Momsfradrag nægtet grundet manglende dokumentation og ekstraordinær genoptagelse

Journalnr. 25-0010762 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioderne: 1. januar 2020 - 31. december 2020 Nedsættelse af købsmomsfradrag for 1. kvartal 2020 14.066 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af købsmomsfradrag for 2. kvartal 2020 20.896 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af købsmomsfradrag for 3. kvartal 2020 15.140 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af købsmomsfradrag for 4. kvartal 2020 47.422 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Virksomhedens indehaver drev i indkomståret 2020 enkeltmandsvirksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomheden i indkomståret var registreret under branchekode 692000 Bogføring og revision; skatterådgivning og havde to ansatte. Sagsforløb Skattestyrelsen har den 9. marts 2023 meddelt indehaveren, at der den 12. april 2023 ville blive foretaget kontrolbesøg på virksomhedens adresse, og at indehaveren til brug for kontrollen skulle fremlægge: årsregnskabet med skattemæssige specifikationer for 2020 og 2021, råbalancen/saldobalancen med efterposteringer for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2022, kontospecifikation for alle konti for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2022, kontoplanen udskrevet med momskoder, momsopgørelser og afstemning for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2022 samt bankkontoudtog for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2022. Den 12. april 2023 mødte Skattestyrelsen op på virksomhedens adresse, uden at indehaveren var til at træffe, og uden at det efterspurgte materiale var tilgængeligt. Skattestyrelsen foretog herefter en opringning til indehaveren, som oplyste, at han ville vende tilbage dagen efter. Den 21. april 2023 fremsendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse til indehaveren. Af rykkerskrivelsen fremgik, at såfremt det efterspurgte materiale ikke blev fremsendt, ville der blive udstedt en eller flere bøder af 10.000 kr. og efterfølgende indhentet oplysninger via indehaverens pengeinstitutter. Skattestyrelsen har den 11. maj 2023 fremsendt et pålæg til indehaveren, hvori der anmodes om det pågældende regnskabsmateriale. Det fremgår af pålægget, at såfremt indehaveren ikke fremsender oplysningerne inden for fire uger, tildeles indehaveren en bøde på 10.000 kr. Af brevet fremgår desuden, at den 29. maj 2023 er fristen for, hvornår Skattestyrelsen skal have oplysningerne i hænde. I perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024 fremsendte Skattestyrelsen i alt 6 bødeforlæg á 10.000 kr., svarende til i alt 60.000 kr., da indehaveren ikke fremsendte det efterspurgte materiale, og den 24. juni 2024 indhentede Skattestyrelsen bankkontoudskrifter hos indehaverens pengeinstitutter [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen modtog herefter materialet fra indehaverens pengeinstitutter den 26. juni 2024. Den 9. oktober 2024 fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Efterfølgende konstateredes det, at der ikke er varslet ekstraordinær ændring af indkomståret 2020, hvorfor der blev udarbejdet et nyt forslag til afgørelse, som blev fremsendt til indehaveren den 30. oktober 2024. Den 18. november 2024 anmodede indehaveren om en fristforlængelse på 14 dage, som Skattestyrelsen imødekom samme dag. Indehaveren fremsendte ikke yderligere bemærkninger eller materiale vedrørende indkomståret 2020, hvorfor Skattestyrelsen traf afgørelse herom den 6. december 2024. Samme dag som den påklagede afgørelse blev fremsendt, fremlagde indehaveren materiale for indkomståret 2020 i form af en resultatopgørelse og kontospecifikationer. Indehaveren oplyste herudover utilfredshed med afgørelsen, da det var indehaverens overbevisning, at der var fremsendt bemærkninger og materiale vedrørende indkomståret 2020 inden fristens udløb. I forbindelse med dialog med Skattestyrelsen den 9. december 2024 konstateredes det, at indehaveren ved en fejl ikke havde fremsendt materialet for indkomståret 2020, og Skattestyrelsen vejledte herefter indehaveren skriftligt om, at såfremt indehaveren ønskede at anmode om genoptagelse, skulle der fremlægges en redegørelse for, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Samme