Momsfradrag nægtet grundet mangelfuld dokumentation og svindel

Journalnr. 24-0099387 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 1. halvår 2022 Ikke godkendt fradrag for købsmoms 37.791 kr. 0 kr. Stadfæstelse 2. halvår 2022 Ikke godkendt fradrag for købsmoms 217.650 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Enkeltmandsvirksomheden [klager], CVR-nummer [...1], blev registreret den 1. juni 2015 under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden er momsregistreret og er registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Virksomhedens indehaver stiftede den 21. april 2022 selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...2], under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Indehaveren var selskabets direktør frem til den 17. august 2023. Selskabet er opløst den 11. juli 2024. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren i perioden 21. april 2022 til 11. juli 2024 ejede 66,67-89,99 % af selskabet. Den resterende ejerandel var i samme periode ejet af [person1]. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende underleverandører af fremmed arbejde: Underleverandør CVR-nummer Beløb ekskl. moms Moms [virksomhed2] ApS [...3] 646.600 kr. 161.650 kr. [virksomhed3] ApS [...4] 72.000 kr. 18.000 kr. [virksomhed4] ApS [...5] 48.000 kr. 12.000 kr. [virksomhed5] [...6] 80.000 kr. 20.000 kr. [virksomhed6] [...7] 105.000 kr. 26.250 kr. [virksomhed7] ApS [...8] 44.000 kr. 11.000 kr. [virksomhed8] A/S 1.727 kr. 432 kr. Ukendt 24.000 kr. 6.000 kr. [virksomhed9] [...9] 440 kr. 110 kr. I alt 1.021.767 kr. 255.442 kr. Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Oplysninger vedrørende underleverandørerne og de fremlagte fakturaer [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], er stiftet den 29. marts 2016 og registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer. Selskabets formål er at drive virksomhed med mandskabsudlejning samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet er stiftet af [person2], der er selskabets direktør. [virksomhed2] ApS har ikke haft registreret ansatte i indkomståret 2022 ifølge CVR. Virksomheden har fremlagt følgende seks fakturaer fra [virksomhed2] ApS, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for: Fakturadato Bilagsnr. Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 1. juli 2022 511 2089 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. 31. juli 2022 509 2216 197.600 kr. 49.400 kr. 247.000 kr. 30. august 2022 487 28121 110.400 kr. 27.600 kr. 138.000 kr. 22. september 2022 468 2486 25.000 kr. 6.250 kr. 31.250 kr. 3. oktober 2022 446 2412 96.600 kr. 23.400 kr. 117.000 kr. 20. december 20222 408 2916 60.000 kr. 15.000 kr. 75.000 kr. I alt 649.600 kr. 161.650 kr. 808.250 kr. Fakturaerne vedrører alle mandskabstimer, men er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaerne. På fakturanr. 28121 er påført et andet bankkontonummer end på de øvrige frem fakturaer. Skattestyrelsen har oplyst, at bankkontonummeret tilhører et selskab ved navn [virksomhed10] ApS. De øvrige fem fakturaer er påført kontonummer [kontonr.1], som Skattestyrelsen har oplyst tilhører [person1]. Skattestyrelsen har fået oplyst af virksomhedens bank, at dette kontonummer er anvendt ved betalingen af de fem fakturaer, bortset fra en delbetaling af faktura 408 på 50.000 kr. Denne delbetaling er betalt til kontonummer [kontonr.2], der tilhører [virksomhed11] ApS, som er ejet af [person1]. Skattestyrelsen har forelagt de seks fakturaer for [virksomhed2] ApS, som har afvist at have udstedt de seks fakturaer. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], er stiftet den 17. januar 2013 og registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer. Selskabet er den 4. juli 2024 opløst efter konkurs. Selskabets formål var – direkte eller via besiddelse af kapitalandele i andre selskaber - at drive virksomhed med som vikarbureau samt anden virksomhed, der efter ledelsens skøn er forbundet hermed. [virksomhed3] ApS har ifølge CVR haft 3 ansatte i januar 2022 og 1 ansat i februar 2022. Virksomheden har fremlagt faktura 3536 af 31. oktober 2022, som vedrører vikar i september – oktober. Der er faktureret 360 timer á 200 kr., i alt 72.000 kr. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Skattestyrelsen har oplyst, at det bankkontonummer, som fremgår af fakturaen, og som ifølge virksomhedens bank også er anvendt ved betalingen, tilhører en privatperson, som ikke umiddelbart kan relateres til [virksomhed3] ApS. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], er stiftet den 20. maj 2009 og registreret under branchekoden 952200 Reparation af husholdningsapparater og redskaber til hus og have. Selskabet er den 4. juli 2024 opløst efter konkurs. Selskabet har siden den 1. april 2015 været ejet af [person3], der er selskabets direktør. Virksomheden har fremlagt fakturanummer 2612 af 24. november 2022, som vedrører køb af 1 stk. redskabsbærer inkl. kost og saltkar med spreder for 48.000 kr. ekskl. moms. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaen. Det fremgår af fakturaen, at der betales ved afhentning. