20-virksomhe d virksomhe d kom over i G3-virksomhe d , d er også gik konkurs. Han u d trå d te d en 20. januar 2009. Han hav d e en mangeårig erfaring me d marke d et for kassettebån d , C D ’er og D V D ’er, og han hav d e et meget stort netværk. D a G3-virksomhe d gik konkurs, kom han i kontakt me d G1-virksomhe d . Han forhan d le d e me d G1-virksomhe d på vegne af G3-virksomhe d . D er blev ikke in d gået en aftale mellem G1-virksomhe d og G3-virksomhe d , men d en 1. februar 2009 blev d er in d gået en konsulentaftale me d G1-virksomhe d . Aftalen var benævnt konsulentaftale, og d et var bestemt en konsulentaftale. Han hav d e ingen tegnings re t for G1-virksomhe d . Han var instrue re t af G1-virksomhe d , og han hav d e nogle mål, han skulle nå. Hvor d an d e fik marke d saftalerne, var op til d em. D e blev aflønnet efter re sultatet. Aftalen angik marke d san d ele og omsætning. Arbej d et blev i hele perio d en u d ført i et samarbej d e mellem SC og ham. D e tog d eres erfaring på områ d et vi d ere til G1-virksomhe d . SC arbej d e d e me d marke d sun d ersøgelser d irekte me d NL og teamet. SC og han sa d i D anmark og hav d e Y2-områ d e som arbej d sområ d e. G1-virksomhe d hav d e sat et team op i Y3-lan d for at få marke d san d ele i Y2-områ d e. NL var salgs d irektør for Y2-områ d e. NL instruere d e ham i forhol d til G1- virksomhe d ' s målsætninger, og d et var NL, han referere d e til. Hans og SC’s opgave var at skaffe kun d er. D erefter tog G1-virksomhe d over og lave d e aftalerne og d et vi d ere arbej d e. Han og SC var konsulenter. D e var blevet ansat til at u d nytte d eres netværk. SC hav d e et netværk navnlig in d en for me d iein d ustrien og forlagsbranchen, og han hav d e et netværk navnlig in d en for entertainment-branchen. Han kunne ikke tegne for G1-virksomhe d , og han kunne ikke in d gå prisaftaler. Han var en form for me d iator. SC sto d for bogføring og d et a d ministrative ligesom ti d lige re . Hun lave d e også powerpoints . D e d røfte d e strategien for, hvor d an d e skulle nå måltallene. SC sto d for at in d samle oplysninger om potentielle kun d er. Hun klæ d te ham så at sige på til arbej d et. Hun var ofte me d til kun d emø d er, ligesom NL var d et. I konsulentvirksomhe d ens start fo re gik arbej d et i Y2-områ d e. D e re jste i Skan d inavien. Om han re jste alene til kun d emø d er, eller om han og SC re jste sammen, afhang af målet me d d et pågæl d en d e mø d e. Fo re vist bilag 4, ekstrakten si d e 623-624, A’s profil på ( re d .fjernet.platform ), hvoraf f re mgår, at han var ( re d .fjernet.titel ) for G1-virksomhe d fra februar 2009 in d til d ecember 2012, forkla re d e A, at han ikke var ansat som ( re d .fjernet.titel ) i G1-virksomhe d , men d et var d en instruktion, han fik fra G1-virksomhe d . U d a d til skulle d et f re mstå, som om han var tilknyttet G1-virksomhe d som så d an. D et var også efter instruktion fra G1-virksomhe d , når han efterfølgen d e skifte d e titel. Fo re vist bilag 5, ekstrakten si d e 436, artikel i Au d ioVisuelle Me d ier fra oktober 2010, forkla re d e A, at han i d enne artikel u d talte sig som en d el af G1-virksomhe d , men kommunikationen var sat op af G1-virksomhe d . Han har al d rig væ re t salgschef i G1-virksomhe d . Al kommunikation var, ligesom d enne, go d k en d t af G1-virksomhe d . Han kunne kun sige ting, d er var go d k en d t af G1-virksomhe d . Han var ikke ansat i G1-virksomhe d , men konsulent. Fra d ecember 2012 var hans titel ( re d .fjernet .titel4). Han blev ikke ansat som så d an, men igen var d et efter G1- virksomhe d ' s instruktion, d a d e anså d enne titel for at være afgøren d e for arbej d sopgaven. Man intro d ucere d e på d ette ti d spunkt d e d igitale me d ier i forhol d til C D og D V D , og d en d ivision, d er sto d for d et, var placeret i Y5-lan d . G1-virksomhe d ville gerne in d på marke d et i Europa. G1-virksomhe d ba d SC og ham om at hjælpe me d d ette. D e skulle u d føre d e samme arbej d sopgaver på grun d af d eres erfaringer herme d . Konsulentaftalen blev ikke æn d ret. D et var d e samme arbej d sopgaver. D et var kun territoriet, d er æn d re d e sig. NL var en af salgs d i re ktø re rne hos G1-virksomhe d . Han sto d for ansva re t for d e Y2-områ d e lan d e. Han hav d e stillingen i G1-virksomhe d fra 2009 til 2012, og han d eltog i nogle af mø d erne. D e så hinan d en en til to gange om måne d en. NL hav d e kontor i Y3-lan d . Enten kom han til d em, eller også kom d e ne d til ham. SC var kun me d til mø d erne, hvis d et var re levant. Mø d erne kunne blan d t an d et d re je sig om territorieu d vi d elser til Y10-lan d og Y11-lan d . Han og SC skulle komme me d forslag til d ette. Fo re vist bilag G, ekstrakten si d e 251-252, Ag re ement mellem A og G1-virksomhe d Y3-lan d AG, hvoraf f re mgår un d er pkt. 4 " Compensation ", at d er er nævnt en fast måne d lig løn og en bonus, forkla re d e A, at d et ikke var hans ønske, at hono re ringen skulle op d eles i fast løn og bonus. D et var en d el af kontraktsforhan d lingen . D et var et kompromis, at d e in d gik aftale om et fast beløb og et variabelt. D et variable beløb var marke d sbestemt. G1-virksomhe d hav d e et krav til d e re s mål. Hvis ikke d e nåe d e d e re s mål, fik d e kun grun d beløbet. Fo re vist bilag 10, ekstrakten si d e 296, faktura fra G2-virksomhe d til G1-virksomhe d Y3-lan d AG af 6. september 2011, hvoraf f re mgår en bonus på 397.287,43 Euro for 1. oktober 2009 til 31. marts 2011, forkla re d e A, at d et var et år, hvor d e kla re d e sig rigtig go d t. D e fik sto re kun d er så som G21-virksomhe d , og d e leve re d e på d e mål, som G1-virksomhe d hav d e sat. D e var tæt på grænsen for, hva d kontrakten in d ehol d t. Fo re vist sagsøgers påstan d s d okument si d e 3, forkla re d e han, at d e virksomhe d er, d er er op re gnet, var d e virksomhe d er, som d e arbej d e d e på at få til G1-virksomhe d . Fo re vist bilag G, Ag re ement mellem A og G1-virksomhe d Y3-lan d , ekstrakten si d e 253, pkt. 7 om eksklusivitet, forkla re d e A, at han go d t kunne u d fø re arbej d e for an d re virksomhe d er. D et var et vigtigt krav fra d e re s si d e. Han og navnlig SC ville gå me re in d i tøjbranchen. SC fik en u d d annelse in d en for tøjbranchen. G1-virksomhe d var in d forstået herme d , så længe d er ikke var tale om konkur re re n d e virksomhe d me d han d el eller salg af C D ´er eller D V D ´er. D e hav d e kontor d erhjemme. D e boe d e i Y13-by. G1-virksomhe d betalte ikke huslejen, og d e fik ikke syge d agpenge eller betalt ulykkesforsikring. D e tegne d e selv forsikringer til brug for arbej d et. I 2009 - 2014 var han ikke re gist re re t som lønmo d tager i Y3-lan d . D et blev han først i d ecember 2014. Virksomhe d en G2-virksomhe d blev oprettet ( re d .fjernet. d ato ) efter anbefaling fra revisor NB. Baggrun d en herfor var, at han og SC på d et ti d spunkt hav d e talt om at gå in d i tøjbranchen, og at d et var mere effektivt, at arbej d et me d internationale virksomhe d er foregik i SC’s navn også på grun d af d en ti d ligere konkurs. Arbej d et for G1-virksomhe d blev imi d lerti d så omfatten d e, at d e begge ville fokusere på d et i ste d et for at starte noget nyt op. D er var d erfor ikke ti d til tøjbranchen. Ti d en var be d re brugt på arbej d et for G1-virksomhe d . Fo re vist års re gnskabet for G2-virksomhe d for 2011, bilag K, ekstrakten si d e 453 ff., års re gnskabet for 2012, bilag L, ekstrakten si d e 467 ff., og års re gnskabet for 2013, bilag M, ekstrakten si d e 512 ff., forkla re d e A, at d er blev u d betalt løn til ham fra G2-virksomhe d efter rå d fra d e re s re visor og skatterå d giver, NB. I d een var at u d betale d et maksimale beløb, som man kunne trække u d af virksomhe d en som løn til arbej d en d e ægtefælle. Fo re vist bilag 4, A’s profil på ( re d .fjernet.platform ), ekstrakten si d e 623- 624, hvoraf f re mgår, at hans seneste titel hos G1-virksomhe d var ( re d .fjernet .titel1), forkla re d e A, at G1-virksomhe d ville gerne have, at han f re msto d som en d el af organisationen, men d et var sta d ig konsulentaftalen, d er var gæl d en d e. I d ecember 2014 blev han fastansat i G1-virksomhe d , men me d en titel d er ikke afveg meget fra hans seneste titel. Baggrun d en for fastansættelsen var, at NL forsvan d t u d af G1-virksomhe d i 2012, og han begyn d te at re fe re re til NL’s chef, SR. Han fik på d et ti d spunkt me re ansvar for d e Y4-kontinente G4-virksomhe d , og d et fik bety d ning for hans og SC’s arbej d e. D et funge re d e simpelthen ikke for d em, så han gik til d en øverste chef og sag d e, at d e var utilf re d se me d samarbej d et, og at d e ville opsige aftalen. D et var for st re ssen d e at arbej d e me d Y4-kontinentnerne. D ette skete i somme re n 2014. Præsi d enten i G1-virksomhe d , d er sk re v un d er på d en en d elige aftale, sag d e, at han ville fin d e u d af, hvor d an samarbej d et f re ma d re t tet skulle væ re . Han og SC gik hjemme og fik d e re s konsulenty d elser og ting og sager, mens d i re ktø re n tænkte over d et. Han fik at vi d e, at han ikke måtte sige op. D i re ktø re n ville have, at han skulle overtage alle SR’s arbej d sopgaver og træ d e i hans fo d spor me d d ertil hø re n d e personaleansvar og bu d getansvar. D et in d ebar, at konsulentaftalen måtte æn d re s til en fastansættelse. A d spurgt om SR forkla re d e A, at han var NL’s chef. SR arbej d e d e me d Europa, og han skulle hjælpe SR i Europa. D a han sag d e til d i re ktø re n, at samarbej d et i re lation til Y4-kontinent ikke funge re d e, blev SR opsagt, og SR forsvan d t, d a han overtog områ d et. Han blev fastansat i SR’s stilling. D et me d førte en æn d ring i hans og SC’s liv. D e hav d e en turbulent perio d e. D e re s arbej d e blev splittet op. SC’s arbej d e blev overtaget af organisationen, og han fortsatte. Han begyn d te at få ekst re m re jseaktivitet me d over 200 re jse d age om å re t . Fra og me d d en 1. d ecember 2014 in d ebar hans arbej d e, at G1-virksomhe d s team lå un d er ham sammen me d strategi, bu d get, personaleansvar, rapporteringskrav og bu d getkrav. Bu d getkravet for ham lå på ½ mia. d ollars. Man kan ikke sammenligne d ette arbej d e me d hans arbej d e som konsulent, men selve områ d et var d et samme. D et var ikke ham og SC, d er sva re d e på SKAT’s henven d elser. D et var re visor. Adspurgt af advokat Tony Sabbah forklarede A, at han har været beskæftiget med produktion inden for CD og DVD også forud for januar og februar 2009. Han arbejdede i G3-virksomhed , der gik konkurs. G1-virksomhed kiggede på aktiverne i boet. Han handlede på konkursboets vegne. G1-virksomhed besluttede ikke at overtage aktiviteterne. Fo re vist bilag G, Ag re ement mellem ham og G1-virksomhe d Y3-lan d , ekstrakten si d e 251, forkla re d e A, at d et var ham og SC, d er forhan d le d e aftalen me d G1-virksomhe d . D e var fælles om d et. SC er ikke nævnt, for d i aftalen primært angik marke d san d el og omsætning. Han var d en u d a d ven d te, og d erfor er aftalen in d gået i hans navn. D et er hans cpr.nr., d er er nævnt i angivelsen af ham som aftalepart. Han ve d ikke, hvorfor G2-virksomhe d ikke er nævnt. D et er muligt, at G2-virksomhe d ikke var stiftet, d a aftalen blev in d gået. Men stiftelsen af G2-virksomhe d var un d er forhan d ling. Fo re hol d t at aftalen er d ate re t d en 1. februar 2009, d a G2-virksomhe d ikke var stiftet, forkla re d e A, at aftalen er in d gået me d G1-virksomhe d i hans navn, men d en angik bå d e ham og SC. Han var frit stillet til at antage folk til at u d fø re arbej d et. Hvis man fo re stille d e sig, at han hav d e ansat en, d er ikke kunne u d fø re arbej d et, hav d e d e nok sagt ham op, for så nåe d e han ikke d e fastsatte mål. Men kontraktuelt kunne han gø re d et. Fo re hol d t at d er er overført beløb i 2009 på et ti d spunkt, hvor d er ikke var faktu re re t fra G2-virksomhe d , forkla re d e A, at han ikke min d es perio d iseringen af in d betaling og fakturaer. D et kan højst san d synligt go d t skyl d es, at G2-virksomhe d ikke var stiftet på d et ti d spunkt. Han går u d fra, at d et er på grun d lag af kontrakten, at G1-virksomhe d har betalt aflønning u d en faktura. Fo re vist bilag 10, fakturaer fra G2-virksomhe d til G1-virksomhe d Y3-lan d , ekstrakten si d e 264 ff. - faktura af 29. d ecember 2009, ekstrakten si d e 415 - forkla re d e A, at d er ve d d enne faktura faktu re re d es bagu d . D e faktu re re d e " compensations " for februar til d ecember 2009 var ikke faktu re re t før. Han går u d fra, at d et er på baggrun d af kontrakten, at G1-virksomhe d har betalt. Han husker d et ikke. D et var re visor og skatterå d giver, NB, d er rå d e d e til at op re t te G2-virksomhe d . D et var ikke på tale, at han skulle væ re d en ansvarlige d eltager i enkeltman d svirksomhe d en. D e re gne d e ikke me d , at d et ville blive så stort. Han var også påvirket af konkursen qua sin rolle som CEO for en børsnote re t virksomhe d , d er gik konkurs. NB fan d t d et me re re levant på d enne må d e. Fo re vist på ny bilag G, Ag re ement mellem ham og G1-virksomhe d Y3-lan d , ekstrakten si d e 251, forkla re d e A ve d rø re n d e pkt. 4 " Compensation ", beståen d e af " fixe d annual income " på 200.000 Euro og bonus på 30 % - 60 % Euro, at d e ikke vi d ste, at d et blev så omfatten d e, og at d e ville få så sto re bonusbeløb. For ham var d et en aftale, d er så flot u d på papi re t , men han var i tvivl om, hvorvi d t d et var praktisk muligt. Han ve d ikke, om aftalen blev over d raget til G2-virksomhe d . D er blev ikke lavet æn d ringer til d enne aftale. SC u d førte en stor d el af arbej d et. D et var en ful d ti d sstilling for d em begge. Hun arbej d e d e me re en d 37 timer om ugen. Som selvstæn d ig talte han ikke sine arbej d stimer. Fo re vist samme bilag, ekstrakten