dag anmodede indehaveren skriftligt om, at Skattestyrelsen genoptog sagen på baggrund af fejlen med de manglende vedhæftninger. Indehaveren oplyste dog samtidig, at en egentlig anmodning om genoptagelse ikke ville give mening, da indehaveren ønskede at påklage afgørelsen til Landsskatteretten. Momstilsvar Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at indehaveren har foretaget følgende angivelser af moms fra virksomheden for 1. kvartal til 4. kvartal 2020: 1.kvt. 2020 2. kvt. 2020 3. kvt. 2020 4. kvt. 2020 I alt Salgsmoms 99.402 kr. 80.074 kr. 111.200 kr. 86.488 kr. 377.164 kr. Købsmoms 14.066 kr. 20.896 kr. 15.140 kr. 47.422 kr. 97.524 kr. Momstilsvar 85.336 kr. 59.178 kr. 96.060 kr. 39.066 kr. 279.640 kr. Der foreligger ikke et regnskabsmateriale med en specifikation af den angivne moms eller momsgrundlaget. Skattestyrelsen har i sagsnotat, som er vedlagt styrelsens udtalelse i forbindelse med klagesagsbehandlingen, oplyst, at da Skattestyrelsen ikke har modtaget det ønskede regnskabsmateriale, er der foretaget en beregning af virksomhedens skattepligtige omsætning på baggrund af en indberettet salgsmoms på 377.164 kr., svarende til en nettoomsætning på 1.508.656 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020, idet virksomhedens indehaver ikke har indsendt det ønskede regnskabsmateriale. Indehaveren har under klagesagens behandling den 3. juli 2025 fremsendt yderligere oplysninger til sagen i form af 101 siders bilag, som bl.a. indeholder fakturaer fra [virksomhed1], fakturaer fra [virksomhed2], fakturaer fra [virksomhed3], betalingsoversigt fra Betalingsservice, parkeringsafgift samt kvitteringer fra diverse restauranter vedrørende mad samt køb af blomster. Der er ikke anført deltagere eller anledninger på nogle af bilagene vedrørende restaurantbesøg eller køb af blomster. Flere af de fremsendte bilag vedrører køb af møbler, herunder bl.a. køb af et spisebord med tillægsplade og 6 stole samt to lamper fra [virksomhed4] den 7. oktober 2020 for i alt 48.050 kr. samt et køb i [virksomhed5] af et skrivebord, en kontorstol, to sengeborde og en tæppeløber for i alt 6.439 kr. den 9. oktober 2020. Indehaveren har ikke fremsendt en nærmere redegørelse for disse bilag, herunder ikke en beskrivelse af den erhvervsmæssige sammenhæng mellem de fremsendte bilag og hans virksomhed, men har blot fremsendt bilagene uden yderligere bemærkninger. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 97.524 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Moms … Vores begrundelse og bemærkninger Vi foretager en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens momstilsvar i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Vi forhøjer derfor virksomhedens momstilsvar således: 1. januar 2020 – 31. december 2020 97.524 kr. Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet med henvisning til momslovens § 4, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage købsmoms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer med henvisning til momslovens § 37, stk. 1. Virksomheden skal for hver momsperiode opgøre salgsmoms i henhold til momsloven § 56, stk. 2 og købsmoms i henhold til momsloven § 56, stk. 3. Forskellen udgør virksomhedens momstilsvar, med henvisning til momslovens § 56, stk. 1. Endvidere skal registrerede virksomheder, efter udløbet af hver momsperiode, angive størrelsen af virksomhedens salgsmoms og købsmoms med henvisning til momslovens § 57, stk. 1. Salgsmoms For perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020 har vi på det foreliggende grundlag, ikke bemærkninger til den indberettede salgsmoms på i alt 377.164 kr. Købsmoms Virksomhedens købsmoms for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022 kan ikke godkendes. Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår det, at en registreret virksomhed kan fradrage købsmoms for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der anvendes til momspligtige aktiviteter. Det fremgår endvidere af momsbekendtgørelsen § 82, senere ændret til § 81, at det er en betingelse for fradrag for købsmoms, at der kan fremlægges dokumentation. Af SKM2021.456.LSR fremgår desuden, at: ”hvis en virksomhed i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation /bevis for foretagne fradrag i form af bilag (fakturaer og kvitteringer), som viser, at der er foretaget indkøb tillagt dansk moms hos andre momsregistrerede virksomheder, vil købsmomsen kunne sættes til 0 kroner.” Du har ikke indsendt det regnskabsmateriale, som vi har anmodet om. Købsmomsen for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 fastsættes derfor til 0 kr. Vi kan herefter opgøre følgende i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2: Opgjort salgsmoms Indberettet salgsmoms Korrektion 1. kvartal 2020 99.402 kr. 99.402 kr. 0 kr. 2. kvartal 2020 80.074 kr. 80.074 kr. 0 kr. 3. kvartal 2020 111.200 kr. 111.200 kr. 0 kr. 4. kvartal 2020 86.488 kr. 86.488 kr. 0 kr. Total 377.164 kr. 377.164 kr. 0 kr. Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi ikke har nogen ændringer til den indberettede salgsmoms. Opgjort købsmoms Indberettet købsmoms Korrektion 1. kvartal 2020 0 kr. 14.066 kr. - 14.066 kr. 2. kvartal 2020 0 kr. 20.896 kr. - 20.896 kr. 3. kvartal 2020 0 kr. 15.140 kr. - 15.140 kr. 4. kvartal 2020 0 kr. 47.422 kr. - 47.422 kr. Total 0 kr. 97.524 kr. - 97.524 kr. Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi ikke har godkendt den indberettede købsmoms i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, da der ikke er fremsendt den ønskede dokumentation. Korrektion salgsmoms Korrektion købsmoms Samlet korrektion 1. kvartal 2020 0 kr. - 14.066 kr. 14.066 kr. 2. kvartal 2020 0 kr. - 20.896 kr. 20.896 kr. 3. kvartal 2020 0 kr. - 15.140 kr. 15.140 kr. 4. kvartal 2020 0 kr. - 47.422 kr. 47.422 kr. Total 0 kr. - 97.524 kr. 97.524 kr. Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi har opgjort et yderligere momstilsvar på 97.524 kr. i henhold til momslovens § 56, stk. 1 … Ændring af momstilsvar for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020 efter ordinær frist 2.1. Faktiske oplysninger Det fremgår af punkt 1, at vi ændrer din moms ud over den almindelige frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb. Der er ikke indsendt det ønskede regnskabsmateriale. … 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af momstilsvar for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er vores opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med indberetning af for lidt i momstilsvar. Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 kan en ændring i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis ændringen af momstilsvaret varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet. 6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor vi har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 26. juni 2024 hvor vi har modtaget bankkontoudskrifter fra [finans2] og [finans1]. Vi har først efter denne dato kunne opgøre vores krav, hvorfor det er vores opfattelse, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, og at 6 måneders fristen løber fra modtagelsen af bankkontoudskrifterne. Det er således vores opfattelse, at fristen for at varsle en ændring af momstilsvaret for perioderne 1. januar 2020 – 31. december 2020 er den 26. december 2024. En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Vi fremsendte forslag om ændring af momstilsvaret ud over den ordinære frist den 30. oktober 2024. Vi anser ændringsfristen på 3 måneder for overholdt. Der henvises til SKM2018.481.HR. Højesteret finder i dommen, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. marts 2025 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi skal dog bemærke, at der i klagen står anført, at skatteyder har indsendt alt materiale for indkomstårene 2021 og 2022, hvilket vi skal oplyse ikke er korrekt. Der er alene indsendt kontospecifikationer for momskontiene for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022 samt årsrapport for 2021. Dette er først fremsendt efter der er fremsendt forslag til afgørelse, da skatteyder ikke har indsendt det ønskede materiale under behandlingen. Der er i den forbindelse udstedt 6 tvangsbøder a 10.000 kr. for manglende indsendelse af materialet. Der er først efter der er afsendt afgørelse fremsendt saldobalance for 2020 og kontospecifikation for momskontiene for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020. Det skal bemærkes, at vores skøn ikke ville have været anderledes hvis materialet var fremsendt inden der var afsendt afgørelse, da det fremsendte