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har betalt fakturaen ved en bankkontooverførsel på 60.000 kr. til bankkontonummer [kontonr.1], som er anvendt ved betaling af fakturaer til [virksomhed2] ApS, og som tilhører [person1]. [virksomhed5], CVR-nummer [...6], er registreret den 5. januar 2021 og under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Virksomheden er ophørt den 15. juli 2022. Virksomheden har fremlagt fakturanummer 548 af 3. november 2022, som vedrører ”mandskabe udlæning”. Der er faktureret 1 stk. á 80.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaen fra [virksomhed3] ApS. Virksomheden har foretaget en bankoverførsel på 100.000 kr. den 3. november 2022. Bankkontonummer [kontonr.2], der fremgår af fakturaen, og som ifølge virksomhedens bank er anvendt ved betalingen, tilhører ifølge Skattestyrelsens oplysninger [virksomhed11] ApS. [virksomhed6], CVR-nummer [...7], er registreret den 16. juni 2021 under branchekoden 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler. Virksomheden er ophørt den 2. november 2022. Ifølge CVR har virksomheden kun haft ansatte i januar og juni måned i indkomståret 2022. Virksomheden har fremlagt fakturanummer 325 af 7. maj 2022, som vedrører ”udlejning af bemanding”. Der er faktureret 1 time til 105.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført. Fakturaens layout er identisk med layoutet på fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5]. [virksomhed7] ApS, CVR-nummer [...8], er stiftet den 25. april 2019 og registreret under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Der er afsagt konkursdekret den 15. november 2022. Selskabet er opløst efter konkurs den 17. oktober 2024. Selskabet er stiftet af [person4], der var selskabets direktør indtil den 15. november 2022. Ifølge CVR har virksomheden ikke haft ansatte i indkomståret 2022. Virksomheden har fremlagt fakturanummer 290 af 18. maj 2022, som vedrører mandskabstimer i februar - april 2022. Der er faktureret 176 timer á 250 kr., i alt 44.000 kr. ekskl. moms. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5]. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Virksomheden har foretaget en bankoverførsel på 55.000 kr. den 24. maj 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at det bankkontonummer, som fremgår af fakturaen, tilhører en privatperson, som ikke umiddelbart kan relateres til [virksomhed7] ApS. [virksomhed8] A/S. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaen, der er bogført med bilag 0 den 28. marts 2022. Ukendt. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaen, som er posteret med bogføringsteksten Faktura 2216 den 5. maj 2022. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden overført 30.000 kr. til bankkonto [kontonr.1], der tilhører [person1], som også blev anvendt til betaling af fakturaer fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS. [virksomhed9], CVR-nummer [...9]. Virksomheden har fremlagt to fakturaer udstedt til indehaveren på dennes private adresse for udvendig vinduesrengøring ifølge aftale. Andre oplysninger om underleverandør Skattestyrelsen har godkendt fradrag for 34.000 kr. til [virksomhed11] ApS. [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10], er stiftet den 6. september 2022 og registreret under branchekoden 679900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. Selskabet er ved dekret af 18. oktober 2024 taget under konkursbehandling. Selskabets formål er at virke som investeringsselskab i aktiviteter samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet er stiftet af [person1], der indtil den 22. august 2024 var selskabets direktør. Virksomheden har fremlagt fakturanummer 109 af 29. december 2022, som vedrører: [person1] løn 3/5 22 + 8/12 22. Fakturaen lyder på 42.500 kr., heraf moms 8.500 kr. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaen. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS. Virksomheden har foretaget to bankoverførsler. Den 3. maj 2022 er betalt 22.500 kr. til bankkonto [kontonr.3], som er anført på fakturaen. Den 8. december 2022 er betalt 20.000 kr. til bankkonto [kontonr.1]. De to bankkonti tilhører begge [person1] ifølge Skattestyrelsens oplysninger. Materiale vedrørende plejeopgaver Virksomheden har fremlagt en ikke underskrevet serviceaftale med [virksomhed12] A/S, som vedrører pleje af udendørsarealer på følgende adresser: [adresse1] 46-52, [by1] [adresse2], [by2] [adresse3], [by3] [adresse4] 249-319, [by4] [adresse5] 12-18, [by5] [adresse6] 34-108, [by6] [adresse7], [by7] [adresse8] 13-17, [by3] Virksomheden har desuden fremlagt et tilbud til [virksomhed12], som den 14. juni 2022 er sendt fra [person1] til virksomhedens indehaver. Tilbuddet er angivet at komme fra [virksomhed1] ApS, [person1] / [person5]. Tilbuddet omfatter følgende: Tilbud pr. sæson [adresse6] [by6] 49.000 kr. [adresse8] 13-17 34.000 kr. [adresse9] 1 – 5 35.000 kr. [adresse10] 29.000 kr. [adresse11] 22.000 kr. [adresse2] / [adresse12] 275.000 kr. [adresse3] 199.000 kr. [adresse4] 105.000 kr. [adresse13] 126.000 kr. [adresse1] 46-53 495.000 kr. [adresse14] 89.500 kr. Det fremgår af indehaverens kørebog, at han i perioden 2. maj 2022 til 27. oktober 2022 løbende har kørt til adresserne enkelte gange eller i intervaller på ca. en uge, 14 dage eller måned. Endelig har virksomheden fremlagt