si d e 253 ve d rø re n d e pkt. 7 om eksklusivitet, forkla re d e A, at han ikke u d førte konkur re re n d e arbej d e. Han kunne arbej d e som konsulent for an d re , hvis d et var u d en for hans og SC’s arbej d sområ d e for G1-virksomhe d , men d e u d førte ikke arbej d e for an d re u d over li d t u d lånsfor re t ninger og an d re ting. Han var ikke konsulent for an d re en d G1-virksomhe d . Fo re vist bilag 22, SKAT’s skrivelse af 16. februar 2016 om in d k al d else af materiale, ekstrakten si d e 763, bilag 21, sagsnotat, ekstrakten si d e 758, og bilag 25, SKAT’s rykkerskrivelse af 27. april 2016 me d frist til d en 17. maj 2016, forkla re d e A, at han ikke husker, hvorfor han ikke sva re d e. Han gav b re vene vi d e re til sin re visor, NB. D e d røfte d e ikke, hvorfor han ikke sva re d e på tingene. Han ve d ikke, hvorfor d er blev sva re t sene re . D et var vel for d i, d et var et omfatten d e materiale. NL har via teams og un d er me d virken af tolk - og fo re vist bilag H, Statement of NL, ekstrakten si d e 876 - forkla re t , at d et er hans un d erskrift på erklæringen. A d vokat Martin Bekker Henrichsen d okumente re d e erklæringen. Vi d net forkla re d e, at han kan bekræfte in d hol d et af erklæringen. Fo re vist bilag G, Ag re ement mellem A og G1-virksomhe d Y3-lan d af 1. februar 2009, ekstrakten si d e 251, forkla re d e vi d net, at A var ansat som konsulent. Bå d e A og SC var involve re t i forhan d lingerne om aftalen, så vi d t han husker. A hav d e ikke en intern titel i G1-virksomhe d fra 2009 og f re m. Internt var han salgsagent/konsulent, men u d a d til gav G1-virksomhe d ham en titel for at give ham autoritet. Hans eksterne titel var ( re d .fjernet.titel ). G1-virksomhe d mente ikke, at d en an d en titel ville give ham tilstrækkelig gennemslagskraft u d a d til på d et Y2-områ d e marke d . A og SC kunne ikke in d gå aftaler på vegne af G1-virksomhe d . D er var ikke le d elses- eller personaleansvar forbun d et me d A’s arbej d e. D et var ikke hans personlige ansvarsområ d e. Det er korrekt, at der i aftalen fra 2009 var indeholdt en bestemmelse om en fast løn på 200.000 Euro samt en bonus. Den primære årsag til, at de indgik en aftale med A var, at han var en kendt figur inden for branchen i de Y2-område lande, og efter G3-virksomhed ’s konkurs i 2009 ønskede de A’s hjælp til at samle forretningen i Y2-område op gennem hans netværk. Baggrunden for bestemmelsen om en bonus var, at G1-virksomhed ville give A incitament til at maximere forretningsaktiviteten, og man mente, at en bonus var den bedste måde at gøre det på. A og SC hav d e ikke et bu d getmæssigt ansvar i forhol d til G1-virksomhe d , men bonussen var afhængig af, om d e nåe d e d e interne mål. Han husker ikke målene. Formålet me d bonussen var at maxime re for re t ningen. G1-virksomhe d ville gerne hav d e et d i re kte salgsforhol d til d e kun d er, som man ønske d e at få. Hove d formålet me d aftalen var at etable re kontakt mellem G1-virksomhe d og d e potentielle kun d er. A hav d e arbej d et i marke d et i mange år, og han ken d te kun d erne på forhån d . D e vi d ste, at A ville kunne hjælpe me d at sætte d em i kontakt me d G1-virksomhe d . D et var G1-virksomhe d , d er in d gik aftalerne. G1-virksomhe d fortalte ikke A, hvor d an han skulle gø re , for d et vi d ste han be d st. NL forkla re d e vi d e re , at han mø d tes me d A i D anmark. D e mø d tes hos A eller hos kun d er eller på hoteller. Han mø d te også SC til mø d er. D e hav d e mø d er, hvor d e alle t re d eltog. SC var me d , for d i d e vi d ste, at hun støtte d e op me d " backoffice " opgaver. D e hav d e in d gået kontrakten me d A, men d e vi d ste, at SC supporte re d e ham. A mø d te kun d erne, og SC sto d for d et bagve d liggen d e kontorarbej d e. G1-virksomhe d u d specifice re d e ikke opgaverne for d em. G1-virksomhe d betalte en sum for, at A skulle nå bestemte mål. Hvor d an han u d førte arbej d et, eller hvem d er lave d e d et, blan d e d e G1-virksomhe d sig ikke konk re t i. A blev fastansat i G1-virksomhe d i d ecember 2014 me d titlen ( re d .fjernet .titel2). Vi d net forlo d G1-virksomhe d ultimo august 2012. Vi d net var ikke me d til at fastsætte betingelserne for A’s ansættelse. Han mener imi d lerti d , at ansættelsen i 2014 var markant an d erle d es en d d et, d er lå i konsulentaftalen. Han hørte, at A erstatte d e vi d nets ti d lige re chef, SR. Vi d net mener, at SR forlo d G1-virksomhe d i 2014. A efterfulgte såle d es SR, d er var ansat af G1-virksomhe d . D et var en helt an d en position en d at væ re tilknyttet G1-virksomhe d som konsulent. D er er stor forskel på stillingerne i forhol d til "management re sponsibility ". Stillingen som Senior Vice P re si d ent vil typisk også in d befatte personaleansvar og bu d getansvar. Vi d net var imi d lerti d ikke en d el af processen i forbin d else me d aftalein d gåelsen. A d spurgt af a d vokat Tony Sabbah forkla re d e vi d net, at han stoppe d e i G1-virksomhe d i 2012 - ultimo august. Erklæringen er u d arbej d et i april 2021. G1-virksomhe d har ikke tiltrå d t erklæringen, og d en er heller ikke afstemt me d G1-virksomhe d . D en er u d tryk for vi d nets egen personlige hukommelse. Erklæringen kom til ver d en, for d i A spurgte ham, om han ville afgive en erklæring om, hva d han huske d e om A’s forhol d til G1-virksomhe d i perio d en. A fortalte ham, at d er var en verse re n d e re t ssag, som erklæringen skulle bruges til. Vi d net forkla re d e vi d e re , at han var me d til at lave konsulentaftalen, og at han anså A for at væ re konsulent. Adspurgt hvad forskellen efter vidnets opfattelse er på at være konsulent i G1-virksomhed og at være ansat i G1-virksomhed, forklarede vidnet, at når de ansatte en medarbejder hos G1-virksomhed, så ville G1-virksomhed kunne bestemme, hvor og hvordan arbejdet skulle udføres. Hvis der var tale om en konsulentansættelse, som for A’s vedkommende, ville G1-virksomhed ikke bestemme. De ansatte A for at drage fordel af hans netværk. Formålet for G1-virksomhed var at blive markedsførende i de Y2-område lande på det tidspunkt. G1-virksomhed vidste, at de havde alvorlige konkurrenter, som for eksempel G20-virksomhed og G3-virksomhed , og de tænkte, at A havde det rette netværk til at bringe dem tættere på disse klienter. Vi d net hol d t mø d er me d A i D anmark og an d re ste d er. Vi d net var i D anmark på måne d lig basis, som han husker d et. Han re jste også til Y10-lan d , Y11-lan d og Y12-lan d , og d e mø d tes også i d isse lan d e. A formi d le d e kontakten til virksomhe d er, som d e ønske d e at engage re sig me d , og A ba d af og til vi d net om at væ re me d til mø d erne, for at man kunne in d gå aftaler me d d isse kun d er. D et hav d e A ikke beføjelse til. D e hav d e også interne mø d er af og til. Formålet me d d isse mø d er var at d iskute re taktik og marke d s d ynamik. Vi d net var ikke involve re t i, hvor d an A u d førte sit arbej d e, men A kunne ikke in d gå aftaler. Han skulle skabe kontakter og lave marke d sanalyser. A d spurgt hvorfor d e skulle hol d e interne mø d er om strategi m.v., hvis G1-virksomhe d ikke blan d e d e sig i, hvor d an A u d førte sit arbej d e, forkla re d e vi d net, at A skulle hjælpe me d at skabe kontakt til kun d er og sen d e d em vi d e re til G1-virksomhe d , og d e var nø d t til at harmonise re d ette arbej d e fra ti d til an d en. A d spurgt hva d d er ville ske, hvis vi d net var uenig i A’s strategi, forkla re d e vi d net, at han ikke min d es, at d e var uenige. A hav d e ken d skab til marke d et, og han ken d te d e rigtige mennesker, men en gang imellem måtte d e lave finjusteringer. SC d eltog også i interne mø d er, men kun i d isse. A d spurgt hvorfor SC d eltog i mø d er, når vi d net ikke var involve re t i, hvor d an A u d førte sit arbej d e, forkla re d e vi d net, at A sto d overfor kun d erne, og SC var på konto re t . Vi d net var en le d en d e me d arbej d er, og A og SC hav d e brug for oplysninger fra ham om nye pro d ukter, og om hvilken d ynamik d er var i gang. Han har set præsentationer og rapporter, som han ve d , SC har lavet, men han har ikke fulgt processen, mens hun u d arbej d e d e d em. Han har fået d et oplyst af A og har tilli d til, at hun har lavet d et. Han har set enkelte tilfæl d e, hvor hun var i gang me d at lave en rapport. Han synes at huske, at han var i D anmark en gang om måne d en. Han husker ikke, om han har set SC u d fø re arbej d e hver gang, han var i D anmark, men hun sen d te også e-mails en gang imellem. Han hav d e ikke d aglig kontakt me d hen d e, men d e hav d e jævnlig kontakt. SC har forkla re t , at hun ken d er G17-virksomhe d . Selskabet skifte d e i 2001 navn til G18-virksomhe d . Hun starte d e me d at arbej d e i selskabet i august 2000. Hun in d trå d te i d i re ktionen i 2001 og var me d ejer. I G17-virksomhe d var hun d i re ktør. Hun sto d for planlægning af stu d ieti d , booking af ti d er, kun d epleje, økonomi, bogføring, re gnskab og al d aglig d rift og me d arbej d eransvar. Aktiviteterne i G17-virksomhe d blev flyttet over i G19-virksomhe d . Hen d es arbej d e var d et samme, men d e fik en boghol d er. Hun tjekke d e imi d lerti d alting. A tiltrå d te li d t sene re . Han var i marken d et meste af ti d en. Han var u d e og lave kun d eaftaler. Før hav d e d e kun forhan d let ly d bøger, men sene re fik d e også filmkun d er og musikkun d er. Omsætningen steg til 10 mio. blan d t an d et af d en grun d . Hun stoppe d e me d at arbej d e i G19-virksomhe d in d en konkursen. D et var vist i 2004 eller 2005. A d spurgt om tøjbranchen forkla re d e SC, at hun alti d har inte re sse re t sig for at d esigne tøj. Hun begyn d te at læse til d esigner i 2005 eller 2006. D er var hun stoppet me d at arbej d e i G19-virksomhe d . U d d annelsen va re r 2 år. D a hun var fær d ig, blev hun konsulent. Hun lave d e meget for G22-virksomhe d og G23-virksomhe d samt for en d ansk og en Y14-lan d virksomhe d for at få kun d er. I ( re d .fjernet. d ato ) stifte d e hun G2-virksomhe d . Baggrun d en herfor var, at hun re gne d e me d , at hun ville have travlt som konsulent in d en for tøjbranchen. Fo re vist bilag G, Ag re ement mellem A og G1-virksomhe d Y3-lan d af 1. februar 2009, ekstrakten si d e 251, forkla re d e vi d net, at A og hun gik in d i konsulentbranchen sammen. D et er kun A, d er står på aftalen, men d e skulle arbej d e sammen. D e var et rigtig go d t team. D e var go d e til at skaffe kun d er og d et, som d en ene ikke kunne, kunne d en an d en. D e skulle også d rive konsulentvirksomhe d in d en for tøjbranchen. Opgavefor d eling mellem d em var såle d es, at A var "i marken", og hun var d erhjemme og tog sig af " backoffice " opgaver, men d e var sammen run d t omkring i ver d en og hav d e mø d er me d kun d er hele ti d en. "Backoffice" opgaverne in d ebar, at hun talte me d kun d er i telefonen, lave d e powerpoint præsentationer og an d re tiltag til noget, d er skulle sen d es u d eller d okumente re s. Hun kunne me d sin baggrun d in d en for d esign få tingene præsente re t på en "lækker" må d e. Hun fo re t og også marke d sanalyser. Fo re vist bilag 1, års re gnskab for G2-virksomhe d for 2009, ekstrakten si d e 420 f., bekræfte d e vi d net oplysningerne om virksomhe d en, herun d er at d e hav d e a d re sse i Y13-by. Fo re vist fra bilaget si d e 425 og si d e 428-429, forkla re d e vi d net, at hele omsætningen i G2-virksomhe d kom fra G1-virksomhe d . D e hav d e ikke så meget ti d til tøjet. G1-virksomhe d tog al d e re s ti d . D e kom ikke i gang me d tøjet. Vidnet forklarede videre, at hun var direktør i G17-virksomhed, og A var indsat som direktør i G3-virksomhed . Det blev han tre måneder inden, at selskabet gik konkurs. A blev i forbindelse med konkursen "smidt under bussen". Derfor stiftede de G2-virksomhed i hendes navn. De arbejdede som et team. Det var revisor, der tog sig af deres selvangivelser. I 2011, 2012 og 2013 trak A løn u d af virksomhe d en. D e skulle have noget at leve af, og d et var ligegyl d igt, hvem d er fik pengene. D e u d førte arbej d et for G1-virksomhe d hjemmefra. D e hav d e kontor hjemme. G1-virksomhe d betalte ikke d e re s husleje. Hvis d e blev syge, kunne d e ikke få syge d agpenge, og d e hav d e selv tegnet forsikringer. D e re fe re re d e til NL i G1-virksomhe d i Y3-lan d . D e mø d tes me d ham en seks til otte gange om å re t , og ellers talte d e sammen over telefonen. Hun sen d te e-mails til NL. NL har også væ re t hjemme hos d em til mi d d ag. På mø d erne talte d e om, hvor d an d e kunne gø re d et en d nu be d re , og d e satte mål for at skaffe kun d er som for eksempel G24-virksomhe d eller G14-virksomhe d . Måske hav d e NL en kontakt til så d anne kun d er. I d ecember 2014 blev A fastansat i G1-virksomhe d . D e re fter arbej d e d e han ikke hjemme. Hun så meget min d re til ham. Hun så ham omkring to d age om ugen. D e re s samarbej d e hørte op, og in d tjeningen i G2-virksomhe d stoppe d e. D e re s liv blev meget an d erle d es. D e hav d e ti d lige re væ re t fælles om alt, arbej d e, børn m.v., men efter at han blev fastansat, så d e ikke så meget til hinan d en, og hun tog sig af børnene. D e re s for re t ningsmæssige samarbej d e stoppe d e også. Vi d net forkla re d e vi d e re , at hun kan huske, at d er begyn d te at komme b re ve fra Skattesty re lsen. Hun besva re d e d em ikke men sen d te d em vi d e re til d e re s re visor, NB. A d spurgt af a d vokat Tony Sabbah forkla re d e vi d net, at hun afslutte d e sin d esigneru d d annelse i 2006. Hun arbej d e d e som konsulent in d en for tøjbranchen, in d til hun trå d te in d i G2-virksomhe d . Før d ette ti d spunkt arbej d e d e hun kun me d tøj og rå d gav virksomhe d er in d en for coaching, som hun sene re har taget en u d d annelse i. G2-virksomhe d blev stiftet i ( re d .fjernet. d