Beskatning af fri bil og fradrag for indekslån

Journalnr. 25-0062895 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Værdi af fri bil Fradrag for renteudgifter Fradrag for kurstab 45.941 kr. 126.221 kr. 10.874 kr. Annullation Annullation Annullation Stadfæstelse Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2022 Værdi af fri bil Fradrag for renteudgifter Fradrag for kurstab 43.844 kr. 127.921 kr. 18.864 kr. Annullation Annullation Annullation Stadfæstelse Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2023 Værdi af fri bil Fradrag for renteudgifter Fradrag for kurstab 3.726 kr. 10.610 kr. 1.609 kr. Annullation Annullation Annullation Stadfæstelse Stadfæstelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Ifølge Det Centrale Personregister (CPR) har klageren haft bopæl i Danmark i perioden fra den 15. september 2012 til den 27. januar 2023, hvorefter klageren udrejste til Island. Værdi af fri bil Klageren har i indkomstårene 2021-2023 været bestyrelsesformand i det islandske firma [virksomhed1] ehf., [adresse1], [Island], der er ejet af klagerens ægtefælle. Ifølge klagerens islandske årsopgørelser for indkomstårene 2021-2022, har klageren modtaget indkomst fra [virksomhed1] ehf. på 362.517 ISK i indkomståret 2021 og 326.265 ISK i indkomståret 2022. Den islandske skat af indkomsten udgør 124.995 ISK, svarende til 6.299 kr., for indkomståret 2021 og 102.610 ISK, svarende til 5.038 kr., for indkomståret 2022. Vedrørende indkomsten fra [virksomhed1] ehf. har klageren oplyst Skattestyrelsen: ”[…] Jeg blev sagt op fra 1. august 2022 og burde ikke arbejde opsigelsesperioden men fik løn til januar 2023 og fratrædelsesgodtgørelse. Det tog mig ikke lang tid at færdiggøre tingene og så rejste jeg til Island hvor jeg har været siden minus et besøge til at returnere en mobil og en computer. Min arbejdsgiver insisterede at jeg skulle være registreret i Danmark ud opsigelsesperioden, men jeg måtte ikke arbejde i min profession. Da jeg kom til Island, fik jeg adgang til en firmabil i nogle dage om måneden og måtte jeg betale skat her i Island af 326.265 IKR (omkring 16.000 DKK) og betalte 108.359 IKR i skat, dvs. 5.333 DKK. Men jeg fik ikke løn. I 2021 fik jeg også adgang til dem samme firmabil i nogle dage over året og gav op 362.517 IKR fordi af det, dvs. 18.266 DKK. Af det betalte jeg 128.120 IKR i skat, dvs. 6.454 DKK. […]” Efter anmodning fra Skattestyrelsen har klageren fremlagt en faktura af 21. januar 2019 vedrørende firmaets køb af en Nissan Pulsar Acenta [...], stelnummer [stelnummer1] med registreringsdatoen 16. maj 2018. Fakturabeløbet er angivet til i alt 2.395.680 ISK inkl. islandsk moms. Beløbet for selve bilen udgør 2.390.000 ISK inkl. islandsk moms. Klageren har desuden fremlagt køresedler vedrørende sin kørsel i bilen, hvoraf fremgår: Dato Kilometerantal før kørsel Kilometerantal efter kørsel Antal kilometer kørt Kørselsærinde 09-01-2021 65715 65720 5 Privat 21-01-2021 65942 65949 7 Privat 30-01-2021 66174 66181 7 Privat 07-02-2021 66358 66370 12 Privat 06-03-2021 67246 67253 7 Privat 11-03-2021 67368 67380 12 Privat 20-03-2021 67715 67722 7 Privat 28-03-2021 68041 68048 7 Privat 05-04-2021 68330 68354 24 Privat 12-04-2021 68665 68677 12 Privat 08-05-2021 69406 69418 12 Privat 05-06-2021 70678 70685 7 Privat 06-06-2021 70685 70692 7 Privat 20-10-2021 78396 76403 7 Privat 10-11-2021 76882 76889 7 Privat 13-12-2021 78510 78517 7 Privat 15-01-2022 79981 79993 12 Privat 19-02-2022 81153 81178 25 Privat 07-03-2022 81763 81770 7 Privat 08-03-2022 81849 81856 7 Privat 03-04-2022 82782 -92 10 Privat 10-04-2022 83129 -36 7 Privat 24-04-2022 83101 -08 7 Privat 30-06-2022 85643 -50 7 Privat 02-07-2022 85203 85215 12 Privat Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af sagen anmodet Motorstyrelsen om at fremkomme med en nyvognspris på bilen. Motorstyrelsen har skønnet bilens nyvognspris til 235.789 kr. inkl. ekstraudstyr, hvorved der er lagt vægt på følgende: ”[…] Vi har fastsat nyprisen på grundlag af en anmeldt standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model. Denne anmeldte standardpris fremgår af Standardpriser, som er et system, hvor importører indberetter nypriser på importerede køretøjer. Systemet stilles til rådighed af [virksomhed2]. Den anmeldte standardpris, som vi har fastsat nyprisen på grundlag af, svarer til listeprisen for køretøjet. Listeprisen inkl. registreringsafgift er et udtryk for den vejledende udsalgspris, som forhandlere m.fl. typisk annoncerer på deres hjemmeside, i brochurer m.m. Nyprisen for køretøjet inklusive ekstraudstyr er vedlagt som bilag. Listeprisen på Nissan Pulsar Acenta var på tidspunktet for køretøjets første indregistrering 133.806 kr. Listeprisen er fundet ved at søge på køretøjets typenummer beskrivelse Nissan Pulsar Acenta. Den angivne listepris var gældende i perioden fra 20-03-2018 til 9-04-2018. Det skal påpeges at denne afviger da det pågældende køretøj er fra 16-05-2018, men det er ikke muligt at finde et sammenligningskøretøj som matcher på dato, samt så vurderer Motorstyrelsen at den fremfundne pris er retvisende jf. prislister. Værdien af eventuelt fabriksmonteret ekstraudstyr, som ikke er indeholdt i den ovenfor angivne listepris, er blevet tillagt. Der henvises til det vedlagte bilag for en nærmere specifikation af køretøjets ekstraudstyr og værdien heraf. Køretøjets nypris inklusive ekstraudstyr skønnes derfor at være 235.789 kr. Beregningen af nyprisen fremgår af vedlagte bilag. […]” Fradrag vedrørende indekslån Klageren har optaget tre islandske indekslån. Indekslånene er karakteriseret ved, at hovedstolene løbende reguleres på baggrund af ændringerne i forbrugerprisindekset. Det betyder, at hvis forbrugerprisindekset stiger, øges hovedstolene med en tilsvarende procentsats, der tilskrives gælden. Herefter forrentes de regulerede hovedstole med en realrente. Lånnummer [...] med en hovedstol på 50.200.000 ISK blev udstedt den 6. november 2014, hvor forbrugerindekset udgjorde 422,60, lånnummer [...] med en hovedstol på 27.400.000 ISK blev udstedt den 8. juni 2016, hvor forbrugerindekset udgjorde 433,70, og lånnummer [...] med en hovedstol på 3.000.000 ISK blev udstedt den 5. december 2016, hvor forbrugerindekset udgjorde 438,50. Af Skattestyrelsens (daværende SKAT) notat af telefonsamtalen med klageren den 13. april 2015 fremgår: ”renteudgifter udland rubrik 432/493 i udenlandsk indkomst – ejer ejendom i udlandet men ikke færdigbygget." Klageren har oplyst et rentefradrag på 337.013 kr. for indkomståret 2021 og 497.877 kr. for indkomståret 2022 vedrørende sine islandske indeksregulerede lån. Klageren har ikke oplyst rentefradrag for indkomståret 2023. I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling har styrelsen oplyst klageren: ” […] 3) Du oplyste at vi tidligere har svaret ja til dit spørgsmål: If part of the interest payment is based on indexation of the loan's capital and is deferred until later by adding it each time to the capital, can it be included in the annual interest payments of a loan used in forskudsopgørelse and then later årsopgørelse? Som jeg forstår dit spørgsmål er det også det jeg skriver i brevet. Du får fradrag for både renterne på hovedstolen og renterne på indekseringen, men du kan ikke få fradrag for stigningen i gælden før du betaler den indekserede gæld tilbage. […]” Hertil har klageren svaret Skattestyrelsen: ”[…] Regarding point 3: Never in the conversation with SKAT employee did we talk about the indexation part as you mention. Never. But a nice try ? […]” Klageren har fremlagt månedsopgørelser vedrørende lånene, hvoraf der bl.a. fremgår oplysninger om størrelsen af klagerens afdrag på lånene, herunder afdragenes fordeling på hovedstolen, indeksreguleringen af hovedstolen, renter af hovedstolen og renter af indeksreguleringen af hovedstolen. Herudover er ændringerne i forbrugerprisindekset angivet. Reguleringen af lånenes hovedstole fastsættes på baggrund af ændringerne i forbrugerprisindekset for den forudgående måned. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 45.941 kr. for indkomståret 2021, 43.844 kr. for indkomståret 2022 og 3.726 kr. for indkomståret 2023 vedrørende værdi af fri bil. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst med 199.918 kr. for indkomståret 2021 og 351.092 kr. for indkomståret 2022 samt nedsat klagerens kapitalindkomst med 12.219 kr. for indkomståret 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Fuldt skattepligtige personer er personer, der har bopæl her i landet. Du har boet i Danmark frem til den 27. januar 2023. Derfor er du fuldt skattepligtig her til landet i perioden 2021 og frem til den 27. januar 2023. Reglerne står i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Du skal derfor medregne samtlige indkomster på den danske indkomstopgørelse, uanset hvor i verden de stammer fra. Det fremgår af statsskattelovens § 4. På samme måde kan fradragsberettigede udgifter fradrages uanset hvor i verden de stammer fra. De udenlandske indkomster og fradrag skal efter fast praksis beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.2.1, opgøres ud fra danske regler og omregnes efter gældende valutakurs på erhvervelsestidspunktet. Du finder Den juridiske vejledning på vores hjemmeside, skat.dk. I relation til din bemærkning af 6. maj 2025 betyder det, at det ikke har betydning for vores opgørelse hvordan islandske love klassificerer indekseringen og renterne. Du kan få fradrag for dine islandske renteudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. I ligningslovens § 5, stk. 1 står, at renteudgiften skal fradrages i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling. Vi godkender fradrag for dine islandske renteudgifter ud fra din egen opgørelse af ren- terne på henholdsvis 126.221 kr. i 2021 og 127.921 kr. i 2022. For januar 2023 godkender vi din egen opgørelse på 12.181 kr., men da du kun er skattepligtig frem til den 27. januar 2023 (se afsnit 3 i dette forslag) reducerer vi rentefradraget til 12.181 kr. * 27/31 = 10.610 kr. Rentefradraget er fradragsberettiget som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Vi afgør samtidig, at du kun kan få fradrag for den del af udgifterne til dit islandske inflationstillæg, som du rent faktisk betaler tilbage i indkomstårene. Det skyldes, at det efter dansk praksis ikke er en rente, men i stedet en betaling som hører under kursgevinstlovens regler. Efter dansk praksis beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.1 er renter defineret som et ”sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.” Vi mener ikke at inflationstillægget lever op til denne definition fordi inflationstillægget ikke er en betaling for at stille kapital til rådighed, men i stedet et tillæg til gælden der sikrer, at restgældens værdi i nutidspenge er den samme som restgældens værdi på tidspunktet hvor gælden blev stiftet. Vi er derfor kun delvist enige i din bemærkning af 18. maj 2025 omkring klassificeringen af inflationstillægget. Vi er enige i, at der er tale om et periodisk vederlag, men vi mener ikke at vederlaget er for at stille kapital til disposition. Vi bemærker, at du også selv skriver til os den 6. maj 2025, at indeksreguleringsdelen blot følger udviklingen i inflationen. Vi bemærker desuden, at selv hvis inflationstillægget var en rente efter rentedefinitionen, ville du stadig ikke kunne få fradrag for hele inflationstillægget, fordi der i ligningslovens § 5, stk. 1 står, at du kun kan få fradrag for renter der forfalder til betaling. Da du efter betalingsaftalen ikke skal betale hele månedens inflationstillæg tilbage med det samme, kan du heller ikke få fradrag for hele tillægget. Til gengæld mener vi, at inflationstillæggene hører under kursgevinstlovens regler, da tab/gevinst ved frigørelse af gæld ifølge kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2 hører under kursgevinstlovens anvendelsesområde. Efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1 får du først fradrag det år hvor tabet realiseres. Det betyder, at du ikke kan få fradrag for hele tilskrivningen af inflationstillæg, men kun for den del af inflationstillægget du har betalt tilbage til banken. Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2 skal tabet opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Vi bemærker i den forbindelse, at vi er enige i din bemærkning af 6. maj 2025, hvor du skriver, at konsekvensen af Skattestyrelsens forslag er, at hvis man refinansierer lånene, og dermed betaler det oprindelige lån ud, vil man kunne få et stort fradrag for kurstab i refinansieringsåret. Havde du refinansieret lånet ville du få hele det opsparede kurstab/inflationstillæg i dette indkomstår, da kurstab først er realiseret efter danske regler, når man betaler gælden tilbage og ikke mens gælden vokser. Du oplyser at du tidligere har refinansieret lånene i 2016. Vi bemærker, at du kan bede om ekstraordinær genoptagelse vedrørende refinansieringen, men at der kræves særlige omstændigheder før vi kan genoptage de gamle år. Et glemt fradrag regnes normalt ikke for en særlig omstændighed. I forhold til dine 3 opstillede punkter for hvorfor ligningslovens § 5, stk. 1 og kursgevinstlovens § 1 og § 25 indikerer, at Danmark behandler indekslån ligesom Island, bemærker vi, at et kurstab efter kursgevinstloven ikke realiseres blot fordi beløbet tillægges gælden. Det er først når inflationstillægget faktisk betales, at tabet/gevinsten gøres op efter danske regler. På samme måde er der i Danmark ikke fradrag for en renteudgift efter ligningslovens regler før renten skal betales tilbage. Hvis der løber renter på et lån, men det er aftalt at der ikke skal betales renter og afdrag før året efter, vil der også først kunne opnås rentefradrag i det efterfølgende år. I forhold til din vedhæftede dom fra byretten i [by1] bemærker vi, at sagen handler om hvorvidt den sagsøgte er retsligt forpligtet til at betale beløb tilbage. Sagen handler derfor ikke om hvad der gives fradrag for og er derfor ikke sammenlignelig med din situation. I forhold til din bemærkning om at Skattestyrelsen tidligere har svaret dig at du kunne trække hele kurstabet fra bemærker vi, at vi ikke kan se det i vores telefonnotater. Vi bemærker dog, at denne afgørelse også siger, at du kan fratrække hele renteudgiften og kurstabet, men at du først kan trække udgiften fra når renten forfalder til betaling eller når kurstabet realiseres ved tilbagebetaling af den del af lånet der stammer fra inflationstillægget. Da vi ud fra din indsendte dokumentation ikke kan se hvad kursen på ISK var på det tidspunkt hvor de inflationstillæg du har tilbagebetalt blev tilskrevet gælden, har vi brugt din/bankernes opgørelse af tilbagebetalingen af inflationstillægget i ISK og kursen på tilbagebetalingstidspunktet ved omregningen til DKK. Tilbagebetalingen af inflationstillægget svarer til den andel af din samlede tilbagebetaling, som vedrører inflationsstigningen og du kan derfor få fradrag for 100 % af den tilbagebetaling der vedrører inflationstillægget (kolonne C i dit indsendte excelark). Du kan se beregningerne af dit kurstab i det vedhæftede excelark, hvor vi har tilføjet beregningerne i dit tidligere indsendte excelark. Beregningerne står i kolonne O og er markeret med rød skrift. Vi beregner dit fradrag for kurstab vedrørende tilbagebetalingen af gælden sådan: 2021: 10.874 kr. 2022: 18.864 kr. 1/1 2023 – 27/1 2023: 1.609 kr. Fradraget er fradragsberettiget som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Da både kurstabet og renteudgifterne skal fradrages i kapitalindkomsten, bliver dit samlede fradrag beregnet til 2021: 126.221 kr. + 10.874 kr. = 137.095 kr. 2022: 127.921 kr. + 18.864 kr. = 146.785 kr. 2023: 10.610 kr. + 1.609 kr. = 12.219 kr. Du har tidligere oplyst 337.013 kr. i renteudgifter for 2021 og 497.877 kr. for 2022. Vi forhøje derfor din kapitalindkomst sådan: 2021: 337.013 kr. - 137.095 kr. = 199.918 kr. 2022: 497.877 kr. - 146.785 kr. = 351.092 kr. 2023: 0 kr. - 12.219 kr. = -12.219 kr. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. september 2025 udtalt følgende: ”[…] Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at inflationstillægget ikke er en rente efter danske regler. Inflationstillægget skal i stedet beskattes efter kursgevinstlovens regler, således at der først er fradrag når kurstabet realiseres i forbindelse med tilbagebetalingen af hovedstolen. I forhold til den indsendte klage, hvor klager forklarer at han har kontaktet os på telefonen og fået at vide, at han kunne trække inflationstillægget fra som en rente, bemærker vi, for det første, at vi ud fra telefonnotaterne ikke kan se præcist hvad der blev sagt, men at en eventuel positiv forhåndstilkendegivelse under alle omstændigheder ikke havde betydning for hans skatterelevante dispositioner, da lånene allerede var optaget. Vi vurderer derfor at hans årsopgørelser kan ændres uanset om han fik en positiv forholdstilkendegivelse eller ej. Vi henviser i den forbindelse til vores juridiske vejledning, afsnit A.A.2.8.3.4 og til afgørelsen i SKM2001.616.VLR, hvor en skatteyder fejlagtigt havde fået at vide, at alene en del af nogle udbetalte renter var skattepligtige. Landsretten vurderede i sagen, at skatteforvaltningen alligevel havde mulighed for at beskatte skatteyder af alle renterne, da skatteforvaltningens tilkendegivelse først kom efter skattepligten for renterne var indtrådt. Det er også fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at man skal beskattes af værdien af fri bil uanset hvor meget man faktisk har benyttet bilen. Det afgørende efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4 er, at man har haft rådighed over bilen. Skatteyder er i klagen enig i at ægtefællens selskab stillede en bil til hans rådighed. Desuden bemærker vi, at han ifølge de tidligere indsendte islandske årsopgørelser også er beskattet af værdien af fri bil på Island. Det er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse uden betydning, at klager blot har kørt 244 km i bilen i en periode på 2 år. Vi bemærker også, at man efter vores opfattelse godt kan blive beskattet af fri bil to gange, når der er stillet fri bil til rådighed af to forskellige selskaber. Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse i afgørelsen. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. […]” Skattestyrelsen har den 18. november 2025 supplerende udtalt følgende: ”[…] Jeg har på baggrund af telefonsamtalen med [person1] undersøgt beregningerne i excelarket i forhold til hvordan jeg er kommet frem til renteudgifterne i afgørelsen. Jeg har beregnet renterne ud fra renterne i islandske kroner i kolonne D og E og derefter delt med valutakursen på forfaldstidspunktet i kolonne M. Differencen i forhold til det I beregner skyldes, at sky nederst i hans excelark har beregnet inflationstillæg og renteudgifter ud fra valutakursen sidst på året frem for kursen på forfaldstidspunkterne hver måned. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse af beløbene i afgørelsen er korrekte, da praksis, efter vores opfattelse, er at udenlandske renter omregnes til DKK ud fra kursen på forfaldstidspunktet og ikke ud fra kursen ved årets udgang. Jeg har vedhæftet nyt excelark, hvor I kan følge beregningen. Se eksempelvis celle E57 for 2021, hvor jeg beregner 126.221 kr. i renter i excelarket, hvilket svarer til beløbet i afgørelsen. Formlen i E57 er =M48+M32+M15, hvem M-cellerne er summen er realrenterne på hovedstolen og inflationsdelen beregnet ud fra valutakursen på forfaldstidspunktet. […]” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] Complaint (klage) over decision in case ID [sag1] (If it is required to have this in Danish, please let me know as soon as possible. So far in this case handling, I have been able to use English while Skattestyrelsen has used Danish.) My name is [klager]. I was employed in Denmark from September 2012 to January 2023, registered there and paying my taxes. I moved my registration to Iceland on January 27th 2023. On May 23, 2024, I received a letter from [person2] of Skattestyrelsen asking for information. After exchanging emails and documents for over 13 months it ended in the decision on my taxes (“afgørelse om [m]in skat”) for 2021-2023 in a letter from Skattestyrelsen on July 9, 2025, signed by [person2] and [person3]. This letter and attached documents are to complain (“klage”) about the decisions made by Skattestyrelsen and to support my case as I think that Skattestyrelsens major decisions are incorrect. The decisions address mostly two things (the major decisions): Interest calculations where I follow the guidelines I got from SKAT employee, but it turned out that Skattestyrelsen is not bound by such information if another SKAT employee has a different view on the topic. Car allowance for a car that my wife had for her disposal and I drove in total 140 km in the year 2021 out of 13,907 km, 104 km in the year 2022 out of 10,110 km and not at all in January 2023. At the same time, I was given car allowance (fast biltilskud) from my employer in Denmark and paid tax of it. To understand this complaint, it is necessary to read not only the decision that the complaint is about but also some of the correspondence that has taken place. I will try to summarise the topic and the decision. If more information is needed, I would appreciate to be contacted. I have already sent Skattestyrelsen many letters and emails trying to explain things from my side. After I received the decision, I contacted lawyers both in Iceland and Denmark. This complaint uses the main points from these lawyers plus my own observation. I cannot afford paying for full service from lawyers as is and do not trust that I will get reimbursed what I would pay them. I understand that this proceeding can take 18 – 30 months and would have to wait until the end of it to know if I would be reimbursed for expenses. 1. Trusting the authorities The first issue is a guidance I got from SKAT employee in a phone call in February or March 2015. I contacted SKAT as I was seeking guidance on which interest payments I could use as “negative kapitalindkomst” for my tax return. I sought some advice, because I did not know if I could use the inflation indexation part of my interest payments in the Danish tax return. I would have accepted any answer I would have been given. After I explained to the person on the other end how this worked, I got the guidelines/conclusion that I could use the inflation indexation added on the capital of a loan as “negative kapitalindkomst”. The employee expressed no doubt when she got to this conclusion. I was not warned that I needed a formal answer. I thus I followed the guidelines in good faith. Now I am told, I should have known better. I should have asked for a formal and written answer. And that the guidance I got was wrong. If a civil servant gives advice, he/she cannot not trust that the other person knows everything. This is part of administration law (I think it is called “forvaltningsret” in Danish) that the administration should be informative and not leave out information that a private person might need to know of. I find it strange that a subject can not trust an advice given by the authorities when such advice is sought. I would go as far as saying that advice from the authorities that cannot be trusted is an attack on the foundation of the society. Sure, people make mistake, but it should not be the subject that takes the financial burden of such mistake. I contacted SKAT because I was seeking guidance. If I had known the answer, I would not have needed to contact SKAT. I simply expected that the advice I got was something I could use on my tax return. But now I know that what one SKAT employees tells me cannot be trusted, if some other SKAT employee understands the law differently, then it does not matter what the other person said. It is my opinion that the guidance I got was correct according to Danish laws and then I am basing that on the explanations and reasonings that appear in the decision and other letters received from Skattestyrelsen. More about that later. 