Journalnr. 25-0064154
Beskatning af fri bil for hovedanpartshaver stadfæstet
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 10. april 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af fri bil for en selskabsbil, en Opel Insignia, i perioden fra januar 2020 til december 2023. Skattestyrelsen forhøjede beskatningen, da de mente, at de indberettede beløb var ukorrekte, og at bilen fortsat var til rådighed for privat benyttelse i anden halvdel af 2023, selvom den angiveligt var defekt. Klageren gjorde gældende, at bilen ikke havde været til rådighed fra juli 2023 grundet en gearkasseskade og fremlagde dokumentation for reparation, men Landsskatteretten fandt ikke, at bevisbyrden var løftet. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at bilen ikke var til rådighed, og da bilen ikke var afmeldt eller afmonteret nummerplader i den omtvistede periode.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2002.203.VLR
- SKM2003.53.VLR
- SKM2005.138.HR
- SKM2005.503.ØLR
- SKM2012.464.ØLR
- SKM2014.504.HR
- SKM2014.520.ØLR
- SKM2022.71.BR
- SKM2023.370.VLR
- SKM2024.71.VLR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0064154 Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes yderligere af værdi af fri bil til rådighed vedrørende selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden fra januar 2020 til december 2023. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klagerens far [person1] har den 15. februar 2017 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet) og har en ejerandel på 60 pct. i selskabet, hvor klageren og klagerens broder [person2] har en ejerandel på 20 pct. hver i selskabet. Selskabet beskæftiger sig som rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder, hvorved selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service. Selskabet har siden stiftelsen den 15. februar 2017 været registreret på adressen [adresse1], [by1]. Klageren har i indkomstårene 2020-2023 været ansat i selskabet og har oppebåret en lønindkomst på henholdsvis 245.272 kr., 251.755 kr., 254.525 kr. og 220.681 kr. Selskabet har i indkomstårene 2020-2024 bl.a. været indregistreret med følgende bil: Reg.nr. Mærke, anvendelse mv. 1. gang registreret Tilgang Afgang Indberettet værdi af fri bil i eIndkomst [reg.nr.1] Opel Insignia Personbil, privat personkørsel Primær ejer og bruger 02-10-2013 05-11-2018 08-01-2024 Indberetning på klageren i perioden fra januar 2020 til juni 2023 Klageren har i indkomstårene 2020-2023 været indregistreret med følgende biler: Reg.nr. Mærke, anvendelse mv. 1. gang registreret Tilgang Afgang [reg.nr.2] Seat Arona Personbil, privat personkørsel Ejer og bruger 28-10-2019 28-10-2019 12-09-2023 [reg.nr.3] Cupra Leon Personbil, privat personkørsel Ejer og bruger 28-02-2023 23-08-2023 Der er fremlagt klagerens lønsedler for henholdsvis januar 2021, maj 2023 og december 2023. Det fremgår af lønsedlerne for januar 2021 og maj 2023, at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil med 3.333 kr. Der er ikke fremlagt en kørebog eller fraskrivelseserklæring for selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1]. Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af sagen konstateret, at der i indkomstårene 2020-2023 ikke er foretaget korrekte indberetninger vedrørende værdi af fri bil for selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] i eIndkomst, idet der alene er foretaget indberetning til eIndkomst for klageren i perioden fra januar 2020 til juni 2023, ligesom det allerede indberettede beløb ikke er beregnet korrekt. Skattestyrelsen har den 10. april 2025 sendt forslag til afgørelse om at forhøje beskatningen af værdi af fri bil for klageren i perioden fra 20. januar 2020 til december 2023 for bilen Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1]. Skattestyrelsen har den 12. juni 2025 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse. Klagerens repræsentant har bl.a. oplyst, og at bilen Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden fra juli 2023 var henstillet hos klagerens farbror, først som privatperson og derefter til reparation hos farbrorens virksomhed [virksomhed2] (herefter benævnt [virksomhed2]), som blev stiftet den 15. juli 2024, grundet en skade på gearkassen. Der er under klagesagen fremlagt en mailkorrespondance af 27. august 2025 fra henholdsvis [person1] og [person3] fra [virksomhed2], hvoraf fremgår: ”Kære [person3]. Vi har følgende besvarelse til skat, kan jeg få dig til at bekræfte, af forholdene