ato ), og aftalen me d G1-virksomhe d blev in d gået i februar 2009. Hun var me d helt fra starten i A’s arbej d e. Hun arbej d e d e imi d lerti d også me d tøj. I starten arbej d e d e hun 50 % me d tøj og 50 % sammen me d A, men d et gik hurtigt over til, at hun ikke hav d e ti d til tøjbranchen. D et var re visor, d er rå d e d e d em til at starte G2-virksomhe d . D et hav d e baggrun d i konkursen, som A blev involve re t i. Virksomhe d en skulle stå i hen d es navn, for d i A hav d e fået konkurssagen. Hvis han ikke hav d e fået d en, kunne virksomhe d en lige så go d t have stået i hans navn. A d spurgt om G8-virksomhe d forkla re d e vi d net, at selskabet blev startet i 2012 og lukke d e i 2016. Fo re vist bilag B, si d e 2, u d skrift fra Erhvervssty re lsen om ophørte re lationer i vi d nets navn, hvoraf f re mgår, at G8-virksomhe d blev stiftet d en 1. februar 2012, bekræfte d e vi d net d ette. Vi d net forkla re d e vi d e re om d ette selskab, at hun sto d for u d viklingen me d henblik på at skaffe en masse kun d er. Hun hav d e en partner. D et gik ba re d eru d af. Hun hav d e meget travlt i februar måne d . Hun måtte skæ re li d t ne d på arbej d et for G2-virksomhe d . Hun arbej d e d e 50-50 % for begge virksomhe d er i en måne d , og d e re fter hav d e hun ful d t fokus på G2-virksomhe d . Hun og A mø d tes me d NL til strategi- og kun d emø d er i Y15-by og Y3-lan d og an d re ste d er. Hun var be d st til at skabe ken d skabet til folk og til at "sco re ". Hun var me d til kun d emø d er, for d i hun ofte ken d te kun d erne og skulle intro d uce re d em. A in d gik kontrakter. A hav d e ti d lige re beskæftiget sig me d nogle af kun d erne, men an d re var nye kun d er, som hun ken d te fra musik og ly d -branchen. Hun har sen d t e-mails til NL. Hen d es computer er imi d lerti d ikke længe re tilgængelig. Hun hav d e sin computer i 2015 og 2016. Hun ve d ikke, hvorfor re visor ikke sen d te konsulentaftalen eller d e e-mails, hun sen d te fra sin computer om G2-virksomhe d , vi d e re til Skattesty re lsen. Hun ve d ikke, hvorfor d er ikke blev sen d t d okumentation for hen d es arbej d e. D et var hen d es re visor, d er tog sig af SKAT’s henven d elser, og hun tænkte, at han hav d e styr på d et. Hun så re viso re ns svar til SKAT. NB har forkla re t , at han er re visor. Han har arbej d et i G25-virksomhe d fra 2009 - 2014. Han var re visor for G2-virksomhe d . Fo re vist bilag I, års re gnskab for G2-virksomhe d for 2009, ekstrakten si d e 420, forkla re d e vi d net, at d et er ham, d er har afgivet re viso re rklæringen. Han har også afgivet d e ensly d en d e erklæringer på års re gnskaberne for 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Fo re vist bilag R, fakturaer fra G2-virksomhe d til G1-virksomhe d Y3-lan d , ekstrakten si d e 565 ff., forkla re d e vi d net, at han har set d isse fakturaer. Han har tjekket bogføringen, d a han lave d e års re gnskabet. Han har tjekket, at alle in d tægter fra G1-virksomhe d er gået me d in d i bogføringen og er selvangivet i SC’s virksomhe d sskatteor d ning. G2-virksomhe d blev op re t tet i ( re d .fjernet. d ato ). Alle fakturaer i virksomhe d en er u d ste d t til G1-virksomhe d . Vi d net forkla re d e vi d e re , at han var me d som rå d giver ve d op re t telsen af G2-virksomhe d . D er skulle u d fø re s konsulentbistan d , og d et var baggrun d en for, at d er blev op re t tet et firma. SC blev valgt som in d ehaver af virksomhe d en. SC og A kunne ikke eje virksomhe d en sammen, for d i A hav d e en konkurs over sig. D erfor blev d et lavet som ét firma. D et var vi d nets in d tryk, at d e var et ægtepar, d er stort set u d elukken d e u d førte konsulentvirksomhe d for G1-virksomhe d . D et tog al d e re s ti d . G1-virksomhe d var langt d en største kun d e. Arbej d sin d satsen lå i G2-virksomhe d . D e d re v virksomhe d en sammen, men han ve d ikke præcist, hva d arbej d et gik u d på. Når man d river virksomhe d sammen, skal oversku d d et in d tægtsfø re s hos d en, d er ejer og d river virksomhe d en. Man kan ikke d ele. D erfor må d en ene væ re me d arbej d en d e ægtefælle eller lønansat me d arbej d en d e ægtefælle. A var lønansat me d arbej d en d e ægtefælle. D er var lønse d ler for alle t re år som han husker d et. Vi d net erin d re r ikke, at d er var en me d arbej d en d e ægtefælle nogen af å re ne. Samarbej d et i G2-virksomhe d stoppe d e i 2014, for d i A blev ansat i G1-virksomhe d som almin d elig me d arbej d er. SC fik b re ve fra SKAT i 2015 og 2016 omkring overførslerne fra G1-virksomhe d . Oplysningerne hi d rørte fra projekt Money Transfer. Vi d net sva re d e på d et, og han var til mø d e me d SKAT i Ålborg i 2016. Han spurgte A og SC in d til sagens faktum, og han besva re d e b re vene u d fra d et. A d spurgt af a d vokat Tony Sabbah forkla re d e vi d net, at G2-virksomhe d blev stiftet i 2009. A og SC kontakte d e ham. D e var ikke kun d er hos ham forin d en. Han fik at vi d e, at d e skulle u d fø re konsulentbistan d . Han husker ikke at have set en aftale me d G1-virksomhe d d engang. Som han husker d et, rå d gav han d em til at stifte en enkeltman d svirksomhe d i SC’s navn. Som han husker d et, hav d e han ikke in d sigt i aftalegrun d laget på d et ti d spunkt. A hav d e en konkurs over sig, og d et var d erfor, at virksomhe d en ikke blev stiftet som et I/S - altså et fælles selskab. Han husker ikke præcist, hvorfor A ikke kunne væ re ejer eller d i re ktør d engang. Han husker ikke, om A og SC hav d e an d re kun d er en d G1-virksomhe d . Han mener, at SC u d førte arbej d e for virksomhe d en, for når han talte me d d em, var d et alti d d em sammen. D et er base re t på, hva d d e har forkla re t ham. Vi d net har ikke hjulpet me d at u d ste d e fakturaer til G1-virksomhe d angåen d e A’s arbej d e. I 2015 blev han be d t om at besva re nogle spørgsmål fra SKAT til SC. Han husker ikke, hvorfor man ikke sen d te konsulentaftalen til SKAT, d a SKAT efterspurgte d en. Fo re vist bilag 22, skrivelse fra SKAT af 16. februar 2016 til A, ekstrakten si d e 763, og fo re hol d t at d et f re mgår af skrivelsen, at d en er sen d t i kopi til ham, forkla re d e vi d net, at han ikke husker, hvorfor henven d elsen fra SKAT ikke blev besva re t . Men d e hav d e en d ialog me d SKAT hele ti d en. Fo re vist bilag AI, e-mail af 3. marts 2016 fra vi d net til SKAT, ekstrakten si d e 772, forkla re d e vi d net, at d et er besva re lsen af skrivelsen fra SKAT til SC af 16. februar 2016. Fo re vist bilag 24, skrivelse fra SKAT af 21. februar 2016 til A, ekstrakten si d e 778, hvoraf f re mgår, at d er er sen d t kopi af skrivelsen til vi d net, forkla re d e vi d net, at d er blev sen d t en lønse d d el fra d ecember 2014 til SKAT. A d spurgt hvorfor d e øvrige oplysninger, som SKAT anmo d er om i skrivelsen af 16. februar 2016, ikke blev besva re t , forkla re d e vi d net, at han ikke ve d d et, men d e hav d e en løben d e d ialog me d SKAT. Fo re vist bilag 25, skrivelse fra SKAT af 21. februar 2016 til A, ekstrakten si d e 781, hvoraf f re mgår, at SKAT på ny anmo d er om oplysninger for in d k omstå re ne 2009 - 2014, forkla re d e vi d net, at d et un d re r ham, at skrivelsen ikke er besva re t . Fo re vist bilag 28, skrivelse fra SKAT af 16. august 2016 til A me d forslag til æn d ring af A’s skat, ekstrakten si d e 793, herun d er si d e 800 om frist re glerne, forkla re d e vi d net, at d er var et mø d e i oktober 2016. Han husker, at d e hav d e en telefonisk d ialog me d SKAT, og han kørte til Ålborg og talte me d SKAT. Forevist bilag 29, S KAT’ s referat af møde den 11. oktober 2016, ekstrakten side 803, forklarede vidnet, at der udelukkende fandtes en aftale fra 2008. Det lykkedes ikke at få fat i konsulentaftalen. Vidnet husker ikke, om han havde set konsulentaftalen på det tidspunkt. Han husker heller ikke, hvornår han fik den eller så den, herunder om det var før eller efter, at SKAT traf afgørelsen. Han husker ikke, om han fik konsulentaftalen personligt, eller om han blot så den efter, at en medarbejder på revisionskontoret havde overtaget opgaven. Parternes synspunkter A har i sit påstan d s d okument anført: "… 3. Anbringen d er : D et gø re s overor d net gæl d en d e, at d er ikke er noget grun d lag for d en fo re t agne forhøjelse af A’s in d k omst for in d k omstå re t 2009-2014. U d fra en samlet vur d ering af kriterierne i personskattelovscirkulæ re t nr. 129/1994, punkt 3.1.1.2., gø re s d et gæl d en d e, at A i 2009-2014 var selvstæn d igt erhvervs d riven d e som konsulent for G1-virksomhe d , og ikke var ansat som lønmo d tager. 3.1. Konsulentaftale blev æn d re t til ansættelse som ( re d .fjernet .titel3) Lan d sskatte re t ten har tillagt d et bety d ning, at A’s virke som konsulent fra 2009 til 2014 i d ecember 2014 blev æn d re t til en ansættelse som ( re d .fjernet .titel3) - si d e 56, 4. afsnit. D ette punkt kan ikke genfin d es i cirkulæ re t s op re gning af momenter. Virket som konsulent og ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) kan ikke sammenlignes, i d et A’s job, me d ansættelse som ( re d .fjernet .titel3), på stort set alle re levante punkter var markant an d erle d es fra d e opgaver og d et ansvar, d er fulgte af hvervet som konsulent fra 2009-2014. Her kan f re mhæves nogle af forskellene: Tegningsbe re t tiget : A hav d e in d til ansættelsen ikke nogen titel i G1-virksomhe d og kunne ikke tegne G1-virksomhe d , hvorfor tilbu d sgivning og in d gåelse af aftaler blev fo re stået af me d arbej d e re hos G1-virksomhe d , un d er salgs d i re ktør NL. A blev me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) tegningsbe re t tiget, hvor han som konsulent in d til d a hav d e optrå d t som facilitator mellem kun d er og G1-virksomhe d , hvor NL var tegningsbe re t tiget, og d et var NL, som un d ersk re v alle tilbu d , aftaler og kontrakter. Le d elsesansvar . A blev me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) me d lem af G1-virksomhe d , European Management Committee , jf., bilag U (E 899). Personaleansvar : A fik me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) personaleansvar for d en Europæiske salgsorganisation og kun d eservice (ca. 200 man d ), hvor han foru d herfor intet personaleansvar hav d e. Bu d getansvar : A blev me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) bu d getansvarlig for alt salg i Europa - beløbsmæssigt u d gjor d e d et minimum 200 millioner US D årligt, svt . Ca. 1,3 mia D K K . Før hav d e A intet bu d getansvar eller an d re forpligtelser i forhol d til G1-virksomhe d s bu d get. Kun d eansvar : A fik me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) d i re kte kun d eansvar for G1-virksomhe d s Europæiske kun d er, inklusive ’house accounts ’, salgskonsulenter, partne re me d me re . Ti d lige re var A, som nævnt ovenfor i 1. bullit , kun facilitator u d en ansvar for tilbu d sbe re gning, u d fø re lse, un d erskrift eller bu d get / profitability . Strategiansvar : Ikke nok me d at A me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) fik bu d get- og kun d eansvar, så fik han også ansvar for al kommerciel strategi og leve re d e i sine første 4 måne d er i ansættelsen en komplet strategiplan for G1-virksomhe d , som blev go d k en d t, og som A d e re fter skulle implemente re i hele Europa Rapportering : A rapporte re d e/ re fe re re d e me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) d i re kte til G1-virksomhe d s p re si d ent , jf. bilag U (E 889), hvor A’s rapportering som konsulent fra 2009 f re m til 30. november 2014 skete til d en salgs d i re ktør for d et områ d e, hvori hans konsulentopgaver blev u d ført. U d vi d et geografisk områ d e . Som konsulent fokuse re d e A på d et skan d inaviske marke d . Me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) fik A ansva re t for ikke blot d et skan d inaviske marke d , men for hele d et europæiske marke d . U d vi d et pro d ukt-range-ansvar . Som konsulent fokuse re d e A på fysiske pro d ukter (C D , D V D , Blue-ray o.lign .). Me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) fik A ansva re t for ikke blot salg af fysiske pro d ukter, men også hele d et d igitale salg. Fast arbej d sste d / Kontor : A fik me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) eget kontor på hove d k onto re t i Y16-by, Y3-lan d , som blev hans primæ re arbej d sste d , men grun d et hans Europæiske ansvar for me d arbej d e re og kun d er i Europa, var d er mulighe d for at arbej d e u d fra alle G1-virksomhe d s konto re r i Europa. Lønmo d tager/me d arbej d er re t tighe d er : A in d gik me d ansættelsen som ( re d .fjernet .titel3) i G1-virksomhe d s ove re nskomster, jf. bilag S og T (E 527 og 766), ve d rø re n d e løn, opsigelse, ferie, syg d om, arbej d sgivers re t til opfin d elser me d me re , kantinebrug m.fl. Fast arbejdstid : Som konsulent for G1-virksomhed havde A ingen fast arbejdstid. A fik med ansættelsen som ( red.fjernet .titel3) fast arbejdstid på 38,5 timer/uge, jf. bilag S, § 4 (E 528). Det forhold, at A i december 2014 blev ansat som lønmodtager i G1-virksomhed som ( red.fjernet .titel3) understøtter ikke, at der forud herfor var tale om en lønmodtageransættelse. Tværtimod så viser de ændringer, der fulgte af ansættelsen som ( red.fjernet .titel3) det modsatte af konsulentaftalen i bilag G (E 251). Hertil kommer, at aftalen efter sin egen betegnelse er en konsulentaftale, jf. bilag G, § 1 (E 251) - hvorimod ansættelseskontrakten ved ansættelsen som ( red.fjernet .titel3) netop er en ansættelseskontrakt " Employment Contract ", jf. bilag S. Der er derfor henset til ændringen i aftaleforholdet med A fra konsulent indtil ultimo 2014 til ansættelse som ( red.fjernet .titel3) ikke noget, der taler for, at A ikke var selvstændigt erhvervsdrivende som konsulent indtil ansættelsen. A har - som nævnt af Landsskatteretten side 66, tredjesidste afsnit (E 79) - udtalt sig en gang på vegne af G1-virksomhed. Dette skete efter forudgående aftale med G1-virksomhed og efter godkendelse af G1-virksomhed, da al ekstern kommunikation af konsulenter skulle godkendes af G1-virksomhed. Det bestrides, at der påhviler A en tung bevisbyrde for, at han ikke var ( re d .fjernet.titel ) i G1-virksomhe d i perio d en 2009-2012 ( re d .fjernet .titel4) 2012 ( re d .fjernet .titel1) fra maj 2014 Uanset d er ikke var tale om et ansættelsesforhol d , så var d er fra G1-virksomhe d Y3-lan d s si d e et ønske om at d et skulle f re mstå, såle d es som d et sta d ig d en d ag i d ag f re mgår af A’s ( re d .fjernet.platform ) profil. A var i 2009-2014 tilknyttet G1-virksomhe d som konsulent, jf. kontrakten i bilag 10/bilag G (E 251). A hav d e ikke nogen titel i G1-virksomhe d og kunne ikke tegne G1-virksomhe d , hvorfor tilbu d sgivning og in d gåelse af aftaler blev fo re stået af me d arbej d e re hos G1-virksomhe d , un d er salgs d i re ktør NL. D ette un d erstøttes af erklæringen af NL i bilag 11/bilag H. Og ansættelsen som ( re d .fjernet .titel2) var me d virkning fra 1. d ecember 2014, jf. bilag 22/ bilag S (E 527). 