regnskabsmateriale efter vores opfattelse ikke er fyldestgørende. Momstilsvaret: Det er vores opfattelse, at der fortsat ikke er fremsendt den ønskede dokumentation. Det er således fortsat vores opfattelse, at der ikke kan ske godkendelse af købsmoms da denne ikke er dokumenteret. Det skal samtidig bemærkes, at der ved skønsmæssige ansættelser af momstilsvaret ikke er hjemmel til, at godkende en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens købsmoms, hvorfor denne er ansat til 0 kr. i overensstemmelse med dagældende momsbekendtgørelsens § 82 og SKM2021.456.LSR. Det anføres endvidere i den fremsendte klage, at der er truffet afgørelse vedrørende momstilsvaret efter udløbet af den ordinære frist på 3 år efter angivelsesfristen, hvorfor skatteyder ikke kan anderkende ændringerne af momstilsvaret. Det skal bemærkes, at der i afgørelsen af den 6. december 2024 er begrundet hvorfor der foretages en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32. Dette punkt er ikke anfægtet i den fremsendte klage. …” Til de fremsendte bilag, indsendt af indehaveren den 3. juli 2025, har Skattestyrelsen den 31. juli 2025 udtalt: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: De indsendte bilag har ikke være til rådighed i vores kontrol. Vi har gennemgået de fremsendte bilag, og har følgende bemærkninger: Flere bilag hvor det ikke er muligt at læse teksten og dermed vurdere om der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Der er indsendt både ordrebekræftelse og faktura på køb af møbler i [virksomhed5] i efteråret 2020. Af fakturaen fremgår det, at der bl.a. er købt 2 sengeborde. Der er flere bilag hvor der er købt mad og gavekurve uden der er anført anledning og/eller deltager på. Der er flere bilag hvor der er køb i byggemarkeder, herunder afdækningspap. Der er flere bilag på parkeringsafgift Vi kan oplyse, at skatteyder er flyttet fra [adresse1], [by1] til [adresse2], [by1] i efteråret 2020. Ud fra ovenstående bemærkninger er det vores opfattelse, at der ikke kan tages stilling til de enkelte bilag uden der foretages en yderligere sagsbehandling, hvilket vi ikke har mulighed for under en verserende klagesag. …” Skattestyrelsen har den 11. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse: ”… Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Afgiftsperioder 1.-4. kvartal 2020 Ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar Ja Nej Nej Nej Skattestyrelsens vurdering Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til ikke at godkende virksomhedens fradrag for købsmoms, samt hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre momstilsvaret ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klageren har i indkomståret 2020 drevet en revisionsvirksomhed. Indehaveren har ikke for indkomståret 2020 oplyst et resultat af virksomheden. Under sagens behandling ved Skattestyrelsen er klageren blevet anmodet om at indsende regnskabsmaterialet for indkomståret 2020, men klageren har ikke indsendt det, hvorfor Skattestyrelsen i sin afgørelse af 6. december 2024 har skønsmæssigt ansat klagerens resultat af virksomhed Formelt Fristen for varsling af ordinær genoptagelse af afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, for 1.-4. kvartal 2020, udløb senest den 1. marts 2024. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er fremsendt den 30. oktober 2024, og er dermed fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse. Skattestyrelsen har derfor alene mulighed for at genoptage klagerens skatteansættelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder, at klageren ved ikke at fremlægge regnskabsmateriale efter anmodning fra Skattestyrelsen, og ved at angive resultat af virksomhed for lavt, enten groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret for 1.-4. kvartal 2020. Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, alene kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det følger af UfR.2018.3603.HR og UfR.2018.3845.HR, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. Skattestyrelsen varslede ved brev af 30. oktober 2024, at Skattestyrelsen ville ændre klagerens afgiftstilsvar for 1.