Gaveafgift af gældseftergivelse fra svigerfar

Journalnr. 25-0088172 Klagepunkt Skattestyrelsen afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Gave fra svigerfar i form af gældseftergivelse 1.300.000 kr. 0 kr. eller et mindre beløb Hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen Faktiske oplysninger Klageren har den 10. september 2022 anmodet Gældsstyrelsen om eftergivelse af sin gæld til det offentlige. I den forbindelse har klageren oplyst, at hun havde en gæld til sine svigerforældre på 1.000.000 kr. Af et fremlagt gældsbrev fremgår, at klageren erkender at skylde sin svigerfar, [person1], 1.300.000 kr. Gældsbrevet fremstår med delvis utydelig håndskrift. Af gældsbrevet fremgår endvidere, at lånet hidrører fra en kaution for kassekredit i [finans1], og er udbetalt den 17. juli 2009. Lånet er rentefrit og afdrages med 12.000 kr. årligt, første gang den 1. januar 2020. Lånet er på anfordring og forfalder til fuld indfrielse ved klagerens svigerfars død. Gældsbrevet er underskrevet af [person1] den 21. juni 2018. Klagerens underskrift fremgår ikke af gældsbrevet. På gældsbrevet er det tilføjet, at långiver den 2. juli 2023 har eftergivet gælden fuldt og endeligt. Klageren har den 25. juni 2023 med sin underskrift bekræftet eftergivelsen. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen, i forbindelse med en tidligere sag, oplyst følgende om årsagen til lånet: ”[klager] drev fra 01.05 2005 til 04.07 2009 en lingeri-forretning [virksomhed1] fra lejede lokaler i [by1]. Til finansiering af denne virksomhed optog [klager] et lån på kr. 1,3 mio inkl. renter hos [finans1], for hvilket lån hendes svigerfar [person1] stillede kaution. Pga. sygdom gik virksomheden dårligt, og med fristdag den 04.05.2010 blev [klager]s bo konkursbehandlet ved skifteretten i [by1] under j. nr. [...]. Forinden konkursen fik [finans1] virksomhedspant i varelager og inventar ud over kautionen fra svigerfaren. Før konkursen var lånet ti [finans1] misligholdt, og kautionisten [person1] måtte betale kautionsforpligtelsen på kr. 1 mio til andelskassen. Denne betaling skete 12.07.2009, fra hvilket tidspunkt [klager] er blevet debitor overfor sin svigerfar. Denne fordring, som er uden gældsbevis indtil 21.06.2018, ændres til et gældsbrevslån 21.06.2018 med aftalt afdragsprofil over 12 år med uden renter. Ved den indtrådte konkurs blev låneforholdet ikke medinddraget under konkursen, med af statusoversigt fra advokat [person2] af 15.09.2010 fremgår, at der ingen dækning vil blive til simple kreditorer. Det forhold at en fordring ikke anmeldes i et konkursbo, medfører efter konkurslovens regler allerede af den grund bortfalder. Fra [person1]s låneindfrielse af 17.06.2009 til der oprettes gældsbrev 21.06.2018, er der tale om en simpel fordring, der efter almindelig dansk lovgivning om forældelse er forældet inden gældsbrevet oprettet. Fordringen er således den 21.06.2018 forældet. Der er ikke betalt ydelser på dette lån fra 17.06.2009 og til 21.06.2018. Kun pga. retsvildfarelse opretter [klager] og [person1] et gældsbrev for et ikke-eksisterende gældsforhold, det bemærkes her at der ikke er udbetalt noget beløb til låntager ved oprettelsen af gældsbrevet, hvilket dokumenterer at gældsbrevet vedrører den gamle fordring fra 17.06.2009.” Der er til dette fremlagt statusoversigt og redegørelse fra [advokatfirma1] af 15. september 2010 samt udskrift af Statstidende vedrørende skiftesamling den 22. september 2011, hvoraf fremgår, at boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger. Landsskatteretten har den 21. maj 2025 truffet afgørelse om at gælden til klagerens svigerfar ikke er forældet. Landsskatteretten hjemviste herefter sagen til Skattestyrelsen til nærmere undersøgelse af klagerens solvens, og hvilken betydning det har for værdien af gaven. Skattestyrelsen har bedt klageren om oplysninger om, hvornår, hvordan og med hvilke beløb den oprindelige gæld på 1.300.000 kr. er nedbragt til 1.000.000 kr. pr. 15. september 2022, hvor der søges om eftergivelse af gæld til det offentlige. Klagerens repræsentant har besvaret henvendelsen således: ”[klager] lånte 1 mill kr i banken som hun ikke kunne betale tilbage. Som kautionist overtog [person1] forpligtelsen og afviklede den. Ialt betalte [person1] ca.1.3 mill kr til banken. [klager] har aldrig været i stand til at tilbagebetale nogen del af denne skyld, og har derfor aldrig tilbagebetalt noget. I dag ejer [klager] intet. [klager] var oprindelig, indtil konkursen, medejer af den fælles bolig, men denne blev overtaget 100% af ægtefællen [person3], uden at [klager] blev slettet som