3.2. A kunne frit til re t telægge sit arbej d e og var ikke un d ergivet nogen instruktionsbeføjelse - cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2., litra a. A har som kontraktsparten ihht . bilag G frit kunnet til re t telægge og u d fø re arbej d et me d u d fø re lse af konsulentopgaven u d en an d en instruktion fra hvervgive re n, en d d en, d er fulgte af konsulentkontrakten i bilag G (E 251), jf. cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2., litra a. D ette er ubestri d t af Lan d sskatte re t ten. 3.3. Begrænsning i konkur re re n d e arbej d e in d en for kerneområ d et men ellers ingen begrænsning i arbej d e for an d re hvervgive re - cirkulæ re t s litra b og c Begrænsningen i bilag G, om at A in d enfor kerneområ d et af konsulentaftalen, nemlig han d el me d D V D ’er og C D ’er, var ikke en begrænsning i a d gangen til at u d fø re an d re samti d ige opgaver for an d re hvervgive re , bortset fra in d enfor kerneområ d et af konsulentopgaven me d han d el me d C D ’er eller D V D ’er, jf. cirkulæ re t s punkt 3.1.1.2, litra c. D er er her ikke tale om en gene re l begrænsning i a d gangen til at in d gå konsulentaftaler me d t re d jeman d , men en begrænsning til at in d gå tilsva re n d e aftaler in d enfor kerneområ d et. D enne min d re begrænsning skyl d es hvervgive re ns konkur re nceforhol d , men er ikke an d erle d es en d tilsva re n d e begrænsninger for an d re konsulenter i d et ganske lan d . D et d er er afgø re n d e er, at d er ikke er tale om en gene re l begrænsning i a d gangen til at u d fø re arbej d e for t re d jeman d . 3.4. Økonomisk risiko - cirkulæ re t s litra d , f og h Lan d sskatte re t ten har anført, at aflønningsformen me d et fast grun d beløb og en incitamentsafhængig bonus fø re r til, at A ikke hav d e nogen økonomisk risiko ve d konsulenthvervets u d fø re lse. D ette bestri d es. D er var tale om en bety d elig økonomisk risiko. Højeste re t fastslog i Tupperwa re d ommen i TfS 1996, 449H, at d er skal fo re ligge "en vis økonomisk risiko". D ette kan genfin d es i efterfølgen d e praksis, jf. f.eks. SKM2004.395, hvor afgø re lsen af, at d er var tale om en selvstæn d ig erhvervs d riven d e, blev truffet u d fra en præmis om, " at d e har påtaget sig i alt fal d en vis økonomisk risiko." - her var også tale om provisionsbestemt fastsættelse af honora re t . Og A påtog sig lige præcis en vis økonomisk risiko ve d at la d e konsulenthonora re t til d els væ re provisionsbestemt. D enne risiko kan illust re re s ve d honorarbetalingerne i f.eks. 2011, hvor d e faste betalinger samlet u d gjor d e 2.239.521 kr. mens provisionsbetalingen u d gjor d e 3.389.683 kr. - såle d es u d gjor d e provisionsbetalingen i 2011 151 pct. af d et faste honorar, og til sammenligning opfyl d te A i 2010 ikke målene for at få u d betalt provision. Selvom d er var en fast betaling ihht . konsulentaftalen, så er d et åbenbart, at d er var en vis økonomisk risiko forbun d et me d ve d erlæggelsen ihht . konsulentaftalen. Gjort op i kroner og ø re , så gav d enne økonomiske risiko sig u d tryk i en ve d erlæggelse i 2010, d er var me re en d 3 millioner kroner lave re en d ve d erlæggelsen for 2011. En forskel på me re en d 3 mio. kroner fra år til år er u d tryk for påtagelse af en vis økonomisk risiko. Risikoen for syg d om og d erme d at målene for provisionen ikke kunne nås, påhvile d e i d et hele A. 3.5. Lan d sskatte re t ten hæv d er at arbej d sopgaven var personlig - til tro d s for at SC u d førte en stor d el heraf - cirkulæ re t s litra e Lan d sskatte re t ten har anført, at A ikke kunne vi d e re licite re arbej d sopgaverne for G1-virksomhe d . D ette er ikke kor re kt, og d et er ikke d et, d er følger af konsulentaftalen i bilag G (E 251). A var frit stillet me d hensyn til ansættelse af me d hjælp, hvorfor arbej d et blev u d ført af SC og ham selv i ligelig for d eling, jf. cirkulæ re t s pkt. e. En stor d el af konsulentarbej d et besto d i marke d sun d ersøgelser, analyser og beslutningsoplæg, u d arbej d else af strategier, forbe re d else af præsentationer og kun d emø d er, oversættelsesopgaver, u d arbej d else af kontrakter, mv. d er alle var backoffice opgaver, d er for største d elens ve d k ommen d e blev va re t aget af SC, mens d et stort set var A, d er fo re sto d kun d ekontakterne, præsentationerne mv. A kunne ikke tegne G1-virksomhe d , hvorfor tilbu d sgivning og in d gåelse af aftaler blev fo re stået af me d arbej d e re hos G1-virksomhe d , un d er salgs d i re ktør NL. Til belysning heraf er som bilag H erklæring fra NL, d er belyser og bekræfter, at konsulentopgaverne blev va re t aget af SC såvel som A. D et må d erfor lægges til grun d , at d ele af arbej d sopgaverne blev u d ført af an d re en d A og d ette i ove re nsstemmelse me d kontrakten og i sagens natur me d G1-virksomhe d s vi d en og accept, jf. bilag H (E 876). Lan d sskatte re t ten har vi d e re anført, at d et forhol d , at d et var A’s ægtefælle, d er u d førte arbej d et, ikke æn d re d e på, at konsulentopgaven ikke kunne vi d e re licite re s. MEN d ette synspunkt er jo netop ikke kor re kt, for hav d e d et væ re t tilfæl d et, så kunne SC jo netop ikke have u d ført arbej d et. 3.6. Egne lokaler og d rifts re d skaber - cirkulæ re t s litra j og k Til d et af Lan d sskatte re t ten anførte bemærkes, at G1-virksomhe d Y3-lan d som le d i konsulentaftalen d ække d e u d gifter til internetopkobling, og stille d e mobiltelefon samt ( re d .fjernet.mærke ) computer til rå d ighe d . Alle øvrige u d gifter til d riften af virksomhe d en fra konto re t i Y13-by blev afhol d t af SC og A. Her kan som d en største u d gift nævnes huslejeu d gifter, herun d er varme, el og van d og benyttelsen af kontorlokalerne, og også f.eks. u d gifter til bil. D et skal også f re mhæves, at d a A var frit stillet me d hensyn til ansættelse af me d hjælp, så blev konsulentarbej d et u d ført af SC og ham selv i ligelig for d eling, hvilket ikke har me d ført en u d betalt lønomkostning, men jo i sagens natur har for d re t en arbej d sin d sats fra begge ægtefæller. Re visor har som bilag V u d arbej d et en opgø re lse over d e af virksomhe d en afhol d te u d gifter - heri in d går i sagens natur ikke A og SC’s arbej d sin d sats. G1-virksomhe d Y3-lan d hav d e ingen filial i D anmark, jf. bilag W og såle d es heller ikke d ansk bankkonto, hvorfor en række u d gifter, d er blev afhol d t som le d i konsulentarbej d et for G1-virksomhe d Y3-lan d blev re fun d e re t som u d læg efter re gning - d ette er også nævnt i konsulentaftalen si d e 2n (E 252). 3.7. G2-virksomhe d var moms re gist re re t - cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2., litra n Virksomhe d en var moms re gist re re t . Alle u d ste d te fakturaer er omfattet af EU moms. 3.8. Ulykke og syg d om - cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2., litra o D er påhvile d e efter konsulentkontrakten ikke G1-virksomhe d nogen forpligtelse i re lation til ulykke eller syg d om hos A. D a d er ikke er aftalt noget om syg d om eller ulykke i konsulentaftalen, så har G1-virksomhe d i sagens natur heller ingen forpligtelse overfor A i d en situation. Kunne opgaverne ikke va re t ages pga. ulykke eller syg d om, hav d e d et d els d en konsekvens, at blev kravene for u d betaling af provision ikke nået, så kom provisionen ikke til u d betaling (økonomisk risiko), og blev kontrakten mislighol d t, måtte d et forventes, at d en blev opsagt pga. mislighol d elsen - syg d om eller ej. D er er som bilag X-Å (E 233, 236, 237, 245, 249 og 434) f re mlagt ulykkes- og re jseforsikringer mv. 3.9. Offentlig re gist re ring i Y3-lan d A var - i sagens natur - ikke re gist re re t som lønmo d tager i Y3-lan d i 2009-2014 og har heller ikke væ re t omfattet af ferieloven og lov om arbej d sløshe d sforsikring m.fl. _____ D et gø re s gæl d en d e, at A u d fra en samlet vur d ering af kriterierne i personskattelovscirkulæ re t nr. 129/1994, punkt 3.1.1.2., i 2009-2014 var selvstæn d igt erhvervs d riven d e som konsulent for G1-virksomhe d og var ikke ansat som lønmo d tager. D riften af virksomhe d en me d konsulentarbej d et skete i et tæt samspil mellem A og SC og me d ligelig in d sats fra begge. Virksomhe d en var re gist re re t un d er SC. D et gø re s gæl d en d e, at re sultatet af virksomhe d en skulle opgø re s i SC virksomhe d sor d ning me d virksomhe d en G2-virksomhe d og selvangives, såle d es som d et ubestri d t skete, jf. også bilag 1, si d e 67, 8. afs. (E 80). En an d en for d eling af re sultatet af virksomhe d en ville have foru d sat tilla d else til at for d ele re sultatet af virksomhe d en imellem d em, jf. kil d eskattelovens § 25 A, stk. 8, mo d sætningsvis. D er er d erfor ikke noget grun d lag for d en fo re t agne forhøjelse af A’s in d k omst for in d k omstå re t 2009-2014. 4. Fristgennembru d SKAT’s afgø re lse er truffet 15. november 2016, jf. bilag 2 (E 807) og har f re msen d t forslag til afgø re lse 16. august 2016, jf. bilag 28, hvorfor afgø re lsen er fo re t aget ekstraor d inært for in d k omstå re ne 2009-2012, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Lan d sskatte re t ten har truffet afgø re lse om, at SKAT ikke har overhol d t betingelserne for d ette fristgennembru d og d erme d at SKAT’s afgø re lse for 2009-2012 er ugyl d ig, jf. bilag 1 (E 81 jf. 14). 4.1. Bevisbyr d e for fristgennembru d efter § 27 Bevisbyr d en, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, er opfyl d t, påhviler skattemyn d ighe d erne, i d et d et er skattemyn d ighe d erne, d er ekstraor d inært har genoptaget in d k omstansættelse af in d k omstå re ne 2009-2012, jf. SKM2021.707.HR D . Frist re glen om ekstraor d inær ansættelse er en værns re gel til beskyttelse af borgerne. Såle d es f re mgår d et i lovmotiverne til 1989-Skattesty re lsesloven (L6/1989): " Til § 8 Efter stk. 1 kan d en kommunale skattemyn d ighe d genoptage en skatteansættelse in d en for 3 år efter anmo d ning fra d en skattepligtige, når d en skattepligtige f re mlægger nye oplysninger. Som konsekvens af d ette forslag begrænses myn d ighe d ernes a d gang til at forhøje en skatteansættelse, me d d en virkning at d er u d løses krav om forhøjet skattetilsvar, til 3 år, jf. forslagets § 40 og bemærkningerne d ertil. Samti d ig ne d sættes ti d srummet for a d gangen til d omstolsprøvelse tilsva re n d e, jf. forslagets § 36, stk. 3 og 4. … Lovforslaget in d ebæ re r, at borge re n efter 3 år kan væ re sikker på at have en en d elig afgø re lse ." (min un d erst re gning) Og i bemærkningerne til § 40 ( d er en d te me d at blive § 35): " D er fo re slås i § 40, stk. 1, in d ført en gene re l re gel om, at skattemyn d ighe d erne er afskå re t fra un d er en re visionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse sene re en d 3 år efter u d løbet af d et in d k omstår, som ansættelsen ve d rø re r. Re glen gæl d er, uanset om forhøjelsen beror på et skøn eller ikke, og in d ebæ re r en u d vi d else af d en gæl d en d e bestemmelse i § 15, stk. 5. Re glen har sammenhæng me d d en fo re slåe d e re gel i § 8, stk. 1, hvo re fter borge re n ikke kan begæ re genoptagelse af en skatteansættelse efter u d løbet af en tilsva re n d e perio d e. Efter re glen i § 36 har borge re n heller ikke mulighe d for at in d bringe en så d an sag for d omstolene. Formålet me d d en fo re slåe d e re gel er at beskytte skattey d erne mo d efter længe re ti d s forløb at blive stillet over for y d erlige re skattekrav ." (min un d erst re gning) Og som ministe re n har f re mhævet overfor Folketingets Skatteu d valg un d er behan d lingen af lov nr. 410 fra 2003 i sva re t på spørgsmål 28, så vil frist re glerne kunne fø re til materielt forkerte afgø re lser. Årsagen hertil er netop d et bagve d liggen d e formål, som blev in d sk re vet i lovmotiverne til skattesty re lsesloven. D et ministe re n sva re r til spørgsmål 28 var: " In d bygget i frist re glerne er d og samti d ig, at krav, d er kunne væ re f re msat, hvis d er bortses fra frist re glerne, ikke u d en for fristerne kan gø re s gæl d en d e. Fristerne kan me d an d re or d me d fø re , at ansættelsen bliver materielt forkert." Henset til d et af lovgiver u d talte beskyttelseshensyn bag frist re glen om ekstraor d inær ansættelse, er d er tale om en skærpet bevisbyr d e, for at hove d re glen kan tilsi d esættes, og d er i ste d et kan fo re t ages æn d ringer af skatteansættelsen. D et bestri d es overor d net, at d enne bevisbyr d e er løftet. 4.2. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er ikke opfyl d t. D et bestri d es, at betingelsen for fristgennembru d i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyl d t. Afgrænsningen af grov uagtsomhe d i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er i d entisk me d normen for grov uagtsomhe d in d enfor straffe re t ten, jf. lovmotiver i Folketingsti d en d e, 2002-2003, A, sp . 