-4. kvartal 2020. Spørgsmålet er derfor, om Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt end den 30. april 2024 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger tul, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsen har den 11. maj 2023 fremsendt et pålæg til klageren, og anmodet om regnskabsmateriale. Fristen er i brevet sat til 29. maj 2023. I perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024 fremsender Skattestyrelsen 6 bødeforlæg, da klageren ikke fremsendte det efterspurgte materiale. Først efter udløbet af den 6. frist, indhenter Skattestyrelsen klagerens bankkontoudskrifter fra henholdsvis [finans1] og [finans2]. Kundskabstidspunktet i nærværende sag anses derfor at være 29. maj 2023, hvor klagerens frist for indsendelse af materiale i forbindelse med Skattestyrelsens første udstedelse af pålæg herom udløb. Skattestyrelsen har siden den 29. maj 2023 været i besiddelse af klagerens momsangivelser for 2020 og klagerens lønangivelser, som var det grundlag Skattestyrelsen brugte til at skønne den varslede forhøjelse. Idet Skattestyrelsen ikke ses at have angivet, hvordan de indhentede bankkontoudskrifter er indgået i forhøjelsen af klagerens indkomst, kan indhentelsen af klagerens bankkontoudskrifter ikke anses for at afbryde fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen har således ikke overholdt 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, og afgørelsen af 6. december 2024 vedrørende indkomståret 2020 er derfor varslet for sent. …” Klagerens opfattelse Indehaveren har principalt fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssigt at forhøje virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020 er truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og derfor ikke er gyldig. Subsidiært har indehaveren fremsat påstand om, at der skal godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Klagen omfatter følgende punkter: Forhøjelse af momstilsvar for perioden 1/1 – 31/12 2020 for cvr. Nr. [...1] Kr. 97.524 … Sagens faktiske forhold: Skattestyrelsen har af flere omgange, jf. skattestyrelsens sagsfremstillings faktiske oplysninger, indkaldt materiale for indkomståret 2020 – 2022, startende 9. marts 2023. De har i den forbindelse indhentet oplysninger fra forskellige pengeinstitutter. Disse oplysninger, primært bankkontoudtog er anvendt til at gennemgå samtlige bankbevægelser, hvilket ikke har givet anledning til forhøjelser af den oprindelige angivne salgsmoms, hvilket også fremgår af skattestyrelsens afgørelse dateret den 6. december 2024. Skattestyrelsen har dog ikke noteret sig og ej heller anerkendt, at der på de samme bankkontoudtog fremgår afholdte omkostninger, der berettiger til mulighed for at afløfte den betalte købsmoms samt fratrække disse afholdte omkostninger i den skattepligtige indkomst. Den 3. december 2024 indsender jeg som aftalt med skattestyrelsens medarbejder alt materiale vedrørende indkomstårene 2021 og 2022, men glemmer at vedhæfte oplysningerne for 2020. Den 6. december træffer skattestyrelsen så afgørelse der bygger på at de ikke har modtaget materialet og derfor fastholder deres skønsmæssige ansættelser. Jeg kontakter derfor straks skattestyrelsens medarbejder i hvilken forbindelse jeg indsender det ønskede materiale. Han ønsker dog ikke at foretage sig yderligere og fastholder de skønsmæssige ansættelser, hvilket er de punkter der påklages. Klagerens påstand og argumenter vedrørende momsansættelse Min primære påstand er, at skattestyrelsens skønsmæssige afgørelse er truffet efter udløbet af den ordinære frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb og derfor ikke kan anerkendes. De ordinære frister for ændring af momsangivelserne for 2020 ser således ud 1. kvartal 2020 – ordinær frist er den 1. juni 2023 2. kvartal 2020 – ordinær frist er den 1. september 2023 3. kvartal 2020 – ordinær frist er den 1. december 2023 4. kvartal 2020 – ordinær frist er den 1. marts 2024 Skattestyrelsen har haft alle muligheder for at foretage et skøn over den indgående moms på baggrund af bankkontoudtogene Min sekundære påstand er at når nu skattestyrelsen på baggrund af det modtagne materiale kan foretage et skøn over salgsmoms, så burde det også være muligt at foretage et skøn over den indgående moms og ikke blot afvise det i sin helhed. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ikke at godkende virksomheden fradrag for købsmoms. Herudover angår sagen, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre momstilsvaret ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32. Retsgrundlaget Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig. Det fremgår af momslovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse om merværdiafgift nr. 1021 af 26. september 2019). Som afgiftspligtig person anses juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1. Af nedenstående bestemmelser fremgår: Momslovens § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.” Momslovens § 55: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.” Momslovens § 56, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.” Momslovens § 57, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.” Momsbekendtgørelsens (nr. 808 af 30. juni 2015) § 82: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momssystemdirektivets (Rdir 2006/112) artikel 178: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 …” Skatteforvaltningslovens (nr. 835 af 3. juni 2022) § 31, stk. 1: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.” Skatteforvaltningens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. … Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR. Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR. I SKM2025.350.BR fandt byretten, at skatteyderen skulle beskattes af ca. 42 mio. kr. Retten fandt desuden, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt. Retten lagde herved vægt på, at det var et passende undersøgelsesskridt, at Skattestyrelsen havde anmodet myndighederne i Y1-land og Y2-land om oplysninger vedrørende det Y2-nationalitet selskab og om skatteyderens formueforhold. Selv om der efter anmodningstidspunktet fremkom yderligere oplysninger fra skatteyderen, fandt retten, at kundskabstidspunktet ikke var indtruffet, før der forelå svar fra myndighederne i Y2-land og Y1-land. Retten fandt endvidere, at det ikke ændrede herved, hvis svarene fra Y2-land og Y1-land ikke indeholdt nye oplysninger, da det var relevant at afvente svaret. Landsskatterettens begrundelse og resultat Købsmoms Indehaveren har trods flere anmodninger ikke indleveret regnskabsmateriale, herunder årsregnskabet for 2020, kontospecifikationer eller momsopgørelse og afstemning, der har dannet grundlag for momsangivelserne for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen var berettiget til ikke at godkende fradrag for købsmoms, da indehaveren ikke har fremsendt dokumentation for de indberettede beløb. Indehaveren har under klagesagens behandling den 3. juli 2025 fremsendt en del fakturaer og kvitteringer som dokumentation for afholdte udgifter. Flere af de fremsendte bilag vedrører udgifter, som har privat karakter, og indehaveren har ikke redegjort for, hvilke og hvordan disse udgifter har en erhvervsmæssig sammenhæng med hans revisorvirksomhed. Indehaveren har heller ikke indsendt regnskabs- eller bogføringsmateriale, hvorfor en opgørelse af købsmomsen ikke er mulig. Der er således ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Det er nødvendigt for godkendelse af et momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og sådan dokumentation foreligger ikke. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt, jf. også SKM2025.138.BR Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at virksomhedens indehaver ikke har dokumenteret fradragsretten for købsmoms på 97.524 kr. i afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2020, jf. momslovens § 37. Hjemvisning Der er i forbindelse med klagesagens behandling nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Der er således ikke fremkommet nye oplysninger under klagesagens behandling, som kan føre til hjemvisning. Indehaverens påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen imødekommes derfor ikke. Angivelsesfrister Fristen for varsling af ordinær ændring af momstilsvaret for perioderne 1. til 4. kvartal 2020 udløb henholdsvis den 1. juni 2023, den 1. september 2023, den 1. december 2023 og den 1. marts 2024. Da Skattestyrelsen først afsendte varslet om den påklagede forhøjelse den 30. oktober 2024, er spørgsmålet, om Skattestyrelsen var berettiget til at foretage forhøjelsen af momstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 om ekstraordinær ansættelse. Indehaveren har indberettet 377.164 kr. i salgsmoms samt 97.524 