var som beskrevet herunder, vi vil ligeledes anvende faktura [virksomhed2] [...] som dokumentation for rep. Af [reg.nr.1] Som det fremgår at tidligere besvarelse har [klager] ikke haft [reg.nr.1] til rådighed juni 2023, da bilen var defekt. Bilen blev stille til mekaniker, juli 2023 på [adresse2], [by2] hos [virksomhed2] [virksomhed2] har afmelder bilen den, 08.01.2024 da det som tidligere beskrevet, ikke lykkedes at finde en gearkasse. [reg.nr.1] blev i november 2024 repareret.” Af svarmail fra [person3] fra [virksomhed2], fremgår: ”Til [person1] [virksomhed1] jeg kan bekræfte ovenstående at jeg har haft bilen til reparation i skrivende periode mvh [person3] [virksomhed2]” Ifølge www.cvr.dk fremgår det, at [virksomhed2], CVR-nr. [...2], [adresse2], [by2], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 15. juli 2024 af [person3]. Virksomhedens formål er reparation og vedligeholdelse af maskiner. Ifølge sagens oplysninger er [person3] farbror til klageren. Der er under klagesagen fremlagt en faktura af 1. oktober 2024 fra [virksomhed3] vedrørende køb af gearkasse til Opel Insignia, som er adresseret til [virksomhed2]. Der er under klagesagen fremlagt en faktura af 2. oktober 2024 fra [virksomhed2], som er adresseret til selskabet, hvoraf fremgår køb af reservedele. Der er under klagesagen fremlagt en faktura af 26. november 2024 fra [virksomhed2], som er adresseret til selskabet, hvoraf bl.a. fremgår udskiftning af automatgearkasse til Opel Insignia, klargøring til syn, servicering og udskiftning af multirem og strammerhjul, ligesom det af beskrivelsen fremgår værkstedsarbejde i perioden fra 11. november 2024 til 15. november 2024, udført af [person3]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal yderligere beskattes af værdi af fri bil til rådighed i indkomstårene 2020-2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger I forbindelse med gennemgangen af værdi af fri bil for indkomstårene 2020 til og med 2023, er det konstateret, at de foretagne indberetninger til eIndkomst for årene, efter skattestyrelsens opfattelse, ikke har været korrekte. Der er pr. 1/7-2021 indført nye regler for beregning af fri bil. Dette fremgår fra Ligningslovens § 16, stk. 4 (Lovbekendtgørelse nr. 203 af 13. februar 2021) De nye beregningsregler indebærer en omlægning af beskatningen af fri bil frem til 2025 med fokus på grøn omstilling: Tidligere beregningsregler Indtil Nye beregningsregler 30/6 2021 1/7-31/12 2021 2022 2023 2024 2025 og senere Bilens værdi indtil 300.000 kr. 25% 24,50% 24% 23,50% 23% 22,50% Bilens værdi herudover 20% 20,50% 21% 21,50% 22% 22,50% Miljøtillæg 150% 250% 350% 450% 600% 700% Som det fremgår af ovenstående, så skal der anvendes forskellige beregningsprocenter ved beregning af fri bil, både for så vidt angår bilens værdi og miljøtillægget. Beregningsgrundlaget (bilens værdi) fastsættes ud fra bilens alder. Er bilen under 3 år ved anskaffelsen, skal nyvognsprisen anvendes. Når bilen bliver over 3 år (36 mdr.), nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Dette gælder også selvom beregningen reelt lander på en lavere værdi. Er der eftermonteret udstyr hos forhandleren, som er undtaget fra registreringsafgiften, skal værdien af dette udstyr ikke indgå i beregningsgrundlaget for fri bil. [reg.nr.1] Det er oplyst at bilen, som 5 år gammel, er overført fra privat til selskabet uden nærmere værdiansættelse. Selskabet har anvendt 160.000 kr. som beskatningsgrundlag. Skattestyrelsen anfægter ikke umiddelbart dette. Det halvårlige miljøtillæg (grøn ejerafgift) udgør: Jan 2020 til april 2022 1.260 kr. Maj 2022 til april 2023 1.300 kr. Maj 2023 til april 2024 1.390 kr. Bilen sælges den 8. januar 2024, men der er kun sket beskatning af fri bil frem til og med juni 2023. Det er i den forbindelse forklaret, at nævnte køretøj [reg.nr.1] – desværre fik en gearkasseskade der ikke kunne repareredes, hvilket betød at man afventede om der kunne findes en brugt. Da dette ikke kunne løses før det obligatoriske syn, blev bilen afmeldt. Nedenfor er værdi af fri bil beregnet ud fra ovenstående oplysninger og holdt oppe imod de foretagne indberetninger til eIndkomst: Måned Beregnet beløb Indberettet i eIndkomst Ændring (+ forhøjelse/- nedsættelse) jan-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. feb-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. mar-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. apr-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. maj-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. jun-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. jul-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. aug-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. sep-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. okt-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. nov-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. dec-20 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. 