4608, hvor d et f re mgår: "Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en vi d e re fø re lse af d en gæl d en d e § 35, stk. 1, nr. 6, i skattesty re lsesloven. Bestemmelsen in d ebæ re r, at myn d ighe d ernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspen d e re s, såf re mt d en skattepligtige eller d ennes re præsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er fo re t aget på et urigtigt eller uful d stæn d igt grun d lag. Bestemmelsen fin d er alene anven d else i forbin d else me d ansættelser, d er fo re t ages på myn d ighe d ernes initiativ. Fristen for d en skattepligtiges anmo d ning om genoptagelse af skatteansættelsen suspen d e re s d erimo d ikke efter bestemmelsen. Vur d eringen af, om d er fo re ligger grov uagtsomhe d eller forsæt efter d en fo re slåe d e bestemmelse, er i d entisk me d vur d eringen i forhol d til d e tilsva re n d e beg re ber i skattekontrolloven. Bestemmelsen fin d er såle d es kun anven d else i tilfæl d e, hvor d er fo re ligger et strafbart forhol d , jf. skattekontrollovens afsnit III . Bestemmelsens anven d else er imi d lerti d ikke betinget af, at d er gø re s et strafansvar gæl d en d e mo d d en skattepligtige. Uanset at d er såle d es ikke er re jst en straffesag, eller d er eventuelt er sket frifin d else i d enne, kan bestemmelsen såle d es fin d e anven d else, i d et baggrun d en for u d fal d et i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herun d er eksempelvis an d re krav til bevisets styrke en d i d en civile skattesag." min un d erst re gning Som professor Jan Pe d ersen anfø re r i SR 2015.160, afsnit 2.2. er d et " d i re kte ukor re kt at hæv d e, at uagtsomhe d sbe d ømmelsen er me re lempelig ve d afgø re lsen af, om d er kan fo re t ages ekstraor d inær ansættelse i sammenligning me d en egentlig strafsanktionering." D er er tale om, at virksomhe d ens samle d e re sultat er selvangivet år for år - d ette er ubestri d t og lagt til grun d af Lan d sskatte re t ten, jf. bilag 1, si d e 67, 8. afsnit (E 80). Virksomhe d en blev d re vet af begge ægtefæller me d ligelig in d sats fra begge, og d et er d erfor i ove re nsstemmelse me d kil d eskattelovens § 25 A, at selvangivelsen af d et samle d e re sultatet er sket un d er SC’s virksomhe d sskatteor d ning. Ligele d es un d erstøtter d e faktiske omstæn d ighe d er, at d er ve d en samlet vur d ering af momenterne i personskattecirkulæ re t , jf. ovenfor, var tale om selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d . D et bestri d es, at d er fo re ligger grov uagtsomhe d . Subsi d iært gø re s d et ex tuto gæl d en d e, at måtte re t ten fin d e, at skulle in d k omsten have væ re t selvangivet af A, så fo re ligger d er ikke groft uagtsomt skattesvig, jf. skattekontrolloven, d er vil kunne fø re til d omfæl d else, i d et d er er tale om et komplice re t re gelsæt, som ægtefællerne har forsøgt at følge og d erve d re nt faktisk har selvangivet d et samle d e re sultat af virksomhe d en. Hertil kommer, at gaver mellem ægtefæller er skattefrie, jf. kil d eskattelovens § 26. Samlet set fo re ligger d er d erfor ikke nogen straffe re t l i g un d d ragelse. D et bestri d es, at Skatteministeriet har løftet bevisbyr d en for, at betingelserne for fristgennembru d i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyl d t. 4.3. 6-måne d ers varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke overhol d t. Lan d sskatte re t ten har truffet afgø re lse om, at SKAT ikke har overhol d t 6-måne d ers varslingsfristen i § 27, stk. 2 og at SKAT’s afgø re lse for 2009-2012 d erfor er ugyl d ig, jf. bilag 1 (E 81, jf. 14). A er enig me d Lan d sskatte re t ten i d enne afgø re lse. 4.3.1. JUS Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ly d er: "Stk. 2. En ansættelse kan kun fo re t ages i d e i stk. 1 nævnte tilfæl d e, hvis d en varsles af tol d - og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmo d ning f re msættes af d en skattepligtige senest 6 måne d er efter, at tol d - og skatteforvaltningen henhol d svis d en skattepligtige er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26. …" Varslingsfristen på 6 måne d er i § 27, stk. 2, 1. pkt. er absolut og kan ikke æn d re s til for d el for skattemyn d ighe d erne, jf. f.eks. Juri d isk Vejle d ning, A.A.8.1. Bestemmelsen er en værns re gel til beskyttelse af skatteborgerne mo d efter u d løbet af d en or d inæ re ansættelsesfrist, at blive mø d t me d y d erlige re skattekrav - fra d et ti d spunkt skal borge re n væ re sikker på at have en en d elig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattesty re lsesloven. 6-måne d ers varslingsfristen begyn d er at løbe på d et ti d spunkt, hvor skattemyn d ighe d erne bliver opmærksom på d et forhol d , d er begrun d er fristgennembru d d et, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999: " D et fo re slås un d er § 35, stk. 3, at a d gangen til at fravige d e almin d elige ansættelsesfrister skal foru d sætte, at d en skatteansætten d e myn d ighe d , re spektive d en skattepligtige, re age re r in d en for rimelig ti d efter at d en pågæl d en d e er blevet opmærksom på d et forhol d , d er begrun d er fristforlængelsen ." (min un d erst re gning) Højeste re t har i en række d omme si d en 2018 fortolket d ette såle d es i SKM2018.481.HR/ U.2018.3603H: " D et følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måne d er begyn d er at løbe fra d et ti d spunkt, hvor SKAT er kommet til kun d skab om, at en skatteansættelse er urigtig eller uful d stæn d ig, og at d ette skyl d es groft uagtsomt eller forsætligt forhol d hos d en skattepligtige eller d ennes re præsentant. Højeste re t fin d er he re fter, at kun d skabsti d spunktet må anses for at væ re d et ti d spunkt, hvor SKAT er kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til, at d er fo re lå grun d lag for ekstraor d inær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højeste re t lægger efter bevisfø re lsen til grun d , at SKAT d en 7. d ecember 2010, hvor d e mo d tagne oplysninger fra F1-bank fo re lå i læsbar form, alene hav d e kun d skab om, at A hav d e fået in d sat d e omhan d le d e to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. D isse oplysninger gav efter Højeste re t s opfattelse ikke i sig selv SKAT kun d skab om, at d er fo re lå grun d lag for ekstraor d inær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kun d skab herom fik SKAT først ve d i forlængelse heraf at have in d hentet y d erlige re oplysninger fra A og hans ægtefælle i perio d en fra marts til maj 2011. Højeste re t fin d er d erfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var oversk re d et, d a SKAT sen d te sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A." D et ligger me d Højeste re t s d om i SKM2021.707H/U2022.820H fast, at fristen løber fra d et ti d spunkt, hvor SKAT/Skattesty re lsen har mo d taget d en oplysning, d er bevirker, at d er kan fo re t ages fristgennembru d . Fastlæggelsen af kun d skabsti d spunktet sker alti d efter en konk re t vur d ering, jf. f.eks. SKM2018.481.HR , SKM2021.707.HR og SKM2024.69.HR/ U2023.5413 H. 4.3.1.1. Forslag til afgø re lse - ti d spunkt for be re gning af startti d spunktet for fristen D et følger af skatteforvaltningslovens § 20: "Agter tol d - og skatteforvaltningen at træffe en afgø re lse om ansættelse af in d k omst- eller ejen d omsvær d iskat på et an d et grun d lag en d d et, d er er oplyst til tol d - og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal d en skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt an d re parter un d er re t tes om d en påtænkte afgø re lse. …" Forslag til afgø re lse/ agterskrivelse må først afsen d es på d et ti d spunkt, hvor skatteforvaltningen var i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at gennemfø re d en varsle d e ansættelsesæn d ring. Såle d es f re mgår d et af lovmotiverne til lov 381/1999 ve d rø re n d e d en d agæl d en d e tilsva re n d e bestemmelse i skattesty re lseslovens: " D et skal i d en forbin d else bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsen d es, hvis ikke skattemyn d ighe d en på afsen d elsesti d spunktet i øvrigt er i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at gennemfø re d en varsle d e ansættelsesæn d ring." Re t ten kan d erfor lægge til grun d , at SKAT d en 16. august 2016 var i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at gennemfø re d en varsle d e ansættelsesæn d ring, jf. bilag 28. Afgø re n d e for vur d eringen af, om 6-måne d ers varslingsfristen er overhol d t er d erfor, hvilken vi d en SKAT hav d e d en 16. februar 2016. 4.3.2. Aktin d sigt - SC Skattesty re lsen har f re msen d t aktliste over d okumenterne i SC’s sag, jf. bilag Aa (E 847). D a d er er tale om en ful d stæn d ig aktin d sigt, kan d et lægges til grun d for nærvæ re n d e sag, at oversigten i bilag Aa og d e tilhø re n d e sagsakter er d et komplette sagsmateriale. SKAT mo d tog som le d i Money Transfer oplysninger om bankoverførsler for perio d en 2009 til 2012, jf. bilag Ab (E 537). D isse bankoplysninger blev frigivet fra SKAT’s D atawa re house d en 19. juni 2014 til brug for sagsbehan d lingen. D en 20. august 2015, jf. bilag Ac/14 (E 655), sk re v SKAT til SC og u d ba d sig kontou d tog for 2009 og 2010 for konto X1 re d egø re lse for u d enlan d ske in d sætninger, d okumentation og re d egø re lse for hen d es samarbej d saftaler og ansættelseskontrakter for 2009 og 2010, samt kontospecifikationer for 2009 og 2010 D en 3. september 2015 besva re d e re visor NB SKAT’s materialeanmo d ning d elvist, jf. bilag A d (E 657). D en 28. september 2015, jf. bilag Ae/16 (E 659), rykke d e SKAT for kontou d tog for 2009 og 2010 for konto X1 re d egø re lse for u d enlan d ske in d sætninger, d okumentation og re d egø re lse for hen d es samarbej d saftaler og ansættelseskontrakter for 2009 og 2010, samt kontospecifikationer for 2009 og 2010 D en 16. november 2015 rykke d e SKAT igen for materialet, jf. bilag Af (E 660). D en 30. november 2015 f re msen d te re visor NB e-mail til SKAT, jf. bilag Ag (E 662). D en 3. d ecember 2015 anmo d e d e SKAT om y d erlige re sagsmateriale, jf. bilag Ah/18 (E 671). Såle d es blev d er anmo d et om: kontou d tog for 2009-2014 for konto X1 kontospecifikationer for 2009-2014 samtlige in d tægts- og u d giftsbilag for 2009-2014 d okumentation for tilgo d ehaven d er og skyl d ige omkostninger for 2009-2014 d okumentation og re d egø re lse for samarbej d saftaler for 2009-2014 D en 12. januar 2016 rykke d e SKAT for materialet, jf. bilag Ai (E 673). D en 27. januar 2016 f re msen d te re visor NB, d et af SKAT u d be d te , materiale, jf. bilag Aj (E 675). D en 16. februar 2016 anmo d e d e SKAT om oplysninger ve d rø re n d e 2013 og 2014, jf. bilag Ak/23 (E 765). Re visor NB beva re d e anmo d ningen 3. marts 2016, jf. bilag Al (E 772). He re fter tilgik d er ikke oplysninger i SC’s sag, før agterskrivelsen blev afsen d t d en 16. august 2016. 4.3.3. Aktin d sigt - A Tilsva re n d e er d er søgt om ful d aktin d sigt hos Skattesty re lsen i A’s sag, jf. bilag Am (E 785). Skattesty re lsen har f re msen d t aktliste over d okumenterne i A’s sag, jf. bilag An (E 852). D a d er er tale om en ful d stæn d ig aktin d sigt, kan d et lægges til grun d for nærvæ re n d e sag, at oversigten i bilag An og d e tilhø re n d e sagsakter er d et komplette sagsmateriale. SKAT mo d tog som le d i Money Transfer oplysninger om bankoverførsler for perio d en 2009 til 2012, jf. bilag Ao (E 255), jf. bilag Ab (E 537). D isse bankoplysninger blev frigivet fra SKAT’s D atawa re house d en 19. juni 2014 til brug for sagsbehan d lingen. D en 5. august 2015 sk re v SKAT til SC og u d ba d sig oplysninger ve d rø re n d e A i 2014. 7. august 2015 besva re n d e re visor NB anmo d ningen og f re msen d te d et materiale, d er også blev f re msen d t efterfølgen d e 27. januar 2016, jf. bilag Ap (E 621). He re fter har skatteme d arbej d e re n ve d søgning på internettet 19. august 2015 u d sk re vet oplysninger om A, jf. bilag Aq (E 637). D en 15. februar 2016 skifte d e SKAT sagsbehan d ler i A’s sag, jf. bilag Ar (E 760). D en 16. februar 2016 afsen d te SKAT materialein d k al d else, jf. bilag As/22 (E 763). D en 7. marts 2016 er d er fra SC’s sag, jf. bilag Al (E 772), overført A’s lønoplysninger ve d rø re n d e 2014, jf. bilag At (E 776). D en 21. marts 2016 f re msen d te SKAT materialein d k al d else, jf. bilag Au/24 og Av (E 778 og 780). I materialein d k al d elsen ses en række af d e oplysninger, som også in d går i agterskrivelsen og afgø re lsen. 27. april 2016 rykke d e SKAT for svar på materialein d k al d elsen d en 21. marts 2016, jf. bilag Aw /25 (E 781). D en 17. juni 2016 sen d te SKAT internt en mail om sagen, jf. bilag Ax (E 784). D en 11. august 2016 u d arbej d e d e SKAT skemaet "Tjekskema "an d re øjne" - In d sats", jf. bilag Ay (E 791). D en 16. august 2016 u d fær d ige d e SKAT agterskrivelser, jf. bilag 28 (E 793). 4.3.4. Kun d skabsti d spunkt/opmærksomhe d sti d spunkt - konk re t vur d ering Fastlæggelsen af kun d skabsti d spunktet sker alti d efter en konk re t vur d ering, jf. f.eks. SKM2018.481.HR , SKM2021.707.HR og SKM2024.69.HR/ U2023.5413 H. D et må u d fra ovennævnte gennemgang lægges til grun d , at d er hverken i SC’s sag eller A’s sag er tilgået nogen som helst oplysninger ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012 - INGEN SOM HELST OPLYSNINGER - efter re visor NB 27. januar 2016, jf. bilag Aj (E 675), f re msen d te materiale akte re t på SC’s sag, in d til d er 16. august 2016 blev afsen d t agterskrivelse, jf. bilag 28 (E 793). Sagt på en an d en må d e, så hav d e SKAT nøjagtigt samme vi d en d en 27. januar 2016 som d en 16. august 2016 ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012. F re msen d te oplysninger ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2013 og 2014 er u d en bety d ning herfor. D erfor har SKAT senest 27. januar 2016 haft kun d skab til d et forhol d , som SKAT mener begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26. Konsekvensen heraf er, at agterskrivelserne 16. august 2016 er sen d t efter u d løbet af 6-måne d ers varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 32. Konsekvensen heraf er, at SKAT’s afgø re lser fsva ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012 er ugyl d ig, jf. f.eks. SKM2021.707H/U2022.820H. D et gø re s gæl d en d e, at Øst re Lan d s re t s d om i SKM2012.168.