2. Car allowance My first concern would be: From September 2012 to January 2023, I had a car allowance (fast biltilskud) from my employers in Denmark ([virksomhed3] ApS ([virksomhed3]) and later [virksomhed4] Aps ([virksomhed5] and [virksomhed6]), the latter continuation of the former). In the beginning, for unlimited usage of a car provided by the company and later car of my own choice, I paid taxes of DKK 5,150 each month. This means that I got car allowances of DKK 61,800 each of the years 2021 and 2022 and DKK 5,150 for January 2023. Here are two things: 1. Can a person be charged full tax for two car allowances at the same time? 2. I would assume that this car allowance should be deducted from the car allowance in the Skattestyrelsen decision. Why was this car allowance not considered in the decision? I asked about that in one of my letters but got no answer. If the answer to item 1 is “no”, the case is closed and Skattestyrelsens decision is void and you can go to point 2. If the answer is “yes”, please read on. I would find it strange that a person would need to pay taxes of more than one full car allowance as I explain in examples below. This seems to be how Skattestyrelsen understands things according to the decision I am complaining about. Skattestyrelsen has come to the conclusion that a small company that my wife owns has provided me with a car, [reg.nr.1] – Nissan Pulsar [...], because I used the car 5 times over a period of 2 years and drove total 244 km for private reason out of the 24,017 km the car was used over these two years. The car was provided by the company to my wife to use for her work and privately. I paid taxes in Iceland for this minor usage as the company had given it up as benefits. At the same time, we had our family car, [reg.nr.2] – Toyota Previa 2004 model. Have in mind that I was registered in Denmark but living in both countries. I was not registered where the car was placed, and I was not using it while in Denmark. When I was in Iceland, I would drive our family car apart from these 244 km over two years and one month. I would like to mention that I have been acting, as the chairman of the company as that is what a husband does for his wife. There are few things in this. First, the company car was always parked out-side our home in Iceland when it was not in use. But I was not registered there though I stayed there while I was in Iceland. The argument made by Skattestyrelsen was that because the car was always at my disposal it should be calculated for my car allowance by the company. This would mean that if I had never used the car, I still had to calculate car allowance as it was possible that I could have used it. Skattestyrelsen supports this by calculating DKK 3,726 in car allowance in 2023 even though I never used the car in 2023 before I moved my registration to Iceland on January 27th that year. The argument “Vi bemærker at man efter reglen beskattes ud fra rådigheden/muligheden for at kunne benytte bilen. Der er derfor ikke afgørende hvor mange gange du faktisk har benyttet bilen, men i stedet at du havde muligheden for at kunne bruge den” is crazy. Sorry, I just have to say this. Let’s take an example that is very common in Iceland and might be in Denmark too. Five people live in a household. Four of them own a registered company that provide the owners with a car. The fifth person is a chairman for all the companies as that is convenient. That person has his/her own private car but would according to the words above have to pay taxes on car allowances for the other four cars. Is this really how the law work? If all the companies owned a Nissan like my wife’s company, that would mean he/she had to pay tax of DKK 200,000 car allowances each year because he/she had the possibility to use all four cars in addition to use his/her own car. Another example: A woman is a chairperson of a company that owns 50 cars. With the argument of Skattestyrelsen she would have to pay car allowance tax for all the cars because technically she would have the opportunity to use any of them any time or is it just the most expensive one. “[M]an efter reglen beskattes ud fra rådigheden/muligheden for at kunne benytte bilen”. This does not make sense. Where is the line that tells when it is possible to use the car and when not? In the same town but different streets? Different towns? Different countries? Different continents? And only one visit would trigger this rule to pay tax of full car allowance benefits? The company car was bought for my wife to use both for work and privately. The company is small and my wife both the sole owner and only employee at that time. The car was not bought for me to use as I had another car that we bought in 2004 and then I was working in Denmark (both on-site and remotely) from the time we bought [reg.nr.1] until July 2022. From August 2022 to January 2023, I was on leave as further work contribution was not required. I did not use the car at all over that period. Why should I have to pay for the possibility of using a car at a place that was not registered as my home though I lived there? Again, where is the line? Then I had car allowance from my employer as part of my employment contract and our private car at my disposal. The Toyota was originally on my name, and I always paid off the loans. It was moved to my wife’s name while I was registered in Denmark because Danish tax laws don’t make a difference between a car located in an island more than two days sailing from Denmark and car located on the other side of the Øresundbroen that can be crossed many times each day. I could be driving to Denmark for work daily using a car registered in Iceland. Otherwise, it would have been in my name. On few occasions, when my wife needed to use the bigger car, I would privately use/borrow the company car mostly because I have elderly parents that I am assisting and looking after on regular basis. A Danish lawyer, I contacted, stated that such use does not fall under the definition that the car was “allocated” to me or at my disposal as a chairman, but it was a private usage. Attached are four documents. Two with scanned pages from the journal I kept of my usage of the car and two documents with screen shoots from excel sheets that show where my usage fits into the total usage. In the excel documents I only show my usage as my wife’s driving is not part of this case but sum of each column is at the bottom of each page. Third. Lawyers I contacted in Iceland claim that a car that has always been placed in Iceland can only be taxed according to Icelandic tax laws and the car benefits shown in the Icelandic tax return were in accordance with Icelandic tax laws. If Danish tax laws are to be understood such way that I need to pay taxes of around DKK 100,000 car allowance for driving a car 244 km, then I think it is time to rethink the law. I seriously doubt that was what the law makers were thinking while writing the law. I am quite sure they wanted to prevent people driving thousands, if not tens of thousands of kilometres and only paying minimum taxes. But here I am charged the same amount for driving 244 km as another one would be charged for driving perhaps 30,000 km, if not more. Fourth. Skattestyrelsen insist that the [reg.nr.1] should valued at Danish price. Both I and the Icelandic lawyers cannot understand how that can be. The car has never been to Denmark. It is half as expensive in Iceland as a similar car is in Denmark. Benefits of car allowance is in Iceland calculated from the depreciated value of the car and the depreciation starts after the first year of ownership. Fifth. I don’t own the car. The company [virksomhed1] ehf. is the owner. The car is not taxable in Denmark. It does not fall under Danish jurisdiction nor does the company that owns the car. The company is paying CO2 tax (“miljøtillæg”) for the car in Iceland. Why should I pay any extra taxes that are connected to a car that I don’t own and is located in Iceland to the Danish SKAT? [virksomhed1] ehf. pays these taxes in Iceland both directly to the treasury and through taxes on petrol. What else am I supposed to pay? Bridge toll for a bridge I never cross? I cannot see that a car in Iceland is any of the business of the Danish SKAT. There are many things here that look strange for me and the lawyers I got advice from. The only answer I have got from Skattestyrelsen is: It is just like this! All this about the car allowance looks very silly. Not to say more. 3. Wrong references Then I want to point out that in the decision there are few times given references that are younger that the case. Legal reference to 2023, 2024 or 2025 have no saying in this case that is regarding taxes in 2021 and 2022. I have pointed this out before, but it just got worse. It is hard to take defence in a case with wrong legal references. As an example: “Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.2.1” has no meaning for this case. If this was “Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.2.1” then it would be totally different. 4. Corrections ignored Another thing that I find strange in the decision, is that in it are made claims that I have already corrected without explaining why Skattestyrelsen ignores my correction. I don’t find that professional and undermines the decision. I am though not going to spend time on this issue. 