Fejlindberettet lønindkomst og frister for genoptagelse

Journalnr. 25-0029402 Skattestyrelsen har nedsat klagerens skattepligtige lønindkomst med 703.200 kr. for hvert af indkomstårene 2019-2022. Landsskatteretten anser afgørelsen for indkomstårene 2019 og 2020 for ikke at være foretaget rettidigt og nedsættelsen af klagerens skattepligtige lønindkomst med 703.200 kr. for disse indkomstår bortfalder. Landsskatteretten stadfæster nedsættelsen af klagerens skattepligtige lønindkomst for indkomstårene 2021 og 2022. Faktiske oplysninger Den 10. april 2024 modtog Skattestyrelsen en anmodning om genoptagelse fra en medarbejder hos [revisionsfirma1] vedrørende klageren. [virksomhed1] havde indberettet en forkert lønindkomst for klageren og var nu ved at korrigere de forkerte indberetninger for årene 2019, 2020, 2021 og 2022. De anmodede derfor om genoptagelse af skatteansættelserne med henblik på, at årsopgørelserne slettes, og klageren udgik af mandtal fra 2019. Det fremgår ikke, at [revisionsfirma1] har haft en fuldmagt fra klageren. Den 15. april 2024 modtog Skattestyrelsen en henvendelse fra en anden medarbejder hos [revisionsfirma1] under kundenavnet [virksomhed1]. Det fremgår, at de ønsker at få genåbnet klagerens eIndkomst for indkomstårene 2019, 2020 og januar-marts 202. Af henvendelsen fremgår det, at klageren var på en såkaldt short term assignment i Danmark fra den 1. september 2017 til den 30. september 2018. I forbindelse med sit arbejde i Danmark fik klageren sin sædvanlige løn udbetalt i sit hjemland i Spanien og [virksomhed2] i Danmark foretog indberetning af løn og indeholdelse af AM-bidrag og A-skat overfor Danmark. [virksomhed2] Danmark har imidlertid ved en fejl i de efterfølgende år 2019, 2020, 2021 og 2022 fortsat indberettet løn og indeholdt AM-bidrag og A-skat for klageren, selvom han ikke længere udførte arbejde i Danmark. Klageren var i perioden 12. september 2017 til 30. september 2018 bosat i Danmark, hvorefter han rejste tilbage til Spanien. Det fremgår af klagerens årsopgørelse forud for Skattestyrelsens ændringer, at han i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022 fik udbetalt henholdsvis 127.227 kr., 130.688 kr., 133.264 kr. og 135.103 kr. som overskydende skat, samt at der var indberettet en årlig lønindkomst på 703.200 kr. Gældsstyrelsen har i forbindelse med den første udbetaling kontaktet klageren for at få oplysninger om, hvilken konto pengene skulle overføres til. Skattestyrelsen har den 22. maj 2025 og 20. maj 2025 truffet afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen har herved nedsat klagerens lønindkomst fra 703.200 kr. til 0 kr. for alle indkomstår. Skattestyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at de foretog ændringerne af klagerens skatteansættelser efter, at [virksomhed1] den 18. marts 2025 ændrede oplysningerne om klagerens løn i eIndkomst for årene 2019, 2020, 2021 og 2022. Herefter sendte Skattestyrelsen et forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 den 28. april 2025 og for indkomstårene 2021 og 2022 den 29. april 2025. Efter Skattestyrelsens ændringer fremgår det af klagerens nye årsopgørelser, at han skal tilbagetale den tidligere overskydende skat samt renter heraf. Klageren har fremsendt et brev fra [virksomhed2] dateret den 31. maj 2018, hvor det fremgår, at [virksomhed2] vil indbetale den danske skat for klageren, mod at klageren skal overføre den skattekredit, som han vil modtage i Spanien. Derudover har klageren fremsendt 4 overførselsbilag (på spansk) fra [finans1] dateret den 31. maj 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat klagerens lønindkomst fra 703.200 kr. til 0 kr. i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse for ændringen af indkomstårene 2019 og 2020 anført: ”(…) Afgørelse om, at du ikke kan ikke få genoptaget din skat for 2019 og 2020 Skattestyrelsens afgørelse 2019 Lønindkomst fra [virksomhed1] nedsættes med -703.200 kr. 2020 Lønindkomst fra [virksomhed1] nedsættes med -703.200 kr. Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse var den 1. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen/oplysningsskemaet vedrører. Når vi ændrer skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi har fået oplysning fra [virksomhed1] om, at du ikke har arbejdet for dem i 2019 og 2020. Desværre har [virksomhed1] ved en fejltagelse fortsat indberettet løn til os på dine vegne. Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens (SFL) § 26, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Vi er først blevet bekendt med forholdet den 18. marts 2025, så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. (…)” Skattestyrelsen har som begrundelse for ændringen af indkomstårene 2021 og 2022 anført: ”(…) Vi foreslår at ændre din skat Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2021 og 2022 sådan: 2021 Lønindkomst, bestyrelseshonorar og fri bil -703.200 kr. 2022 Lønindkomst, bestyrelseshonorar og fri bil -703.200 kr. Skattestyrelsen har d. 18. marts 2025 fået oplyst fra [virksomhed1], at du ikke har arbejdet for dem i 2021 og 2022. Derfor vil din lønindkomst blive nedsat til 0 kr. for begge år, jf. statsskatteloven § 4. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen udelukkende sendt materiale, men ikke fremsendt nogen udtalelse. Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han ikke hæfter for en gæld forårsaget af hans tidligere arbejdsgiver [virksomhed1]s forkerte indberetninger for ham. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) I was in a short term assignment from August 2017 to October 2018 working for [virksomhed2], after this period I left denmark. For this contract I was tax protected by [virksomhed2]. I will not accept any debt caused by wrong tax declaration done by [virksomhed2]. I was fired from [virksomhed2] in 2020 in Spain. Please claim any pending debt to them. I am attaching documents showing bank transfers and contract with [virksomhed2]. Additionally I have never asked the money you wrongly transferred to me and [virksomhed2] did not reply to me when I asked them what to do with it. I am not resident in denmark. (…)” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om der kan ske nedsættelse af klagerens lønindkomst til 0 kr. i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022 som følge af forkerte indberetninger fra [virksomhed1]. Retsgrundlaget Følgende fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 1: ” § 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. (...) § 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. (...)” Følgende fremgår af statsskattelovens § 4: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (...)” Følgende fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 1 og 2: ”§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3, og af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes »restskat«. Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint afrundet til en decimal. Af restskat og procenttillæg efter 1. pkt. beregnes en rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2. (...) § 62. Det beløb hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«. § 62 A. (…) Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4. Kravet på tilbagebetaling stiftes den første dag efter indkomståret og kan ved en overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden betegnes som restskat. (…)” Af Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, fremgår bl.a., at der ikke kunne ske genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da bestemmelsen måtte forstås således, at den kun gav adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse. I Landsskatterettens afgørelse af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.468.LSR, fandt bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ikke fandt anvendelse i et tilfælde, hvor et pensionsselskab fejlagtigt havde indberettet fradrag for ratepension i et låst felt, idet Landsskatteretten fandt, at der var tale om en fejlindberetning og ikke en retlig ændring. Landsskatterettens begrundelse og resultat Indledningsvis lægger Landsskatteretten i overensstemmelse med det oplyste til grund, at klageren ikke selv har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2019-2022. Klagerens tidligere arbejdsgiver har derimod anmodet om at få ændret indberetninger af klagerens lønindkomst for disse indkomstår. Den 17. marts 2025 har klagerens tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1], således foretaget ændringer i deres indberetninger af klagerens lønindkomst, da de fejlagtigt har indberettet en løn på 703.200 kr. for klageren i hvert af de omhandlede indkomstår. Indkomstårene 2019 og 2020 Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 22. maj 2025 efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ekstraordinært ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og nedsat klagerens lønindkomst til 0 kr. for hvert af disse indkomstår. Det er, som også anført ovenfor, sket på baggrund af de ændrede indberetninger fra klagerens tidligere arbejdsgiver, og ændringerne er foretaget på foranledning af Skattestyrelsen selv. Landsskatteretten finder, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 ikke kan ændres ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, da en fejlindberetning fra klagerens tidligere arbejdsgiver ikke kan anses for at være en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Der kan herved også henvises til Landsskatterettens afgørelse af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.468.LSR. Landsskatteretten finder endvidere, at der i nærværende sag ikke i øvrigt anses for at være hjemmel for Skattestyrelsen til at fravige den ordinære frist for at nedsætte klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020. I den forbindelse bemærkes, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan danne grundlag for ekstraordinær ændring i form af nedsættelse, da bestemmelsen alene finder anvendelse i situationer med forhøjelse af skatteansættelsen, jf. herved også Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR. Da ændringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 dermed er foretaget uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og da ændringen ikke kan ske ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, har Skattestyrelsen ikke iagttaget fristen for ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020. Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsen ikke har foretaget ændringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 rettidigt, og retten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse af 22. maj 2025 således, at ændringerne af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 bortfalder. Indkomstårene 2021 og 2022 Skattestyrelsen har i de påklagede afgørelser af 20. maj 2025 inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, varslet og ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2021 og 2022 og nedsat klagerens lønindkomst til 0 kr. for hvert af disse indkomstår. Det er, igen som også anført ovenfor, sket på baggrund af de ændrede indberetninger fra klagerens tidligere arbejdsgiver, og ændringerne er foretaget på foranledning af Skattestyrelsen selv. Landsskatteretten lægger samtidig på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund – og som der også ses at være enighed om – at klageren stoppede med at arbejde for klagerens tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] i Danmark, den 30. september 2018, og klageren ikke har modtaget løn fra sin tidligere arbejdsgiver i indkomstårene 2021 og 2022. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens lønindkomst for indkomstårene 2021 og 2022 til 0 kr., da der ikke er lønindkomst til beskatning efter statsskattelovens § 4, og ændringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2021 og 2022 samtidig er varslet og foretaget rettidigt, da fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er iagttaget. Det af klageren anførte om klagerens forhold til klagerens tidligere arbejdsgiver, herunder at klageren efter sin kontrakt med klagerens tidligere arbejdsgiver var beskyttet skattemæssigt og ikke kan hæfte for fejlindberetninger fra klagerens tidligere arbejdsgiver, kan ikke føre til en anden bedømmelse eller et andet resultat. Fejlindberetninger og det interne kontraktforhold mellem klageren og klagerens tidligere arbejdsgiver kan således ikke indebære en fravigelse af det lovbestemte om, at klageren ikke skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af ikke oppebåret indkomst, og at den foretagne ændring af klagerens skatteansættelser er foretaget rettidigt, jf. også ovenfor. Det kan tilsvarende heller ikke indebære en fravigelse af klagerens lovbestemte hæftelse for restskat og for meget udbetalt overskydende skat efter lovbestemmelserne i kildeskattelovens §§ 61-62 A. Landsskatteretten stadfæster herefter de påklagede afgørelser af 20. maj 2025 vedrørende indkomstårene 2021 og 2022.