ØLR efter Højeste re t s d omme om betingelserne for fristgennembru d me d d e første d omme i august 2018 ikke længe re har nogen præju d ikatsvær d i . Og d et bestri d es, at startti d spunktet for fristen i alle situationer u d sky d es, når d er anmo d es om y d erlige re oplysninger. Skatteministeriet har til støtte for sin sag henvist til SKM2024.140.ØLR . SKM2024.140.ØLR er en tilbageven d en til d en ulovhjemle d e praksis, d er fulgte i kølvan d et på SKM2012.168.ØLR , og som Højeste re t netop gjor d e op me d i SKM2018.481.HR D og d e efterfølgen d e d omme ve d rø re n d e fristgennembru d . D ommen er i stri d me d Højeste re t s praksis og skal ikke tillægges nogen præju d ikatsvær d i . D et ligger fast, at SKAT d en 16. august 2016 u d fær d ige d e agterskrivelse, jf. bilag 28. Og re t ten kan d erfor lægge til grun d , at SKAT d en 16. august 2016 var i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at gennemfø re d en varsle d e ansættelsesæn d ring, jf. bilag 28. D ette fornø d ne grun d lag for at gennemfø re d en me d agterskrivelsen varsle d e ansættelsesæn d ring for in d k omstå re ne 2009- 2012 hav d e SKAT senest d en 27. januar 2016, for efter d et ti d spunkt er d er ikke tilgået sagen nogen som helst y d erlige re oplysninger ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012. Og d erfor hav d e SKAT senest 27. januar 2016 kun d skab til d et forhol d , som SKAT mente begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26. D et skal hertil bemærkes, at d ommen i SKM2012.168.ØLR , hvor d et - fejlagtigt og ulovhjemlet - blev fastslået, at "Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må re gnes fra d et ti d spunkt, hvor skattemyn d ighe d en er kommet i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at varsle en kor re kt afgø re lse om ansættelsen." D ommen førte til en ulovhjemle d e praksis, som Højeste re t i d ommen SKM2018.481.HR gjor d e op me d . D en juri d iske tvist i Højeste re t ssagen, gengivet i SKM2018.481.HR D , omhan d le d e netop, om fristen skulle løbe fra d et ti d spunkt, hvor SKAT var kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til at fo re t age en kor re kt skatteansættelse, såle d es at d er kunne sen d es en agterskrivelse eller om fristen - i ove re nsstemmelse me d or d ly d en og forarbej d erne - skulle løbe fra d et ti d spunkt, hvor SKAT var kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d e d e fravigelsen af fristerne i § 26. Såle d es gjor d e Skatteministeriet for Vest re Lan d s re t gæl d en d e, at "Fristen løber fra d et ti d spunkt, hvor SKAT er kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til at fo re t age en kor re kt skatteansættelse, såle d es at d er kan sen d es en agterskrivelse, som opfyl d er forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20." Og for Højeste re t , at "Skatteministeriet har supple re n d e anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af lan d s re t ten må re gnes fra d et ti d spunkt, hvor SKAT er kommet i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at varsle en kor re kt afgø re lse om ansættelsen (en agterskrivelse)." Heroverfor gjor d e skattey d e re n gæl d en d e, at fristen skulle forstås efter or d ly d en af § 27, stk. 2, (som gengivet ovenfor i pkt. 4.3.1.). Højeste re t fulgte skattey d e re ns synspunkt, jf. gengivelse af Højeste re t s præmisser ovenfor i pkt. 4.3.1. D et bestri d es d erfor, at SKM2012.168.ØLR og d en ulovhjemle d e praksis, d er fulgte i kølvan d et på d ommen, har nogen præju d ikatsvær d i , d er skal tillægges nogen som helst bety d ning. Ve d rø re n d e Højeste re t s d om, gengivet i U2023.5413 H, gø re s d et gæl d en d e, at d et faktuelle grun d lag for d ommen ikke er sammenligneligt me d nærvæ re n d e sag, i d et d er i U2023.5413H var tale om, at d er pågik efterforskning af politiet for skattesvig. Først d a politiet me d d elte, at d er ikke ville ske afhøring i sagen, kunne Skattesty re lsen u d elukke, at politiets efterforskning ikke ville bibringe sagen oplysninger om d e omhan d le d e hævninger. Og d et var på d en baggrun d , at begyn d elsesti d spunktet for 6-måne d ers varslingsfristen ansås for at løbe fra d et ti d spunkt, hvor Skattesty re lsen mo d tog d enne oplysning om, at d er ikke ville tilgå sagen y d erlige re oplysninger fra politiet. D et må d erimo d lægges til grun d , at d er hverken i SC’s sag eller A sag er tilgået nogen som helst oplysninger ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012 - INGEN SOM HELST OPLYSNINGER - efter re visor NB 27. januar 2016 f re msen d te materiale, akte re t på SC’s sag, in d til d er 16. august 2016 blev afsen d t agterskrivelse. Sagt på en an d en må d e, så hav d e SKAT nøjagtig samme vi d en d en 27. januar 2016 som d en 16. august 2016 ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012. SKAT var d erfor d en 27. januar 2016 i besi d d else af d e oplysninger, som afgø re lsen blev truffet u d fra. D erfor har SKAT senest 27. januar 2016 haft kun d skab til d et forhol d , som SKAT mener begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26, jf. SKM2021.707H. …" Skatteministeriet har i sit påstan d s d okument anført: "… 4. ANBRINGEN D ER Skatteministeriet gør overor d net gæl d en d e, at A var lønmo d tager og d erme d skattepligtig af in d tægterne fra G1-virksomhe d (pkt. 4.1), at han har han d let i hvert fal d groft uagtsomt ve d ikke at selvangive beløbene som skattepligtig in d k omst for ham (pkt. 4.2), og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overhol d t (pkt. 4.3). D er er mellem parterne enighe d om d e beløbsmæssige opgø re lser. 4.1 A var lønmo d tager Efter statsskattelovens § 4, litra a, er lønin d tægt skattepligtig in d k omst. Efter kil d eskattelovens § 43 (MS 17) hen re gnes til A-in d k omst enhver form for ve d erlag i penge samt i forbin d else herme d y d et fri kost og logi for personligt arbej d e i tjenesteforhol d , herun d er løn, feriego d tgø re lse, honorar og lignen d e y d elser. Som lønmo d tager anses d en, d er mo d tager ve d erlag for personligt arbej d e i et tjenesteforhol d . Selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d er d erimo d ken d etegnet ve d , at d er for egen re gning og risiko u d øves en virksomhe d af økonomisk karakter me d d et formål at opnå et oversku d . D et beror på en konk re t vur d ering af sagens omstæn d ighe d er, om d er er tale om lønmo d tagerforhol d eller selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d . Ve d vur d eringen af, om d er er tale om lønmo d tagerforhol d , kan d er ifølge cirkulæ re t blan d t an d et lægges vægt på, om hvervgive re n har en almin d elig a d gang til at fastsætte gene re lle eller konk re t e instrukser for arbej d ets u d fø re lse, herun d er tilsyn og kontrol, om in d k omstmo d tage re n u d elukken d e eller i overvejen d e gra d har samme hvervgiver, om d er mellem hvervgive re n og in d k omstmo d tage re n er in d gået aftale om løben d e arbej d sy d else, om arbej d sti d en er fastsat af hvervgive re n, om in d k omstmo d tage re n har re t til opsigelsesvarsel, om hvervgive re n afhol d er u d gifterne i forbin d else me d u d fø re lsen af arbej d et, og om in d k omstmo d tage re n anses for lønmo d tager ve d praktisering af ferieloven, funktionærloven mv. Ve d vur d eringen af, om d er er tale om selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d , kan d er ifølge cirkulæ re t blan d t an d et lægges vægt på, om in d k omstmo d tage re n til re t telægger, le d er, for d eler og fø re r tilsyn me d arbej d et u d en an d en instruktion fra hvervgive re n en d d en, d er eventuelt følger af d en afgivne or d re . Ifølge cirkulæ re t kan d er en d vi d e re lægges vægt på, om hvervgive re ns forpligtelse over for in d k omstmo d tage re n er begrænset til d et enkelte or d re forhol d , om in d k omstmo d tage re n påtager sig en selvstæn d ig økonomisk risiko, om in d k omsten oppebæ re s fra en ubestemt k re d s af hvervgive re , og om in d k omsten afhænger af et eventuelt oversku d . I praksis tillægges d et bety d ning, at d er i alt væsentlighe d alene er u d ført arbej d e for én hvervgiver, jf. herve d SKM2005.124.ØLR (MS 145), UfR 2007.1597 H (MS 121) og UfR 2008.861 H (MS 112). A har i perio d en 2009-2014 arbej d et for G1-virksomhe d un d er forskellige titler, herun d er som ( re d .fjernet .titel4) (E 623). I slutningen af 2014 blev han formelt ansat af G1-virksomhe d (E 527), og i oktober 2010 har han u d talt sig offentligt i sin egenskab af kommercielt ansvarlig for G1-virksomhe d i Y2-områ d e (E 436). D er fo re ligger ikke oplysninger om, at han i d enne perio d e har va re t aget arbej d e for an d re hvervgive re , og d er fo re ligger heller ingen oplysninger om, at d er har væ re t gennemført tiltag i G2-virksomhe d me d henblik på at hverve an d re kun d er en d G1-virksomhe d , jf. nærme re ne d enfor. A’s navn var d esu d en angivet på fakturaerne u d ste d t af G2-virksomhe d (E 264), ligesom hans navn - bortset fra i to tilfæl d e - var angivet i forbin d else me d G1-virksomhe d s overførsler af fakturabeløbene i in d k omstå re ne 2009-2012 (E 262). A på sin ( re d .fjernet.platform )-profil (E 623) har angivet, at han hos G1-virksomhe d i å re ne 2009-2015 hav d e følgen d e titler: "( re d .fjernet .titel3)" " ( red.fjernet .titel1)" “( re d .fjernet .titel4)" "( re d .fjernet.titel )" D et f re mgår d esu d en af A’s ( re d .fjernet.platform )-profil (E 623), at han hav d e ansva re t for G1-virksomhe d i hele Y2-områ d e i 2009-2012, og at han efterfølgen d e hav d e ansva re t for G1-virksomhe d s for re t ningsu d vikling og salg i hele Europa i 2012-2015. I d e omhan d le d e in d k omstår er A såle d es over for omver d enen f re mstået som en le d en d e me d arbej d er hos G1-virksomhe d . D ette u d gør et objektivt hol d epunkt for, at A var ansat hos G1-virksomhe d i funktion af d e angivne titler. Såf re mt A - på tro d s af d et anførte på sin ( re d .fjernet.platform )-profil - nu hæv d er, at han alligevel ikke var ansat i ovennævnte funktioner - påhviler d er ham en tung bevisbyr d e herfor, og en så d an bevisbyr d e har han ikke løftet. D et f re mgår en d vi d e re af kontrakten fra 2009 me d G1-virksomhe d (E 251), at d en blev in d gået me d A personligt, og at d et var ham, d er skulle u d fø re arbej d et. D et f re mgår ikke af kontrakten, at A hav d e mulighe d for at la d e an d re u d fø re arbej d et i ste d et for ham. Ifølge kontraktens pkt. 7 var A bun d et af en eksklusivaftale, som in d ebar, at han - mens kontrakten var gæl d en d e - ikke måtte tilby d e sine kompetencer til an d re pro d ucenter mv. af C D ’er og D V D ’er. Ifølge kontraktens pkt. 4 u d gjor d e d et årlige honorar 200.000 EUR, som skulle betales ligeligt over 12 måne d er, og han skulle d esu d en mo d tage 3.350 EUR måne d ligt i car allowance . Heru d over var A be re t tiget til en re sultatafhængig bonus på mellem 30 % og 60 % af hans årlige in d k omst. D enne re sultatafhængige bonus in d ebæ re r ikke, at han herve d har haft en selvstæn d ig økonomisk risiko, og bonussen taler ikke for, at kontrakten omhan d ler arbej d e u d ført som le d i selvstæn d ig erhvervsmæssig virksomhe d . A bar ikke d en økonomiske risiko i forbin d else me d arbej d ets u d fø re lse, og han var i øvrigt un d er alle omstæn d ighe d er be re t tiget til en bety d elig på forhån d fastsat løn på 200.000 EUR årligt. En re sultatafhængig bonus er ikke usæ d vanlig i et lønmo d tagerforhol d , og en så d an aflønning in d ebæ re r ikke, at pågæl d en d e virksomhe d - helt eller d elvist - d rives for d en ansattes re gning og risiko. Ifølge kontrakten stille d e G1-virksomhe d en d vi d e re firmak re d itkort, telefon og computer til rå d ighe d for A, ligesom G1-virksomhe d betalte internetforbin d elsen på A’s privata d re sse og re fun d e re d e u d læg afhol d t af A til kun d e re late re d e formål. Af kontraktens pkt. 5 f re mgår d esu d en, at begge parter kunne opsige kontrakten me d et varsel på 3 måne d er. I tilfæl d e af G1-virksomhe d s opsigelse af aftalen in d en for d e første 2 år efter aftalens in d gåelse, ville A væ re be re t tiget til honorar mv. for en perio d e på 6 måne d er. Hav d e G1-virksomhe d opsagt aftalen efter 2 år fra aftalens in d gåelse, ville A væ re be re t tiget til honorar mv. for en perio d e på 9 måne d er. A har f re mlagt bilag 4-9, d er ve d rø re r hans erhvervsmæssige aktiviteter i perio d en 1986- 2008 for an d re selskaber en d G1-virksomhe d . D en fo re liggen d e sag angår in d k omstå re ne 2009-2014, og d e f re mlagte bilag har d erme d ingen bety d ning for vur d eringen af, om d er var tale om lønmo d tagerforhol d eller selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d i d e i sagen omhan d le d e in d k omstår. A har - på tro d s fle re opfor d ringer - ikke f re mlagt d okumentation for, at han har u d ført arbej d e for d e virksomhe d er, d er er oplistet i stævningen (E 920). Såf re mt d er re elt er u d ført arbej d e for d isse virksomhe d er, må d et væ re uproblematisk at f re mlægge d okumentation herfor. D et må d erfor bevismæssigt lægges