debitor på pantehæftelserne. [klager] hæfter fortsat med ca. 455.000 kr overfor banken, men kun ægtefællen afvikler på gælden. [klager] skylder fortsat Skat ca 500.000 kr for moms og lønskat vedrørende butikken. Dette beløb afdrages p.t med 700 kr månedligt, men sættes op til 2500 kr til sommer da faste udgifter vedr. børnene her falder bort. [klager] har i dag et administrativt job ved [by1] kommune på 33,97 timer ugentligt med administration af 3-4 børnehaver. i 2024 var hednes lønindtægt kr. 347.338 - AM-bidrag kr. 27.787.” Til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant ændret forklaring vedrørende gældsbrevets pålydende: ”Konsulent [person4] var bedt om at hjælpe [klager] med at få en gældssanering. I den sammenhæng anbefalede hun [klager] og [person1], at udfærdige et gældsbrev på kr. 1.300.000 hvoraf de kr. 300.000 var som ”fiktive” renter, uagtet at gældsbrevets tekst anfører, at lånet var rentefrit og skulle afdrages første gang 01.01.2020.” Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at der ved konkursen var anmeldt ikke-opfyldte krav på 1.715.923,88 kr., hvortil tillægges svigerfarens fordring på 1.000.000 kr. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt en nota fra [finans2] af 17. juli 2009, hvoraf fremgår, at klagerens svigerfar har overført 1.000.000 kr. til klagerens konto [kontonr.1] vedrørende indfrielse af kautionsforpligtelse. Af klagerens skatteoplysninger fremgår, at der på konto [kontonr.1] var en restgæld på 1.254.568 kr. pr. 31. december 2007, på 1.433.142 kr. pr. 31. december 2008 og 0 kr. pr. 31. december 2009. Til Skatteankestyrelsen har repræsentanten oplyst, at klagerens svigerforældre, [person5] og [person1], har oprettet et testamente pr. 29. november 2024. Ifølge repræsentanten fremgår det heraf, at klagerens ægtefælle er enearving, og at der er indsat en bestemmelse om at al arv er fuldstændigt særeje. Det er ligeledes anført, at i tilfælde af skilsmisse skal arven ikke deles med klageren ved bodeling. Af brev fra Gældsstyrelsen til klageren af 8. maj 2024 fremgår følgende: ”Gældsstyrelsen kan genoptage sagsbehandlingen af din ansøgning om eftergivelse, da de fordringer, som forhindrede sagsbehandlingen, er blevet afklaret.” Gældsstyrelsen har den 15. juli 2024 truffet afgørelse om delvis gældseftergivelse. Klagerens gæld til det offentlige blev nedskrevet fra 672.687,12 kr. til 278.680 kr., svarende til kurs 41,4. Gældsstyrelsen har herved vurderet klagerens betalingsevne ud fra hendes og ægtefællens samlede økonomi, som også omfatter 3 fællesbørn. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at gældseftergivelsen på 1.300.000 kr. er en afgiftspligtig gave. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” (…) Når personer omfattet af gavekredsen i boafgiftsloven modtager gaver i løbet af kalenderåret, skal de betale gaveafgift af gavernes værdi, der overstiger det årlige bundbeløb. En gave er karakteriseret ved, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel, som er et udslag af gavmildhed. Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden. Kreditors motiv til at yde en debitor en gældseftergivelse vil typisk være et ønske om at opnå højst mulig dækning for sit tilgodehavende. I forbindelse med en gældseftergivelse vil kreditor normalt foretage en vurdering af debitors betalingsevne på sigt. Hvis en singulær gældseftergivelse sker inden for den gaveafgiftspligtige kreds nævnt i boafgiftslovens (BAL) § 22 (nærtstående) er der formodning for, at gældseftergivelsen er udtryk for en gave mellem parterne. Gavens værdi skal fastsættes til handelsværdien (markedsværdien) på tidspunktet for gældseftergivelsen. Se boafgiftslovens (BAL) § 27, stk. 1. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, som gælden skal afvikles efter, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, må det på anden måde fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har. For anfordringsgældsbreve, der er udstedt mellem nærtstående, og som derfor ikke indeholder sædvanlige vilkår om rente, afdrag og løbetid, der gælder for omsættelige gældsbreve på det frie kapitalmarked, vil værdien som det klare udgangspunkt skulle ansættes til gældsbrevets pålydende restgæld (kurs 100) på eftergivelsestidspunktet. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev, herunder ved arv fra kreditor, der overstiger restgælden på gældsbrevet på dette tidspunkt. Se Højesterets afgørelse SKM2024.561.HR og SKM2011.454.HR. Gældsbrevet i denne sag på 1.300.000 kr. er udstedt den 21. juni 2018, og hidrører din svigerfar [person1]s indfrielse af sin kautionsforpligtige for din kassekreditgæld til [finans1] tilbage i 2009. Der har ikke forud for gældsbrevets udstedelse været udfærdiget andet skriftligt gældsbrev på din gæld til ham. Lånet er iflg. gældsbrevet rentefrit, og skal afdrages med 12.000 kr. årligt, første gang 1. januar 2020. Lånet er på anfordring, og forfalder til fuld indfrielse ved långivers død. Gældsbrevet har således en løbetid på 108 år, dog længst til långivers død. På tidspunktet for hans underskrift på gældsbrevet den 21. juni 2018 var han [...] år. Landsskatteretten har ved afgørelse af 21. maj 2025 truffet afgørelse om, at den omhandlende gæld ikke var forældet på gældseftergivelsestidspunktet den 2. juli 2023, og at du har modtaget en gave fra din svigerfar i form af gældseftergivelsen. Dette lægges derfor til grund for fastsættelsen af gavens værdi ved gældseftergivelsen. I det konkrete tilfælde ses din svigerfars gældseftergivelse den 2. juli 2023 at være begrundet i dit ønske om at opnå eftergivelse af din gæld til det offentlige, men at din private gæld til din svigerfar var til hinder herfor, hvilket fremgår af Gældsstyrelsens forslag til afgørelse af 15. juni 2023 på din ansøgning af 15. september 2022 om eftergivelse af din gæld til det offentlige. Det følger af SKM2024.561.HR, at en gave ydet ved en singulær gældseftergivelse mellem parter omfattet af personkredsen i BAL § 22 er omfattet af reglerne om gaveafgift i boafgiftsloven. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1 skal en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Udgangspunktet for fastsættelse af en gaves værdi ved eftergivelse af anfordringsgældsbreve mellem parter inden for gavekredsen i BAL § 22, der ikke er bestemt egnet til omsætning, er kurs pari (100). Se SKM2024.561.HR og SKM2011.454.HR (UfR2011.2590.H). Det er skyldner som skal godtgøre, at skyldner på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev. Ved værdiansættelsen af gaven skal der således ikke alene ses på din betalingsevne på tidspunktet for gældseftergivelsen og en kort årrække herefter, men på din betalingsevne i hele gældsbrevets løbetid. En soliditetsvurdering, som er foretaget for din families økonomi i forbindelse med afgørelsen af din ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige efter reglerne i gældsinddrivelsesloven, har således ikke betydning for værdiansættelsen af den private gælds handelsværdi, hvor der efter Højesteretspraksis, jf. SKM2024.561.HR skal ses på muligheden for indfrielse af gælden i hele lånets løbetid, herunder ved arv, når indfrielse i henhold til vilkårene (først) skal ske ved kreditors død. Det er ikke godtgjort, at du ikke på det seneste indfrielsestidspunkt vil blive i stand til at indfri det pågældende gældsbrev, hvor din samlevende ægtefælle [person3] må forventes at modtage arv, der overstiger gældsbrevets resterende hovedstol på dette tidspunkt. Der er herved henset til de foreliggende oplysninger om dine svigerforældres positive formuer pr. 31/12 2022, 31/12 2023 og 2024. Gælden er oprindeligt stiftet og senere eftergivet som følge af det nære familieforhold, og det har derfor formodningen for sig, at gælden ville været blevet indfriet gennem gaver i det nære familieforhold, og senest ved arv efter kreditor, hvis den ikke var eftergivet den 3. juli 2023. Vi finder derfor, at gavens værdi i overensstemmelse med praksis for eftergivelse af anfordringslån skal fastsættes til gældens pålydende (kurs100) på gældseftergivelsestidspunktet, herunder SKM2024.561.HR, og at din betalingsevne på netop eftergivelsestidspunktet ikke har betydning for værdiansættelsen af gavens værdi efter BAL § 27, stk. 1. Vi har gennemgået bemærkningerne af 13. august 2025 fra din repræsentant advokat [person6]. Det er vores opfattelse, at der på gældseftergivelsestidspunktet var en gavehensigt fra din svigerfar, hvilket også er fastslået af Landsskatteretten i afgørelse 21. maj 2025. De anførte bemærkninger om tiltag, der alternativt kunne sætte dig ude af stand til at indfri gælden, ses af teoretisk karakter, der ikke kan lægges til grund ved vurderingen af gældens værdi på eftergivelsestidspunktet, hvor motivet var din svigerfars eftergivelse af gælden i gavehensigt, så du kunne komme videre med sin ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige til fælles gavn for dig og din familie. Gældens pålydende er ud fra de foreliggende oplysninger i sagen på 1.300.000 kr. på eftergivelsestidspunktet, idet der ifølge det nu oplyste ikke har været afdraget på gælden, ligesom dette heller ikke fremgår af påtegninger på gældsbrevet. Den oplyste gæld til din svigerfar på 1.000.000 