2020 i alt 43.776 kr. 39.996 kr. 3.780 kr. Måned Beregnet beløb Indberettet i eIndkomst Ændring (+ forhøjelse/- nedsættelse) jan-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. feb-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. mar-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. apr-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. maj-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. jun-21 3.648 kr. 3.333 kr. 315 kr. jul-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. aug-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. sep-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. okt-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. nov-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. dec-21 3.791 kr. 3.333 kr. 458 kr. 2021 i alt 44.634 kr. 39.996 kr. 4.638 kr. Måned Beregnet beløb Indberettet i eIndkomst Ændring (+ forhøjelse/- nedsættelse) jan-22 3.935 kr. 3.333 kr. 602 kr. feb-22 3.935 kr. 3.333 kr. 602 kr. mar-22 3.935 kr. 3.333 kr. 602 kr. apr-22 3.935 kr. 3.333 kr. 602 kr. maj-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. jun-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. jul-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. aug-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. sep-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. okt-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. nov-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. dec-22 3.958 kr. 3.333 kr. 625 kr. 2022 i alt 47.404 kr. 39.996 kr. 7.408 kr. Måned Beregnet beløb Indberettet i eIndkomst Ændring (+ forhøjelse/- nedsættelse) jan-23 4.108 kr. 3.333 kr. 775 kr. feb-23 4.108 kr. 3.333 kr. 775 kr. mar-23 4.108 kr. 3.333 kr. 775 kr. apr-23 4.108 kr. 3.333 kr. 775 kr. maj-23 4.153 kr. 3.333 kr. 820 kr. jun-23 4.175 kr. 3.333 kr. 842 kr. jul-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. aug-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. sep-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. okt-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. nov-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. dec-23 4.175 kr. 0 kr. 4.175 kr. 2023 i alt 49.810 kr. 19.998 kr. 29.812 kr. Der er ikke sendt dokumentation ind for at bilen ikke har været til rådighed fra juli 2023 og året ud (den er solgt/afmeldt primo januar 2024), hvorfor bilen anses for ligeledes at være til rådighed i denne periode og derfor foretages der ligeledes beskatning af dig, for denne perioden også. Vores bemærkninger til din indsigelse: Som det fremgår af din indsigelse, så går uenigheden alene på perioden juli 2023 og året ud (bilen sælges primo 2024). Det er korrekt at I tidligere har oplyst, at bilen i denne perioden var i stykker med gearkasseproblemer. Men vi har ikke, som du anfører, modtaget dokumentation for dette forhold, selvom vi har bedt om denne dokumentation. Det er således fortsat ikke dokumenteret, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel i den omtalte periode og vi fastholder derfor beskatning frem til salget af bilen. Det forhold at du anskaffer en privat bil den 23. august 2023, ændrer ikke ved det faktum, at vi anser [reg.nr.1] for at være til rådighed for privat kørsel i perioden og vi fastholder derfor ovenstående beskatning. Du anmoder om, at den fremtidige dialog føres med din far, [person1], da bilerne er registreret i hans firma, og han derfor har det fulde overblik over beskatning m.v. Vi har ført dialogen med din far i forbindelse med forslag og afgørelse til selskabet/arbejdsgiver. Denne afgørelse vedrører dig personligt, hvorfor du modtager denne i din private e-boks. Bestemmende indflydelse/kontrollerede transaktioner Da du efter skattekontrollovens § 37, stk. 1 og 5 (kapital 4) har bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS, er du herefter ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, men derimod omfattet af reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, at bestemmende indflydelse, er når der direkte eller indirekte rådes over mere end 50 % af anpartskapitalen. Her medregnes både egne og nærtståendes anparter og stemmerettigheder. Af stk. 5 fremgår: 5) Nærtstående: Herved forstås i nr. 1 den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Denne frist løber til d. 