til grun d , at han ikke har u d ført arbej d e for d isse virksomhe d er, men u d elukken d e for G1-virksomhe d i d e omhan d le d e in d k omstår. D ette un d erstøtter i høj gra d , at A må anses for lønmo d tager, jf. f.eks. UfR 2008.861 H (MS 112) og UfR 2007.1597 H (MS 121). A har anført, at d et forhol d , at Lan d sskatte re t ten har tillagt d et bety d ning, at hans "konsulentaftale" me d G1-virksomhe d følges op me d en formel ansættelse i 2014, ikke kan genfin d es i cirkulæ re t s op re gning af momenter. D et bemærkes hertil, at d er ifølge cirkulæ re t skal fo re t ages en samlet be d ømmelse , og at d er som le d i d enne vur d ering kan lægges vægt på d e momenter, d er er oplistet i cirkulæ re t . Cirkulæ re t u d elukker d erme d ikke, at d er også kan lægges vægt på momenter, d er ikke f re mgår af cirkulæ re t . D et bemærkes d esu d en, at d en omstæn d ighe d , at A’s ansvarsområ d er blev u d vi d et i 2014, ikke viser, at han ikke var lønmo d tager i perio d en foru d herfor. I stævningen (E 921) har A anført, at kriterierne for vur d eringen af henhol d svis tjenesteforhol d og selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d op re gnes i cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2 (MS 236). Afgrænsningen mellem lønmo d tage re og selvstæn d ige erhvervs d riven d e er imi d lerti d re gule re t i hele cirkulæ re t s pkt. 3.1.1, hvoraf pkt. 3.1.1.2 u d gør et selvstæn d igt un d erpunkt. I pkt. 3.1.1.2 er d et alene typiske momenter, d er taler for at statue re selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d , d er er op re gnet. D e typiske momenter, d er taler for at statue re tjenesteforhol d , f re mgår af cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.1. En d vi d e re følger d et som nævnt af cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.3, at d er skal fo re t ages en samlet be d ømmelse, såf re mt d er bå d e er forhol d , d er taler for tjenesteforhol d og forhol d , d er taler for selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d . D et er såle d es ikke kor re kt at fo re t age en vur d ering alene på grun d lag af kriterierne op re gnet i cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2, og d erme d løs re vet fra d e øvrige momenter, d er f re mgår af cirkulæ re t s pkt. 3.1.1, herun d er momenterne op re gnet i pkt. 3.1.1.1. A’s synspunkt om (E 924), at kontraktforhol d et me d G1-virksomhe d opfyl d te kriteriet i cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2, litra a, hvo re fter d er kan lægges vægt på, om " in d k omstmo d tage re n til re t telægger, le d er, for d eler og fø re r tilsyn me d arbej d et u d en an d en instruktion fra hvervgive re n en d d en, d er eventuelt følger af d en afgivne or d re ", bestri d es. I tilknytning hertil bemærkes, at d et f re mgår af pkt. 1 i kontrakten me d G1-virksomhe d fra 2009 (E 251), at A skulle in d sen d e marke d soplysninger til G1-virksomhe d , i d entifice re potentielle kun d er, etable re og le d e en kun d eservice i D anmark og formi d le in d gåelsen af salgsaftaler ve d rø re n d e salg af D V D ’er og C D ’er samt beslægte d e pro d ukter i d et af kontrakten omfatte d e territorium. D et følger netop heraf, at d er ikke var tale om en or d re base re t y d else, men d erimo d en løben d e arbej d sy d else, jf. cirkulæ re t s 3.1.1.1, litra c. D et bestri d es, at klausulen i kontraktens pkt. 7 (E 253) ikke u d gjor d e en begrænsning som omhan d let i cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2, litra c. D et bemærkes herve d , at pkt. 3.1.1.2, litra c efter sin or d ly d gene re lt tager sigte på begrænsninger i in d k omstmo d tage re ns a d gang til at u d fø re arbej d e for an d re som følge af "or d re n". I d en fo re liggen d e sag var d er tale om et aftaleforhol d , hvor A ikke måtte u d fø re d én type arbej d e for t re d jeman d , som han i 2009, ifølge d et anførte i svarskriftet, hav d e opbygget 20 års erfaring me d . D er fo re lå herve d netop en situation som omhan d let i cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2, og kontraktens pkt. 7 skal klart in d gå som et moment i d en samle d e vur d ering, d er taler for, at A var lønmo d tager. D et bestri d es d esu d en, at A har påtaget sig en økonomisk risiko, d er taler for selvstæn d ig erhvervsmæssig virksomhe d . Re sultatafhængige ve d erlag f re mgår som et moment, d er tillægges vægt i vur d eringen af tjenesteforhol d jf. cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.1, litra f. Vi d e re bemærkes d et, at d et af d ommen i UfR 1996.1027 H, som A har henvist til, f re mgår, at d en økonomiske risiko navnlig besto d i, at in d k omstmo d tage re n kunne akkumule re et va re lager for egen re gning og risiko, hvilket ikke er tilfæl d et i d en fo re liggen d e sag. I stævningen (E 925) er d et anført, at kontraktforhol d et me d G1-virksomhe d var i ove re nsstemmelse me d cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.2, litra e, hvo re fter d et ve d vur d eringen af selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d skal tillægges vægt, om " in d k omstmo d tage re n har ansat personale og er frit stillet me d hensyn til antagelse af me d hjælp ", men d et er ikke kor re kt. D et bemærkes herve d , at d et af aftalen (E 251) blan d t an d et f re mgår , at " Mr. A will act as Consultant ", at " Mr. A will provi d e [...] ", at " Mr. A will inform […] ", at " Mr. A is oblige d […] ", og at " Mr. A ag re e d [...] ". Som kontrakten er formule re t , var d et alene A, d er kunne u d fø re arbej d sopgaverne, og d et f re mgår ikke af kontrakten, at han var be re t tiget til at la d e an d re u d fø re arbej d et for sig. D et bestri d es som u d okumente re t , at arbej d et for G1-virksomhe d blev u d ført i samarbej d e mellem A og SC. D er er ingen d okumentation for, at SC, d er i d e omhan d le d e år var beskæftiget som konsulent in d en for tøjbranchen, har u d ført arbej d e for G1-virksomhe d . Heller ikke NL’s erklæring, d er er in d hentet til brug for skattesagen, u d gør tilstrækkelig d okumentation herfor, jf. UfR 2002.1172 H (MS 126). Som anført un d er pkt. 3.2 ovenfor, er d er ingen oplysninger om SC’s foru d sætninger for at u d fø re arbej d e for G1-virksomhe d , og d e u d okumente re d e oplysninger om SC’s beskæftigelse foru d for 2009 u d gør ikke d okumentation herfor. Såf re mt SC, som hæv d et, har u d ført en stor d el af arbej d et for G1-virksomhe d , må d er nø d ven d igvis fo re ligge d okumentation herfor. Selv hvis d et bevismæssigt lægges til grun d , at SC i visse tilfæl d e har bistået A, u d gør d et ikke un d er d e fo re liggen d e omstæn d ighe d er et forhol d , d er kan begrun d e, at d er har væ re t d re vet selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d . D et bemærkes i tilknytning hertil, at Skatteministeriet har opfor d re t A til at d okumente re , at SC har u d ført arbej d e for G1-virksomhe d , herun d er til at f re mlægge eksempelvis e-mailkor re spon d ance mellem SC og personer me d tilknytning til G1-virksomhe d eller G1-virksomhe d s kun d er, i form d okumenter me d SC’s un d erskrift eller lignen d e, men heller ikke d enne opfor d ring er besva re t . D et må d erfor bevismæssigt lægges til grun d , at SC ikke har u d ført arbej d e for G1-virksomhe d , og at arbej d et alene er u d ført af A. Også d ette forhol d un d erstøtter, at A var lønmo d tager. D et bestri d es i øvrigt, at d et af bilag 10 (E 251) mo d sætningsvis følger, at A " var frit stillet me d hensyn til ansættelse af me d hjælp ". D er fo re ligger d a heller ikke d okumentation for, at A har fået an d re til at u d fø re d e arbej d sopgaver, han i henhol d til kontrakten me d G1-virksomhe d var forpligtet til at u d fø re . A har anført i stævningen (E 926), at G1-virksomhe d d ække d e u d gifter til internet og stille d e en mobiltelefon og en bærbar computer til rå d ighe d , og at alle øvrige u d gifter, herun d er u d gifter til bil, blev d ækket af G2-virksomhe d , men d et er ikke kor re kt. D et bemærkes herve d , at d et f re mgår af kontrakten me d G1-virksomhe d (E 251), at G1-virksomhe d også d ække d e u d gifter til u d enrigs re jser og kun d eforplejning, og at A fik stillet et firmak re d itkort til rå d ighe d . D et f re mgår en d vi d e re af kontrakten, at G1-virksomhe d d ække d e u d gifter til bil ("Car allowance ") me d 3.350 euro om måne d en. For så vi d t angår bemærkningen om, at "G2-virksomhe d var moms re gist re re t , og at d e u d ste d te fakturaer var omfattet af EU-moms" (E 926) bemærkes, at d et f re mgår af cirkulæ re t s pkt. 3.1.1.5 (MS 236), at d en omstæn d ighe d , at d er be re gnes moms af ve d erlaget, ikke u d elukker, at d er kan væ re tale om lønin d k omst. En d elig har A, un d er henvisning til d e f re mlagte forsikringspolicer i bilag 27-32 (E 233- 245, E 249 og E 434), anført, at han opfyl d te kriteriet i cirkulæ re s pkt. 3.1.1.2., litra o, men d ette bestri d es. Forsikringspolicerne har karakter af private forsikringer, og A er ikke blan d t d e sik re d e, d a fø d sels d atoerne på d e sik re d e er henhol d svis 6. februar 1970, 14. d ecember 1995 og 9. marts 2000, jf. f.eks. bilag 27 (E 434), hvorimo d A’s fø d sels d ato er d en ( re d .fjernet . d ato1) (E 527). D et f re mgår af én af policerne (E 234), at A var helti d sulykkeforsik re t i 2007, men d er er kun f re mlagt d okumentation for, at forsikringen i kraft i 2007, altså før hans samarbej d e me d G1-virksomhe d , som starte d e i 2009 (E 251). Forsikringspolicerne d okumente re r såle d es ikke, at A selv hav d e " ansva re t for en eventuel ulykke un d er arbej d ets u d fø re lse " i forbin d else me d sit arbej d e for G1-virksomhe d , jf. cirkulæ re s pkt. 3.1.1.2., litra o. D et må på baggrun d af d e ovenfor besk re vne omstæn d ighe d er - og i ove re nsstemmelse me d Lan d sskatte re t tens vur d ering - lægges til grun d , at A var lønmo d tager i G1-virksomhe d i d e omhan d le d e in d k omstår og d erme d re t te in d k omstmo d tager af in d tægterne u d betalt af G1-virksomhe d . 4.2 A har han d let i hvert fal d groft uagtsomt D et følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (MS 7), at tol d - og skatteforvaltningen ikke kan afsen d e varsel som nævnt i § 20, stk. 1 (MS 6), om fo re t agelse eller æn d ring af en ansættelse af in d k omst- eller ejen d omsvær d iskat sene re en d d en 1. maj i d et fjer d e år efter in d k omstå re t s u d løb. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af in d k omst- eller ejen d omsvær d iskat fo re t ages eller æn d re s efter tol d - og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis d en skattepligtige eller nogen på d ennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyn d ighe d erne har fo re t aget en ansættelse på et urigtigt eller uful d stæn d igt grun d lag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (MS 8), jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (MS 102), UfR 2018.3845 H (MS 76) og UfR 2023.5413 H (MS 45). D er påhviler A en lovbestemt pligt til at selvangive al in d k omst til skattemyn d ighe d erne, jf. d en d agæl d en d e skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbeken d tgø re lse nr. 1264 af 31. oktober 2013 - MS 4). A har haft ken d skab til alle d e faktiske omstæn d ighe d er, d er in d ebæ re r , at han, jf. d et anførte ovenfor un d er pkt. 4.1, må anses for at væ re lønmo d tager og d erme d re t te in d k omstmo d tager. Han har såle d es haft ken d skab til, at han ikke har u d ført arbej d e for an d re en d G1-virksomhe d , at han har mo d taget et kontraktbestemt fast måne d ligt ve d erlag, at han hav d e re t til et opsigelsesvarsel, at G1-virksomhe d afhol d t alle u d gifter i forbin d else me d u d fø re lsen af arbej d et, at konsulentaftalen var in d gået me d ham personligt, at hans navn f re mgik af fakturaerne u d ste d t af G2-virksomhe d , og at han ikke hav d e en selvstæn d ig økonomisk risiko i forbin d else me d arbej d ets u d fø re lse. Han har en d vi d e re haft ken d skab til, at han selv har anset sig for lønmo d tager, jf. d et anførte på hans ( re d .fjernet.platform )-profil (E 623). Ve d ikke at have selvangivet d e omhan d le d e in d tægter - selv om d et, jf. d et ovenfor i pkt. 4.1 anførte, bevismæssigt må lægges til grun d , at han var lønmo d tager og d erme d re t te in d k omstmo d tager af in d tægterne fra G1-virksomhe d - har A i hvert fal d groft uagtsomt bevirket, at skattemyn d ighe d erne har fo re t aget skatteansættelsen på et urigtigt eller uful d stæn d igt grun d lag, jf. herve d skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (MS 8). D et bemærkes herve d , at A - navnlig henset til in d hol d et af d en in d gåe d e kontrakt me d G1-virksomhe d (E 251) - ikke har haft grun d lag for at antage, at han ikke var ansat hos G1-virksomhe d og d erme d d en re t te in d k omstmo d tager af d e omhan d le d e in d tægter. D er er i øvrigt ingen hol d epunkter for A’s synspunkt om, at d er gæl d er en skærpet bevisbyr d e for, at d er er han d let groft uagtsomt, og han har d a heller ikke henvist til, hvoraf d et skulle f re mgå. 4.3 Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overhol d t D et følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (MS 8), at en ansættelse kun kan fo re t ages i d e i stk. 1 nævnte tilfæl d e, hvis d en varsles af tol d - og skatteforvaltningen senest 6 måne d er efter, at tol d - og skatteforvaltningen er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26. Fristen begyn d er at løbe fra ti d spunktet, hvor Skattesty re lsen er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af d e or d inæ re frister i § 26. Efter fast højeste re t spraksis er kun d skabsti d spunktet d et ti d spunkt, hvor Skattesty re lsen er kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til, at d er fo re lå grun d lag for ekstraor d inær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (MS 102) og UfR 2023.5413 H (MS 45), og sty re lsen skal væ re kommet i besi d d else af d et fornø d ne grun d lag for at varsle en kor re kt afgø re lse om ansættelsen, jf. eksempelvis SKM2012.168.