5. Misunderstanding in reasoning for inflation indexation This part of the case is about whether inflation indexation of a loan is paid each time a down- payment of the loan is done. To explain this, in Iceland if you have an inflation indexed loan each month when the loanee pays the down-payment the interest part is split in two parts. One showing the real interest and the other representing the inflation. The real interest is paid with the down-payment, but the bank provides a loan for inflation part and that loan is added to the capital of the loan. The question is whether the inflation part is paid interest that can be used for “negative kapitalindkomst” or not. As mentioned in section 1, I contacted SKAT for this and got the guidance that inflation indexation part could be used as “negative kapitalindkomst”, but the decision reverses that guidance. At the bottom of page 5 says: “er renter defineret som et ”sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.”” That is exactly how the inflation indexation works. It is a variable interest rate based on inflation. For the “at stille kapital til disposition” see below. To my best knowledge, and I would be considered expert on the matter, have done research on the matter and written many articles, no other country in the world offers the type of inflation indexation of loans that is done in Iceland. These loans are called “Íslandslán” or “Iceland loans”. It is thus very understandable that Skattestyrelsen had hard time understand how the loans work. But instead of asking for explanation, Skattestyrelsen came with its own interpretation, and it was wrong. Let me explain how this is in practice. When loans are inflation indexed the interest of the loan is split in two parts. The inflation part and the “real” interest rate. The inflation part is paid every month by adding it on the top of the remaining capital, so in practice it is paid by taking a new loan that becomes part of the original loan. This shows up in the bank’s accounts as positive capital income and at the same time the financial assets of the bank increase by the same amount. Both the inflation part and the “real” interest part are calculated from the remaining capital of the loan the same way as fixed or variable interests are calculated in other countries. This means that both comply with the referred to text at bottom of page 5, shown above. The down-payment uses more complicated method, and a regular customer has to trust that the bank’s calculations are correct. The [finans1] has published a regulation where guidance is given to the banks and other that want to calculate the down-payment. Below is an example of calculation for one month but information for the month before is needed. Line A – Capital before payment B – Downpayment C - Interest D – Total payment E – Inflation indexation change F – Inflation from one month to another 1 10,002,414 kr. 8,422 kr. 34,352 kr. 42,774 40,485 0.41% 2 10,034,477 kr. 8,485 kr. 34, 462 kr. 42,947 0.35% “Real” interest rate is 4,2% or about 0,34% per month (R) that is used in the calculation. Column F shows real inflation between two months for the loan I use for this example. More digits are needed to exact inflation. The calculation is done in the following order: D2 = D1*(1+F1) so the total payment increases by the inflation between months C1= R*A1 and C2=R*A2 B1=D1-C1 and B2=D2-C2 this means to first the total payment is decided, then the interest and finally the payment of the capital. E1=(A1-B1)*F1 that is the inflation indexation addition is calculated directly from the remaining capital as stated in the referred text on page 5. A2=(A1-B1+E1), can also be calculated as (A1-B1)*(1+F1) The B part is then split up into two parts, the down-payment to the nominal capital (BN) and down-payment of the inflation indexation addition of the capital (BI). To calculate the amount of each, one has to do calculation. BN=B/(1+inflation from the day the loan was issued). The Consumer Price Index at the time of issuing was 172.1 point and 173.5 that means the inflation for these months had been 0.8%. That means that BN1=8,422/1.008=8,355 and BI1=8,422-8,355=67 IKR. The example shows months 7 and 8 of a loan to 40 years. The nominal part is high compared to the inflation, but if I take month 20 the total down-payment was 33,359 IKR, the CPI from time of issuing the loan had gone from 172.1 to 418.7 or increase of 143.3%. BN20 would then be 33,359/(1+1.43)=13,728 and BI20=33,359-13,728=19,631 IKR. Skattestyrelsen argues that I should use the BI part as “negative kapital indkomst” but I think I have shown that BI is neither a “sædvanligt periodisk vederlag til kreditor” nor “en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld”, while the inflation indexation addition (E) is both. Retten i [by1] once had to deal with inflation indexed loan from Iceland in case no. BS 7-203-2012. In its verdict the judge says, among other things: “Retten bemærker herved, at der ikke er nogen beløbsmæsssig sammenhæng mellem de I gædsbrevet fastsatte ordinære afdrag, den seneste oplyste kurs på islandske koner og de beregnede afdrag, samt at der er uklart, I hvilket omfang og med hvilken sats, der I henhold til gældsbrevets bestemmelser er sket regulering efter ændring í konsum-prisindekset.” So, if Retten i [by1] had difficulties understanding of what the payment was made in 2012, then I assume Skattestyrelsen had the same difficulty. On page 6 of the decision, it says: “Vi mener ikke at inflationstillægget lever op til denne definition fordi inflationstillægget ikke er en betaling for at stille kapital til rådighed”. This shows a very little understanding of banking. Banks create money when they provide loans as stated in an article published on Bank of England website 2014 (see: https://www.bankofengland.co.uk/-/media/boe/files/quarterly-bulletin/2014/money-creation-in-the-modern-economy). So, by adding the inflation indexation on top of a loan, the bank is creating money that it adds to its books. If all money exchange would be done with bills, it would result in the bank first lending the customer money that would then take that money to pay the inflation part. How ever we do it, it means that the loanee owes the bank more and the books of the banks show that. In modern banking the customer does not get the money in the hands he/she uses to pay for the inflation indexation part of the interests. The transaction is done simply by increasing the capital and the loan is in order. At the same time the banks books show that the customer owns the bank more money. In a country, like Denmark, that does not use present value through inflation indexation this can be hard to understand. Trying to use Danish legal terms for something that is considered to be illegal in consumer loan agreements in Denmark does not look better. Nor does trying to explain it to a person that knows much more about the topic as mentioned before. To me it shows that the Icelandic inflation indexation is a topic that few outside Iceland understand and most in Iceland want to get rid of. The key is that the inflation indexation part of the interests is treated separately and paid by getting a new loan. If a person is more in debt after the inflation indexation has been added to the loan, it means that he/she paid for the inflation indexation part with the new loan. Only for simplicity this is done without cash changing hands, because if that would have been the case in the 1980’s (inflation indexing of loans was put in law in Iceland in 1979) it would have been impossible to implement. Resulted in long lines in banks with people getting loans to pay the inflation indexation, the banks reissuing each loans with all the overhead required, etc. And this would be going on every day that the banks were open. To prevent chaos, the payment and the lending is done automatically, but in the books of the banks both payment and additional lending can be seen. Same happens in the book of companies, inflation indexation is part of the financial expenditures. To claim that inflation indexation that is added to the capital of a loan is not a payment is very strange when companies can use it as cost against taxable income. In Iceland, common tax payers cannot use paid interest as “negative kapitalindkomst” to lower their taxes. My claims Inflation indexation: First and foremost, I think that Skattestyrelsen is in its decision misunderstanding how the Icelandic inflation indexation is working as I explain in point 5. What is more, I think that the guidance I got from SKAT in 2015 was correct. The person I talked with at that time showed a very good understanding of the topic. For that reason, my first option would be that the decision on the taxation of the inflation indexation would be overturned. If my first option is refused, then I have no complaint about the amount or how it has been calculated by [person2]. It is about Skattestyrelsen shouldering some responsibility in a case I was given wrong guidelines according to the decision. I suggest that such discount would be 25-50%. Car allowance: My first option would be that the decision on the car allowance will be dismissed. 