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Da ovenstående ændringer vedrører transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige, er der tale om en kontrolleret transaktion omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristen for at ændre ovenstående år, er således ikke overskredet. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5: Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. september 2025 udtalt følgende: ”(…) Det er tidligere nævnt, at [reg.nr.1] ikke har været til rådighed siden juni 2023, idet bilen var defekt (ødelagt gearkasse), men der er ikke tidligere indsendt dokumentation for dette. Bilen afmeldes hos Motorstyrelsen den 8/1-2024 – skattestyrelsen har derfor foretaget beskatning for hele 2023. I forbindelse med klagen indsendes nu en bekræftelse fra [virksomhed2] om, at bilen har stået til reparation hos firmaet siden juli 2023. Der vedlægges endvidere dokumentation for selve reparationen, som er dateret 26. november 2024. Ifølge Virk.dk har [virksomhed2] først en startdato, som hedder 15.07.2024. Ejer af firmaet er i øvrigt klagers farbror. Til dette skal skattemyndigheden bemærke: Henset til at bilen først er afmeldt hos Motor i januar 2024 samt til at det firma, som har haft bilen stående, først er startet op i 2024 og da reparationen først sker ultimo 2024, fastholder skattestyrelsen, at den pågældende bil har været til rådighed i hele 2023, altså frem til, at den bliver afmeldt hos Motorstyrelsen. Det er skattestyrelsens opfattelse, at det indsendte materiale ikke dokumenterer, at bilen allerede fra juni 2023 skulle være defekt. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke har haft selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] til rådighed for privat benyttelse i perioden fra juli 2023 til december 2023. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) I forhold til [klager] har hun ikke haft [reg.nr.1] til rådighed siden juni 2023, da bilen var defekt. Bilen blev henstillet hos mekaniker i juli 2023 på [adresse2], [by2] hos [virksomhed2]. [virksomhed2] afmelder bilen d. 08.01.2024 da det som også tidligere beskrevet i klagen for [virksomhed1], ikke umiddelbart lykkedes at finde en gearkasse. Bilen blev endeligt repareret i november 2024. Nærmere beskrevet fik [reg.nr.1] desværre en gearkasseskade der ikke kunne repareres, hvilket betød at klagerne afventede om der kunne findes en brugt gearkasse. Da dette ikke kunne løses før det obligatoriske syn, blev bilen afmeldt. [klager] fik i perioden en anden privat bil, da udsigterne til at få repareret bilen var så lange og at bilen blev anmeldt. Det fastholdes at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel siden juni 2023. Til nærmere dokumentation fremlægges faktura for reparationen af bilen samt mail fra [virksomhed2] med bekræftelse på forløbet og at bilen har været i deres varetægt i den angivne periode samt at bilen ikke har kunne køre. Klager kan acceptere en forhøjelse af fri bil på kr. 4.762 for indkomståret 2023. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. september 2025: ”(…) Skattestyrelsen vurderes ikke at forholde sig til det faktum, at bilen ikke bliver afmeldt i Motorregistret før januar 2024, da der var en længere periode fra juni 2023 til januar 2024, hvor man forsøgte at indkøbe en gearkasse til reparation af bilen uden held. Der er derfor en helt objektiv begrundelse for at afmeldingen ikke sker før januar 2024, hvor man i første omgang opgiver at finde en ny gearkasse. Skattestyrelsen har heller ikke taget højde for at uanset om bilen ikke har været afmeldt i perioden juni 2023 til januar 2024, så er der dokumentation for at bilen ikke har været til rådighed, da bilen ikke har kunne køre. Det er korrekt, at bilen har været hos klagers farbror, der er uddannet mekaniker og har bistået klager med reparation af bilen. Bilen er leveret på farbrorens private adresse i juni 2023 og har været på adressen i hele den angivne periode og som attesteret af [virksomhed2]. Baggrunden for at det er [virksomhed2], der attesterer, er at det er dette firma, der har udført reparationen i november 2024. Dokumentation for indkøb af gearkasse og reparation af bilen fremlægges. Bilen har altså stået hos klagers farbror og farbrors firma i hele