kr. i din ansøgning af 22. september 2022 om eftergivelse af offentlig gæld ses ikke nærmere efterprøvet, og kan derfor ikke tages som udtryk for gældens faktiske størrelse på eftergivelsestidspunktet den 2. juli 2023. Du har således ved din svigerfars eftergivelse af din gæld modtaget en gave på 1.300.000 kr., idet du ikke har betalt noget beløb til ham ved denne eftergivelse. Gaven er gaveafgiftspligtig for dig efter reglerne i boafgiftslovens §§ 22, stk. 2, 23, stk. 1 og 27, stk. 1. Iflg. praksis kursfastsættes anfordringsgældsbreve i nærværende situation til kurs pari (100). Der er dermed ikke usikkerhed om, hvilken kurs gældsbrevet har på eftergivelsestidspunktet. Der er derfor ikke som foreslået af din repræsentant i sine bemærkninger af den 13. august 2025 mulighed for en skønsmæssigt fastsat lavere kursværdi i det konkrete tilfælde. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. november 2025 udtalt følgende: ”Klagers advokat [person6] gør indledningsvis gældende ”at fordringen ikke er på 1,3 mio. kr. men kun kr. 1 mio. som er det beløb [person1] har betalt banken, og som er den reelle fordring, som der er givet gældseftergivelse for. De kr. 300.000 er beregnede fiktive renter, der aldrig har været opkrævet, og som ej heller figurerer på hverken gavegivers som gavemodtagers selvangivelser.” Det er en påstand, som ikke er i overensstemmelse med hverken gældsbrevet underskrevet af parterne, eller advokatens oplysninger i sin svarmail til Skattestyrelsen den 7. juli 2025, hvor hun skriver, at ”[klager] lånte 1 mill kr i banken som hun ikke kunne betale tilbage. Som kautionist overtog [person1] forpligtelsen og afviklede den. Ialt betalte [person1] ca.1.3 mill kr til banken.” Heller ikke i advokatens høringsbrev af 13. august 2025 til Skattestyrelsens forslag til afgørelse anfægtes fordringens størrelse. Mail og høringsbrev indgår i fremsendte materiale, jf. ovenfor. Det forekommer heller ikke korrekt, at der er tale om beregnede fiktive renter, der aldrig har været opkrævet eller har figureret på gavemodtagers selvangivelser. Der er herved henset til de foreliggende kontroloplysninger for indkomstårene 2007 – 2009, hvor der har været betydelige rentetilskrivninger på [klager]s virksomhedslån i [finans2] A/S, [finans2], ligesom der på [klager]s årsopgørelser for indkomstårene 2007 – 2009 er fratrukket renteudgifter i virksomhed, som hvert år overstiger de indberettede kontroloplysninger. Samtidig fremgår det af kontroloplysningerne, at virksomhedens gæld til [finans2] ultimo 2008, dvs. året før konkursen, for lån nr. [kontonr.1] udgør 1.433.142 kr. Det må formodes, at der er tale om virksomhedens kassekreditgæld. Der er desuden kontroloplysninger på gæld ultimo 2008 til [finans2] på samlet 864.200 kr. vedrørende to andre lån. Kontroloplysninger om renteudgifter og gæld samt årsopgørelser for [klager] for indkomstårene 2007 – 2009 fremsendes vedhæftet. Klagen giver ikke Skattestyrelsen anledning til en ændret opfattelse af værdiansættelsen af gavens værdi ved gældseftergivelsen i 2023.” Skattestyrelsen har den 17. december 2025 udtalt følgende: ”Indfrielsesnota fra [finans1] Det fremgår af notaen, at [finans1] den 17. juli 2009 har trukket 1.000.000 kr. fra [person1]s konto til indfrielse af kautionsforpligtelse overfor [virksomhed1]. Vi bemærker hertil, at det tidligere er oplyst, at [person1] overtog [klager]s forpligtelse og afviklede den, og at [person1] har betalt ca. 1,3 mio. kr. til andelskassen i overensstemmelse med det foreliggende gældsbrev. Se svaret fra [advokatfirma2] af 7. juli 2025. Notaen på indfrielsen af sin kautionsforpligtelse er således ikke et bevis for [person1]s samlede betaling af [klager]s gæld til andelskassen inkl. skyldige renter m.v., eller at gældsbrevets udvisende skulle være ukorrekt. Det ses af notaen, at de 1 mio. kr. er overført fra [person1]s konto [kontonr.2] til konto [kontonr.1], som er [klager]s konto. Se de tidligere fremsende kontroloplysninger for indkomståret 2008, hvor gælden på konto [kontonr.1] ultimo 2008 var på 1.433.142 kr. Det har således formodningen for sig, og i overensstemmende med gældsbrevets udvisende og tidligere oplysninger, at [person1] har betalt yderligere beløb til [klager]s afvikling af sin gæld. Skattestyrelsen har ikke fundet anledning til efterprøvelse [person1]s samlede betalinger i forbindelse med afviklingen af [klager]s gæld til [finans1], da der ikke har været rejst tvivl om rigtigheden af gældsbrevets udvisende. Testamente Skattestyrelsen har ikke undersøgt, om [person1] har oprettet testamente til fordel for [klager]. Skattestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse med praksis for eftergivelse af anfordringsgældsbreve i nære familieforhold. Der henvises til begrundelsen i Skattestyrelsens afgørelse, herunder henvisning til Højesterets dom i SKM2024.561.HR. Havde [person1] ikke eftergivet sin fordring i 2023, ville restfordringen ved hans død falde i arv efter ham. Hverken [person1]s ægtefælle eller deres eneste livsarving [person3], der er ægtefælle til [klager], må formodes at have til hensigt at kræve restfordringen indfriet på dette tidspunkt, men tværtimod at lade fordringen gå i arv til [person3] og lade den indfri gennem en afgiftsfri gave til [klager] efter boafgiftslovens § 22, stk. 3. Der er herved henset til, at både [person1] og dennes ægtefælle har positive formuer ud over omhandlende fordring, således at det har formodningen imod sig, at fordringen vil blive krævet indfriet af eventuelle eksterne kreditorer. Ved Højesterets afgørelse blev det ikke inddraget, at kreditor ved efterfølgende testamentariske bestemmelser kunne begrænse debitorernes arv til deres tvangsarv, så de evt. ville være insolvente trods arven, hvilket vi heller ikke finder er et synspunkt af betydning for vurderingen af fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet, når eftergivelsen sker i gavehensigt inden for den nære familie. Vi finder det derfor uden betydning, om [person1] har oprettet testamente til fordel for skyldner [klager] i den konkrete sag, hvor skyldners ægtefælle er eneste livsarving til restfordringen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fordringen ikke var på 1.300.000 kr., men kun på 1.000.000 kr., svarende til det beløb, som klagerens svigerfar har betalt til banken. Repræsentanten har desuden fremsat påstand om, at gavens værdi skal ansættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Indledningsvis gøres gældende at fordringen ikke er på 1,3 mio. kr. men kun kr. 1 mio. som er det beløb [person1] har betalt banken, og som er den reelle fordring, som der er givet gældseftergivelse for. De kr. 300.000 er beregnede fiktive renter, der aldrig har været opkrævet, og som ej heller figurerer på hverken gavegivers som gavemodtagers selvangivelser. Det gøres af klager gældende at gavens værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen af gaven jf. BAL § 27 stk. 1. Det gøres således gældende at værdien af gaven på dette tidspunkt er kr. 0,00. Til støtte herfor henvises til, at [klager] i 2010 gik konkurs med en butik i [by1]. Ved den efterfølgende konkursbehandling, var der ingen dækning til simple kreditorer. Ved en fejl blev der ikke i forbindelse med denne konkurs søgt gældssanering ved skifteretten i [by1]. [klager] har ikke siden dette tidspunkt erhvervet aktiver. Hendes og ægtefællens bolig ejes i dag af ægtefællen alene. [klager] hæfter fortsat for gælden fra konkursen. I forbindelse med konkursen havde [klager] oparbejdet en betydelig skatte- og momsgæld. Da der som sagt ikke blev behandlet en gældssanering i forbindelse med konkursbehandlingen, indgik [klager] en individuel akkord med Gældsstyrelsen på 41,4% af mellemværendet med Skat. Dette akkordbeløb afvikler [klager] fortsat på. Ved konkursen var anmeldt ikke-opfyldte krav på kr. 1.715.923,38, hvortil skal lægges [person1]s fordring på kr. 1 mio. eller en samlet gæld på ca. kr. 2,7 mio. Denne gæld er bortset fra Gældsstyrelsens og [person1]s krav fortsat gældende. Disse gældsforpligtelser var også gældende på tidspunktet for gældseftergivelsen på kr. 1 mio. Såfremt en samlet gældssanering havde fundet sted ved skifteretten. Ville praksis have været således, at det samlede akkordbeløb ikke ville have udgjort et større beløb, end at skyldneren kunne afvikle det over en 3-5 årig afviklingsperiode. Skattestyrelsen gør, under henvisning til BAL § 22 gældende, at udgangspunktet for fastsættelse af gaves værdi ved eftergivelse af anfordringsgældsbreve mellem parter inden for gavekredsen i BAL § 22, der ikke er bestemt egnet til omsætning, er parikurs. Der henvises til SKM 2024.561 HR. Af denne fremgår, at det i denne sag måtte lægges til grund, at skyldnerne på gældseftergivelsestidspunktet måtte forvente at ville modtage en arv, der ville være betydelig større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf havde appellanterne ikke godtgjort at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet, ikke kunne forventes på et senere tidspunkt, at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve, der var således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for kurs 100. I nærværende sag er [klager] i modsætning til hvad