mails til illustration af samarbejdet med [person1]: Af en mail den 11. november 2022 fra Gartnerformand i [virksomhed12] A/S til [person1] fremgår, at [virksomhed12] A/S beder om kreditnota på fem fakturaer, da en skumning på adresserne ikke har virket. Den 18. november 2022 rykker gartnerformanden både [person1] og indehaveren for kreditnotaerne. Den 27. november 2022 besvarer [person1] gartnerformanden hos [virksomhed12] A/S. [person1] afviser, at skumningsanlægget ikke virker, da han har fået svar på en test af skumningsanlægget. Han har derfor krediteret [virksomhed12] A/S de aftalte fakturaer, bortset fra skumningen. Det fremgår desuden af mailen, at [virksomhed12] A/S har haft indvendinger mod timeforbrug, og at [person1] er utilfreds med mangel på skumningsopgaver, da virksomheden har investeret i anlægget hertil på gartnerformandens opfordring. Der er vedlagt en aftale på [...] skumanlæg, som er indgået mellem [virksomhed12] A/S og virksomheden. Forventet timeantal er 2032. Aftalen er ikke underskrevet. Den 6. maj 2022 har [person1] i en mail til indehaveren vedhæftet en faktura udskrevet til virksomheden med attention [person1]. Fakturaen vedrører 20 % af prisen på [...] skumningsanlæg. Der er også vedhæftet en ordrebekræftelse af 5. april 2022 på anlægget, som er adresseret til virksomheden, attention indehaveren. Ordrebekræftelsen synes underskrevet af [person1] på vegne af virksomheden. Det fremgår i øvrigt af mailtråden, at det er [person1], der har varetaget kontakten til sælgeren af skumningsanlægget og en finansassistent i [finans1] A/S. Den 30. januar 2023 fremgår det af en mail fra indehaveren til [person1], at indehaveren opsiger samarbejdet pr. dags dato. Opsigelsen er begrundet i, at der har været flere ting i vejen. Indehaveren beder om at få overdraget sine biler, nøgler, dokumenter, kundeaftaler mm. og om tilbagebetaling af omsætning på syv fakturaer, som er blevet overført til [person1]. Indehaveren vil herefter tage stilling til en eventuel kompensation for [person1]s tid i virksomheden. Det påbegyndte anpartsselskab skal lukkes ned. Oplysninger om samarbejdet med [person1] Virksomhedens repræsentant har oplyst, at indehaveren ikke havde kendskab til, at bankkontonumre på flere af fakturaerne fra underleverandører havde tilknytning til [person1]. Virksomhedens indehaver indledte et samarbejde med [person1] i 2022, da denne foreslog et samarbejde, som efter indehaverens indtryk kunne åbne mulighed for et nyt forretningsområde, plejeopgaver. Det foreslåede samarbejde ville forudsætte inddragelse af underleverandører og investering i nye maskiner. Indehaveren involverede [person1] i sin personlige virksomhed, idet det dog på sigt var hensigten at etablere samarbejdet i et anpartsselskab. Indehaveren overlod etableringen af det nye forretningsområde til [person1]. Dette indebar, at [person1] indgik aftale med nye kunder inden for det nye forretningsområde, foretog investeringer i nye driftsmidler og skaffede underleverandører til at løfte opgaverne. Det lykkedes [person1] at indgå aftaler med større kunder, men overskuddet levede ikke helt op til de forventninger, virksomheden havde haft til forretningsområdet. Omkring årsskiftet 2022/2023 opdagede indehaveren, da han rykker virksomhedens kunder for betaling, at [person1] på 12 udstedte fakturaer har bedt kunden om at betale på et andet bankkontonummer end virksomhedens. Indehaveren afbryder straks samarbejdet med [person1], men har af frygt for repressalier opgivet at få dækket det underslæb, som er begået mod virksomheden. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste indehaveren, at han har modtaget trusler i forbindelse med ophøret af samarbejdet. Øvrige oplysninger Det fremgår af indehaverens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2022, at virksomheden har indberettet A-indkomst på 88.140 kr., hvoraf virksomheden har indeholdt 42.888 kr. i A-skat og 7.056 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Ifølge Skattestyrelsen vedrører indberetningen to ansatte. Virksomheden har for 2022 opgjort det skattemæssige resultat før renter til 122.147 kr. og for 2021 til 439.221kr. Indehaveren har bl.a. givet følgende regnskabsoplysninger for virksomheden i forbindelse med oplysning af sin skattepligtige indkomst til Skattestyrelsen: Oplysninger fra regnskabet 2022 2021 Nettoomsætning 2.994.484 kr. 1.425.352 kr. Fremmed arbejde 1.381.807 kr. 472.655 kr. Anlægsaktiver 257.680 kr. 201.846 kr. Regnskabsmæssigt resultat efter renter 110.479 kr. 422.212 kr. Landsskatteretten har behandlet klagen over indehaverens skattepligtige indkomst under sagsnr. [sag1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for indgående afgift (købsmoms) af virksomhedens udgifter til underleverandører. For 1. halvår 2022 har Skattestyrelsen nedsat fradraget med 37.791 kr. For 2. halvår har Skattestyrelsen nedsat fradraget med 217.650 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Skattestyrelsen nedsætter virksomhedens købsmoms med 255.441 kr., hvoraf 37.791 kr. vedrører 1. halvår 2022 og 217.650 kr. vedrører 2. halvår 2022, jf. bilag 4. Ændringen foretages jf. momslovens § 37, og opkræves jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1. Det fremgår af punkt 3.1, at du har angivet købsmoms på 270.607 kr. vedrørende køb af fremmed arbejde. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for købsmoms for følgende, jf. tillige bilag 3: Leverandør Løbenummer Momsbeløb Gruppe [virksomhed2] ApS 1-8 161.650,00 kr. 1 [virksomhed3] ApS 9 18.000,00 kr. 1 [virksomhed5] 12 20.000,00 kr. 1 [virksomhed6] 13 26.250,00 kr. 1 [virksomhed7] ApS 14 11.000,00 kr. 1 [virksomhed4] ApS 10 12.000,00 kr. 2 [virksomhed11] ApS 11 0 kr. 2 [virksomhed8] A/S 16 431,80 kr. 3 Ukendt 24 6.000,00 kr. 3 [virksomhed9] 18-19 110,00 kr. 4 I alt 255.441,80 Fakturaer fra ovennævnte leverandører er vedlagt som bilag 5. Gennemgang af fakturaer i gruppe 1 Skattestyrelsen anser ikke de fremlagte fakturaer som et tilstrækkeligt bevis for, at der er sket levering af de fakturerede ydelser. Ved vurderingen heraf er henset til følgende: På trods af at du køber mandskabstimer af leverandørerne, har to af leverandørerne ikke haft lønudgifter i 2022, to har haft en begrænset lønudgift, mens den sidste leverandør, [virksomhed5], har haft en betydelig lønudgift. [virksomhed5] har ikke foretaget afregning af den indeholdte A-skat og det indeholdte AM-bidrag. Det bemærkes endvidere, at [virksomhed5] er ophørt den 15. juli 2022 og at fakturaen er dateret den 3. november 2022, dvs. efter at virksomheden er ophørt. Ingen af leverandørerne har angivet moms for 2022. Bortset fra et enkelt tilfælde, sker betaling af leverandøren ikke til et kontonummer som tilhører leverandøren, men i stedet til en privatperson eller et andet selskab uden umiddelbar relation til leverandøren. Størstedelen af betalingerne indgår på [person1]s bankkonti. Som det fremgår af punkt 3.1 har Skattestyrelsen forelagt de seks fakturaer som umiddelbart er udstedt af [virksomhed2] ApS for [virksomhed2] ApS i særskilt kontrolsag og har den 6. august 2024 modtaget svar fra selskabet om, at det ikke har udstedt de pågældende fakturaer. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at de indsendte fakturaer ikke anses at opfylde kravene til fakturaer. Momsbekendtgørelsen § 81, jf. momslovens § 55, fastslår, at virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer for at kunne fratrække købsmomsen, og kravene til fakturaerne fremgår af momsbekendtgørelsens § 57. Generelt indeholder fakturaerne ikke dato for levering, hvad der præcist er leveret, og hvem der har udført arbejdet. Alene på baggrund af de mangelfulde fakturaer kan fradrag, jf. momslovens § 37, ikke godkendes. Der henvises i øvrigt til SKM 2018.542 LSR, SKM 2018.578 BR, SKM 2017.210.BR samt SKM 2016.27 ØLR, se punkt 3.4.1. Gennemgang af fakturaer i gruppe 2 Fakturaerne i gruppe 2 er udstedt af [virksomhed4] ApS og [virksomhed11] ApS. Skattestyrelsen bemærker, at betaling af fakturaerne ikke er sket til leverandørerne, men i stedet til en privat person, [person1]. [person1] er ejer af [virksomhed11] ApS, men har umiddelbart ingen relation til [virksomhed4] ApS. Da betaling af fakturaen fra [virksomhed4] ApS hverken indgår på selskabets eller kapitalejers bankkonto vurderer Skattestyrelsen, at der ikke er sket levering. Af Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.11.1.7 fremgår det, at hvis der kan konstateres unormale forhold, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Skattestyrelsen vurderer, at der for fakturaen fra [virksomhed4] ApS er skærpet bevisbyrde, og at der dermed kan stilles skærpede krav til dokumentation, og at du ikke har frembragt denne dokumentation. Betaling af fakturaen fra [virksomhed11] ApS indgår ikke på selskabets bankkonto, men derimod på kapitalejers konto. Skattestyrelsen har forhøjet dette selskabs salgsmoms og skattepligtige indkomst. Forhøjelsen omfatter blandt anden den faktura, som du betaler. Skattestyrelsen vurderer, at der i dette tilfælde er sket levering, da betaling indgår på kapitalejers bankkonto og ikke på en bankkonto tilhørende en person, som ikke har relation til selskabet. På den baggrund godkender Skattestyrelsen den købsmoms, som fremgår af fakturaen. Gennemgang af fakturaer i gruppe 3 På forespørgsel har du ikke fremsendt fakturaerne i gruppe 3. Du har derved ikke dokumenteret, at der er betalt moms af de pågældende bilag, jf. momsbekendtgørelsens § 81. Der henvises endvidere til SKM 2021.456.LSR, se punkt 3.4.1. Gennemgang af fakturaer i gruppe 4 Det fremgår af fakturaerne, at det udførte arbejde er vinduespolering. Den eneste adresse, der er påført på fakturaerne, er din privatadresse, [adresse15], [by8]. Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.11.1.2.3, at der kun er fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den afgiftspligtige person, som har momsfradragsret. Skattestyrelsen vurderer, at ydelsen er leveret til dig som privatperson, hvorfor der ikke er fradrag for købsmomsen. (…) Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen fra din advokat jf. punkt 3.2 Indsigelsen fra din advokat ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering af, hvorvidt der er skattemæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde. Skattestyrelsen bemærker følgende: [person1] er ikke politianmeldt. [person1] har modtaget betaling for sit arbejde i din virksomhed ved faktura nr. 109 af 29/12 2022 på 34.