Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for borerigsarbejde

Journalnr. 25-0037749 Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren har bopæl i Danmark og er ansat hos [virksomhed1] A/S. Han har i indkomståret 2020 udført arbejde på boreriggen, [borerig1], beliggende i nederlandsk farvand. Klagerens rådgiver har den 26. august 2021 via TastSelv indberettet klagerens udenlandske indkomst for indkomståret 2020 og oplyst betalt udenlandsk skat. Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2020 er den 6. december 2022 dannet i overensstemmelse med de af klagerens rådgiver indtastede oplysninger, og Skattestyrelsen har indrømmet creditlempelse for betalt udenlandsk skat i indkomståret 2020. Klageren har den 5. august 2024 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2020: ”Med reference til afgørelse fra Landsskatteretten i sagsnr. [sag1] (vedhæftet), skal jeg her- med anmode om at også skatten for 2020 genberegnes.” Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2017-2019 – sagsnr. [sag1] Skattestyrelsen har i afgørelse af 18. august 2021 anset vederlag for arbejde, som klageren har udført på en borerig i nederlandsk territorium i 2017-2019 for omfattet af artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 mellem Danmark og Nederlandene, og har indrømmet creditlempelse for betalt udenlandsk skat. Klagerens repræsentant har den 18. november 2021 påklaget Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2017-2019 til Landsskatteretten. Repræsentanten har i klagen nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til exemptionlempelse i den danske skat for indkomst optjent for arbejde udført i nederlandsk farvand i indkomstårene 2017-2019 i henhold til artikel 23, stk. 5, litra c, jf. artikel 15, stk. 1 og stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 mellem Danmark og Nederlandene. Klagen var en del af et sagskompleks på i alt 18 klager. De øvrige klager var indgivet af klagerens repræsentant for klagerens kolleger, som under identiske forhold havde modtaget vederlag fra [virksomhed1] A/S for arbejde udført på selskabets borerigge i nederlandsk farvand. Landsskatteretten har den 21. juli 2024 truffet afgørelse om, at klageren ved skatteberegningen for indkomstårene 2017-2019 var berettiget til exemptionlempelse for lønindkomst oppebåret for arbejde udført på boreriggen [borerig1] i Hollandsk farvand (sagsnr. [sag1]). Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgørelse: ”… Efter artikel 24, stk. 4, anses ”virksomhed ud for kysten” ikke for at omfatte udøvelse af virksomhed, der udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4. Artiklen henviser direkte til artikel 5, stk. 4, der er identisk med 2014-udgaven af OECD’s modeloverenskomst. Af kommentar 24 hertil fremgår det, at det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed. I alle tilfælde udøver et fast forretningssted ikke forberedende eller hjælpende virksomhed, hvis dets almindelige formål er identisk med hele foretagendets almindelige formål. Aktiviteten i forbindelse med virksomheden ud for kysten, herunder kontoret i Holland, kan derfor ikke anses for at være af forberedende eller hjælpende karakter, hvorfor den ikke kan undtages efter artikel 24, stk. 4. Da kontoret på land er omfattet af begrebet virksomhed ud for kysten, og kontoret udgør et fast driftssted efter artikel 5, finder artikel 24 ikke anvendelse, jf. artikel 24, stk. 1, 2. pkt. Beskatningsretten til klagerens vederlag skal således fordeles i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15. Da klageren er hjemmehørende i Danmark, og da arbejdet er udført i Holland, kan vederlaget også beskattes i Holland. Idet indkomsten kan beskattes i Holland efter artikel 15, skal Danmark ved skatteberegningen indrømme exemptionlempelse efter artikel 23, stk. 5, litra c. …” Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2017-2019 er ændret i henhold til Landsskatterettens afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet klageren afslag på genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Fristen for genoptagelse for indkomståret 2020 udløb 1. maj 2024. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 1-6 ses ikke at være relevante i denne situation. Din anmodning af 05.08.2024, opfatter Skattestyrelsen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. nr. 7 om praksisændring eller efter skatteforvaltningens § 27 stk. 1 nr. 8 særlige omstændigheder. Vedrørende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 7: Af den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.7 fremgår følgende om skatteforvaltningens fortolkning af begrebet ”praksis”. ”Begrebet underkendelse forudsætter, at det kan lægges til grund, at der har eksisteret en defineret praksis. Er det ikke tilfældet, er der alene grundlag for genoptagelse i andre identiske sager inden for den ordinære ansættelsesfrist”. Det bemærkes, at det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at der har eksisteret en praksis vedrørende den konkrete situation. I din sag er det således en betingelse, at der har eksisteret en praksis om, at [virksomhed1] A/S, der har opereret jack-up-borerigge, [borerig2] og [borerig1], som har udført arbejde i det nederlandske farvand, ikke er blevet anset for at udgøre et fast driftssted i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 5 eller lignende. Hverken i den Juridiske Vejledning eller i praksis ses der bevis for, at der kan udledes en egentlig regel omkring problemstillingen. Det vurderes af denne grund, at der ikke har foreligget en praksis. Der henvises til SKM2023.250.BR, hvor retten i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ikke fandt, at der var grundlag for at fastslå, at der havde været en forudgående praksis vedrørende retten til beskatning i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-lande af indkomst som følge af, at man som dansk skattepligtig har arbejdet på en borerig, der var på værft i Y1-lande. Retten bemærkede desuden, at antallet af sager ikke er udtryk for andet end, at SKAT skulle træffe afgørelse om et konkret faktum for flere ansatte med samme ansættelse hos boreriggen i 2011, og at afgørelserne således ikke kan betragtes som en praksis. Der henvises i øvrigt til SKM2010.451.ØLR, hvor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, heller ikke ansås for opfyldt, idet der i sagen ikke var grundlag for at fastslå, at der havde foreligget en hidtidig praksis vedrørende sagens konkrete situation. Behandlingen af lønindkomst ud for den nederlandske kyst i TastSelv, hvor du og dine kollegaer har fået credit-lempelse, danner ikke nogen praksis. Det vil sige, at da der i klagesagen ikke er tale om underkendelse af en praksis, kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7. Vedrørende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8: Af juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 fremgår følgende om skatteforvaltningens fortolkning af begrebet ”særlige omstændigheder”: ”I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder.” Skattestyrelsen har den 05.08.2024, for første gang, efter dannelse af din 2020 årsopgørelse, modtaget henvendelse om genoptagelse af grundlaget for din skat for indkomståret 2020, hvilket betyder, at genoptagelse kan ske hvis skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 1-8 og stk. 2 er opfyldt. Du har i henvendelse af 19.06.2025 anført at ”Klagen blev rejst i forhold til skatteansættelsen for årene 2017 til og med 2019. Da skatteåret 2020 på datoen for klagens indgivelse, stadig ikke var afsluttet, kunne dette år derfor ikke omfattes.” Til dette skal bemærkes at indkomståret 2020 kunne have været påklaget allerede den 26.08.2021 hvor din årsopgørelse vedrørende 2020 blev dannet, for på det tidspunkt stod det klart, at du ikke fik exemptionlempelse på din udenlandske indkomst. Grundet lang sagsbehandlingstid I landsskatteretten forelå endelig afgørelse først i juli 2024, hvorfor anmodning om genoptagelse af indkomståret 2020 først kunne fremsættes herefter. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Din rådgiver, [revisionsfirma1], senr. [...1] har den 26.08.2021 via TastSelv indtastet din udenlandske indkomst, som indkomst der skulle credit beskattes og de har indtastet den skat betalt i udlandet som du ønskede at få credit for. I denne sag ses der derfor ikke at være tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom, da årsopgørelsen er dannet ud fra de oplysninger du selv har givet. Du har således via din rådgiver den 26.08.2021 oplyst, at din udenlandske indkomst skulle beskattes med creditlempelse. Den 06.12.2022 blev der dannnet en årsopgørelse vedrørende 2020 ud fra det selvangivne. Denne sag er derfor at sammenligne med, at der er selvangivet for stort et beløb. Der foreligger ikke myndighedsfejl og sagen er derudover, at sammenligne med, at der er selvangivet et for stort beløb og derfor kan der ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8. Vedrørende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2: Herudover er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen. Efter vores opfattelse er du blevet bekendt med, at du ikke har fået nedslag for betalt skat i udlandet efter exemptionmetoden, da du modtog din årsopgørelse for 2020. Du modtog din årsopgørelse for 2020 den 06.12.2022, hvor den var til rådighed for dig i TastSelv og har først henvendt dig den 21.06.2024 vedrørende forholdet, hvilket er senere end 6 måneder fra du blev bekendt med, at du ikke fik lempelse efter exemptionmetoden. Konklusion Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 er ikke opfyldt og din skatteansættelse vedrørende 2020 kan derfor ikke genoptages. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. august 2025 udtalt følgende: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Skatteyder anfører i klage til Landsskatteretten, at han ikke har henvist til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. nr. 8 i anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 2020, uden yderligere forklaring på hvad, der kunne begrunde genoptagelse efter stk. 1 nr. 8 særlige omstændigheder. At skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er nævnt i skatteyders anmodning om ekstraordinær genoptagelse har ikke haft indflydelse på afgørelsen af sagen. Hvorvidt der kunne være tale omsærlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstra ordinær genoptagelse, er overvejet i fremsendt forslag og afgørelse. Der er ikke fundet særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstra ordinær genoptagelse. ...” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomståret 2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Jeg vil gerne klage over den afgørelse skattestyrelsen har truffet i forhold til min anmodning om at få genberegnet min skat for indkomståret 2020. Grundet lang sagsbehandlingstid i landsskatteretten, forelå der først en afgørelse på min klage over skatteansættelsen for årene 2017-2019 den 3. august 2024. Herefter anmodede jeg om at få genberegnet min skat for 2020 i henhold til afgørelsen i retten. Skattestyrelsen har nu, ca 10,5 måned efter min anmodning, afvist at genberegne 2020 med den begrundelse at den ordinære frist udløb 1. maj 2024. Altså ca 3 måneder før der forelå en afgørelse fra landsskatteretten. Min advokat har oplyst, at jeg burde have anmodet om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvalningslovens para. 27 stk 1 pkt. 8. Det var jeg ikke opmærksom på i min anmodning.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” Årsagen til at fristen for genoptagelse af skatteåret 2020 blev overskredet er at klagesagen i landsskatteretten endnu ikke havde fundet sin afgørelse. Umiddelbart efter landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at grundlaget for skatteansættelsen for årene 2017-2019 var forkert, blev Skat anmodet om at genoptage 2020 med henvisning til afgørelsen fra landsskatteretten. Anmodningen blev afslået med henvisning til at klagefristen var overskredet. Da forsinkelsen ikke skyldes nøl eller efterladenhed på min side, mener jeg at være berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2020.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 13. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ” Skatteforvaltningsloven § 27 Stk 1 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. Ankestyrelsen afviser at der er tale om en ændring af hidtidig praksis. Heri er jeg uenig. Den oprindelige klagesag rejst i 2020 (sagsnr. [sag1]) omhandler 18 medarbejdere på to af [virksomhed1]s borerigge beskæftiget i hollandsk farvand i årene 2017, 2018 og 2019. De 18 er blot dem der valgte at tage imod [advokatfirma1]s tilbud om at prøve sagen ved landsskatteretten. Reelt var et langt større antal danske skatteydere omfattet af skattestyrelsens praksis med kun at indrømme Credit lempelse. Hvorvidt disse medarbejdere efterfølgende har anmodet om genoptagelse ved jeg ikke, men i princippet var alle vel berettiget efter landsskatterettens afgørelse. Jeg vil derfor gøre gældende at afgørelsen reelt er en underkendelse af skattestyrelsens praksis og at jeg derfor er berettiget til at få min skatteansættelse for 2020 genberegnet i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 7 Skatteforvaltningsloven § 27 Stk 1 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Ankestyrelsen lægger endvidere til grund, at min revisor, [revisionsfirma1], på mine vegne 26. august 2021 har indberettet udenlandsk indkomst og betalt udenlandsk skat for året 2020, hvorefter skattestyrelsen har indrømmet creditlempelse på opgørelse nr. 1 dateret 28/11/2022. Hvorfor skulle der gå 15 måneder før styrelsen lavede første årsopgørelse for indkomståret 2020? På dette tidspunkt har jeg ikke været fokuseret