Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse efter udrejse

Journalnr. 25-0022363 Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Personoplysninger Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), at klageren indrejste til Danmark fra Italien den 4. december 2014, og at klageren er udrejst den 1. december 2018. I perioden fra 2014 til 2018 har klageren skiftet adresse 8 gange indenfor [by1]. Virksomhed Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren har opstartet en personlig virksomhed [virksomhed1] den 1. juni 2017 på [adresse1], [by2], og at virksomheden er afmeldt den 26. oktober 2020. På samme adresse er der den 19. oktober 2018 startet ny virksomhed med nyt CVR-nr. og ejer. Skattestyrelsens kontroloplysninger (R-75) for indkomstårene 2018 og 2019 Det fremgår af klagerens R-75 for indkomståret 2018, at klageren for indkomståret 2017 har selvangivet et overskud af virksomhed på 106.672 kr., og at der for indkomståret 2018 er forskudsregistreret et overskud af virksomhed med samme beløb. Desuden fremgår det af klagerens R-75 for indkomståret 2018, at klageren er medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige samt [arbejdsgiverorganisation1]. Af klagerens R-75 for indkomståret 2019 fremgår, at klageren har indbetalt bidrag til A-kasse på 1.479 kr. Folkeregister Skattestyrelsen har i mail af 15. februar 2023 rettet følgende henvendelse til Folkeregisteret: ”I forbindelse med behandling af sag i skattestyrelsen for [cpr1] [klager] har vi konstateret, at [klager] siden 1. december 2018 er står med adresse ubekendt. Sidst kendte adresse [adresse2], [by1]. Det er skattestyrelsens opfattelse udfra tilgængelige oplysninger, at [klager] er udrejst af Danmark ultimo 2018, begyndelsen af 2019, da vi ikke har oplysninger om indkomst eller andet der tyder på fortsat ophold og indkomst i Danmark. …” Skattestyrelsen har i forslag ”Du er ikke længere skattepligtig til Danmark” af 21. juni 2023, oplyst til klageren, at Folkeregistret i [by1]s kommune har frameldt klageren til udlandet den 1. december 2018. Frameldingen er sket den 7. juni 2023 med tilbagevirkende kraft. Indkomståret 2018 Skattestyrelsen har den 6. december 2019 fremsendt et taksationsforslag til klageren til c/o adressen [person1], [adresse2], [by1]. Det fremgår af Skattestyrelsens taksationsbrev, at klageren er skønsmæssigt ansat med et overskud af virksomhed på 270.000 kr. Følgende fremgår af Skattestyrelsens begrundelse for den skønsmæssige ansættelse: ”Overskud af virksomhed er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på din virksomheds momsoplysninger, som vi har omregnet til et skønnet resultat af virksomhed. Vi har herefter fratrukket den udgift, du har haft til udbetaling af løn og er derved kommet frem til et skønnet, skattemæssigt resultat af virksomhed.” Det fremgår af Skattestyrelsens forslag, at indsigelsesfristen var den 2. januar 2020. Indkomståret 2019 Skattestyrelsen har den 11. marts 2021 fremsendt et taksationsforslag til klageren. Det fremgår af Skattestyrelsens taksationsbrev, at klageren er skønsmæssigt ansat med et overskud af virksomhed på 210.000 kr. Følgende fremgår af Skattestyrelsens begrundelse for den skønsmæssige ansættelse. ”Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige oplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 199.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2018 prisfremskrevet til 2019 er på 199.370 kr. for en person.” Repræsentantens oplysninger om klageren Skattestyrelsen har den 24. september 2024 modtaget klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019. Klagerens repræsentant har i brev af25. november 2024 til Skattestyrelsen bl.a. oplyst følgende. ”… [klager] har ikke indleveret selvangivelse for indkomståret 2018 og det er ubestridt, at han burde have indleveret en selvangivelse for indkomståret 2018, hvor han var skattepligtig frem til ophøret af hans selvstændige virksomhed. Tilsvarende gælder for momsangivelser frem til 3. kvartal 2018. … [klager] er italiensk statsborgere. Han forstår ikke dansk, hverken i skrift eller i tale, ligesom han kun i meget begrænset omfang forstår engelsk. Han er pizzabager og har ingen uddannelse. Alt korrespondance er tilgået [klager] på dansk, og hvis han havde haft adgang til den digitale postkasse, havde han alligevel ikke forstået nogle af de henvendelser han har modtaget fra Skattestyrelsen, i tiden der er gået siden han forlod Danmark i 2018. ...” Skatteankestyrelsen har i mail af 25. november 2025 anmodet repræsentanten om at oplyse, hvem der har bistået klageren med virksomhedens regnskab og momsindberetninger. Repræsentanten har i mail af 2. december 2025 oplyst, at det er [revisionsfirma1], som har stået for udarbejdelsen og indberetningen. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsen har gennemgået din anmodning om at få genoptaget din skat. Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke genoptager grundlaget for din skat for indkomstårene 2018 – 2019, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. … Skattestyrelsens afgørelse 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Fristen for genoptagelse for indkomståret 2019 udløb 1. maj 2023. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. Det er derfor vores opfattelse, at det forhold at du ikke har kontaktet os i forbindelse med din udrejse fra Danmark, og vi derfor har takseret din indkomst for 2018 – 2019, da du ikke har selvangivet disse ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, da du burde have kontaktet os vedrørende din skattepligt i forbindelse med din udrejse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. maj 2025 udtalt: ”… Den primære påstand om, at der er indtrådt en ændring i det offentligretlige grundlag I forbindelse med taksationen for 2021 bliver sagsbehandleren opmærksom på, at skatteyderen muligvis er udrejst. Den 15. februar 2023 kontakter Skattestyrelsen folkeregisteret i [by1]s Kommune for at få undersøgt, om skatteyderen fortsat er bosiddende på adressen. Den 7. juni 2023 registrerer [by1]s Kommune skatteyderen som udrejst pr. 1. december 2018 med tilbagevirkende kraft. På den baggrund genoptages skatteansættelsen for 2020, da dette kan ske inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26. Det vurderes i den forbindelse, at fristen for 2019 er overskredet, og at dette år derfor ikke kan genoptages. Taksationssagen for 2021 vedlægges i relation til ovenstående. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at denne ændring ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Den sekundære påstand om, at der foreligger særlige omstændigheder Skattestyrelsen vurderer fortsat, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen er enig i, at årsopgørelsen for 2019 med stor sandsynlighed er forkert. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at dette skyldes skatteyderens egne forhold. Med de oplysninger, Skattestyrelsen havde i forbindelse med taksationen i 2018 og 2019, vurderes det, at der ikke er begået fejl i taksationsprocessen for disse år. Taksationsbrevene for 2018 og 2019 vedlægges. Skatteyderen har ikke rettidigt afmeldt sig ved Borgerservice i kommunen. Skatteyderen har tidligere fået indberettet nye adresser otte gange ved flytning inden for Danmark og har dermed vist, at han tidligere har kunnet få hjælp til sådanne ændringer. Han burde derfor også have søgt hjælp til at blive afmeldt korrekt i forbindelse med udrejse. Derudover har skatteyderen ikke afmeldt sin virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Han har selv kunnet – eller fået hjælp til – at registrere sin virksomhed i Danmark. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis han ikke selv har kunnet afmelde sin virksomhed, burde han have søgt hjælp hertil, på samme måde som ved oprettelsen. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at disse forhold ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… 1. Påstand Skattestyrelsen skal anerkende, at [klager] har ret til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27 stk 1 nr.1, idet der er sket en ændring i offenligretlig grundlag for ansættelsen idet der i CPR-registret er registret udrejse, hvorved skattepligten til Danmark er ophørt senest 1. december 2018. Subsidiært skal skattestyrelsen anerkende, at [klager] har ret til ekstraordinær genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, om særlige omstændigheder. Denne bestemmelse finder blandt andet anvendelse, når myndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, og når en ændring af ansættelsen er af væsentlig betydning for den skattepligtige. Vi anmoder endvidere om dispensation for 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 5. pkt. om særlige omstændigheder. 2. Problemstilling i sagen [klager] har I en periode frem til 15. september 2018 arbejdet i Danmark. Først som lønmodtager og efterfølgende som selvstændig erhvervsdrivende. Han drev selvstændig virksomhed i form af et pizzeria frem til 15. september 2018, hvor han overdrog lejemålet hvorfra virksomheden var drevet og efterfølgende forlod Danmark. … Skattestyrelsen har jf. vedhæftede afgørelsen af flere omgange kontaktet [klager], med henblik på at få indkomstoplysninger til brug for skatteansættelsen for 2018 og efterfølgende indkomstår. [klager] har ikke besvaret disse henvendelser, idet han ikke har kontrolleret eller haft adgang til dansk digital post efter han forlod Danmark. [klager] har derfor ikke besvaret nogle af de henvendelser som Skattestyrelsen har fremsendt. Det fremgår af skattemyndighedernes afgørelser, at det 7. juni 2023 er registreret i CPR-registret, at [klager] er udrejst af Danmark den 1. december 2018. Det er ikke [klager] der har registreret dette, hvorfor en anden offentlig instans i Danmark må have foretaget registreringen. I perioden fra den 11. marts 2023 – 21. juni 2023 har Skattestyrelsen fremsendt breve til [klager] omkring skatteansættelsen for indkomståret 2019 og 2020. På trods af, at det af CPR-registret i samme periode er registreret, at [klager] har forladt Danmark 1. december 2018 fastholder Skattestyrelsen i afgørelsen af 25. februar 2025, at [klager] for indkomståret 2018 og 2019 er fuld skattepligtig til Danmark. … Det er derfor først i september 2024, hvor [klager] igen kommer til Danmark for at arbejde, at han bliver bekendt med omfanget af de krav, der er gjort gældende overfor ham i form af skønsmæssige ansættelser af indkomst såvel som moms i årene fra 2018 og frem. Den seneste opgørelse han har modtaget fra Gældsstyrelsen viser samlede fordringskrav på 422.540 kr. Herpå er påløbet renter med 140.517,61, hvorfor det samlede krav i september 2024 var opgjort til 563.057,84 kr. Det er uklart, om denne opgørelser er udtryk for den fulde gæld, idet Gældsstyrelsen tilsyneladende har flere forskellige systemer, hvori krav er registret. Vi vedlægger som bilag 2 en af de opgørelser vi har fået fremsendt fra Gældsstyrelsen. Opgørelsen er på 86 sider og vil for selv en virkelig godt oplyst dansker være vanskelig, for ikke at sige umuligt, at forstå. 3. Skattestyrelsens argumentation for nægtelse af fradraget Skattestyrelsen har nægtet [klager] adgang til ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at [klager] ikke opfylder betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, idet Statsstyrelsen ikke mener, at der foreligger særlige omstændigheder. Det oplyses, at særlige omstændigheder kan være myndighedsfejl, svigt fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom Det oplyses, at det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Det oplyses, at ekstraordinær genoptagelse ikke kan bruges, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre, eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Det oplyses endeligt, at [klager] burde have kontaktet Skattestyrelsen i forbindelse med hans udrejse fra Danmark. Skattemyndigheden fastholder, at [klager] er fuld skattepligtig til Danmark for indkomståret 2018 og 2019, uanset at de er bekendt med at [klager] i CPR-registret er registret som udrejst pr. 1. december 2018. 4. Vores argumentation Det må efter vores opfattelse anses for en myndighedsfejl, når Skattemyndighederne fastholder fuld skattepligt til Danmark, særligt for indkomståret 2019, når det af offentlige systemer fremgår, at [klager] er udrejst af Danmark 1. december 2018. Han har hverken haft arbejde, bopæl eller ophold i Danmark i 2019 hvor skattemyndighederne fastholder den fulde skattepligt. For indkomståret 2020 og fremefter har skattemyndighederne nedsat indkomsten til 0 kr. Det forhold, at [klager] ikke har reageret indenfor frister som han ikke er bekendt med, kan ikke komme ham til skade, når myndighederne har bedre viden. Skattemyndighederne bør derfor anerkende, at deres beslutning om at nægte adgang til genoptagelse er forkert, ligesom de bør anerkende, at de skatteansættelser der er ansat for 2018 og i særdeleshed 2019 er helt forkerte. Skattemyndighederne kan ikke skønne over skattepligtig indkomst for en periode, hvor der ikke er hjemmel til at beskatte, idet der ikke foreligger skattepligt til Danmark. Hvis det ikke kan anerkendes, at der er tale om myndighedsfejl, er der efter vores opfattelse ikke tvivl om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse med henvisning til SFL § 27 stk. 1 nr. 8 om særlige omstændigheder er opfyldt i denne sag. Blandt forhold der nævnes som omfattet af SFL § 27 stk. 1 nr. 8 er, at det er et krav at der er rimelig udsigt til at genoptagelse vil kunne resultere i en ændret ansættelse. Det må siges at være gældende her hvis det anerkendes, at [klager] slet ikke er skattepligtig til Danmark. Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. En skønsmæssig ansættelse i 2019 på 210.000 kr. som burde være 0 kr. må siges at være åbenbar urimelig. Derudover hviler skønnet på et helt forkert grundlag, idet man ikke kan skønne over indkomst, når der ikke er hjemmel til at beskatte. Skattemyndighederne skriver i deres afgørelse, at ekstraordinær genoptagelse ikke finder anvendelse, når der tale om glemte eller overset fradrag, eller når den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Ingen af disse tilfælde er aktuel i denne sag, idet der udelukkende er tale om, at skattemyndighederne har skønnet en alt for høj indkomst i 2019 i en situation, hvor der ikke foreligger skattepligt. Bestemmelsen kan endvidere finde anvendelse, når ansættelsen er af væsentlig betydning for den skattepligtige. For [klager] er det af afgørende betydning, at han får slettet skattekrav for indkomst han