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen er udstedt af [person1]s selskab, [virksomhed11] ApS, mens betaling er sket ved overførsel til [person1]s private bankkonti. Betaling er sket den 3. maj 2022 og den 8. december 2022. Ud fra det af din advokat beskrevne forløb vurderer Skattestyrelsen, at [person1] har haft en løbende, stor arbejdsopgave i din virksomhed, såfremt forløbet er korrekt beskrevet. Det undrer derfor Skattestyrelsen, at [person1] alene modtager et beløb på 34.000 kr. ekskl. moms samt at udbetalingen heraf alene sker i maj og december og ikke løbende. Du fastholder, at der er sket levering af ydelserne fra underleverandørerne. Da betaling i de fleste tilfælde er tilgået [person1], undrer det Skattestyrelsen, at leverandørerne ikke har rykket for betaling, såfremt de faktisk har leveret en ydelse til din virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at underleverandøren [virksomhed2] ApS har oplyst til Skattestyrelsen, at det ikke har udstedt fakturaerne og at det er svindel. Det fremgår af beskrivelsen fra din advokat, at du hverken havde dialog med kunder eller underleverandører, da du overlod det til [person1], at håndtere det nye forretningsområde. Det undrer derfor Skattestyrelsen, at du rykker kunderne for betaling. Det fremgår af beskrivelsen fra din advokat, at kontonummeret er ændret på 12 fakturaer i perioden 16. november 2022 til januar 2023, og at betaling af disse fakturaer derfor ikke er tilgået din virksomhed. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation herfor fra dig eller oplysninger om, hvem der i givet fald har modtaget pengene. Fradrag for driftstab forudsætter, at virksomheden udøver fornøden kontrol af sine medarbejdere. Da du har overladt det nye forretningsområde fuldt ud til en ny medarbejder, vurderer Skattestyrelsen, at du ikke har udført denne fornødne kontrol af [person1]. Ovenstående forhold gør, at der efter Skattestyrelsens opfattelse kan rejses tvivl om, hvorvidt forløbet faktisk har været som beskrevet af din advokat eller om du har været vidende om de faktiske forhold.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. november 2024 udtalt: ”Klager har i sin klage pkt. 3.1 og 3.2 samt 3.5 fremført påstand om skattemæssigt fradrag ud fra driftssynspunkt (3.1) sekundært skattemæssigt driftstab (3.2) samt momsmæssigt fradrag (3.5). Skattestyrelsen anser ikke, at der er fremkommet yderligere oplysninger eller dokumentation som ændrer på Skattestyrelsens opfattelse. Der henvises til pkt. 3 i sagsfremstillingen i afgørelsen fra Skattestyrelsen, hvor moms, skat og indsigelse fra klager på forslaget er kommenteret.” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret skal bortfalde. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ” 2. Redegørelse for situationen i 2022 Min kunde driver gartnervirksomheden, [klager]. Virksomheden har i årene op til 2022 været drevet som en velfungerende virksomhed, som har udvist et acceptabelt resultat i alle årene fra 2015 og frem. Virksomhedens kundegrundlag bestod indtil 2022 af mindre kunder, da min kunde ikke havde ansatte og dermed ikke ressourcer til at håndtere større kunder. I 2022 blev min kunde via en privat relation introduceret til [person1]. Den private relation var en person, som min kunde havde stor tillid til, og da [person1] foreslog et samarbejde, fandt min kunde, at dette var værd at overveje. Min kunde fik via dialogen med [person1] det indtryk, at samarbejdet ville åbne for et nyt forretningsområde, såkaldt plejeopgaver, som kunne give mulighed for at håndtere større kunder end de kunder, som virksomheden hidtil havde haft. Min kunde fandt at dette var relevant, da han var af den opfattelse, at det ville styrke virksomheden. Det foreslåede samarbejde ville imidlertid forudsætte inddragelse af underleverandører og investering i nye maskiner. Ud fra drøftelser med [person1] blev parterne enige om at etablere samarbejdet. På sigt var det hensigten at etablere samarbejdet i et anpartsselskab, som parterne stiftede til formålet. Dette blev dog aldrig iværksat, jf. det følgende. Min kunde havde, efter det oplyste, tillid til samarbejdet, og accepterede derfor, at involvere [person1] i sin personligt drevne virksomhed med henblik på senere at videreføre samarbejdet i det til formålet stiftede selskab. Som heri overlod min kunde til [person1] at opstarte og håndtere det nye forretningsområde, da min kunde fik det indtryk, at [person1] havde ekspertise indenfor området. Dette indebar, at min kunde overlod til [person1] at indgå aftaler med nye kunder indenfor det nye forretningsområde, dvs. plejeopgaverne, samt at skaffe underleverandører til at løfte opgaverne og foretage de investeringer i nye driftsmidler, som det nye forretningsområde krævede. Det lykkedes for [person1] at indgå aftaler med større kunder, herunder fx [virksomhed12], men det viste sig imidlertid også hurtigt, at omkostningerne til det nye område var højere end de forventninger, som min kunde var blevet stillet i udsigt. Derudover var omsætningen ved den nye aktivitet ikke så høj som forventet. Dette skyldtes efter det oplyste, at de store kunder efter min kundes forståelse pressede priserne. Overskuddet ved den