der er tilfældet i SKM2024.561HR ikke arving efter gavegiver, og kan som sådan ikke forvente at modtage arv efter gavegiver i nogen sammenhæng, hverken direkte eller gennem sin ægtefælle. Dette understøttes af, at ægteskabet mellem [klager] og [person3] efter almindelig dansk statistik kun kunne forventes opretholdt med 60% sandsynlighed. Hertil kommer at der hverken i testamente efter gavegiver, eller ved ægtepagt med ægtefælle, ville være disponeret med fuldstændig særeje for ægtefællen, sammenholdt med gavegivers testamentariske beslutning om succession af arv til børnebørn. Sådanne dispositioner ville være naturlige konkurssituationen taget i betragtning, for at beskytte familiemidler mod kreditorerne. For en juridisk rådgiver ville det sandsynligvis være ansvarspådragende ikke at rådgive således herom. [klager] ville således ikke som arving eller på anden måde, kunne forvente at modtage beløb fra [person1] til udligning af gælden på noget fremtidigt tidspunkt. Det gøres således gældende at Skattestyrelsens fortolkning af Højesterets dom går langt ud over ordlyden og forudsætninger. Subsidiært gøres gældende, at Gældsstyrelsen i sag cpr. nr. [cpr1] den 15.07.2024, har truffet afgørelse om delvis eftergivelse af skattegæld til 41,4%, ud fra samme forudsætninger og forhold som i nærværende sag, men kun i relation til Gældsstyrelsen fordring og uden hensyntagen til andre fordringer. Kan Skatteankenævnet ikke følge klagerne i den principielle påstand, gøres det således gældende, at gælden på kr. 1 mio. i gaveafgiftsmæssig henseende, skal nedskrives til ikke over kr. 414.000.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Under henvisning til min klageskrivelse i sagen, fremsendes hoslagt brev fra [finans1] til [person1] med bekræftelse af at denne den 17.07.2009 har indbetalt kr. 1 mio til [finans2] til indfrielse af kautionsforpligtelse overfor [klager]. Dette bilag skal understøtte argumentet om at skyldforholdet er på kr. 1 mio og ikke som af Skattestyrelsen anført 13 mio. I øvrigt er der ingen bemærkninger til Skattestyrelsens kommentarer.” Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2025: ”Spørgsmålet om gældseftergivelsesbeløbets størrelse. På min direkte forespørgsel om kautionsbeløbets størrelse, har [person1] svaret følgende: ”der er i alt kautioneret for kr. 1 mio. for [klager]s kassekredit i [finans1]. Denne kaution er indfriet med kr. 1 mio den 07.07.2009, der er ikke betalt yderligere beløb til [finans1] i den sammenhæng” Måtte Skattestyrelsen mene noget andet, ligger bevisbyrden herfor hos Skattestyrelsen. Årsagen til at gældsbrevet har fået en anden hovedstol, er beklageligvis følgende: Konsulent [person4] var bedt om at hjælpe [klager] med at få en gældssanering. I den sammenhæng anbefalede hun [klager] og [person1], at udfærdige et gældsbrev på kr. 1.300.000 hvoraf de kr. 300.000 var som ”fiktive” renter, uagtet at gældsbrevets tekst anfører, at lånet var rentefrit og skulle afdrages første gang 01.01.2020. At konto [kontonr.1] ultimo 2008 havde en saldo på kr. 1.433.142 har [klager] i dag ingen hukommelse over, men det kan formodes at kautionen ikke har dækket det fulde mellemværende mellem [klager] og [finans1]. Formodningen taler for, at der har været tale om en sumkaution, og ikke en kontosaldokaution. Afgivelse af denne oplysning om renter til Skat, kunne ligne en erkendelse af et forsøg på - efter rådgivning – at foretage en misoplysning i forbindelse med en ikke gennemført gældssanering for 17 år siden. Men det er min opfattelse at dette forhold skal frem nu, for at få et fuldt og sandt billede af situationen i 2008/2009. Når jeg den 07.07.2025 har anført, at gældsforholdet er indfriet med ca. kr. 1,3 mio, beror dette på en fejlagtig opfattelse af de foreløbige dokumenter, men ikke dengang på en udtalelse fra [klager] og [person1]. Omkring testamentariske beslutninger kan oplyses, at [person5] og [person1] den 29.11.2024 har oprettet testamente ved firma ”[advokatfirma3]” attesteret ved Retten i [by2] samme dato. Enearving er deres eneste barn [person3]. Der står intet testamentet om arv til [klager]. Der er indsat bestemmelse om at al arv Kun modtager fra testatorerne skal være fuldstændig særeje for ham, ligesom det er anført, at i tilfælde af at han bliver skilt fra sin ægtefælle skal arven efter arvelader ikke deles med ægtefællen ved bodeling. Rækken af dårlige råd til [klager] i forbindelse med denne sag, har desværre været meget lang, herunder og ikke mindst Gældsstyrelsens forlangende af, at [person1]s individuelle gældseftergivelse af sit tilgodehavende hos [klager], der har resulteret i nærværende sag om gaveafgiftsberegning. Med ovenstående som supplement til min skrivelse til Skatteankestyrelsen af 19.11.2025 skal jeg hermed indlede sagen til afgørelse.