Tilbagefordeling af erstatning for tab af erhvervsevne

Journalnr. 26-0000230 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Tilbagefordeling af erstatning for tab af erhvervsevne med 64.800 kr. fra indkomståret 2025, hvor erstatningen er udbetalt, til beskatning i indkomståret 2024 Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har den 8. maj 2017 været udsat for en skade, der har medført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (herefter AES) har tilkendt klageren erstatning for tab af erhvervsevne. Den 28. april 2025 har AES truffet en midlertidig afgørelse om, at klagerens tab af erhvervsevne udgør 50 pct. fra den 1. juli 2024. Det betyder, at klageren har haft erstatning til gode for perioden fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025 på 10.800 kr. pr. måned. Tilgodehavendet vil blive udbetalt som et skattepligtigt engangsbeløb. Klageren har i indkomståret 2025 fået udbetalt erstatning på i alt 249.946 kr. vedrørende perioden fra 1. juli 2024 til 31. december 2025, og fordeler sig med henholdsvis 64.800 kr. (10.800 kr. 6 måneder) vedrørende indkomståret 2024 og 185.146 kr. (249.946 kr. – 64.800 kr.) vedrørende indkomståret 2025. Der er indeholdt A-skat på i alt 97.469 kr. Ved beskatning af hele erstatningen på i alt 249.946 kr. i indkomståret 2025 udgør skatten af erstatningen i alt 96.454 kr. For indkomståret 2024 har klagerens skattepligtige indkomst ifølge klagerens årsopgørelse udgjort 327.309 kr. og for indkomståret 2025 har klagerens skattepligtige indkomst ifølge klagerens forskudsopgørelse, korrigeret for aktuelle indberetninger, udgjort 474.036 kr. Klageren har den 3. juni 2025 ansøgt om tilbagefordeling af erstatningen udbetalt i indkomståret 2025 til beskatning i indkomståret 2024. Ved en tilbagefordeling af erstatningen med 64.800 kr. til beskatning i indkomståret 2024 vil klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2024 ifølge den simulerede årsopgørelse udgøre 392.109 kr. og for indkomståret 2025 vil klagerens skattepligtige indkomst ifølge den simulerede forskudsopgørelse udgøre 409.236 kr. Dette vil medføre, at klageren vil opnå en overskydende skat på 273 kr. for indkomståret 2024 og 751 kr. for indkomståret 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt klagerens anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt i indkomståret 2025 til beskatning i indkomståret 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Der kan gives tilladelse til tilbagefordeling af skattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. En ansøgning om tilbagefordeling, skal være modtaget senest den 31. december i året efter, at du har modtaget indkomsten. Hvis du f.eks. har modtaget en indkomst i 2025, skal ansøgningen være modtaget senest den 31. december 2026. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2. Vi har modtaget din ansøgning inden for fristen. Vores bemærkninger til dine kommentarer At en del af erstatningen vedrører indkomståret 2024, er der ikke tvivl om. For at kunne få tilbagefordelt en del af erstatningen til beskatning i indkomståret 2024, er der dog nogle betingelser, der skal være opfyldt, herunder at besparelsen skal være af en vis størrelse, jf. nedenfor. Du har ikke dokumenteret, at du vil kunne opnå en anden økonomisk besparelse ved at en del af erstatningen tilbageføres til beskatning i 2024, og betingelserne for tilbagefordeling er dermed ikke opfyldte. At du har fået restskat i 2024 skyldes, som også oplyst tidligere, at din forskudsopgørelse ikke har været helt korrekt. Det er derfor vigtigt, hvis du vil undgå restskat fremover, at du sikrer dig, din forskudsopgørelse er retvisende. Du er altid velkommen til at ringe til Skattestyrelsen på tlf. [telefon1] og få hjælp hertil. Vi tilbagefordeler kun, hvis det medfører en besparelse Tilbagefordelingen skal være af væsentlig økonomisk betydning for dig. Hvis du ved tilbagefordelingen sparer et beløb svarende til 1% af din skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indkomsten nedsættes, og besparelsen udgør mindst 1.000 kr., anser vi betingelsen for opfyldt. Din forventede skattepligtige indkomst i 2025, som vil være