Maskeret udlodning af møbler til privat brug

Journalnr. 25-0009721 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Udgifter til møbler afholdt af [virksomhed1] ApS, anset som maskeret udlodning 533.041 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet), blev stiftet den 1. januar 1998. Klageren har siden den 27. juni 2017 ejet 100 pct. af selskabskapitalen i selskabet. Klageren har i perioden 1. januar 2009 – 14. juni 2024 været registreret som direktør i selskabet. Klagerens ægtefælle, [person1], har i perioderne 1. juli 2000 – 15. januar 2004, 1. december 2005 – 1. januar 2009 og igen fra den 14. juni 2024 været registreret som direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekode ”464800 Engroshandel med ure og smykker”, og selskabets formål er ”at drive handel, industri, service og dermed forenelige aktiviteter”. Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol og har i forbindelse med kontrollen gennemgået selskabets bankkonto, regnskabsmateriale samt modtagne bilag fra selskabet og konstateret, at der har været afholdt udgifter, som efter Skattestyrelsens opfattelse har karakter af private udgifter for klageren. Skattestyrelsen har anset 533.041 kr. i indkomståret 2022 som maskeret udlodning for klageren, som er specificeret således: Konto 5222 – Driftsmidler og inventar 533.041 kr. Konto 5222 – Driftsmidler og inventar tilgang i år Selskabet har i indkomståret 2022 afholdt udgifter til møbler på 533.041 kr. Udgifterne er specificeret således: Dato Bilag Tekst Beløb inkl. moms i kr. 08.08.2022 78 [virksomhed2] A/S 56.398,99 09.08.2022 85 [virksomhed3] ApS 37.724,35 22.08.2022 88 [virksomhed2] A/S 41.126,61 22.08.2022 89 [virksomhed2] A/S 24.542,10 23.08.2022 90 [virksomhed4] 124.948,32 24.08.2022 92 [virksomhed2] A/S 2.757,23 24.08.2022 93 [virksomhed5] AS 21.272,97 25.08.2022 94 [virksomhed6] ApS 38.674,48 30.08.2022 96 [virksomhed6] ApS 21.197,16 01.09.2022 98 [virksomhed4] 12.035,17 05.09.2022 99 [virksomhed6] ApS 13.571,43 07.09.2022 101 [virksomhed7] A/S 32.942,13 16.09.2022 103 [virksomhed4] 7.678,14 01.12.2022 202 [virksomhed2] A/S 98.172,36 533.041 ,00 Som dokumentation er der fremlagt fakturaer for købene af møblerne ved forskellige firmaer, som er udstedt i perioden august-oktober 2022. Fakturaerne er udstedt til klagerens ægtefælle såvel som til selskabet. Det fremgår af fakturaerne, at der bl.a. er købt skriveborde, pedalspand, salt og peber sæt, opvaskebørste, bordlampe, gulvlampe, sofabord, stole, vitrineskab, taburetter, skænk, puder m.m. Det fremgår desuden af en række af fakturaerne, at en del af møblerne er leveret ved klageren og dennes ægtefælles private sommerhus og på deres fælles private adresse. De fremlagte fakturaer er ikke nummererede og kan ikke afstemmes hverken dato- eller beløbsmæssigt til bogføringen. Klagerens repræsentant har oplyst, at møbler købt fra [virksomhed3] ApS og leveret til eneanpartshaverens private adresse er møbler til en hjemmearbejdsplads, og at de møbler der er leveret til klagerens private sommerhus, er opbevaret der frem til medio januar 2023, hvor møblerne er indgået som betaling i en byttehandel med [virksomhed8] Ltd. Klagerens repræsentant har oplyst, at møblerne indkøbt og bogført på konto 5222 ”Driftsmidler og inventar”, er indgået i en byttehandel som betaling for to urer. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at selskabet modtog to urer fra selskabet [virksomhed8] Ltd til videresalg. Som dokumentation er der fremlagt en kommissionsaftale indgået mellem parterne, hvoraf det fremgår, at selskabet skal videresælge et Audemars Piquet til en pris på ikke mindre end 42.000 euro og et Rolex [...] til en pris på ikke mindre end 19.500 euro. Aftalen er underskrevet af parterne i juni 2022. Klageren har oplyst, at urerne ikke blev solgt, og at selskabet herefter indgik en aftale med [virksomhed8] Ltd. om, at urerne kunne indgå i en byttehandel, hvor selskabet fik ejerskab over urerne mod at levere en række møbler. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er indgået en aftale mellem selskabet og [virksomhed8] Ltd. om, at selskabet overtager urerne mod betaling i møbler. Der er dog fremlagt en e-mail fra [virksomhed8] Ltd., hvori det bekræftes, at møblerne er indgået som betaling for de to urer. Der er desuden fremlagt en faktura udstedt til [virksomhed8] Ltd. fra selskabet dateret i januar 2023, hvoraf det fremgår, at [virksomhed8] Ltd. køber de af selskabet indkøbte møbler. Det fremgår af fakturaen, at betalingen sker i de to urer, som selskabet har haft i kommission. Som yderligere dokumentation er der fremlagt en pakkeliste over møblerne samt et fragtbrev. Det fremgår af pakkelisten, at købet fra [virksomhed3] ApS ikke er indeholdt på pakkelisten. Det fremgår af fragtbrevet, at møblerne skal afhentes ved klageren og dennes ægtefælles sommerhus med adressen [adresse1], [by1]. Det er oplyst, at selskabet har ikke indberettet salget af møblerne til [virksomhed8] Ltd. til VIES. Det er oplyst, at [virksomhed8] Ltd. ligeledes ikke har indberettet salget til VIES. Klageren har oplyst, at de to urer var i kommission ved regnskabets afslutning i indkomståret 2022 og fremgik derfor ikke af lagerlisten. Klageren har desuden oplyst, at ejerskabet overgik til selskabet primo 2023, da møblerne blev leveret til [virksomhed8] Ltd, og at urerne efterfølgende er indgået i regnskabet. Klageren har desuden oplyst, at selskabet efterfølgende har solgt det ene ur, som er modtaget i byttehandlen, et Rolex [...], i december 2023. Som dokumentation er der fremlagt en faktura udstedt af selskabet til [virksomhed9] dateret den 14. december 2023, hvoraf det fremgår, at [virksomhed9] erhverver Rolex uret til en pris på 10.500 euro. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 533.041 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 1. Maskeret udbytte … 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 2. Ovenstående udgifter, som er bogført og fratrukket i selskabet [virksomhed1] ApS, blev anset for at være af ikke erhvervsmæssig karakter. Det er ikke dokumenteret, at der har været en erhvervs- mæssig begrundelse for disse betalinger og betalingerne anses for at være afholdt udelukkende i din private interesse, i din egenskab af hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, med bestem- mende indflydelse på selskabets økonomiske transaktioner. Der er derfor grundlag for at statuere, at der er tale om maskeret udbytte til dig i henhold til lig- ningslovens § 16 A, stk. 1 og uddybende Den juridiske vejledning afsnit C.B. 3.5.2.1 - Udgifter, der er selskabet uvedkommende. Når en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbe- talinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 A. Du har som reel ejer og direktør i selskabet en skærpet bevisbyrde for, at overførslerne er foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt jf. SKM2017-294 ØLR. Maskeret udbytte kan herefter opgøres således: Konto 2754 Gaver og blomster 5.820 kr. Konto 2780 Hotelophold 36.899 kr. Konto 5222 Driftsmidler og inventar 533.041 kr. I alt 575.760 kr. Maskeret udbytte er skattepligtig indkomst for dig jf. statsskattelovens § 4, og beløbet bliver be- skattet som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Ændringer til skatteansættelsen Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan af- sende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, er der tillagt skatteministeren en bemyndi- gelse til for grupper af skattepligtige, at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. - 4. punktum. Denne bemyndigelse er udnyttet ved dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og nugældende bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, der fastsætter en kortere lig- ningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Af bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemfø- relse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkom- stårets udløb, jf. bekendtgørelsernes § 1, stk. 2. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at fristerne i § 1 (den korte frist) dog ikke gælder, for perso- ner, der ikke har enkelte økonomiske forhold. Personer er omfattet af § 4 i aktieavancebeskat- ningsloven har ikke enkelte økonomiske forhold. Der er bestemmende indflydelse når aktier tilhø- rer den skattepligtiges nærtstående, som blandet andet omfatter ægtefælde, børn og børnebørn. Ifølge skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 udløber fristerne efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og 2 om varsling af ændring af indkomstskat først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapital 4, for så vidt angår de kontrollerede transak- tioner. Fristen for at foretaget en korrektion til din skatteansættelse, er derved foretaget rettidigt. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. februar 2025 udtalt: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2022 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”7. Skattepligtig indkomst køb af kontor møbler kr. 30.207,06 Direktørens salgsarbejde foregår især i weekender og på skæve tidspunkter, hvilket nødvendiggør hjemmearbejdsplads. De særlige regler om kontormøbler til hjemmearbejdsplads (herunder kontorstole og hæve/sænkebord) gælder også i denne sag, og udgifterne er afholdt af Selskabet i Selskabets interesse. Det er væsentligt, at Styrelsen forstår, at kontormøblerne i denne sag er almindelige kontormøbler, og ikke en del af de designmøbler, der er leveret som købesum af de to ure. Kontormøbler til hjemmearbejdsplads er nødvendige og forretningsmæssigt begrundet for Selskabet. Direktøren arbejder som dokumenteret i weekendarbejde og på skæve arbejdstider. Udgifterne til de almindelige kontormøbler til hjemmearbejdsplads er derfor i selskabets interesse. Se Juridisk Vejledning C.A.5.9: ”Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er en betingelse, at det i såvel fremtoning som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. Se TfS 1996, 781 TSS. Hvis der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden.” Det kan fremhæves, at der er tale om almindelige kontorstole og hæve/sænkebord. 8. Skattepligt indkomst køb af byttemøbler kr. 396.226,09 (426.433,15 –30.207,06) Der er som dokumenteret tale om designmøbler købt og anvendt som købesum for de to omhandlede ure. Urene er ikke erhvervet gratis. De er ikke kommet ud af det blå til Selskabet. 31.12.2022 var de forsat i kommission og derfor ikke på lagerlisten, men det er de 31.12.23 efter erhvervelsen i 2023. Det ene ur er som dokumenteret solgt her i 2024 (bilag 15). I 2022 var urene i kommission. Urene blev først erhvervet i 2023 ved betaling med de omhandlede møbler. Udgiften til møblerne er derfor erhvervsmæssig, idet udgifter er afholdt som led i anskaffelsen af de to ure. Der henvises tillige til det ovenfor under punkt 4 nævnte, samt de forhold om byttet, som er gennemgået i den tidligere korrespondance. … 10. Skattepligtig indkomst taske kr. 5.820,98 Erhvervelsen er forklaret på møde med Styrelsen. Tasken blev fremvist på mødet. Tasken er en computertaske, der anvendes af direktøren som led i det almindelige arbejde. Computeren er helt nødvendig for arbejdet, herunder ved det administrative arbejde, ligesom whatsapp er installeret på computeren for at få større og bedre fotokvalitet ved gennemgang af ure på computerskærmen. En computertaske bør være et acceptabelt arbejdsredskab. Selskabet ejer fortsat tasken. Det er muligt at Styrelsen mener, at tasken efter Styrelsens opfattelse er for dyr, da computertasker kan købes billigere. Selskabet har imidlertid vurderet, at på grund af skæve arbejdstider, weekendarbejde, skiftende arbejdssteder og direktørens enorme arbejdsindsats, er det helt i orden og forretningsmæssigt velbegrundet, at stille en kvalitetstaske til rådighed for direktøren til hans daglige arbejde. Styrelsen lægger åbenbart megen vægt på en misforståelse om hvem der bruger tasken. Det er direktøren, også af repræsentative årsager, der anvender tasken i sit arbejde. Som repræsentant kan jeg til sammenligning oplyse, at i advokatbranchen stiller arbejdsgiver og virksomheden også ofte kvalitetstasker til rådighed for virksomhedens advokater, hvilket er klart forretningsmæssigt begrundet. Der er intet usædvanligt i dette forhold. Der ses ikke at være holdepunkter for en så detaljeorienteret microkontrol af de udgifter selskabet vælger at afholde til direktørens arbejdsredskaber. Både skat og moms knyttet til Selskabets erhvervelse af tasken bør derfor accepteres. 13. Maskeret udlodning af hotelophold, møbler, taske og udgifter til leasingselskab [virksomhed10] Da omkostninger til møbler og leasingselskab som dokumenteret helt åbenbart er afholdt i Selskabets interesse kan disse udgifter ikke danne grundlag for maskeret udlodning. Tasken er et arbejdsredskab stillet til rådighed for direktøren. Omkostningen er afholdt af Selskabet i Selskabets interesse. Kun hotelophold kan efter omstændighederne accepteres som en udgift, der ikke kan anses som en driftsomkostning. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 21. oktober 2025 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Følgende er indstillet: [TABEL UDELADT] Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling. Maskeret udlodning Sagen handler om hvorvidt køb af en taske samt møbler der er blevet leveret til en privat adresse, er afholdt i selskabets eller i hovedanpartshaverens personlige interesse. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse, eftersom klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Køb af taske Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgiften er afholdt i selskabets interesse. Udgiften anses derfor for en maskeret udlodning til klageren, jfr. ligningsloven § 16 A. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at købet af tasken er bogført under konto 2754 – Gaver og blomster samt at der ikke er fremlagt en faktura eller anden dokumentation for købet. Køb af møbler Selskabet har i indkomståret 2022 bogført udgifter til møbler på 533.041 kr. inkl. moms. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at møblerne er blevet leveret til klageren private adresse eller til klagerens ægtefælles sommerhus. Henset til møblernes, karakter, og at møblerne er levereret til privatadresser, finder Skattestyrelsen, at det påhviler klageren og klagerens selskab, at godtgøre, at udgifterne til møblerne er afholdt i selskabets interesse. Skattestyrelsens bemærker, at møbler til private boliger som udgangspunkt kategoriseres som privatudgifter. Skattestyrelsen finder at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at udgifterne til møblerne er afholdt i selskabets interesse. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at møblerne er tilgået klageren i form af maskeret udbytte, jfr. ligningsloven § 16 A. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i dets helhed.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Fradrag for købsmoms ved indkøb af designermøbler, herunder forhøjelse af den skattepligtige indkomst for klageren Det centrale tema for mødet var, hvilket konkret faktum der kunne begrunde Skatteankestyrelsens vurdering af, at de omhandlede møbler ikke er anvendt som vederlag for de to erhvervede ure. Det blev under mødet oplyst, at Skatteankestyrelsens indstilling hviler på følgende tre forhold: 1. Manglende dokumentation for en forudgående skriftlig aftale om køb af ure mod levering af møbler. 2. Levering af møblerne til en privat adresse. 3. Manglende opmagasinering på selskabets kontor eller depot. Efter anmodning blev det bekræftet, at disse tre forhold udgør den fuldstændige og fyldestgørende begrundelse for indstillingen om, at der er tale om en privat hævning, og at indkøbet af møblerne ikke er at anse som værende erhvervsmæssigt. Vi skal i den forbindelse fremhæve følgende: Ad 1 – Skriftlig aftale: Transaktionen er dokumenteret gennem en række bilag, herunder beskrivelse af urene, kommissionsaftale, fakturaer og leveringsdokumentation, samt bekræftelse fra sælger om, at møblerne er modtaget som betaling. Der foreligger således fuld dokumentation for, at der er indgået og gennemført en aftale mellem to professionelle erhvervsdrivende. Der findes intet krav i lovgivningen om, at en sådan aftale skal være skriftlig for at være gyldig eller skattemæssigt anerkendelsesværdig. At møblerne er handlet over en ifølge sagsbehandleren længere periode, følger af, at der ved designermøbler i den klasse som sagen omhandler, er tale om en skaffevare. Det er ikke unormalt at møblet først bliver sendt i produktion efter ordreafgivelsen. Derfor er møblerne ankommet drypvist for så til sidst at blive sendt afsted samlet til [virksomhed8] Ltd. I sagsbehandlerens referat af mødet den 10/9.2025 fremgår det, at møblerne skulle leveres ”færdigsamlet”. Dette er en misforståelse, idet der på mødet blev sagt at møblerne skulle leveres ”samlet”, som i én samlet leverance. Aftalens gennemførelse dokumenterer aftalens eksistens. Desuagtet at der ikke indgået en skriftlig aftale. Skatteankestyrelsens krav om at modtage en forudgående indgået skriftlig aftale, svarer til at betvivle et puslespils motiv, selvom puslespillet er lagt, men æsken mangler. Ad 2 – Levering til privat adresse: Leveringen til privat adresse var en praktisk og omkostningsbesparende foranstaltning. Adressen blev anvendt som midlertidigt lager med henblik på samlet forsendelse. Dette ændrer ikke ved, at møblerne blev leveret og anvendt som vederlag i en forretningsmæssig transaktion. Ad 3 – Manglende opmagasinering på kontor: På tidspunktet for møbelindkøbet havde selskabet ikke et fysisk kontor. Dette er dokumenteret over for Skatteankestyrelsen. Det er derfor ikke muligt at kræve levering til