Fradrag nægtet for kørsel og fremmed arbejde

Journalnr. 24-0099066 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Ikke godkendt kørselsfradrag 97.262 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde 1.020.040 kr. 0 kr. Stadfæstelse Virksomhedsordningen – selvangivelsesomvalg Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har siden den 1. juni 2015 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden er momsregistreret og er registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Klageren stiftede den 21. april 2022 selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nummer [...2], under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Klageren var selskabets direktør frem til den 17. august 2023. Selskabet er opløst den 11. juli 2024. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioden 21. april 2022 til 11. juli 2024 ejede 66,67-89,99 % af selskabet. Den resterende ejerandel var i samme periode ejet af [person1]. Kørselsfradrag På virksomhedens bogføringskonto 2820 Befordringsgodtgørelse er bogført følgende udgifter: Dato Bilagsnr. Tekst Moms Beløb 3. maj 2022 0 Kørepenge [klager] 0 kr. 16.200,00 kr. 6. juli 2022 0 Kørepenge [klager] maj 0 kr. 14.854,00 kr. 31. december 2022 7054 Rest kørsel 2022 0 kr. 66.208,16 kr. I alt 0 kr. 97.262,16 kr. Skattestyrelsen har den 8. februar 2024 bedt klageren om dokumentation og specifikation for befordringsgodtgørelsen på 97.262,16 kr. Repræsentanten oplyste, at kørebog ville blive sendt til Skattestyrelsen, men Skattestyrelsen modtog den ikke. Repræsentanten har fremlagt kopi af kørebogen for Skatteankestyrelsen. Det fremgår ikke af kørebogen, hvilken bil klageren har anvendt. Repræsentanten har oplyst, at kørslen er foretaget i klagerens Tesla Model 3. Kørebogen er en dagskalender, hvor der er noteret adresser og kørte kilometer. Antal kilometer er kun sammentalt for udvalgte dage. Kørebogen dækker perioden 10. januar 2022 til 3. december 2022. Det fremgår af kørebogen, at klageren dagligt primært kører ruten [adresse1] – [adresse2] – [adresse1]. [adresse1] er klagerens bopæl. [adresse2] er virksomhedens lager. Afstanden mellem adresserne er oplyst at være 46 km. I 123 dage har klageren også kørt til andre adresser fordelt således: Måned Antal dage April 3 Maj 19 Juni 22 Juli 22 August 22 September 20 Oktober 9 November 6 I alt 123 Virksomheden har desuden bogført følgende udgifter til autodrift, gule plader: Bogføringskonto Beløb 3100 Brændstof 223.418,57 kr. 3102 Vægtafgift 35.158,33 kr. 3103 Forsikring 53.314,66 kr. 3104 Vedligeholdelse 88.603,37 kr. 3111 Parkering 31,95 kr. I alt 400.526,88 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden ifølge Motorregisteret råder over følgende fem gulpladebiler: Bilmærke Registreringsnummer Anskaffet Ford Transit [reg.nr.1] 4. maj 2021 Ford Transit [reg.nr.2] 25. marts 2022 Renault Trafic [reg.nr.3] 12. april 2022 Renault Trafic [reg.nr.4] 12. maj 2022 Renault Master [reg.nr.5] 2. august 2022 Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger har klageren desuden haft rådighed over følgende biler: Bilmærke Registreringsnummer Anskaffet Indregistreret til Kia Sorrento [reg.nr.6] 12. november 2021 Privat personkørsel Tesla Model 3 [reg.nr.7] 13. oktober 2020 Privat personkørsel FORD Transit Custom [reg.nr.8] 2. juli 2019 Gods privat/erhverv (bilen er afstået den 24. marts 2022) Fremmed arbejde Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for følgende udgifter til underleverandører af fremmed arbejde: Underleverandør CVR-nummer Beløb ekskl. moms Moms [virksomhed3] ApS [...3] 646.600 kr. 161.650 kr. [virksomhed4] ApS [...4] 72.000 kr. 18.000 kr. [virksomhed5] ApS [...5] 48.000 kr. 12.000 kr. [virksomhed6] [...6] 80.000 kr. 20.000 kr. [virksomhed7] [...7] 105.000 kr. 26.250 kr. [virksomhed8] ApS [...8] 44.000 kr. 11.000 kr. Ukendt 24.000 kr. 6.000 kr. [virksomhed9] [...9] 440 kr. 110 kr. I alt 1.020.040 kr. 254.610 kr. Klageren har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Oplysninger vedrørende underleverandørerne og de fremlagte fakturaer [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], er stiftet den 29. marts 2016 og registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer. Selskabets formål er at drive virksomhed med mandskabsudlejning samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet er stiftet af [person2], der er selskabets direktør. [virksomhed3] ApS har ikke haft registreret ansatte i indkomståret 2022. Klageren har fremlagt følgende seks fakturaer fra [virksomhed3] ApS til klagerens virksomhed, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for: Fakturadato Bilagsnr. Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 1. juli 2022 511 2089 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. 31. juli 2022 509 2216 197.600 kr. 49.400 kr. 247.000 kr. 30. august 2022 487 28121 110.400 kr. 27.600 kr. 138.000 kr. 22. september 2022 468 2486 25.000 kr. 6.250 kr. 31.250 kr. 3. oktober 2022 446 2412 96.600 kr. 23.400 kr. 117.000 kr. 20. december 2022 405 2916 60.000 kr. 15.000 kr. 75.000 kr. I alt 649.600 kr. 161.650 kr. 808.250 kr. Klageren har bogført og fratrukket 93.600 kr. vedrørende bilagsnr. 446, hvorfor Skattestyrelsen samlet ikke har godkendt fradrag for i alt 646.600 kr. Fakturaerne vedrører alle mandskabstimer, men er ikke specificeret nærmere med angivelse af antal timer, det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaerne. På fakturanr. 28121 er påført et andet bankkontonummer end på de øvrige fem fakturaer, som ifølge klagerens bank også er anvendt ved betalingen. Skattestyrelsen har oplyst, at bankkontonummeret tilhører et selskab ved navn [virksomhed10] ApS. De øvrige fem fakturaer er påført et kontonummer [kontonr.1], som Skattestyrelsen har oplyst tilhører [person1]. Skattestyrelsen har fået oplyst af klagerens bank, at dette kontonummer er anvendt ved betalingen af de fem fakturaer, bortset fra en delbetaling af bilag 405 på 50.000 kr. Denne delbetaling er betalt til kontonummer [kontonr.2], der ifølge Skattestyrelsen tilhører [virksomhed11] ApS, som er ejet af [person1]. Skattestyrelsen har forelagt de seks fakturaer for [virksomhed3] ApS, som har afvist at have udstedt de seks fakturaer. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4] er stiftet den 17. januar 2013 og registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer. Selskabet er den 4. juli 2024 opløst efter konkurs. Selskabets formål var – direkte eller via besiddelse af kapitalandele i andre selskaber - at drive virksomhed som vikarbureau samt anden virksomhed, der efter ledelsens skøn er forbundet hermed. [virksomhed4] ApS har ifølge CVR haft 3 ansatte i januar 2022 og 1 ansat i februar 2022. Klageren har fremlagt faktura 3536 af 31. oktober 2022, som vedrører vikar i september – oktober. Der er faktureret 360 timer á 200 kr., i alt 72.000 kr. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Skattestyrelsen har oplyst, at det bankkontonummer, som fremgår af fakturaen, og som ifølge klagerens bank også er anvendt ved betalingen, tilhører en privatperson, som ikke umiddelbart kan relateres til [virksomhed4] ApS. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], er stiftet den 20. maj 2009 og registreret under branchekoden 952200 Reparation af husholdningsapparater og redskaber til hus og have. Selskabet er den 4. juli 2024 opløst efter konkurs. Selskabet har siden den 1. april 2015 været ejet af [person3], der er selskabets direktør. Klageren har fremlagt fakturanummer 2612 af 24. november 2022, som vedrører køb af 1 stk. redskabsbærer inkl. kost og salt kar med spreder for 48.000 kr. ekskl. moms. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaen. Det fremgår af fakturaen, at der betales ved afhentning. Der er ikke angivet et bankkontonummer til betaling. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har betalt fakturaen ved en bankkontooverførsel på 60.000 kr. til bankkontonummer [kontonr.1], som er anvendt ved betaling af fakturaer til [virksomhed3] ApS, og som tilhører [person1]. [virksomhed6], CVR-nummer [...6], er registreret den 5. januar 2021 og under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Virksomheden er ophørt den 15. juli 2022. Klageren har fremlagt fakturanummer 548 af 3. november 2022, som vedrører ”mandskabe udlæning”. Der er faktureret 1 stk. á 80.