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 2. marts 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse: ”Forslaget til Landsskatterettens afgørelse om hjemvisning til Skattestyrelsen, kan i det store og hele tiltrædes, dog med følgende yderligere kommentar: Det må fastholdes at det skyldige beløb der blev eftergivet var kr. 1.000.000. Det gøres således gældende at [klager] ikke har haft yderligere gældsforhold til [person1], og at gældsforholdet udelukkende bygger på den indfriede kaution på kr. 1.000.000 jf. bilag af 17.07.2009. Det er forsøgt at få yderligere oplysninger fra [finans1] der imidlertid blev nedlagt i 2014 og lagt ind under [finans2] A/S i [by3], hvorved ifølge sidstnævnte alle bilag fra nærværende sag er destrueret. Klager har derfor som bilag alene [finans1]s indfrielsesbilag af 17.07.2009. Jeg skal derfor anmode Landsskatteretten om at lægge dette bilag til grund for størrelsen af den indfriede fordring og ikke det gældsbrev der fejlagtigt blev udstedt mellem [klager] og [person1]. Jeg er enig med Skatteankestyrelsen i at der skal findes en kursfastsættelse sted af fordringen på tidspunktet for gældseftergivelsen. Såfremt Landsskatteretten vil skele til gældsstyrelsens afgørelse, skal det gøres gældende at denne ud over [klager]s økonomiske forhold, har medinddraget ægtefælles økonomiske forhold. Dette mener jeg ikke kan ske i nærværende sag, da der i ægteskabet er særråden og særhæften, hvorfor kursfastsættelsen udelukkende skal ske på baggrund af [klager]s økonomisk forhold på dette tidspunkt. Under henvisning til [klager] konkurs kort før gældseftergivelsen uden dækning til kreditorerne overhovedet, vil jeg mene at en kursfastsættelse i nærværende sag bør ske i intervallet 0 – 20%” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at gældseftergivelsen fra klagerens svigerfar er en afgiftspligtig gave på 1.300.000 kr., eller om klageren på gældseftergivelsestidspunket ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev, hvorfor værdien af fordringen ikke kan ansættes til kurs 100. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Gaver er at henregne til den skattepligtige indkomst. Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. Fritaget for indkomstbeskatning er imidlertid kun gaver til de af boafgiftslovens § 22 opregnede personer. Boafgiftslovens § 22, stk. 2: ”En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).” Boafgiftslovens § 23, stk. 1, 2. pkt.: ”Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.” En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt.: ”Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages.” Kursgevinstlovens § 21, stk. 1: ”Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv.” Ægtefællelovens § 3: ”Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine forpligtelser, uanset om forpligtelserne er opstået før eller under ægteskabet.” Ægtefællelovens § 23, stk. 1: ”Arvelader og gavegiver kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter § 12, dog ikke om sumsæreje eller sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4 og 5.” I dom fra Højesteret af 14. november 2024, offentliggjort som SKM2024.561.HR, fandt retten, at en gaves værdi skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af et gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, må det på anden måde fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor. Er der i en sådan situation tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, må værdien som det klare udgangspunkt ansættes til gældsbrevets pålydende (kurs 100). Højesteret udtalte, at det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev. Det blev lagt til grund, at skyldnerne på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf har skyldnerne ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der var således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100. I dom fra Højesteret af 9. maj 1996, offentliggjort som TfS1996.448.H fandt et flertal af dommerne, at værdiansættelsen af den ved gældseftergivelsen i 1986 ydede gave blandt andet måtte bero på en vurdering af debitors solvens og dermed mulighed for at indfri fordringen på 3.106.807 kr. Der måtte i denne forbindelse skønnes over værdien i handel og vandel af appellantens aktiver, over hendes indtægtsmuligheder og over den sikkerhed, der måtte være knyttet til fordringen. Parterne var enige om, at vurderingen alene skulle angå