perioden, men fordi det er firmaet der udfører reparationen og fordi firmaet er et enkeltmandsfirma ejet af klagers farbror har det ikke været anset for nødvendigt at udarbejde både en privat og firma erklæring. Faktum er uanset startdato for virksomheden og at bilen derfor i første del af perioden har været hos klagers farbror privat inden han startede sit firma, at der er en underskrevet erklæring på at bilen fra juni 2023 har været til reparation på [adresse2]. Dette kan ikke uden straf erklæres uanset om der er tale om en farbror til klager. Dokumentet skal derfor tillægges bevismæssig værdi og dokumenterer at bilen ikke har været til rådighed i den angivne periode. Der skal derfor ikke ske beskatning af fri bil for [reg.nr.1] fra og med juni 2023, da denne ikke er til rådighed for privat kørsel. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 29. januar 2026. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt klageren skal beskattes af værdi af fri bil til rådighed af selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden fra juli 2023 til december 2023. Retsgrundlaget Af ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse af nr. 1017 af 28. oktober 2011, lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 og lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021), fremgik: ”En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.” Ved lov nr. 2193 af 30. november 2021 blev der i bestemmelsen indsat ”en ladestander” efter ”bil”. Ændringen af bestemmelsen havde virkning fra og med den 1. juli 2021, jf. ændringslovens § 8, stk. 3, jf. § 3, nr. 1. Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i bestemmelsen. Af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.” Af ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-2. og 4.-6. pkt., fremgik: ”Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. (…) For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.” Der er ved lov nr. 93 af 31. januar 2020 med virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstageren første gang fra og med den 1. februar 2020, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, indsat følgende i bestemmelse efter ”nyvognsprisen”: ”(…) dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet.” Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev der i ligningslovens § 16, stk. 4, indsat nye punktummer. 2. pkt. blev herefter overført med samme ordlyd til 7. pkt., og 5. og 6. pkt. blev overført med samme ordlyd til 15. og 16. pkt. Ændringerne af bestemmelsen havde virkning fra og med den 1. juli 2021, jf. ændringslovens § 9, stk. 6, jf. § 4, nr. 7 og 8. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som udgangspunkt hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR, og Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR. Formodningen om, at en bil har været stillet til hovedanpartshaverens private rådighed, er skærpet, når hovedanpartshaveren har haft rådighed over bilen, bilen er på hvide plader, bilen henstår på hovedanpartshaverens privatadresse, og den er sammenfaldende med selskabets adresse. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. I byretsdom af 4. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.71.BR, har retten fastslået, at en formodning om, at en hovedanpartshaver har privat rådighed over en bil, ikke alene kan afkræftes ved en fraskrivelseserklæring og forklaring om, at bilen ikke har været anvendt privat. Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat anvendelse, tilfalder derimod som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedanpartshaverens og selskabets adresse ikke har været sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Bevisbyrden vendes dog i dette tilfælde, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse, jf. SKM2014.504.HR. Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, offentliggjort som SKM2003.53.VLR, og Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.503.ØLR. Hvorvidt kørselsregnskabet er tilstrækkelig udfyldt, vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (herefter bekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal regnskabet vedrørende den erhvervsmæssige kørsel blandt andet indeholde oplysninger om navn, adresse og CPR-nummer, kørslernes erhvervsmæssige formål, dato for kørslerne, kørslernes mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. Der kan således statueres rådighed, uagtet at skatteyderen ikke er observeret i bilen med private formål, og uagtet at der er private biler i husstanden, jf. Venstre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. I Østre Landsrets dom af 15. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.464.ØLR, udtalte landsretten, at erklæringen om indskrænkning af brugsretten for bilen, og det forhold at skatteyderen også havde rådighed over en privat bil, ikke i sig selv kan afkræfte den bestående formodning for privat rådighed over bilen. Herefter, og da der ikke var ført kørselsregnskab for bilen, havde skattemyndighederne med rette anset skatteyderen for skattepligtig af værdien af bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1. I Østre Landsrets dom af 25. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.520.ØLR, fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde haft rådighed over selskabets biler, da der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem skatteyderen og selskabet om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i de omstridte perioder. Landsretten henviste til skatteyderens forklaring om, at rådighedsberøvelsen havde bestået i, at nøglen til selskabets garage lå i en bankboks, som han dog havde uhindret adgang til. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, og bilerne ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Skatteyderen kunne således på et hvilket som helst tidspunkt anvende bilerne privat. I Vestre Landsrets dom af 7. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.370.VLR, fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde haft rådighed over selskabets bil, som i en del af ejertiden havde stået på selskabets lageradresse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i indkomstårene 2020-2023 været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, og derved haft bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner. Selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] har været indregistreret som personbil med privat personkørsel, hvorved bilen har været velegnet til privat kørsel. Der er sket beskatning af bilen frem til og med juni 2023 hos klageren, hvorved bilen blev afmeldt den 8. januar 2024. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren i perioden fra januar 2020 til juni 2023 har haft selskabets bil Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] til rådighed for privat benyttelse. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren siden juni 2023 ikke har haft rådighed over selskabets bil, da bilen i juli 2023 var henstillet til [virksomhed2] grundet en skade på gearkassen, hvorved firmaet afmeldte bilen den 8. januar 2024. Til støtte for forklaringen er der fremlagt fakturaer og en bekræftelse fra [virksomhed2]. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at selskabets bil ikke har været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse i perioden fra juli 2023 til december 2023. Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at bilen Opel Insignia med reg. nr. [reg.nr.1] i perioden fra juli 2023 til december 2023 har stået til rådighed for hendes private benyttelse. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et kørselsregnskab, fraskrivelseserklæring eller andet materiale, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for klagerens private benyttelse i den angivne periode. Retten har derudover lagt vægt på, at bilens nummerplade i den omtvistede periode ikke har været afmonteret, eller at bilen ikke har været afmeldt eller ophørt forsikring, hvorfor det ikke ses at være godtgjort, at det effektivt har hindret klageren i at råde privat over bilen. I øvrigt har bilen i den omtvistede periode stået hos klagerens farbror som privatperson, eftersom [virksomhed2] først blev skiftet i indkomståret 2024. Det forhold, at klageren havde en privat bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at selskabets bil har været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse. Landsskatteretten finder derfor, at der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil for klageren i perioden fra juli 2023 til december 2023, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten bemærker, at klageren er hovedanpartshaver, og at der er tale om kontrollerede transaktioner med selskabet, hvorfor klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens kapitel 4. Da forslag til afgørelse er sendt den 10. april 2025 og afgørelse truffet den 12. juni 2025 er skatteansættelserne således foretaget rettidigt for alle indkomstår. Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.