aldrig har oppebåret. Med de nuværende urigtige krav han står registret for, vil det aldrig være muligt for [klager] at komme tilbage til Danmark og søge arbejde. Ud over at det vil være helt urimeligt, at han skal svare skat af indkomst han aldrig har haft, vil det være helt umuligt for ham at arbejde, bo og leve i Danmark, hvis han skal afdrage på denne fejlagtige store gæld via inddrivelse. [klager] er naturligvis indstillet på at betale af på den skat, der påhviler ham frem til han forlod Danmark i 2018. Hvis der ikke findes en afklaring for al den urigtige gæld, vil det imidlertid betyde, at [klager] til evig fremtid vil være afskåret fra at komme til Danmark for at arbejde og tilbagebetale skattekravet. [klager] var i perioden september/oktober prøveansat i et pizzaria jeg ejer, men da han blev bekendt med omfanget af det krav der er registret mod ham, var det åbenlyst, at det aldrig ville komme til at give mening for ham at arbejde i Danmark. Han er derfor rejst tilbage til Italien Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at [klager] burde have kontaktet Skattestyrelsen i forbindelse med hans udrejse fra Danmark. Det er uklart for mig, hvordan [klager] skulle være blevet gjort bekendt hermed. Vi har anmodet om dispensation fra 6 måneders fristen jf. SKF § 27 stk. 2 Det er korrekt, at skattemyndighederne har fremsendt korrespondance til [klager] via digital postkasse, men han har ikke svaret på en eneste af disse. Det må derfor have formodning for sig, at han ikke har modtaget og/eller læst/forstået de breve han har modtaget. De frister der henvises til er ham ubekendte og brevene på dansk fra Skattestyrelsen og særligt gældsstyrelsen er mere eller mindre uforståelige. Som indledningsvis anført taler og skriver [klager] kun italiensk. Han er pizzabager og har ingen særlige økonomiske færdigheder. Det forekommer endvidere ikke at være et naturligt krav/forventning, at man skal kontrollere e-boks eller digital post når man er italiensk statsborger og bor og opholder sig i Italien. Ovenstående forhold taler for, at der i denne konkrete sag bør kunne dispensers for 6 måneders fristen. Som gennemgået ovenfor er det vores primær påstand at vores anmodning ekstraordinær genoptagelse skal imødekommes, idet der er tale om myndighedsfejl. Afgørelsen viser tydeligt, at Skattemyndighederne har fastholdt en skattepligt, velvidende at [klager] i CPR-registret er registret som udrejst fra Danmark senest 1. december 2018. Afgørelsen er derfor truffet mod bedre vidende. Hvis vi ikke får ret i det mener vi som vores sekundære påstand, at der er et særligt betydeligt antal forhold der falder ind under ”særlige forhold” i SFL 27 stk. 1 nr. 8, og at ekstraordinær genoptagelse derfor er mulig efter denne bestemmelse. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 5. marts 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”… Med henvisning til telefoniske drøftelser fremsender vi her vores kommentarer til jeres sagsfremstilling og forslag til afgørelse vedrørende sag nr. 25-0022363. Vi afstår fra vores anmodning om et retsmøde. Vi noteres os, at Landsskatteretten erkender, at der er fremlagt oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019. Det fastholdes imidlertid, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse ikke er til stede. I sagsfremstillingen lægges der vægt på at [klager] har skiftet adresse 8 gange i perioden 201-2018, men at han fra 1. December 2018 har været uden adresse. Skattestyrelsen har registret ham som udrejst pr. 1/12 2018 den 15/2 2023 efter henvendelse til folkeregistret. På dette tidspunkt må det derfor have været klart for Skattemyndighederne, at de skønsmæssige ansættelser der er fastsat for 2018 og 2019 har været fejlbehæftede. De mange flytninger som han trods alt har registeret er udtryk for den måde udenlandske lavindkomst medarbejdere overlever i et dansk system, hvor adgang til bolig er vanskeligt og hvor man derfor må tage imod de tilbud man får, uanset at der er tale om kortvarige løsninger. [klager] er pizzabager, uden uddannelse. Han taler ikke dansk og dårligt engelsk. At han ikke har sat sig ordentligt ind i de ansvar der følger med at være selvstændig erhvervsdrivende i Danmark er vi ikke uenige om. At han har overskredet de almindelige frister, er vi heller ikke uenige om. Men at fastholde, at han skal betale skat og renter af en indkomst han aldrig har haft og som skyldes skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser er vanskeligt at forstå. Det er ganske enkelt vanskeligt at se, hvornår muligheden for ekstraordinær genoptagelse er relevant, hvis det ikke er i en sag som denne. Det er klart, at [klager] aldrig kommer til at betale denne skat og de mange renter der er påløbet i de år der er gået. Konsekvensen af afgørelsen som den foreligger nu er derfor naturligvis at han vil være afskåret fra at komme til Danmark og søge arbejde uanset at der er stor efterspørgsel efter denne arbejdskraft i Danmark. Lønindeholdelse af en urigtig skattegæld vil gøre det umulig for ham at tage ophold i Danmark . I givet fald vil det først være hvis det på et tidspunkt er muligt for ham at opnå gældssanering, vel at mærke for en gæld han aldrig skulle være pålagt. Det er der ingen der bliver rigere af. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 8, og stk. 2. Retsgrundlaget Af § 26, stk. 2, i skatteforvaltningsloven fremgår: ”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1: ”§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. […] 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår: ”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004). Af bemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love) fremgår bl.a.: ”Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Af bemærkningerne (samme lovforslag som ovenfor) fremgår bl.a.: ”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skatte­pligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.” Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet det ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at skatteyder fortsat var ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Skatteyder havde ikke sørget for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor registreret som fuldt skattepligtig til Danmark og fik tilsendt årsopgørelser, hvorefter han var skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Højesteret udtalte, at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Landsskatteretten finder, at der er fremlagt oplysninger, som kan begrunde en ændring i skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019, herunder oplysningerne om overdragelse af virksomhedens lejemål og udrejse af Danmark, som er understøttet af registreringer i CVR og Folkeregisteret. Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og 2019 udløb henholdsvis den 1. maj 2022 og den 1. maj 2023. Klageren har den 24. september 2024 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2019. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse. Klagerens skatteansættelser for disse år kan derfor alene ændres, hvis betingelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Oplistningen af betingelserne i bestemmelsen er udtømmende. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde ændringen. Klageren opfylder ikke betingelserne for ændringen efter disse. Det forhold, at forvaltningen hos [by1]s Kommune har registreret klageren som udrejst af Danmark den 1. december 2018 udgør ikke en ændring omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Herefter skal spørgsmålet om ændring afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klagerens udflytning fra Danmark den 1. december 2018 er først registreret i CPR-registeret efter Skattestyrelsens henvendelse til Folkeregistret den 15. februar 2023. Der foreligger ingen dokumentation for, at klageren har meldt udflytning eller kontaktet Skattestyrelsen på udflytningsdatoen i 2018 med henblik på at få vurderet sin skattepligtigstatus. Det beror således ikke på en fejl fra skattemyndighedernes side, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig. Klageren har modtaget taksationsbreve henholdsvis den 6. december 2019 og den 11. marts 2021 fra Skattestyrelsen for indkomstårene 2018 og 2019. Herudover har klageren modtaget årsopgørelser på baggrund af de fremsendte taksationsbreve. Klageren har ikke rettet henvendelse til Skattestyrelsen i forbindelse med modtagelsen af taksationsbrevene eller årsopgørelserne med henblik på ændring af registreringen som fuldt skattepligtig. Landsskatteretten lægger vægt på, at det ikke kan tillægges betydning, om klageren rent faktisk valgte at gøre sig bekendt med indholdet af de fremsendte breve og årsopgørelser. Klageren har ifølge oplysninger fra Det Centrale Personregister registreret adresseændringer 8 gange i perioden 2014-2018. Desuden er klageren anført som ansvarlig for den personlige virksomhed [virksomhed1], som er registreret oprettet i 2017 og ophørt i 2020. Retten finder endvidere, at ukendskab til reglerne, herunder pligten til at fremlægge oplysninger til Skattestyrelsen ved udrejse af Danmark, ikke kan medføre, at der foreligger særlige omstændigheder, uanset klagerens nationalitet eller tilhørsforhold. Landsskatteretten finder herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten bemærker, at klageren heller ikke anmodede om ændring af skatteansættelsen inden for reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet klageren ikke reagerede på Skattestyrelsens taksationsbreve eller årsopgørelser for indkomstårene 2018 og 2019 og først kontaktede Skattestyrelsen i forbindelse med indrejse til Danmark igen i 2024. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.