på indholdet, idet jeg har ventet på en afgørelse fra landsskatteretten. Som lægmand har jeg ikke været opmærksom på alle juridiske aspekter i denne afventning, og mener i øvrigt ikke at myndighederne kan forvente at borgerne har juridisk støtte ved en hver interaktion med landets myndigheder. Der må kunne udvises en hvis kulance i samspillet med borgerne. Ankestyrelsen er af den opfattelse at jeg efter modtagelse af ovennævnte opgørelse skulle have lavet indvending til skattestyrelsen med henvisning til den verserende sag. Et sådant skridt vil i min optik være unødvendigt bureaukratisk og kun medvirke til at øge omfang og kompleksitet i sagsakterne, og dermed i sidste ende øge sagsbehandlingstiden. Den meget sene udsendelse af årsopgørelsen for 2020 mener jeg tangerer myndighedsfejl hvorfor min anmodning om genoptagelse også er begrundet i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 om særlige omstændigheder” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2020. Retsgrundlaget Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2: ” En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2, fremgår: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskat-ningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. …” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Det følger af Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort i U.2017.1570H, og Højesterets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.192.HR, at bestemmelsen efter sin ordlyd, placering og forarbejder må antages at have et snævert anvendelsesområde. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Klageren har den 5. august 2024 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2020. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-6, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af en identisk sag, såfremt hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Begrebet underkendelse forudsætter, at det kan lægges til grund, at der har eksisteret en defineret praksis. Det er således en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at en tilsidesat praksis har fundet anvendelse ved klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020. Klageren har i Landsskatterettens afgørelse af 21. juli 2024 fået medhold i, at han for indkomstårene 2017-2019 var berettiget til eksemptionslempelse i forbindelse med vederlag, som han har modtaget for arbejde udført på [virksomhed1] A/S borerig i nederlandsk farvand i de pågældende år. Afgrænsningen af hvilken artikel i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, der finder anvendelse for arbejde udført på en borerig i udenlandsk farvand, afhænger af de faktiske omstændigheder i den enkelte situation. I den ikke-offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten medførte de faktiske omstændigheder, at arbejdet på boreriggen blev anset for udført gennem et fast driftssted beliggende på nederlandsk territorium. At Skattestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende et konkret faktum for klageren og 17 af hans kolleger, der under identiske forhold har udført arbejde på en borerig i nederlandsk farvand for [virksomhed1] A/S, er ikke ensbetydende med, at der har eksisteret en praksis. Landsskatterettens afgørelse af 21. juli 2024 kan derfor ikke anses for at udgøre en endelig underkendelse af praksis. Retten finder herefter, at klageren ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2020 er dannet den 6. december 2022 i overensstemmelse med oplysninger indberettet af klagerens repræsentant den 26. august 2021. Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i form af myndighedsfejl eller, at klageren har været forhindret i indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, at søge om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2020. At Landsskatteretten har truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2017-2019 den 21. juli 2024 - efter fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2020 er udløbet - er i den forbindelse uden betydning. Retten finder herefter ud fra en konkret vurdering, at klageren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der kan begrunde, at der bortses fra fristen for ordinær genoptagelse. Klageren er gjort bekendt med, at Skattestyrelsen for indkomståret 2020 ikke har givet eksemptionslempelse, ved modtagelsen af årsopgørelsen 2020 den 6. december 2022 og har den 5. august 2024 anmodet om ændring af skatteansættelsen, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, heller ikke er overholdt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.