kr. i købsmoms i alt for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020. Efterfølgende, den 9. marts 2023, inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, varslede Skattestyrelsen et kontrolbesøg på virksomhedens adresse den 12. april 2023. I den forbindelse bad Skattestyrelsen indehaveren om at fremlægge forskelligt regnskabsmateriale, herunder bankkontoudskrifter for 2020. Da Skattestyrelsen skulle gennemføre kontrolbesøget, mødte indehaveren ikke op, og det efterspurgte regnskabsmateriale var ikke tilgængeligt. Med henblik på at frembringe det efterspurgte regnskabsmateriale, herunder bankkontoudskrifterne, fremsendte Skattestyrelsen i perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024, det vil sige stadig inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, seks bødeforlæg til indehaveren. Det førte heller ikke til, at indehaveren fremkom med regnskabsmaterialet og bankkontoudskrifterne. Den 24. juni 2024 bad Skattestyrelsen indehaverens banker, [finans1] og [finans2], om indehaverens bankkontoudskrifter, som Skattestyrelsen modtog fra bankerne den 26. juni 2024. Den 30. oktober 2024 varslede Skattestyrelsen den omtvistede forhøjelse af indehaverens momstilsvar med 97.524 kr. for angivelsesperioderne i 2020. Forslaget bygger på, at Skattestyrelsen ikke vil godkende fradrag for den indberettede købsmoms på 97.524 kr. Den 6. december 2024 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse, som er i overensstemmelse med det varslede forslag i agterskrivelsen af 30. oktober 2024. Indehaveren har ikke fremlagt regnskabsmateriale efter anmodning fra Skattestyrelsen for afgiftsperioderne i 2020, herunder heller ikke momsopgørelse eller afstemning, der kan danne grundlag for momsansættelsen for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020, jf. ovenfor. Allerede ved ikke at fremlægge regnskabsmateriale og ved at angive momstilsvaret for lavt har indehaveren mindst groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et ufuldstændigt grundlag. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for ekstraordinær ansættelse af afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2020 er derfor opfyldt. Oplysningerne om, at indehaveren befandt sig i en vildfarelse om, hvorvidt det efterspurgte materiale var fremsendt, samt oplysningerne om, at indehaveren har fremlagt regnskabsmateriale efter fremsendelsen af afgørelsen, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter er spørgsmålet, om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum. Den 9. marts 2023, som nævnt inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, anmodede Skattestyrelsen indehaveren om at fremsende bankkontoudskrifter. Selv efter Skattestyrelsens gentagne efterfølgende forsøg og bøder på 60.000 kr. imødekom indehaveren ikke anmodningen. Der foreligger ingen oplysninger om baggrunden herfor. Bankkontoudskrifter, hvoraf indtægter og udgifter fremgår, kan – generelt – have væsentlig betydning for rigtigheden af en skatteansættelse, der, som følge af skatteyderens forhold, skal foretages skønsmæssigt. Som led i sagsoplysningen, og dermed opfyldelsen af officialprincippet, måtte Skattestyrelsen, da indehaveren ikke medvirkede til sagsoplysningen, den 24. juni 2024 i medfør af reglerne i skattekontrolloven selv bede indehaverens to banker om de kontoudskrifter, som Skattestyrelsen fra den 9. marts 2023 løbende havde efterspurgt hos indehaveren. Skattestyrelsen modtog kontoudskrifterne fra bankerne den 26. juni 2024. På dette grundlag finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, tidligst indtraf ved modtagelsen af kontoudskrifterne fra banken den 26. juni 2024. Da Skattestyrelsen varslede den omtvistede forhøjelse inden 6 måneder herefter, nemlig den 30. oktober 2024, er varslingsfristen overholdt. Den omstændighed, at Skattestyrelsen kunne have anmodet indehaverens banker om kontoudskrifterne på et tidligere tidspunkt end den 24. juni 2024, og at udskrifterne ikke indgår i den varslede forhøjelse ifølge agterskrivelsen af 30. oktober 2024, kan ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen foretog ansættelsen af momstilsvaret den 6. december 2024 og dermed inden 3 måneder efter agterskrivelsen af 30. oktober 2024, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.