nye aktivitet levede derfor i første omgang ikke op til de forventninger, som min kunde var stillet i udsigt. Min kunde valgte dog at acceptere dette, da han efter det oplyste var klar over, at opstart af et nyt forretningsområde kunne medføre, at virksomheden ville komme ud med lavere resultat i indkøringsfasen. Skattestyrelsen har her undret sig over, at der i opstartsperioden alene blev udbetalt en lav indtægt til [person1]. Dette bør ikke undre. Som nævnt ovenfor var der tale om en igangsætning af et samarbejde, hvor både min kunde og [person1] måtte tåle lav indtjening i opbygningsperioden, idet planen som nævnt var at videreføre samarbejdet i det til formålet stiftede selskab. På et tidspunkt omkring årsskiftet 2022/23 går det, efter det oplyste, op for min kunde, at han ikke kan stole på [person1]. Det viser sig efter det oplyste, at [person1] til firmaets kunder har anmodet kunderne om at indbetale på et andet kontonummer end firmaets kontonummer, sådan at kundernes betalinger er tilgået andre, som min kunde ikke har kendskab til. Min kunde har derfor ikke kendskab til, hvem der har fået betalingerne, da dette ikke fremgår. Der er tale om i alt 12 fakturaer, heraf 11 udstedt i 2022 for perioden 16. november 2022 og frem til januar 2023. Dette konstaterer min kunde efter det oplyste, da han rykker kunderne for betaling, idet kunderne her dokumenterer at fakturaerne er betalt, men ikke til firmaets konto. Skattestyrelsen har gjort gældende, at det undrer styrelsen, at min kunde rykker kunderne, idet det ikke er min kunde som har stået for at opbygge det nye forretningsområde. Det kan her nævnes, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem at opbygningen af det nye forretningsområde er varetaget af [person1] og så det forhold, at min kunde rykker for betaling, når han kan konstatere at den bogførte omsætning ikke bliver betalt. Dette vil enhver ansvarlig virksomhedsejer gøre. Det kan derfor undre, at Skattestyrelsen undrer sig. Da min kunde konstaterer at kunderne har betalt, men tilsyneladende til en anden konto end virksomhedens, afbryder han straks samarbejdet med [person1], sådan at [person1] ikke mere har adgang til virksomheden. Han handler dermed straks han bliver bekendt med uoverensstemmelserne. Min kundes håndtering af situationen med afbrud af samarbejdet har medført, at min kunde har modtaget en række ubehagelige beskeder. Min kunde har efterfølgende fået det indtryk at [person1] skylder penge flere steder, og at der er andre uheldige omstændigheder forbundet med ham. Min kunde har, blandt andet af frygt for repressalier opgivet at få dækket det underslæb, som er begået mod virksomheden. Han har i den forbindelse ikke fundet det trygt at anmelde forholdet til politiet. Den mistede omsætning er indtægtsført og beskattet i firmaet, uanset at midlerne ikke er tilgået virksomheden. Der vil dog blive anmodet om korrektion af skatteansættelsen i forhold til denne omsætning, da min kunde ikke bør beskattes heraf, jf. at der må anses for at være begået underslæb mod min kunde i forhold til denne del af omsætningen. Forløbet, herunder den mistede omsætning, har påvirket min kundes økonomi og helbred i meget negativ retning. Han har brugt 2023 og 2024 på at få rettet op på virksomheden og sin økonomi. Han forsøger fortsat at rette op på begge dele. Som det fremgår ovenfor, har min kunde efter det oplyste ikke haft dialogen med kunder og underleverandører i forhold til opstarten af det nye forretningsområde, idet denne del er blevet varetaget af [person1], som min kunde indtil slutningen af 2022 opfattede som en reel samarbejdspartner. Der har ikke været forhold, som gav anledning til, at min kunde stillede spørgsmål ved underleverandørydelserne, herunder har det efter det oplyste ikke været muligt for min kunde at konstatere, hvis det viser sig, at der er også uoverensstemmelser ved fakturaerne fra underleverandørerne, sådan som Skattestyrelsen har gjort gældende. Skattestyrelsen har forsøgt at gøre gældende, at min kunde bør undre sig over at underleverandørerne ikke har rykket for betaling. Dette synspunkt afvises. Fakturaerne til underleverandørerne er jo netop betalt, og min kunde har ikke grund til at antage andet end at fakturaerne er fra de pågældende underentreprenører. Der er derfor ingen grund til, at min kunde skulle undre sig over, at der ikke rykkes fra underleverandørernes side. Havde min kunde været bekendt med evt. mangler eller uoverensstemmelser ved fakturaerne fra underleverandørerne, ville min kunde efter min forståelse have reageret. Skattestyrelsens oplysninger om de påførte kontonumre på fakturaerne fra underleverandørerne er efter min forståelse kommet meget bag på min kunde. Det er imidlertid min kundes opfattelse, at der uanset evt. fejl ved fakturaerne er leveret arbejde for de betalinger, som virksomheden har haft, da virksomheden efter min kundes opfattelse har opfyldt sine leverancer overfor kunderne. 