Sambeskatningsindkomst: Administrationsselskab kan ikke klage over datterselskabs ansættelse

Journalnr. 25-0026098 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomstår 2021 Nedsættelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 0 kr. 1.528.360 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2022 Nedsættelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 0 kr. 3.546.462 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2023 Nedsættelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 0 kr. 3.927.706 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2023 Forhøjelse af underskudssaldo for underskud til fremførsel ultimo 2023 2.502.679 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter kaldet ”Selskabet”, har i indkomstårene 2021, 2022 og 2023 været ejer af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Selskabet var derfor sambeskattet med datterselskaberne i de omhandlede indkomstår og administrationsselskab i sambeskatningen. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 28. februar 2025 nedsat [virksomhed1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 med samlet set 12.029.201 kr. Skattestyrelsen har herefter som en konsekvensændring nedsat Selskabets sambeskatningsindkomst ved den påklagede afgørelse af 28. februar 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse nedsat selskabets sambeskatningsindkomst med 1.528.360 kr. for indkomståret 2021, med 3.546.462 kr. for indkomståret 2022 og med 3.927.706 kr. for indkomståret 2023 samt forhøjet selskabets saldo for underskud til fremførsel ultimo 2023 med 2.502.679 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi træffer afgørelse om, at nedsætte den skattepligtige sambeskatningsindkomst med i alt 11.505.207 kr. efter selskabsskattelovens § 31. Selskabets indsigelse er behandlet og indarbejdet i datterselskabets afgørelse. Indsigelserne har ikke medført nogle ændringer. Vi ændrer den skattepligtige sambeskatningsindkomst, da selskabet er administrationsselskab i sambeskatningen efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, og selskabet derfor skal opgøre en sambeskatningsindkomst efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Ved at vi ændrer i sambeskatningsindkomsten således der bliver et skattemæssigt underskud, vil sambeskatningen få et underskud til fremførsel, som kan anvendes i de efterfølgende år. Se resultatet ovenfor.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. juni 2025 udtalt følgende: ”(…) Klager anfører, at de ønsker at Landskatteretten prøver hele grundlaget for skatteansættelsen i datterselskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Det skal hertil bemærkes, at [virksomhed1] ApS har stævnet os, hvorfor klagesagen for datterselskabet bliver ført ved domstolene. (…)” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 ansættes til det selvangivne. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”III FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER: Skattestyrelsen har ved afgørelse af 28. februar 2025 (bilag 2) ændret indkomsten for klagers tidligere ejede datterselskab [virksomhed1] ApS, CVR.nr. [...1]. Klager var de pågældende indkomstår sambeskattet med dette selskab. Som følge af afgørelsen har Skattestyrelsen nedsat det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 2021-2023 med i alt 11.505.207 kr. Ændringerne i det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år bliver derfor overført til sambeskatningsindkomsten, hviket har afstedkommet den i nærværnde sag påklagede afgørelse, jf, bilag 1. Afgørelsen for det sambeskattede (nu konkursramte) selskab, jf. bilag 1 blev ved stævning af 31. marts 2025 (bilag 3) indbragt for domstolene, idet ejerkredsen i det hele bestrider grundlaget for nævnte afgørelse og sagskomplekset i det i hele taget. Der henvises i øvrigt i det hele til sagsfremstillingen i stævningen, jf. bilag 3. IV JURIDISK ARGUMENTATION OG ANBRINGENDER: Den i nærværende sag påklagede afgørelse er i det hele afledt af Skattestyrelsens afgørelse for datterselskabet [virksomhed1] ApS, jf. bilag 2. Klager bestrider i det hele grundlaget for den afgørelse, hvorfor klager påklager nærværende sag desuagtet at afgørelsen, jf. bilag 1 medfører en underskud for klager, der kan udnytte. Klager ønsker imidlertid ikke uberettiget at oppebære dette underskud og mener sig ikke berettiget hertil, idet afgørelsen, jf. bilag 2 ikke er materiel korrekt. Til støtte for den nedlagte påstand gøres derfor de i stævningen, jf. bilag 3, side 8-22 anførte anbringender som i det hele gøres gældende i nærværende sag. Klager bestrider således grundlaget for nægtelse af momsfradrag, indeholdelsespligt for AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor for datterselskabet, hvorfor der ikke er grundlag for afledt at ændre sambeskatningsindkomsten for klager. Landsskatteretten må således i nærværende sag prøve hele grundlaget for skatteansættelsen i [virksomhed1] ApS, som ligger til grund for den i nærværende sag påklagede afgørelse, jf. bilag 1 samt foretage prøvelse af klagers øvrige indsigelser. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Skattestyrelsen oplyser i deres bemærkninger til klagen følgende: ”Klager anfører, at de ønsker at Landskatteretten prøver hele grundlaget for skatteansættelsen i datterselskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Det skal hertil bemærkes, at [virksomhed1] ApS har stævnet os, hvorfor klagesagen for datterselskabet bliver ført ved domstolene.” Hertil bemærkes, at den pågældende sagsbehandler hos Skattestyrelsen – som nu udtaler sig - har initieret en retsstridig rådighedsfratagelse af ledelsen i selskabet samt indleveret en konkursbegæring vedrørende [virksomhed1] ApS. Rådighedsfratagelsen er efterfølgende tilsidesat som klart uhjemlet af Østre Landsret ved kendelse af 26. maj 2025, jf. bilag 4, men på dette tidspunkt havde Skattestyrelsen påført selskabet og ledelsen så store tab som følge af rådighedsfratagelsen at selskabet ikke kunne reddes. Alle konti havde ulovligt været spærret som følge af Skattestyrelsens ulovlige overgreb mod selskabet. Skattestyrelsens advokat er nu kurator i boet og det må forventes at sagen ved domstolene hæves af kurator. Som Skattestyrelsens sagsbehandler således burde vide kommer der aldrig en materiel afgørelse fra domstolene på [virksomhed1]s sag, hvilket har været Skattestyrelses plan med hele det af Østre Landsret underkendte forløb. Ledelsens erstatningssag mod Skattestyrelsen m.v. i ovennævnte anledning er p.t. derfor aktuel. Den pågældende sagsbehandler hos Skattestyrelsen i nærværende sag er således også udmærket er klar over, at der nu er afsagt konkursdekret over [virksomhed1] ApS den 30. april 2025, jf. bilag 5 og at sagen ikke vil blive behandlet ved domstolene. Det er imidlertid ikke spor overraskende, at Skattestyrelsen fortsat fordrejer sagen for datterselskabet, herunder den proces der blev igangsat af Skattestyrelsen og som Østre Landsret har underkendt som et ulovligt overgreb mod selskabets ledelse. Det har Skattestyrelsen gjort fra de sagsbehandlede sagen herunder fremsatte injurierende og formentlig strafbare beskyldninger mod selskabet og ledelsen. [klager] ApS har som tidligere ejer af [virksomhed1] ApS ingen mulighed for at få påkendt det underliggende materielle indhold i nærværende sag (som er [virksomhed1] ApS sag), medmindre Landsskatteretten påkender dette i overensstemmelse med gældende EU-ret mv. og vurderer det samlede billede af sagen. Jeg bemærker, at klagers sag er direkte afledt af datterselskabets sag, hvorfor denne må prøves materielt. Det bemærkes afslutningsvis, at [virksomhed1] ApS blev sendt til rådighedsfratagelse og konkurs i Skifteretten uden indkaldelse af [virksomhed1] ApS og alene på baggrund af et udkast til forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen. Sagen vedrørende rådighedsfratagelsen blev afgjort alene med involvering af Skattestyrelsen i Skifteretten uden indkaldelse af datterselskabets ledelse. Dermed blev [virksomhed1] ApS effektivt ved Kammeradvokatens mellemkomst frataget sin mulighed for at få prøvet myndighedernes sag ved Landsskatteretten eller domstolene, jf. ovenfor eftersom rådighedsfratagelsen de facto og effektivt lukkede selskabet. Hvis man anerkender, at Skattestyrelsens fremgangsmåde er rimelig, skal man læse jura en gang mere, hvilket jeg vil opfordre alle, der ikke forstår alvoren i sagen til at gøre.” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen kan tiltræde begrundelserne som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overensstemmelse med den påklagede afgørelse, indstiller punkterne for stadfæstet. Der henvises herudover til begrundelserne som anført i den påklagede afgørelse og til de gældende retsregler, som anført i Skatteankestyrelsens indstilling af den 4. marts 2026.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”På vegne [klager] ApS fremsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens udtalelse. Klager fastholder det tidligere anførte herunder anmodningen om retsmøde. Klager kan ikke tiltræde, at retsmøde undlades med henvisning til, at sagen skulle være tilstrækkeligt belyst på skriftligt grundlag. *** Den påklagede afgørelse vedrører klagers sambeskatningsindkomst for 2021-2023, som er ændret udelukkende som følge af Skattestyrelsens ansættelse vedrørende det tidligere sambeskattede datterselskab [virksomhed1] ApS. Klager har fra start gjort gældende, at grundlaget for datterselskabets ansættelse ikke er materielt korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for den afledte ændring af sambeskatningsindkomsten. Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at en ændring af sambeskatningsindkomsten forudsætter en selvstændig ændring/genoptagelse af datterselskabets ansættelse, og at administrationsselskabet ikke kan få prøvet datterselskabets ansættelse via klage over sambeskatningsindkomsten. Synspunktet kan ikke tiltrædes, idet det i den foreliggende sag vil føre til stadfæstelse uden realitetsprøvelse. Sambeskatningsindkomsten består af summen af de enkelte selskabers skattepligtige indkomster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Når klagen angår, at et indgående grundlag (datterselskabets ansættelse) er retligt og faktisk fejlbehæftet, forudsætter en reel prøvelse af sambeskatningsindkomsten, at dette forhold inddrages i Landsskatterettens vurdering. Hvis retten afskærer enhver prøvelse heraf, bliver prøvelsen af sambeskatningsindkomsten uden reelt indhold og indebærer, at klager ikke har nogen effektiv mulighed for at få prøvet det forhold, der er afgørende for den påklagede ændring. En sådan tilgang er retssikkerhedsmæssigt betænkelig og forkert. Den medfører i praksis, at klager afskæres fra enhver reel administrativ prøvelse af skattemyndighedernes afgørelse, uanset at denne hviler på et bestridt og fejlbehæftet grundlag. Det bemærkes at datterselskabet har vundet sin sag over Skatteministeriet i Højesteret vedr. bl.a. rådighedsfratagelsen, hvorfor ”allerede fordi” slutninger også i denne henseende er blevet tilsidesat af Højesteret, jf. også den i forrige instans afsagte Østre Landsretsdom om samme spørgsmål og rådighedsfratagelse. ”Allerede fordi” slutninger er ikke forenelige med grundlæggende forvaltningsretlige principper. Efter officialmaksimen påhviler det klageinstansen at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en materielt korrekt afgørelse for klagers sag. En prøvelse af klagers sag om ansættelse af sambeskatningsindkomsten, hvor det afgørende grundlag undtages fra vurdering, kan ikke anses for at opfylde dette krav. Denne pligt er indtil videre tilsidesat af klageinstansens sekretariat. Hertil kommer, at princippet om effektiv prøvelsesadgang indebærer, at en klageinstans ikke kan begrænse sin prøvelse på en måde, der i realiteten gør adgangen til prøvelse illusorisk. Dette gør sig navnlig gældende i en situation som den foreliggende, hvor konkursbehandlingen i datterselskabet efter sekretariatets og Skattestyrelsens opfattelse skulle indebære, at der ikke eksisterer en alternativ prøvelsesmulighed. På den baggrund må det lægges til grund, at Landsskatterettens prøvelse af sambeskatningsindkomsten nødvendigvis skal omfatte en stillingtagen til det bestridte grundlag, da dette er afgørende for den påklagede ændring. Hvis prøvelsen begrænses til sager, hvor der ubestridt eksisterer en materielt rigtig ansættelse hos datterselskabet, bliver klageadgangen vedrørende sambeskatningsindkomst i praksis uden indhold. Der er ikke hjemmel til at afskære prøvelse af grundlaget for opgørelse af sambeskatningsoverenskomst på den måde, som det her foreslås. Skatteankestyrelsen henviser til praksis om, at administrationsselskabet ikke har “direkte” klageadgang over de øvrige sambeskattede selskabers ansættelser. Synspunktet er irrelevant al den stund nærværende klage ikke er en klage over datterselskabets ansættelse. Sagen vedrører klagers sambeskatningsindkomst, som Landsskatteretten skal tage stilling til, herunder grundlaget for de af sambeskatningsindkomsten omfattede indkomster mv. fra datterselskabet. Nærværende sag adskiller fra den af Skatteankestyrelsen anførte praksis ved, at afgørelsen er rettet mod klager som et selvstændigt administrationsselskab og vedrører dets sambeskatningsindkomst. Hvis prøvelse nægtes på det af Skatteankestyrelsen anførte grundlag mister klager sin prøvelsesadgang, idet ingen anden instans kommer til at foretage en materiel prøvelse af sambeskatningsindkomsten, herunder det grundlag, som sambeskatningsændringen alene bygger på. Som det fremgår af klagers tidligere indlæg, er datterselskabet under konkursbehandling og de processuelle rammer omkring datterselskabets mulighed for at få en realitetsprøvelse har været og er helt særlige, herunder bl.a. det forløb der omtales i klagers indlæg, og som klager har henvist til i sagen samt den nu vundne sag i Højesteret. I en situation, hvor henvisning til “separat prøvelse” reelt ikke giver en effektiv prøvelsesmulighed, bør den af Skatteankestyrelsen anførte vidtgående afgrænsning ikke føre til, at klager, som administrationsselskab efterlades uden materiel prøvelse af den afgørelse, der har direkte betydning for dets sambeskatningsindkomst. En ordning, hvor sambeskatningsindkomsten ændres som følge af et grundlag, der bestrides, men hvor ingen øvre instans i praksis for mulighed for at prøve grundlaget, er retssikkerhedsmæssigt problematisk. Det er netop dette, sagen