et kontor, der ikke eksisterede. Et sådant krav savner både juridisk og forretningsmæssig begrundelse og vil påføre selskabet unødige omkostninger. Vi skal derfor fastholde, at Skatteankestyrelsens indstilling savner fornøden hjemmel og ikke er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder i sagen. Det er vores opfattelse, at indstillingen er i strid med: Nødvendighedsprincippet, idet allerede oplyste relevante oplysninger og dokumentation ikke er tillagt fornøden vægt, Legalitetsprincippet, idet der ikke er hjemmel til at tilsidesætte en dokumenteret transaktion mellem to erhvervsdrivende, Vejledningspligten, idet vi i første omgang blev nægtet oplysning om, hvilke faktiske forhold der lå til grund for indstillingen, og God forvaltningsskik, idet sagsbehandleren truede med at afbryde mødet, såfremt vi fortsatte med at efterspørge en eventuel yderligere begrundelse. Vi skal derfor anmode om, at sagen genovervejes i lyset af den fremlagte dokumentation og de forvaltningsretlige principper, der gælder for sagsbehandlingen. Såfremt Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling, anmoder vi om en fuldstændig og udtømmende begrundelse, herunder en præcis angivelse af, hvilke beviskrav der efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke er opfyldt. Det følger af U.2010.2689H, at der skal indrømmes momsfradrag for erhvervsmæssige køb, også selvom at sælgeren i den sag, ikke havde indbetalt momsen til landets myndigheder. Retten til momsfradrag beror således på, at købet har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomhedens drift, samt om type, art og momsbeløb fremgår af fakturaen for købet. I denne sag kan der ikke være tvivl om, at fakturaerne opfylder kravene for at [virksomhed1] kan opnå momsfradrag. Dette har Skattestyrelsen heller ikke anfægtet. Vurderingen af om der skal indrømmes momsfradrag, beror således på hvorvidt indkøbet kan sandsynliggøres at have den fornødne erhvervsmæssige tilknytning. Dette følger bl.a. af Landsskatterettens afgørelse, LSR2016.14-4221114, hvor Landsskatteretten fandt, at designmøbler kan anses for erhvervsmæssigt anvendt, hvis de har en direkte sammenhæng med virksomhedens drift. Dette kan enten være hvis de anvendes som inventar, eller som i [virksomhed1]’ tilfælde, hvis de indgår som betalingsmiddel for køb af to luksusure. Landsskatteretten lagde vægt på, at der skal forelægge dokumentation der sandsynliggør den erhvervsmæssige anvendelse. Dette kan fx være oplysninger om møblernes placering og anvendelse. I Landsskatteretssagen var møblerne ligeledes opmagasineret på direktørens bopæl. Dette var dog uden betydning, da det forhold ikke alene kan medføre, at møblerne ikke indgik i virksomhedens drift. Det var af betydning, at møblerne ikke blev opbevaret på firmaets kontor grundet pladsmangel. Det følger af Landsskatterettens afgørelse, at der kan ske fradrag for moms på indkøbte designmøbler, hvis disse har en direkte tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige formål. Det er ifølge Landsskatteretten af mindre betydning, at møblerne grundet pladsmangel, har været opmagasineret på en privat bopæl. Følgende er en oversigt over de møbler der er indkøbt til brug for erhvervelsen af urene. Af oversigten fremgår bl.a. leveringsdato, pris og bilagsnummer. [TABEL UDELADT] [virksomhed1] har erhvervet ovenstående møbler til brug for erhvervelsen af to luksusure, som [virksomhed1] allerede havde i kommission. Et af urene er efterfølgende blevet solgt af [virksomhed1] (Bilag 35). Det fremgår af salgsfakturaen, at sælger er [virksomhed1], og ikke [virksomhed8] Ltd. Urene har derved været [virksomhed1] i hænde med ejers rettigheder. Skattestyrelsen har ikke bestridt, at byttehandler kan udgøre en transaktion efter momslovens bestemmelser. Der skal derfor indrømmes fradrag for den købsmoms som [virksomhed1] har betalt i forbindelse med indkøb af designmøbler. Ligeledes er det med ovenstående mere end sandsynliggjort, at møblerne har en direkte forbindelse til [virksomhed1]’ erhvervsmæssige virksomhed. Der er således ikke grundlag for, at indkøbet af møblerne skal anses som maskeret udlodning ved hovedanpartshaveren. Dette er der ikke holdepunkter for i praksis, ej heller i nærværende sag. Salgsmoms vedrørende [virksomhed11] d.o.o Vi afventer eventuelle kommentarer fra sagsbehandleren set i lyset af den seneste dokumentation som blev fremsendt til Skatteankestyrelsen den 9. september 