3. Begrundelse for klagen 3.1. Fradrag for betalte fakturaer Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da styrelsen finder at fakturaerne ikke opfylder de krav, som styrelsen vil stille til disse. Det er min opfattelse, at der vil skulle indrømmes fradrag for virksomhedens omkostninger. For det første er der efter min kundes forståelse leveret assistance for udgifterne, jf. dels at omsætningen er steget væsentlig, og derudover at kunderne, som er eksterne, har betalt for ydelserne, hvorfor der ud fra et driftsomkostningssynspunkt bør være fradrag for udgifterne, jf. at udgifterne er gået til at sikre indkomst i form af omsætning, jf. statsskattelovens § 6. Efter statsskattelovens § 6 kan der ikke opstilles nogen formkrav til dokumentationen for en driftsudgift, herunder er det ikke et krav, at der foreligger en fejlfri faktura. Det afgørende for at der kan indrømmes fradrag for en udgift er alene at udgiften kan dokumenteres eller sandsynliggøres, og naturligvis at der er den nødvendige sammenhæng mellem udgiften og virksomhedens aktivitet. Det er imidlertid ikke et krav for fradrag for en driftsudgift, at udgiften faktisk skaber en indtægt. Det afgørende er alene at udgiften er afholdt med det formål at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6 samt uddrag fra juridisk vejledning: ”Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.” Det er min opfattelse, at det er sandsynliggjort, at min kunde som led i driften af virksomheden har afholdt udgifter til køb af arbejdskraft, da omkostningerne afspejler sig i den større omsætning, jf. at omsætningen er steget væsentligt, og at kunderne som nævnt har betalt for den udførte assistance. Dette bør være tilstrækkeligt til at fradrag kan indrømmes, jf. at der ikke i statsskattelovens § 6 kan stilles krav om dokumentation for sammenhæng mellem en given omkostning og en given indtægt, idet det som nævnt slet ikke er en betingelse for fradrag, at udgiften rent faktisk ender med at afkaste en indtægt. Det afgørende efter SL § 6 er i stedet formålet med at afholde udgiften, jf. uddrag fra noterne til Karnov til SL § 6 ”Særlige krav til forbindelsen mellem udgiften og indtægten. I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatteyderen selv, der vælger, hvilke udgifter han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften.” Og uddrag fra juridisk vejledning: ”Det udelukker ikke fradrag, at udgiften har været afholdt forgæves. Se UfR 1942.335 H (Skandinavisk Grammofon), hvor et selskab fik fradrag for sagsomkostninger, selvom selskabet tabte den underliggende retssag.” (…) 3.5 Moms Det fastholdes, at efteropkrævningen af moms skal bortfalde, da udgifterne må anses for fradragsberettigede. Jeg henviser til ovennævnte begrundelser.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Indehaveren og repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen den 17. februar 2025 redegjort yderligere for klagen. Indehaveren redegjorde for samarbejdet med [person1]. [person1], der på det tidspunkt var indehaverens mors kæreste, tilbød at hjælpe med at vækste virksomheden. Indehaveren var interesseret i at øge sin indtægt, og [person1] havde kontakter, der betød, at virksomheden kunne indgå aftaler om plejeopgaver (tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver), ligesom [person1] kendte området, som virksomheden dækkede. Indehaveren stiftede også et selskab, [virksomhed1] ApS, som det var hensigten at føre virksomheden videre i. [person1] formidlede en kontrakt med [virksomhed12] A/S, som virksomheden indgik. Det var [person1]s opgave at drive plejeopgaverne, udsende fakturaer og indleje mandskab. Virksomheden betalte udgifterne, og bilag blev sendt til revisoren til bogføring. Virksomheden var nødt til at investere i ekstra biler og materiel, da forretningsområdet blev udvidet. Indehaveren fortsatte med at servicere de hidtidige kunder, da de krævede hans ekspertise. I starten af 2023 opdager indehaveren, at [person1] i en ca. tre måneders periode fra november 2022 har sendt fakturaer, hvor betalingen er sket til et andet kontonummer end virksomhedens. Det sker i forbindelse med, at indehaveren rykker for betaling, men kunden oplyser at have betalt til et kontonummer, som ikke er virksomhedens. Indehaveren konfronterer [person1], som blot tilkendegiver, at han vil tage sig af det, men indehaveren rydder herefter sit lager for materiel mm. for at sikre sig de af virksomhedens aktiver, der var til stede. Kort tid herefter begynder indehaveren at modtage sms’er fra ukendte personer med truende indhold. Indehaveren læste en sms højt på mødet, og det fremgik, at personen, der oplyste at komme fra Serbien, forlangte, at indehaveren betalte eller indgik aftale om at betale mere end 600.000 kr., som han skyldte [person1]. Sms’en indeholdt også trusler mod indehaverens familie. Der har også været nogen forbi deres hjemadresse. Indehaveren har været i kontakt med politiet, som ikke ville tage sig af sagen, når der ikke var dødstrusler. I en periode modtog han ingen henvendelser, og så startede de igen. Indehaveren har nu ikke modtaget noget siden foråret 2024. Indehaveren fortalte, at han har besigtiget det arbejde, der blev lavet på plejeopgaven, primært for at sikre kvaliteten. Det har ikke været ofte, da han selv var travlt beskæftiget med enkeltopgaverne. Indehaveren har set, at der har været 3-4 arbejdere i gang på opgaver. [virksomhed12] A/S har haft rettet henvendelse om arbejdets udførelse, og det har [person1] taget sig af. [virksomhed12] A/S