kræver stillingtagen til – og det taler i sig selv for, at der skal afholdes retsmøde. Klager fastholder således påstanden om, at sambeskatningsindkomsten for 2021-2023 skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne og at der skal ske realitetsbehandling af grundlaget herfor. Subsidiært anmodes om, at sagen hjemvises til fornyet behandling, således at der sker en realitetsbehandling af de indsigelser, som sambeskatningsændringen alene er afledt af, fremfor at klagen afvises/stadfæstes på en ren kompetence-/afgrænsningsbetragtning. *** Klager fastholder anmodningen om retsmøde, idet sagen rejser et principielt og retssikkerhedsmæssigt spørgsmål om prøvelsesadgang i afledte sambeskatningssager. Derudover foreligger der særlige faktiske omstændigheder i relation til datterselskabets konkurs og den reelle mulighed for prøvelse andetsteds. Et retsmøde vil kunne afklare, hvordan Landsskatteretten i praksis kan foretage en meningsfuld prøvelse af sambeskatningsindkomsten, hvis grundlaget konsekvent afskæres. Klager anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke tiltrædes, og at der afholdes retsmøde.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for at ændre den påklagede afgørelse vedrørende ansættelsen af selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Retsgrundlaget Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2, 1. pkt.: ”For sambeskattede selskaber mv. beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6, eller § 31 A, stk. 4. Af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., fremgår: ”Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.” Det fremgår af SKM2014.856.BR, at det ikke kan udledes af reglerne om sambeskatning eller skatteforvaltningsloven, at det forhold, at et selskab er administrationsselskab i en sambeskatning, medfører, at selskabet har en direkte klageadgang i forhold til SKATs ansættelsesændringer vedrørende de enkelte selskaber, som deltog i den pågældende sambeskatning. Byretten fandt, at de økonomiske konsekvenser for administrationsselskabet medførte, at selskabet havde en væsentlig og individuel interesse i SKATs afgørelser vedrørende datterselskabernes skattepligtige indkomster, men at den økonomiske interesse i alt væsentlighed måtte anses som en afledet økonomisk interesse, hvorfor kravet om at have en direkte interesse ikke var opfyldt for administrationsselskabet. Administrationsselskabet kunne derfor ikke få prøvet SKATs afgørelser om ændring af datterselskabernes skattepligtige indkomster. Byretten fandt endvidere, at administrationsselskabet heller ikke i forbindelse med påklage af SKATs afgørelse vedrørende opgørelsen af administrationsselskabets sambeskatningsindkomst kunne få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af SKATs afgørelser om ændring af datterselskabernes skattepligtige indkomster. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har forstået klagen således, at Selskabet i egenskab af administrationsselskab ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2025 for indkomstårene 2021, 2022 og 2023, hvor Skattestyrelsen nedsatte sambeskatningsindkomsten med samlet set 9.230.320 kr. på baggrund af, at selskabets datterselskab, [virksomhed1] ApS, fik nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023, jf. Skattestyrelsens afgørelse, også af 28. februar 2025. Landsskatteretten har herudover forstået indlægget af 18. juni 2025 fra klagerens repræsentant således, at repræsentanten ønsker hele grundlaget for skatteansættelsen i datterselskabet prøvet, da dette ligger til grund for ansættelsen af sambeskatningsindkomsten. Den påklagede afgørelse vedrører en ændring af Selskabets sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten kan derfor alene tage stilling til, om der er grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sambeskatningsindkomsten. Den ændrede ansættelse af sambeskatningsindkomsten er en konsekvens af en ændret skatteansættelse for datterselskabet. En ændring af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten forudsætter en ændret skatteansættelse for datterselskabet for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Dette kræver en selvstændig genoptagelse af datterselskabets skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Et administrationsselskab kan ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af Skattestyrelsens afgørelser vedrørende selskaber, der indgår i sambeskatningen. Der henvises til byrets dom af 30. oktober 2014, offentliggjort som SKM2014.856.BR, samt byrets dom af 1. maj 2025, offentliggjort som SKM2025.416.BR. Landsskatteretten kan derfor ikke i denne klagesag tage stilling til datterselskabets skatteansættelse, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre den påklagede afgørelse. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.