1) I paid a full tax of the car allowance given to me by [virksomhed6] of a higher figure than Skattestyrelsen wants me to pay for the car [reg.nr.1] in Iceland. The decision states that I have to pay taxes of full car allowance twice. 2) The car, [reg.nr.1], was never allocated to me and despite driving it 244 km over 2 years that does not justify paying taxes of around DKK 100,000 car allowance on top of DKK 123,600 car allowance I have already paid for these two years. 3) I did not use the car in January 2023 before moving my registration on January 27th. and have already paid taxes of DKK 5,150 car allowance (fast biltilskud) for the month through [virksomhed6]. If Skattestyrelsen does not agree on that, then the taxes I paid for car allowance in Denmark should be deducted from the figures Skattestyrelsen has calculated. Skattestyrelsen has access to the information on the car allowance I got from [virksomhed6] and how taxes were calculated from that figure. The car allowances I got from [virksomhed6] had no restriction on how or where it could be used. It would then be very illogical to pay full taxes of two car allowances. […]” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 6. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”[…] Skattestyrelsen has sent a letter to Skatteankestyrelsen as a response to my appeal. In my appeal from September 8, I went in details through my arguments for the appeal on 8 pages. The response from Skattestyrelsen includes less than one page and does not add much to the case. Regarding the interest calculation, the only argument is that Skattestyrelsen can recalculate the tax return. Of course, Skattestyrelsen can do that. Then Skattestyrelsen states that it can not know what went on between me and the SKAT employee that gave me the guidance. It ignores my argument that the SKAT employee interpreted the inflation indexation correctly and in line with Skattestyrelsen explanation of which interest can be used as negative capital income. Why would Skattestyrelsen avoid this topic unless it does not have an argument against it? In previous letter (July 9th) Skattestyrelsen uses the words “vi mener” few times and never states the exact laws or regulations that support their claim. Again it uses “vi mener”. I cannot defend myself unless I know what supports this “vi mener”. I provided calculations for two methods of comparing interest calculations with the text Skattestyrelsen uses to decide that inflation indexation of the capital is the incorrect way. But it happens to be that the method Skattestyrelsen thinks is correct can not be easily calculated from the remaining capital of the loan (and this is supported by Retten I [by1]), while the other method (that SKAT employee said was correct) is directly calculated from the remaining of the capital. Skattestyrelsen gives no commet on this, despite this being what everything is about. (I should perhaps add here that in 2014 I went through total refinancing of my loans as a part of settlement with a bank. My loans had been going from one creditor to another from the collapse of the financial system here in Iceland in October 2008. For that reason, I paid close to 30 million IKR in interest (about 1.5 million DKK) and had SKAT employee told me that the method Skattestyrelsen claims is correct then I would have been able put around 1.5 million DKK as negative capital income in the tax return for 2014. So, for me, the method I was told to use gave me much lower negative capital income than the other. But that is water under the bridge.) For the car, I see that I am lucky that no other family member had a company provided car. This would have meant, I would have had to pay a tax of that car too. I was taxed according to Icelandic tax law for this minor usage of a car for two years, driving about 10 km each month. That is not being provided a car. These are private use of a car that my wife was provided. That is what a Danish lawyer from [revisionsfirma1] told me. “If your wife had the car as a company car and you occasional used it for private purposes, not for her company, it would not be considered your company [car]..“ I have explained how these private usage came about. You can see from the documents I provided that this usage is not like the car was provided to me in any way, because I was provided to my wife and it was 100% at her disposal. But then the Skattestyrelsen claims it is enough that the car is in parked outside the house for the car to be provided to me. I find it hard to understand that any laws would be so hard or should say it straight out, unjust. This brings me to one of fundamental rule of state governance. That is proportionality and treat the subjects fairly. To charge a tax like the car was in full use (more than 30,000 km) when it was only used for less than 250 km (that is less than 1%) is not a proportional taxation nor fair. I find it strange that Skattestyrelsen is referring to “afsnit A.A.2.8.3.4 og til afgørelsen i SKM2001.616.VLR” and “ligningslovens § 16, stk. 4” without providing the text that is being referred to. It is a courtesy to give a direct quote to the text in question in a situation like this. I don’t have money flowing out of my pockets to pay Danish lawyers for looking up legal references that would be very simple for Skattestyrelsen to provide. In addition, Skattestyrelsen uses vague words, (“mener”, “ordlyd”, “opfattelse”), instead of clear and precise words. It is like they are hoping that its argument is not analysed. The response addresses only few topics and avoids those that are obviously in my favour. The response is like Skattestyrelsen is throwing in the towel and admitting that it went too far in the decision. No mentioning why I should pay CO2 tax in Denmark of a car never been in Denmark. A tax that I pay in Iceland. No mentioning why the cars value is based on Danish valuation but not Icelandic cost price. If Skattestyrelsen sends additional response or information, I wish to know about it, before any decision is reached. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 28. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse: ”[…] I have received a mail from Skatteankestyrelsen with information from [person2] of Skattestyrelsen. The information is in the form of spreadsheet that I originally put together and sent to Skattestyrelsen on June 6, 2024. Text in red is addition from [person2]. For that reason I have no comment on the spreadsheet. I have no comment on any of the calculations, but my appeal is on the rightfulness of the claim and that I can trust information I received from SKAT in a phone call. So, I repeat once again. I was given guidelines on how I should calculate interest payments. At that time the method suggested by SKAT employee was the one that gave me the lower figure of two possibilities to use for negative capital income (negativ kapitalindkomst) on my tax return. The higher is based on the method Stattestyrelsen claims now that should be used and should have been used at that time. I would very much have liked to use the higher one as it added up to more than 30 million IKR or around one and a half million DKK. Adding to that other expenses (as this was a settlement on loans that a bankrupt bank had owned and a new one, [finans2], had taken over) the total amount would have been over 42 million IKR or around 2,1 million DKK. As Skattestyrelsen claims that the guidance I was given was wrong, then it is worth asking why the SKAT employee would have given me a wrong