2025. Salgsmoms vedrørende [virksomhed12] Der henvises til det allerede fremsendte brev af 9. september 2025, såvel som den allerede indsendte dokumentation. Der er ikke fra Skatteankestyrelsen kommet yderligere anmodninger om dokumentation for forholdet. Det gøres dog gældende nu, som på kontormødet, at det er vores og vores klients opfattelse, at Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten har en betydning for sagens udfald, og ikke at dette kommer ud på ét, som sagsbehandleren ytrede på kontormødet. Skattepligtig indkomst vedrørende [virksomhed13] computertaske Der er ifølge vores klient ikke en købsfaktura for købet af computertasken. Tasken er købt i udlandet, gennem en samarbejdspartner, hvilket også afspejles i prisen på tasken. Henset til at vores klient ikke kan fremskaffe yderligere dokumentation, anmoder vi om, at dette punkt genbesøges af sagsbehandleren, særligt med væsentlighedskriteriet og proportionalitetsprincippet in mente. …” Indlæg under retsmødet Repræsentanten frafaldt forhøjelsen af klagerens aktieindkomst med 5.820 kr. vedrørende computertasken. Repræsentanten fastholdt i øvrigt de nedlagte påstande og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om udgifter på i alt 533.041 kr., som selskabet har afholdt i forbindelse med anskaffelsen af møbler i indkomståret 2022, er afholdt som led i selskabets interesse eller i klagerens private interesse, herunder om klageren skal beskattes af beløbet som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Retsgrundlaget Følgende fremgår af statsskattelovens § 4: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.” Af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fremgår: ”Stk. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.” Af ligningsloven § 16 A, stk. 1, fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4” Videre fremgår det af ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1: ”Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” 2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.” Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er en betingelse, at det i såvel fremtoning som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. Dette fremgår bl.a. af TfS 1996, 781 TSS. Landsskatterettens begrundelse og resultat Konto 5222 – Driftsmidler og inventar tilgang i år Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet for indkomståret 2022 har afholdt udgifter til møbler på i alt 533.041 kr. inkl. moms, som ifølge de fremlagte fakturaer vedrører køb af bl.a. skriveborde, pedalspand, salt og peber sæt, opvaskebørste, bordlampe, gulvlampe, sofabord, stole, vitrineskab, taburetter, skænk, puder m.m. De fremlagte fakturaer er ikke nummererede og kan ikke afstemmes dato- eller beløbsmæssigt til selskabets bogføring. Fakturaerne er udstedt til såvel selskabet som klagerens ægtefælle. Udgifterne til møbler på i alt 533.041 kr. anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter. Landsskatteretten finder på den baggrund, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at afholdte udgifter til møbler på i alt 533.041 kr. er sket i selskabets interesse. Da udgifterne efter deres art anses for private udgifter, anses de for afholdt i klagerens personlige interesse, idet klageren var direktør og enekapitalejer i selskabet. Herved er lagt vægt på arten af de indkøbte møbler sammenholdt med, at en del af møblerne er leveret til klageren og dennes ægtefælles private sommerhus og på deres private adresse. Der er yderligere lagt vægt på, at møblerne ikke er erhvervet med henblik på en byttehandel med urer, idet der henses til, at selskabet har erhvervet møblerne medio 2022, mens urene først erhverves af selskabet ca. et halvt år senere, hvormed der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem de to forhold. Det kan ikke føre til et andet resultat, såfremt enkelte af møblerne rent faktisk er indgået i en byttehandel med urer, idet det ikke er sandsynliggjort, at møblerne, medio 2022, er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig aktivitet. Desuden er der lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet udelukkende har stillet de møbler. der har karakter af kontormøbler, til rådighed for klageren og/eller dennes ægtefælle som led i et ansættelsesforhold med selskabet. Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens personlige interesse og beskattes som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2022.