appellantens bodel. Retten fandt det sandsynliggjort, at appellanten ikke fuldt ud ville kunne indfri den pågældende fordring, og der måtte derfor ske en kursfastsættelse af denne til brug for gaveafgiftsberegningen. I dom af 30. november 2017, offentliggjort som SKM2018.49.BR fandt byretten, at det var skyldneren, som havde bevisbyrden for, at fordringen havde en lavere værdi for långiver end 630.000 kr. Der skulle tages højde for skyldnerens formue og betalingsevne i 2011, samt for gældsbrevets vilkår. Der var i sagen fremlagt rekonstruerede formueopgørelser, mæglervurderinger af hendes ejendomme pr. 2011, oplysning om, at den ene ejendom i 2017 er solgt til vurderingsprisen fra 2011, og at hendes gæld til pengeinstituttet blev eftergivet i et vist omfang i 2015. Efter den fremlagte formueopgørelse var hendes formue negativ i 2011 med omkring 3 mio.kr. Uanset, om man medregnede de offentlige ejendomsvurderinger i stedet for mæglervurderingerne og uanset, at der er udeladt en aktiebeholdning på 52.000 kr., så ville A's formue efter opgørelsen være negativ med over 1 mio.kr. Herefter, og efter skønserklæringen havde skyldneren sandsynliggjort, at hun ikke fuldt ud kunne indfri lånet i 2011, hvorfor sagen blev hjemvist til fastsættelse fordringens værdi for kreditor. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten finder, at klagerens svigerfar har lånt klageren 1.300.000 kr., og det forhold, at der er fremlagt en overførselskvittering, der viser, at klagerens svigerfar den 17. juli 2009 har overført 1.000.000 kr. til klagerens bankkonto, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på gældsbrevets pålydende, og at der under sagens behandling er givet skiftende forklaringer til lånebeløbet. Den seneste forklaring om, at der skulle være tale om fiktive renter, som er tillagt de 1.000.000 kr., ændrer ikke på, at gældsbrevets pålydende er 1.300.000 kr. Det lægges endvidere til grund, at der ikke er tilskrevet renter på lånet, ligesom klageren ikke har afdraget på gælden. Det er desuden ikke dokumenteret, at gælden løbende er nedskrevet med gaver fra klagerens svigerfar til klageren og klagerens ægtefælle. Når henses til gældsbrevets tilføjelse om gældseftergivelse og kvittering herfor i form af klagerens underskrift, lægges det til grund, at klagerens svigerfar i juli 2023 har eftergivet gælden. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, må det på anden måde fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor, hvilket kan udledes af højesteretsdom af 14. november 2024, offentliggjort som SKM2024.561.HR. Når der er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, og som er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, skal værdien som det klare udgangspunkt ansættes til gældsbrevets pålydende (kurs 100). Det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev. I den foreliggende sag eksisterede der ikke et marked for omsætning af anfordringsgældsbrevet, og det var i øvrigt ikke bestemt eller egnet til omsætning. Herefter og henset til gældsbrevets vilkår må værdien af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet som udgangspunkt ansættes til dets pålydende på 1.300.000 kr. Landsskatteretten finder, at det forhold, at klagerens ægtefælle er arving efter klagerens svigerfar, ikke medfører, at klageren kan forventes at modtage en arv fra svigerforældrene. Der er herved henset til ægtefællelovens § 3 og § 23, stk. 1, ligesom der er lagt vægt på, at klagerens svigerforældre har oprettet testamente til fordel for sønnen, hvorefter en eventuel arv vil være sønnens særeje. Retten finder derfor, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med dommen fra Højesteret af 14. november 2024, offentliggjort som SKM2024.561.HR. Henset til, at klagerens svigerfar ikke har forsøgt at inddrive gælden, at gældseftergivelsen ikke beroede på en konkret vurdering af klagerens betalingsevne og at gældseftergivelsen skete i et gavemiljø, er det klageren, der skal godtgøre, at fordringen havde en lavere værdi for klagerens svigerfar end 1.300.000 kr. Når henses til, at Gældsstyrelsen har nedskrevet klagerens gæld til det offentlige, finder Landsskatteretten, at klageren har sandsynliggjort, at hun ikke fuldt ud er i stand til at indfri fordringen, og at der derfor skal foretages en kursfastsættelse af fordringen til brug ved gaveafgiftsberegningen. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fastsættelse af kursværdien af fordringen på gældseftergivelsestidspunktet. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages herunder eksempelvis klagerens formue og indkomstforhold.