har betalt de udstedte fakturaer til [person5] indtil november 2022. Repræsentanten oplyste, at virksomheden har haft en stor omsætningsstigning i 2022, men også en stor udgiftsstigning til underleverandører. Det har dog isoleret på disse to regnskabstal været en overskudsforretning at gå ind i samarbejdet med [person1]. Udvidelsen af virksomheden har imidlertid også kostet en række investeringer i biler og andet materiel, så det likviditetsmæssigt ikke har været et overskud i 2022. Udvidelse af forretningsområde vil jo normalt kræve yderligere investeringer, så et likviditetsmæssigt underskud i starten må anses for at være normale forretningsmæssige forhold. Indehaveren var opmærksom på, at fortjenesten ikke helt var som forventet i starten, men havde ikke anledning til at betvivle de forelagte fakturaer, som han betalte. Repræsentanten har bedt Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende fakturaer fra november 2022 og frem, det er 10-12 stykker, som indehaveren har medregnet som omsætning, men ikke har modtaget betalingen for. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og de anførte begrundelser. Dermed finder Skattestyrelsen forsat ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Der henvises desuden til Skattestyrelsens udtalelse i skattesagen med jeres sagsnr. [sag1].” Indlæg under retsmødet Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar vedrørende udgifter til underleverandører på 1.020.040 kr. skal bortfalde. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Der blev yderligere anført, at der ikke er nogen tvivl om, at der er afholdt udgifter, idet indehaveren ikke kan have oparbejdet en omsætning på 3 mio. uden ekstra arbejdskraft, og at indehaveren er blevet snydt af sin kompagnon. Under mødet forklarede indehaveren, at kompagnonen stod for ”plejeopgaverne”, der blandt andet indebar fakturering og investering i maskiner, som indehaveren senere måtte sælge med stort tab, og at indehaveren ved endt samarbejde fik en stor gæld og blev udsat for trusler. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 255.441 kr. for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022. Dette skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår: "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Hvis fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden har en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Det fremgår af momsloven § 42, stk. 1, nr. 2, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] ApS indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår, arbejdet er udført. Betalingen af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] er sket til bankkonti [kontonr.1] og [kontonr.2], som ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører samarbejdspartneren [person1] eller dennes selskab. Konto [kontonr.1] er også anvendt af virksomhed til betaling af løn til [person1] den 8. december 2022. Derudover har [virksomhed2] ApS overfor Skattestyrelsen afvist at være afsender af de fremlagte fakturaer, ligesom virksomheden [virksomhed5] er ophørt ca. fire måneder før den udstedte faktura. For så vidt angår [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS, har Skattestyrelsen oplyst, at de anvendte bankkontonumre ved betalingen tilhører privatpersoner, som Skattestyrelsen ikke umiddelbart har kunnet relatere til de to selskaber. For så vidt angår [virksomhed6], indeholder fakturaen umiddelbart heller ikke korrekt specifikation af arten af det fakturerede, da der er anført 1 time af 105.000 kr. for udlejning af bemanding. Ifølge CVR har underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed6] og [virksomhed7] ApS ikke været registreret med ansatte i de perioder, hvor ydelserne må antages at skulle være udført og leveret til virksomheden. Virksomheden har ikke i øvrigt fremlagt materiale, fx samarbejdsaftaler, timesedler eller andet, der kan dokumentere, at udgifterne og betalingerne ifølge fakturaerne vedrører afgiftspligtige leverancer til virksomheden. I en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. For så vidt angår den ikke fremlagte faktura, som er posteret med bogføringsteksten Faktura 2216 den 5. maj 2022, har klageren overført 30.000 kr. til bankkonto [kontonr.1], der tilhører [person1], som også blev anvendt til betaling af fakturaer fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS. Virksomheden har desuden ikke fremlagt fakturaen på 1.727 kr. fra [virksomhed8] A/S, der er bogført med bilag 0 den 28. marts 2022. Allerede fordi der ikke er fremlagt bilag til dokumentation af de bogførte udgifter, finder Landsskatteretten, at der ikke kan indrømmes fradrag for disse to posteringer. Samlet finder Landsskatteretten under disse omstændigheder, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Landsskatteretten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Virksomheden har desuden fremlagt to fakturaer på i alt 440 kr. for udvendig vinduesrengøring, som er udstedt af [virksomhed9] til indehaveren på hans private adresse. Landsskatteretten finder, at udgifterne vedrører indehaverens bopæl, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for moms af udgifterne, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.