guidance. There are few options: 1. The employee believed it was the right guidance 2. The employee did not have enough knowledge to distinguish between the two methods 3. The employee misunderstood how the inflation indexation was calculated 4. The employee knew that her guidance was wrong but selected the method that was more favourable for SKAT 5. Other possibilities not mentioned I think that SKAT employee believed she was giving me the correct guidance. I have no reason to suggest anything else. Then I have no idea, if I would have been able to use the whole of 1,5 or 2,1 million DKK as negative capital income on my tax return for 2014. I thought that to be unfair at that time, as it was accumulated interest and cost over many years as almost no payment had been made of the loans from the time my bank went bankrupt until [finans2] took the loans over in 2014. I understand that this is water under the bridge and will not be corrected, if the Skattestyrelsen’s claim will not be reversed. The only thing I am asking for is that I should be able to trust guidelines that I am given and Skattestyrelsen cannot come many years later with a different interpretation of the law. Then I still think that Skattestyrelsen is misunderstanding the method when claiming it cannot be easily calculated from the capital of the loan at any given time. […]” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt klageren er skattepligtig af værdi af fri bil på i alt 45.941 kr. for indkomståret 2021, 43.844 kr. for indkomståret 2022 og 3.726 kr. for indkomståret 2023, eller om klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han kun har haft rådighed over bilen i en del af indkomstårene 2021-2022, og at klageren dermed kun skal beskattes af værdi af fri bil for en del af indkomstårene 2021-2022. Herudover angår sagen, hvorvidt klageren i indkomstårene 2021-2023 er berettiget til fradrag for den del af indeksreguleringen af sine lån, der først forfalder til betaling i fremtidige indkomstår. Såfremt klageren ikke er berettiget til fradrag for den del af indeksreguleringen af sine lån, der først forfalder til betaling i fremtidige indkomstår, angår sagen ligeledes, hvorvidt klageren har en retsbeskyttet forventning om, at han er berettiget til fradragene. Retsgrundlaget Materielt Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten det hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4. Værdi af fri bil Følgende fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1: ”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.” Af kildeskattebekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 26, fremgår: ”Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: […] 26) Værdien af hel eller delvis vederlags fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat.” Endvidere fremgår følgende af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2: ”Stk. 2. Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov: […] Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.” Følgende fremgår af ligningslovens (dagældende lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019) § 16, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.” Af ligningslovens (dagældende lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019) § 16, stk. 4, 1., 2., 3., 4. og 5. pkt., fremgik: ”Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet.” Endvidere fremgik følgende af ligningslovens (dagældende lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019) § 16, stk. 4, 7. og 8. pkt.: ”Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.” Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev der i ligningslovens § 16, stk. 4, indsat nye punktummer. 3., 4., 5., 7. og 8. pkt. blev herefter overført med samme ordlyd til henholdsvis 8., 9., 15., 17. og 18. pkt. Af de nye 3., 4., 5., 10., 11. og 12. pkt. fremgik: ”Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. […] Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for resten af indkomståret 2021 den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 pct.” Ændringerne af bestemmelsen havde virkning fra og med den 1. juli 2021, jf. ændringslovens § 9, stk. 6, jf. § 4, nr. 7 og 8. Af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1 og stk. 13 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021) fremgår: ”Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering senest den 30. juni 2021. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb. Brændstofforbrug Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.) (Kilometer pr. liter) Personbiler registreret første gang her i landet før den 3. oktober 2017 og varebiler. Personbiler registreret første gang her i landet den 3. oktober 2017 eller senere. […] […] […] Under 20,0 men ikke under 18,2 640 890 […] Stk. 13. For kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.” Hvis bilen uden for arbejdstiden er parkeret ved den ansattes bopæl, er der en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel, uanset en eventuel aftale om det modsatte med arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde må det på anden vis sandsynliggøres, at bilen rent faktisk ikke har været benyttet privat. Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Dette kan udledes af Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. Der kan således statueres rådighed, uagtet at skatteyderen ikke er observeret i bilen med private formål, og uagtet at der er private biler i husstanden. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Følgende fremgår af artikel 16 i den nordiske dobbelt beskatningsoverenskomst af 23. september 1996: ” Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.” Af artikel 25, stk. 1, litra a i den nordiske dobbelt beskatningsoverenskomst fremgår: ”Stk. 1. Danmark: a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.” Fradrag vedrørende indekslån Ved beregning af den skattepligtige indkomst fradrages renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Af ligningslovens § 5, stk. 1 og 7 fremgår: ”Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.” […] Stk. 7. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne mv. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne mv. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.” Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.11.1.1, der havde tilsvarende ordlyd for indkomstårene 2021-2023, vedrørende definitionen af renter: ”[…] Ved renter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition. Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. […]” Endvidere fremgår følgende af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Denne lov omfatter […] 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld […]” Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 1, i lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997: ”[…] Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring. Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet. Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. […]” Endvidere fremgår følgende af kursgevinstlovens § 12: ”Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.” Af kursgevinstlovens § 22 fremgår: ”Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 5, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., eller en refinansiering af et lån betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på refinansierings- eller overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra kreditor . Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en længstlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker, i forbindelse med at en efterladt samlever, jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.” Følgende fremgår af kursgevinstlovens § 23, 1.-2. pkt.: ”Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. […]” Endvidere fremgår følgende af kursgevinstlovens § 24 a: ”Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1 fremgår: ”Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.” Berettiget forventning Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med de materielle regler. Borgeren har i så fald opnået en retsbeskyttet forventning. En uformel forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU 1993, nr. 212. En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden. Ifølge retspraksis skal følgende betingelser alle være opfyldt, hvis en borger skal kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse: Det er borgeren, der påberåber sig en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, der skal bevise, at han har fået forhåndstilkendegivelsen. Tilkendegivelsen skal være givet af en kompetent myndighed. Tilkendegivelsen skal være direkte rettet til den pågældende borger. Tilkendegivelsen skal være entydig og positiv. Tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold. Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner. Der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger. Tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen. Hvis en uformel forhåndstilkendegivelse er i åbenbar modstrid med gældende lovgivning, er denne ikke bindende til trods for, at alle de andre betingelser er opfyldt. Dette kan udledes af Højesterets dom af 1. september 2006, offentliggjort som SKM2006.553.HR. I dommen udtalte Højesteret, at allerede som følge af, at en afgørelse vedrørende indkomståret 1995 var i åbenbar strid med ligningslovens § 16, stk. 6, var der ikke skabt en retsbeskyttet forventning om tilsvarende beskatning for indkomståret 1999. Begrundelseskravet Følgende fremgår af forvaltningslovens § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” Af forvaltningslovens §§ 24, stk. 1-2 fremgår: ”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.” Henvisningen til retsregler skal være klar og specifik. Det betyder, at henvisningen skal omtale retsreglerne, så de uden videre kan identificeres af parten. Afgørelsen skal indeholde en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke, nummer, litra, led mv.), der er anvendt. Parten skal således ved henvisningen være i stand til at identificere den eller de regler, som har betydning i sagen. Dette kan udledes af Folketingets Ombudsmands redegørelse i FOB 2021-22. Landsskatterettens begrundelse og resultat Værdi af fri bil I perioderne fra januar 2021 til juni 2021, fra oktober 2021 til april 2022 og fra juni 2022 til juli 2022 har klageren oplyst, at han månedligt har benyttet en Nissan Pulsar Acenta, der er ejet af det islandske firma [virksomhed1] ehf., til privat kørsel i Island. Klageren har dermed haft rådighed over bilen i mindst en del af indkomstårene 2021 og 2022. Det påhviler herefter klageren at sandsynliggøre, at han ikke har haft rådighed over bilen i perioderne fra juli 2021 til september 2021, maj 2022 og fra august 2022 til januar 2023, og at klageren kun skal beskattes af værdi af fri bil for perioderne fra januar 2021 til juni 2021, fra oktober 2021 til april 2022 og fra juni 2022 til juli 2022, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 18. pkt. Firmaet [virksomhed1] ehf. er ejet af klagerens ægtefælle, og klageren har oplyst, at bilen har været parkeret på ægtefællens adresse, der er sammenfaldende med firmaets adresse, hvor klageren har boet, når han har opholdt sig i Island. Henset hertil og til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har været afskåret fra at benytte bilen i de omhandlende perioder, finder retten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at rådigheden over bilen har været begrænset til en del af indkomstårene 2021-2023. Da bilen ikke har været indregistreret i Danmark, lægges værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet og indregistreret her i landet, til grund for bilens værdiansættelsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 17. pkt. Til denne værdi skal der medregnes et miljøtillæg, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt. (§ 16, stk. 4, 3. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 for indkomståret 2021). Motorstyrelsen har skønnet, at værdien af en tilsvarende bil udgør 235.789 kr. Miljøtillægget, der skal tillægges bilens skattepligtige værdi udgør 3.560 kr. ((890 kr. + 50 pct.) + (890 kr. + 150 pct.)) for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 9-10. pkt., jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1 og stk. 13., 6.440 kr. (((890 kr. + 3 pct.) + 150 pct.) 2) for indkomståret 2022, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1 og stk. 13., og 8.820 kr. (((890 kr. + 9,7 pct.) + 250 pct.) 2) for indkomståret 2023, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt., jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1 og stk. 13. Da opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil tillagt miljøtillægget ikke er fejlbehæftet, og idet klageren er godskrevet for islandsk skat af værdien af fri bil, stadfæster retten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold. Det forhold, at klageren også er blevet beskattet af fast biltilskud fra sin danske arbejdsgiver, kan ikke føre til andet resultat, idet der er tale om to særskilte indtægter. Fradrag vedrørende indekslån Skattestyrelsen har godkendt rentefradrag på i alt 126.221 kr. for indkomståret 2021, 127.921 kr. for indkomståret 2022 og 10.610 kr. for indkomståret 2023 vedrørende rente af lånenes oprindelige hovedstole og renter af indeksreguleringerne af hovedstolene. Herudover har Skattestyrelsen godkendt kurtabsfradrag på i alt 10.874 kr. for indkomståret 2021, 18.864 kr. for indkomståret 2022 og 1.609 kr. for indkomståret 2023 vedrørende afdrag på indeksreguleringerne af lånene. Retten finder, at reguleringerne af lånenes hovedstole som følge af ændringerne i forbrugerindekset ikke udgør renter. Der er herved lagt vægt på, at reguleringerne af lånenes hovedstole først fastsættes efter begyndelsen af den periode, som reguleringen vedrører. Der er tale om værdisvingninger, der følger af indeksregulering, som er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, hvilket kan udledes af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 1. Værdisvingningerne på lånene, der følger af indeksregulering, er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, idet der ikke er opnået en gevinst. Kursgevinstlovens § 24 a finder ikke anvendelse, idet der ikke er tale om gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital. Klagerens kurstab på lånene er derfor fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens § 23, 1. pkt. I henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 1, skal tabene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori tabene realiseres. Retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold. Berettiget forventning Som anført ovenfor har klageren ikke ret til fradrag for den del af indeksreguleringen af hovedstolene, der først forfalder til betaling i fremtidige indkomstår. Retten finder, at en retsstilling, hvorefter klageren er berettiget til fradrag for den del af indeksreguleringen af lånene, der først forfalder til betaling i fremtidige indkomstår, vil være i åbenbar strid med såvel ligningslovens § 5, stk. 1 som kursgevinstlovens § 26. Allerede derfor har klageren ikke en retsbeskyttet forventning om en retsstilling som påberåbt. Retten finder endvidere, at klageren ikke har dokumenteret, at han den 13. april 2015 har fået en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse fra Skattestyrelsen (daværende SKAT) om, at klageren var berettiget til fradrag for den del af indeksreguleringen af lånene, der først forfalder til betaling i fremtidige indkomstår. Begrundelsesmangler Retten finder, at Skattestyrelsens henvisning til Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.1 og afsnit C.F.2.1 ikke udgør en begrundelsesmangel, når henses til, at Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.11.2.1 og afsnit C.F.2.1 har samme indhold som Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.11.2.1 og afsnit C.F.2.1. Retten finder, at det i medfør af forvaltningslovens § 24, stk. 2 udgør en begrundelsesmangel, at det hverken af afgørelsen eller de medfølgende bilag fremgår, hvordan Skattestyrelsen har opgjort renteudgifterne på i alt 126.221 kr. for 2021, 127.921 kr. for 2022 og 10.610 kr. for indkomståret 2023. Denne begrundelsesmangel findes at udgøre en sagsbehandlingsfejl. Retten finder imidlertid efter en konkret væsentlighedsvurdering, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen ved efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagesagen har redegjort for, hvordan renteudgifterne er opgjort, og at udtalelsen er forelagt klageren. Retten har ligeledes henset til, at manglen konkret ikke har haft betydning for klagerens mulighed for at varetage sine interesser. ---- Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.