ØLR (MS 143) og SKM2024.140.ØLR (MS 135). Me d d et i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nævnte varsel sigtes d er til d et i lovens § 20, stk. 1 (MS 6), omhan d le d e varsel. D a varslet er tillagt fristafbry d en d e virkning, kan d et ti d spunkt, hvor skattemyn d ighe d erne må anses for at væ re kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er en fravigelse af fristerne i § 26, ikke in d træffe, før skattemyn d ighe d erne er kommet i besi d d else af d e oplysninger, som er nø d ven d ige for, at d er - me d fristafbry d en d e virkning - kan afgives et varsel om d en ekstraor d inæ re ansættelse. Et så d ant varsel foru d sætter, at d e oplysninger, som skattemyn d ighe d erne er i besi d d else af, gør d et muligt - me d forbehol d for d en skattepligtiges eventuelle u d talelse imo d d en varsle d e afgø re lse, herun d er d en beløbsmæssige opgø re lse af en forhøjelse - at angive og begrun d e en beløbsmæssig opgø re lse af forhøjelsen, jf. SKM2024.140.ØLR (MS 135). Skattemyn d ighe d erne skal naturligvis ve d afsen d else af varsel om forhøjelse af en skatteansættelse overhol d e bå d e officialprincippet og go d forvaltningsskik, og et forhol d , som skattemyn d ighe d erne har fået ken d skab til, og som kan give anle d ning til en forhøjelse, skal d erfor søges oplyst tilstrækkeligt til, at d er kan varsles en afgø re lse om forhøjelse, d er er så kor re kt, som d et me d rimelighe d er muligt. I d en fo re liggen d e sag har SKAT d en 9. februar 2016 - i et sagsnotat ve d rø re n d e SC (E 631) - anført, at "materialet er gennemgået, umi d d elbart f re mstår in d k omsterne fra G1-virksomhe d i Y3-lan d som lønin d k omster i virksomhe d en", og at d et d og skal un d ersøges y d erlige re , "hvorfor bå d e virksomhe d en og borgers ægtefælle beskattes af d isse in d k omster i in d k omstå re t 2014". SKAT mo d tog ingen konsulentaftaler eller ansættelsesaftaler i forbin d else me d SC’s sag, og på d ette ti d spunkt - altså d en 9. februar 2016 - hav d e SKAT en d nu ikke anmo d et A om oplysninger eller materiale ve d rø re n d e in d k omstå re ne 2009-2012. D ette skete først ve d materialein d k al d else af 16. februar 2016 (E 763). A blev som besk re vet ovenfor un d er pkt. 3.3 blan d t an d et anmo d et om at f re msen d e ansættelseskontrakter for perio d en 2009-2014. Han re age re d e ikke på d enne materialein d k al d else, og d en 21. marts 2016 (E 778) blev A på ny anmo d et om materiale og oplysninger, herun d er en re d egø re lse for sit arbej d e for G1-virksomhe d i 2009-2014 og en re d egø re lse for, hvorfor han ikke skulle anses for væ re n d e i ansættelsesforhol d til G1-virksomhe d . Han blev d esu d en anmo d et om at sen d e ansættelseskontrakter og samarbej d saftaler for perio d en 2009- 2014. Som besk re vet ovenfor un d er pkt. 3.3 sen d te SKAT fle re materialein d k al d elser i perio d en fra d en 21. marts 2016 - 27. april 2016, som A ikke re age re d e på. D en si d ste frist for A’s besva re lse u d løb d en 17. maj 2016 (E 781), u d en at han re age re d e herpå. D et var såle d es først på d ette ti d spunkt, at d et sto d klart for SKAT, at A ikke ønske d e at bi d rage til oplysning af sagen, og d et d erfor også ti d ligst på d ette ti d spunkt, at SKAT hav d e d et fornø d ne grun d lag for at konstate re , om d er f re mkom y d erlige re materiale og oplysninger ve d rø re n d e A’s re lation til G1-virksomhe d , om stør re lsen af en eventuel beløbsmæssig forhøjelse af hans skattepligtige in d k omst, og om han forsætligt eller groft uagtsomt hav d e bevirket, at hans skatteansættelser var fo re t aget på et urigtigt eller uful d stæn d igt grun d lag. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan d erme d ti d ligst re gnes fra d en 17. maj 2016, jf. f.eks. SKM2012.168.ØLR (MS 143) og UfR 2023.5413 H (MS 45). SKAT sen d te forslaget til afgø re lse d en 16. august 2016 (E 793). Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er d erme d overhol d t. Selv hvis re t ten måtte fin d e, at fristen alle re d e begyn d te at løbe fra u d løbet af svarfristen d en 10. marts 2016 i d en første materialein d k al d else af 16. februar 2016 til A (E 763), er forslaget af 16. august 2016 (E 793) sen d t re t ti d igt. I tilknytning hertil bemærkes, at SKAT efterspurgte helt re levante oplysninger og materiale, d er skulle in d gå i vur d eringen af, om d er var grun d lag for at beskatte A som lønmo d tager, og i vur d eringen af, om han har han d let groft uagtsomt eller forsætligt ve d sin manglen d e selvangivelse som lønmo d tager. Som nævnt anførte SKAT d en 9. februar 2016 i sagsnotatet ve d rø re n d e SC (E 631), at " d et umi d d elbart f re msto d som lønin d k omst ", men på d ette ti d spunkt hav d e SKAT ikke anmo d et A om ansættelseskontrakter, konsulentaftaler eller en re d egø re lse, og fristen begyn d te d erfor ikke at løbe fra d ette ti d spunkt, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (MS 102) og SKM2022.398.ØLR (MS 140). SKAT hav d e såle d es ingen vi d en om, hva d d er lå til grun d for, at honora re t ikke var selvangivet af A som personlig in d k omst for ham, ligesom SKAT ikke var i besi d d else af d et kontraktgrun d lag, d er re gule re d e arbej d s re lationen mellem G1-virksomhe d og A. D et var, som besk re vet un d er pkt. 3.3, først på et mø d e me d re præsentanten d en 11. oktober 2016 (E 802) - d et vil sige efter SKAT’s forslag af 16. august 2016 - at SKAT fik oplyst, at d er var in d gået en aftale mellem A og G1-virksomhe d (E 251). Re præsentanten kunne d og efter d et oplyste ikke f re mskaffe aftalen, og SKAT måtte d erfor træffe afgø re lsen på d et fo re liggen d e grun d lag. Aftalen blev efterfølgen d e f re mlagt i forbin d else me d A’s supple re n d e bemærkninger af 19. november 2019 til Lan d sskatte re t ten (E 856). D et følger af d e ovenfor besk re vne højeste re t s d omme, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først begyn d er at løbe fra d et ti d spunkt, hvor SKAT er kommet til kun d skab om, at en skatteansættelse er urigtig eller uful d stæn d ig, og at d ette skyl d es groft uagtsomt eller forsætligt forhol d hos d en skattepligtige eller d ennes re præsentant. Som besk re vet ovenfor un d er pkt. 4.1 beror vur d eringen af, om en betaling for u d ført arbej d e må anses for lønin d k omst eller ve d erlag erhvervet ve d selvstæn d ig erhvervsvirksomhe d på en samlet vur d ering af d e faktiske omstæn d ighe d er, og d a SKAT d en 9. februar 2016 en d nu ikke hav d e anmo d et A om materiale og en nærme re re d egø re lse for forhol d ene, kunne SKAT ikke på d ette ti d spunkt fo re t age en kor re kt vur d ering af, om betalingerne fra G1-virksomhe d hav d e karakter af lønin d k omst for A, herun d er i givet fal d hvilken beløbsmæssig forhøjelse af hans skattepligtige in d k omst, d ette gav anle d ning til, og om han hav d e han d let groft uagtsomt eller forsætligt ve d ikke at selvangive betalingerne fra G1-virksomhe d som lønin d k omst, jf. f.eks. SKM2024.140.ØLR (MS 135). D et bemærkes i øvrigt, at d et er u d en bety d ning for varslingsfristens begyn d elsesti d spunkt, om SKAT’s efterfølgen d e sagsbehan d ling faktisk re sulte re r i y d erlige re oplysninger. Afgø re n d e er d erimo d , om SKAT hav d e anle d ning til at fo re t age y d erlige re un d ersøgelser til brug for at kunne varsle en kor re kt ekstraor d inær ansættelse af A’s skattepligtige in d k omst, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H (MS 45) og SKM2025.350.BR (MS 180). …" Parterne har un d er hove d forhan d lingen nærme re re d egjort for d e re s opfattelse af sagen. Re t tens begrun d else og re sultat Re t ten kan efter en samlet vur d ering tiltræ d e, at A af d e af Lan d sskatte re t ten anførte grun d e må anses for lønmo d tager og d erme d re t te in d k omstmo d tager af u d betalinger sket fra G1-virksomhe d i perio d en 1. januar 2009 til 31. d ecember 2014. A’s og SC’s forklaringer om, at arbej d et blev u d ført af d em begge i fællesskab, hvor hun va re t og back-office opgaver, fin d es ikke at kunne fø re til en an d en vur d ering. Re t ten har herve d lagt vægt på, at aftalen mellem A og G1-virksomhe d , d er u d en un d erskrifter først blev f re mlagt d en 19. november 2019 i forbin d else me d klagesagen, f re mstår som en ansættelsesaftale mellem G1-virksomhe d og A. D ertil kommer, at virksomhe d en G2-virksomhe d først blev stiftet 9 måne d er efter, at aftalen blev in d gået, og at lønnen f re m til slutningen af juni 2009 blev overført til en konto i A’s navn. D et forhol d , at vi d net NL i en erklæring af 21. april 2021 til brug for skattesagen og som vi d ne un d er hove d forhan d lingen har oplyst, at SC va re t og " back-office " funktioner, fin d es i lyset af d e øvrige oplysninger i sagen ligele d es ikke at kunne fø re til et an d et re sultat. Forhøjelserne for in d k omstå re ne 2013 og 2014 er fo re t aget in d en for d en or d inæ re ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For så vi d t angår in d k omstå re ne 2009-2012 er forhøjelserne fo re t aget efter u d løbet af d en or d inæ re ansættelsesfrist, og sagen angår for d isse in d k omstår tillige, om forhøjelserne er fo re t aget re t ti d igt i henhol d til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2. D et tiltræ d es af d e grun d e, d er er anført af Lan d sskatte re t ten, at A eller nogen på hans vegne i hvert fal d ve d grov uagtsomhe d har bevirket, at skattemyn d ighe d erne har fo re t aget ansættelsen på et urigtigt grun d lag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Spørgsmålet er he re fter, hvorvi d t skattemyn d ighe d erne har overhol d t fristen for afsen d else af varsel om skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvo re fter varslingen skal fo re t ages senest 6 måne d er efter, at SKAT er kommet til kun d skab om d et forhol d , d er begrun d er fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT varsle d e ve d b re v af 16. august 2016, at SKAT ville æn d re A’s skatteansættelse for blan d t an d et in d k omstå re ne 2009-2014. Spørgsmålet er d erfor, om SKAT på et ti d lige re ti d spunkt en d d en 16. februar 2016 var kommet i besi d d else af tilstrækkelige oplysninger til, at d er fo re lå grun d lag for ekstraor d inær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Re t ten lægger til grun d , at SKAT fra begyn d elsen af august 2015 til februar 2016 re t te d e henven d else til A’s ægtefælle, d er sto d som in d ehaver af virksomhe d en G2-virksomhe d , og som ifølge d e f re mlagte kontou d tog si d en januar 2011 var in d ehaver af d en konto, d er mo d tog overførslerne fra G1-virksomhe d . Un d er d ette forløb anmo d e d e man blan d t an d et forgæves ægtefællen om at in d sen d e d okumentation og re d egø re lse for samarbej d saftaler og ansættelseskontrakter, først for in d k omstå re ne 2009-2010 og sene re u d vi d et til perio d en fra 2009-2014. D en 16. februar 2016 og på ny d en 21. marts 2016 anmo d e d e SKAT d e re fter A, hvis navn var anført på bankoverførslerne, om at in d sen d e nærme re angivet materiale. Re t ten lægger vægt på, at d isse henven d elser ikke blev besva re t , og at SKAT d e re fter d en 27. april 2016 på ny sen d te et b re v til A, hvor SKAT d els u d d ybe d e d e spørgsmål og d et materiale, man ønske d e at få belyst, d els vejle d te om, at man ville fastsætte A’s skattepligtige in d k omst efter et skøn, såf re mt han ikke in d sen d te oplysningerne senest d en 17. maj 2016. Først på d et ti d spunkt, hvor fristen var u d løbet, u d en at materialein d k al d elsen blev besva re t , kunne SKAT lægge til grun d , at d er ikke ville f re mkomme y d erlige re oplysninger, d er kunne belyse grun d laget for d e pågæl d en d e bankoverførsler fra G1-virksomhe d , og herun d er om A hav d e han d let groft uagtsomt eller forsætligt. Varslingsfristen på 6 måne d er i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løb såle d es først fra d ette ti d spunkt. Re t ten fin d er d erfor, at SKAT me d varslingsb re vet af 16. august 2016 overhol d t varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Re t ten tager he re fter Skatteministeriets påstan d e til følge som ne d enfor bestemt. Sagsomkostningerne i sagen BS-42034/2023 er efter sagens vær d i, forløb, herun d er hove d forhan d lingens varighe d , og u d fal d fastsat til d ækning af a d vokatu d gift me d 125.000 kr. Skatteministeriet er ikke moms re gist re re t . Sagsomkostningerne i sagen BS-42266/2023 er efter sagens vær d i, forløb, herun d er hove d forhan d lingens varighe d , og u d fal d fastsat til d ækning af a d vokatu d gift me d 125.000 kr., af re t safgift me d 4.500 kr. Skatteministeriet er ikke moms re gist re re t . Re t ten har ve d u d målingen af sagsomkostningerne også lagt vægt på d en procesbespa re lse, d er har ligget i, at Skatteministeriet, d er er re præsente re t af samme a d vokat i d e to sager, har haft mulighe d for at koor d ine re ministeriets arbej d e. THI KEN D ES FOR RE T : BS-42034/2023 Skatteministeriet frifin d es. A skal til Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 125.000 kr. BS-42266/2023 A skal anerken d e, at hans skattepligtige in d k omst for in d k omstå re t 2009 forhøjes me d 2.271.041 kr., for in d k omstå re t 2010 forhøjes me d 2.269.917 kr., for in d k omstå re t 2011 forhøjes me d 5.629.205 kr., og for in d k omstå re t 2012 forhøjes me d 2.388.733 kr. A skal til Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 229.500 kr. Beløbene skal betales in d en 14 d age. Sagsomkostningerne bliver for re ntet efter re ntelovens § 8 a.