det år indkomsten nedsættes, kan beregnes til ca. 487.147 kr., 1% heraf udgør 4.871 kr. Ved beregningen er tallene i din forskudsopgørelse for 2025 lagt til grund, dog korrigeret i forhold til aktuelle indkomster i TastSelv. Vi forudsætter, at øvrige tal på forskudsopgørelsen er korrekte. Vores beregninger Hvis en del af erstatningen tilbageføres til beskatning i 2024, vil du opnå en samlet skattemæssig besparelse på ca. 9 kr. Besparelsen skulle, jf. ovenfor, udgøre mindst 4.871 kr., og du mangler derfor en besparelse på 4.862 kr., førend betingelsen er opfyldt. Vi bemærker, at beregningerne er vejledende beregninger, der alene er til brug for vurderingen af, om du opfylder betingelserne om en skattemæssig besparelse på mindst 1 % af din skattepligtige indkomst i 2025. Beregningen er foretaget under forudsætning af, at oplysningerne på din forskudsopgørelse for 2025 i øvrigt er korrekte. Besparelsen behøver ikke kun at være på din skat. Hvis du eksempelvis kan få mere i boligsikring, pension eller andet, vil dette også anses for en besparelse. Hvis besparelsen vedrører en skattepligtig ydelse, skal skatten trækkes fra ved opgørelsen af besparelsen. Hvis erstatningsbeløb tilbageføres til tidligere skatteår, kan det også medføre tilbagebetalingskrav af indkomstafhængige sociale ydelser, herunder kontanthjælp, boligstøtte m.fl. Du skal selv dokumentere, at det på anden måde vil være en fordel for dig at få indkomsten tilbagefordelt, og i den forbindelse skal du selv sikre dig, at det ikke medfører tilbagebetalingskrav af andre ydelser for tidligere skatteår. Vi har ikke inden fristens udløb modtaget dokumentation på, at du ved tilbagefordeling af din erstatning har en anden besparelse på 4.862 kr. svarende til 1% af din skattepligtige indkomst (4.871 kr. - 9 kr.), og kan derfor ikke godkende tilbagefordelingen. Der skal beregnes procenttillæg og renter Det er en konsekvens af tilbagefordelingen, at der beregnes renter og procenttillæg for de år, der fordeles tilbage til. Der er ikke mulighed for at undgå denne beregning, og der er ikke mulighed for efterfølgende at få eftergivet hverken renter eller procenttillæg. Se hertil SKM 2010.558 LSR Renterne og procenttillægget er medregnet, når vi tager stilling til, om det er en fordel for dig at benytte reglerne om tilbagefordeling. Reglerne om procenttillæg og renter findes i kildeskatteloven. Reglerne om renter ved overskydende skatter følger af kildeskattelovens § 62, stk. 3. Din skat for 2025 Du oplyser, at du har prøvet det nogle gange – at få udbetalt erstatning – og derfor gerne vil have hjælp for at undgå skattesmæk igen. Hertil bemærkes, at det først og fremmest er et spørgsmål om, at din forskudsopgørelse er retvisende. Jeg har gennemgået din forskudsopgørelse for 2025 og kan se, at du fortsat står med en lønindkomst på i alt 158.578 kr. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har du pr. dags dato tjent i alt 10.624 kr. (fra [by1] Kommune). Beskæftigelsesfradraget beregnes på grundlag af dén lønindkomst, der står på forskudsopgørelsen, og du har derfor igennem året haft et for højt beskæftigelsesfradrag. Det betyder, at der vil komme en restskat for indkomståret 2025. Du kan læse mere herom på dette link: https://skat.dk/borger/fradrag/arbejdsrelaterede-fradrag/beskaeftigelses-og-jobfradrag Hvis du ønsker at rette din forskudsopgørelse, kan du gøre dette på www.skat.dk, eller du kan kontakte Skattestyrelsen på tlf. [telefon1] og få hjælp hertil. Fremover kan du, hvis du modtager yderligere erstatning, ringe til Skattestyrelsen og få hjælp til at få beløbet registreret på din forskudsopgørelse. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. januar 2026 udtalt følgende: ”[…] Der er ikke med klagen modtaget nye faktiske eller retlige oplysninger, der efter Skattestyrelsens opfattelse kan begrunde et andet resultat. […] For så vidt angår skatteyders bemærkning om, at hun ikke har kunnet indsende dokumentation til sagen bemærkes, at vi har modtaget den fornødne dokumentation til brug for beregning af, om betingelserne for tilbagefordeling er opfyldte. Derimod har skatteyder ikke dokumenteret, at der ville kunne være en anden økonomisk fordel (end den skattemæssige) forbundet med at gennemføre tilbagefordelingen. For så vidt angår det oplyste om store restskatter m.v. har jeg i såvel forslag som afgørelse givet vejledning om vigtigheden af, at forskudsopgørelsen er retvisende. Restskatter skyldes således ikke tilbagefordelingen, men at forskud ikke har været korrekt. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. […]” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der kan ske tilbagefordeling af erstatning for tab af erhvervsevne til indkomståret 2024. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Skattestyrrelsen ikke vil uddele tilbage betalt løn som blev udbetalt d. 1/6-2025 og skulle fordeles fra d. 1/7-2024 til d. 1/6-2025 jeg prøvede at sende vedhæftningen men kunne ikke få lov, de skriver at jeg ikke har sendt dokumention men hver gang jeg forklarede at dette ikke var muligt og bed om en mail jeg kunne sende vedhæftningen til blev dette ikke besvaret. Jeg har flere gange prøvet at få tilbage betalt løn pga arbejdsskade og fleksjob, dette skaber ikke andet end problemer, hver gang jeg søger den nødvendige hjælp ved skattestyrrelsen møder jeg ikke den. Jeg har flere gang fået tilbage betalt løn eller erstatning har der vært problemer med skat, hver gang har jeg søgt hjælp men har ikke fået den. Jeg har vært oppe og betale hele 75.000 tilbage fordi der ikke har vært styr på det. jeg vil bare gerne at tinge bliver gjort rigtigt og dette er hvad jeg har fået af vide af min advokat. Jeg har et behov for at der en der vil hjælpe mig med at få tingene i orden.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der kan ske tilbagefordeling af erstatning for tab af erhvervsevne med 64.800 kr. fra indkomståret 2025, hvor erstatningen er udbetalt, til beskatning i indkomståret 2024, som erstatningen vedrører. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for tilbagefordeling, herunder om tilbagefordelingen har en væsentlig økonomisk betydning for klageren. Retsgrundlaget Af statsskattelovens § 4, litra a og c fremgår: ”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.: a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art; […] c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige; […]" Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre der findes anden særlig lovhjemmel. En erstatning beskattes som det, den træder i stedet for. Af § 20, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021) fremgår følgende om beskatningstidspunktet: ”§ 20: Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 5-10. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering, løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed og feriegodtgørelse fra arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed. [...]” Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2026-1 afsnit C.A.3.1.1.2 ”Beskatningstidspunkt”, der havde tilsvarende ordlyd i 2025, vedrørende tilbagefordeling: ”[...] Tilbagefordeling efter ansøgning Hvis skatteyderen anmoder om det, kan Skatteforvaltningen give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvor indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører. Tilladelsen gives under forudsætning af, at indtægterne ikke stammer fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal beregnes procenttillæg og løbende renter af den restskat, der opstår ved tilbagefordelingen. Eksempler på indtægter, hvor Skatteforvaltningen kan give tilladelse til tilbagefordeling: Løn, pensioner og understøttelser Underholdsbidrag Erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning Andre indkomstskattepligtige erstatninger. Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges: Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted. Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder mv., hvis det er mere praktisk. Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. [...] Ad d) Tilbagefordeling skal være af væsentlig økonomisk betydning Det er en konkret vurdering, om tilbagefordelingen har væsentlig økonomisk betydning. Betingelsen er i almindelighed opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst ønskes nedsat. Nettobesparelsen skal dog mindst udgøre 1.000 kr. Det er dog ikke kun en skattemæssig besparelse, der kan medføre, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til tilbagefordeling. Hvis skatteyderen fx kan dokumentere, at denne vil få mere i boligstøtte i det pågældende år, kan betingelsen også være opfyldt. Skatteyderen skal også dokumentere, at hvis der derved også opstår for meget betalt boligstøtte i andre år, vil sagen om boligstøtte i disse år også blive genoptaget. Denne dokumentation skal bl.a. sikre, at en tilladelse til tilbagefordeling fra skattemyndighederne ikke medvirker til, at der bliver spekuleret i reglerne på andre områder. Et andet eksempel kan være SU, eller anden støtte, hvor der gælder de samme hensyn og betingelser som for boligstøtten.” Landsskatterettens begrundelse og resultat I indkomståret 2025 har klageren fået udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne med samlet 249.946 kr., hvilket er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Klageren har erhvervet endelig ret til erstatningen på udbetalingstidspunktet, hvorfor erstatningen skal medregnes ved klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2025, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1. Skattestyrelsen kan efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af erstatningen fra indkomståret, hvor erstatningen er retserhvervet, til de indkomstår, som erstatningen vedrører. En sådan tilbagefordeling er en særlig administrativ praksis, som ændrer beskatningstidspunktet. Konsekvensen herved er, at skatteansættelserne for de indkomstår, som beløbet vedrører, bliver genoptaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler. Erstatningen for tab af erhvervsevne med samlet 249.946 kr. vedrører indkomstårene 2024-2025 og fordeler sig på indkomstårene med henholdsvis 64.800 kr. (10.800 kr. 6 måneder) og 185.146 kr. (249.946 kr. – 64.800 kr.). Fristen for anmodning om tilbagefordeling fra indkomståret 2025 til indkomståret 2024 udløber den 31. december 2026. Da klageren har anmodet om tilbagefordeling den 3. juni 2025, er fristen overholdt. Spørgsmålet er herefter, om tilbagefordeling vil være af væsentlig økonomisk betydning for klageren. Ifølge praksis vil en skattemæssig nettobesparelse på 1 pct. af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2025 inden tilbagefordeling være af væsentlig økonomisk betydning for klageren. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens skattepligtige indkomst udgjort 474.036 kr. for indkomståret 2025. Klageren skal således ved tilbagefordeling opnå en besparelse på 4.740 kr. For indkomståret 2025 vil klagerens skattepligtige indkomst ved tilbagefordeling blive nedsat med 64.800 kr. svarende til den del af erstatningen, der vedrører indkomståret 2024. Ifølge Skattestyrelsens beregninger vil klageren opnå en overskydende skat på 751 kr., som klageren skal have tilbage. For indkomståret 2024 vil klagerens skattepligtige indkomst ved tilbagefordeling derimod blive forhøjet med 64.800 kr., svarende til den del af erstatningen, der vedrører indkomståret 2024. Ifølge Skattestyrelsens simulerede årsopgørelse for indkomståret 2024 vil klageren opnå en overskydende skat på 273 kr., som klageren skal have tilbage. Ved at fradrage den overskydende skat på i alt 1.042 kr. (751 kr. + 273 kr.) i den af erstatningen indeholdt A-skat på 97.469 kr. kan skatten af erstatningen ved tilbagefordelingen opgøres til 96.445 kr. Dermed vil klageren ved tilbagefordelingen opnå en skattemæssigbesparelse på i alt 9 kr. svarende til differencen mellem på den ene side skatten af erstatningen, såfremt hele erstatningen beskattes i indkomståret 2025, på 96.454 kr., og på den anden side skatten af erstatningen ved tilbagefordeling på 96.445 kr. Klageren har ikke fremlagt oplysninger om, at hun kan opnå anden besparelse end den skattemæssige, såfremt erstatningen tilbagefordeles til indkomståret 2024. Da besparelsen er mindre end 4.740 kr., vil besparelsen ikke være af væsentlig økonomisk betydning for klageren, og dermed opfylder klageren ikke betingelserne for tilbagefordeling. Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.