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Fakturaens layout er identisk med layoutet på fakturaen fra [virksomhed4] ApS. Klageren har foretaget en bankoverførsel på 100.000 kr. den 3. november 2022. Bankkontonummer [kontonr.2], der fremgår af fakturaen, og som ifølge klagerens bank er anvendt ved betalingen, tilhører ifølge Skattestyrelsens oplysninger [virksomhed11] ApS. [virksomhed7], CVR-nummer [...7], er registreret den 16. juni 2021 under branchekoden 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler. Virksomheden er ophørt den 2. november 2022. Ifølge CVR har virksomheden kun haft ansatte i januar og juni måned i indkomståret 2022. Klageren har fremlagt fakturanummer 325 af 7. maj 2022, som vedrører ”udlejning af bemanding”. Der er faktureret 1 time til 105.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde, der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed6]. [virksomhed8] ApS, CVR-nummer [...8], er stiftet den 25. april 2019 og registreret under branchekoden 811000 Kombinerede serviceydelser. Der er afsagt konkursdekret den 15. november 2022. Selskabet er opløst efter konkurs den 17. oktober 2024. Selskabet er stiftet af [person4], der var selskabets direktør indtil den 15. november 2022. Ifølge CVR har virksomheden ikke haft ansatte i indkomståret 2022. Klageren har fremlagt fakturanummer 290 af 18. maj 2022, som vedrører mandskabstimer i februar - april 2022. Der er faktureret 176 timer á 250 kr., i alt 44.000 kr. ekskl. moms. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed6]. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, hvor det er udført eller hvem, der har udført det. Klageren har foretaget en bankoverførsel på 55.000 kr. den 24. maj 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at det bankkontonummer, som fremgår af fakturaen, og som er anvendt ved betalingen, tilhører en privatperson, som ikke umiddelbart kan relateres til [virksomhed8] ApS. Ukendt. Klageren har ikke fremlagt fakturaen, som er posteret med bogføringsteksten Faktura 2216 den 5. maj 2022. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren overført 30.000 kr. til bankkonto [kontonr.1], der tilhører [person1], som også blev anvendt til betaling af fakturaer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. [virksomhed9], CVR-nummer [...9]. Klageren har fremlagt to fakturaer for udvendig vinduesrengøring ifølge aftale, som er udstedt til klageren på hans private adresse. Andre oplysninger om underleverandør Skattestyrelsen har godkendt fradrag for 34.000 kr. til [virksomhed11] ApS. [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...10], er stiftet den 6. september 2022 og registreret under branchekoden 679900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. Selskabet er ved dekret af 18. oktober 2024 taget under konkurs. Selskabets formål er at virke som investeringsselskab i aktiviteter samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet er stiftet af [person1], der indtil den 22. august 2024 var selskabets direktør. Klageren har fremlagt fakturanummer 109 af 29. december 2022, som vedrører: [person1] løn 3/5 22 + 8/12 22. Fakturaen lyder på 42.500 kr., heraf moms 8.500 kr. Selskabets adresse fremgår ikke af fakturaen. Fakturaens layout ligner layoutet på fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. Klageren har foretaget to bankoverførsler. Den 3. maj 2022 er betalt 22.500 kr. til bankkonto [kontonr.3], som er anført på fakturaen. Den 8. december 2022 er betalt 20.000 kr. til bankkonto [kontonr.1]. De to bankkonti tilhører begge [person1] ifølge Skattestyrelsens oplysninger. Materiale vedrørende plejeopgaver Klageren har fremlagt en ikke underskrevet serviceaftale med [virksomhed12] A/S, som vedrører pleje af udendørsarealer på følgende adresser: [adresse3] 46-52, [by1] [adresse4], [by2] [adresse5], [by3] [adresse6] 249-319, [by4] [adresse7] 12-18, [by5] [adresse8] 34-108, [by6] [adresse9], [by7] [adresse10] 13-17, [by3] Klageren har desuden fremlagt et tilbud til [virksomhed12], som den 14. juni 2022 er sendt fra [person1] til klageren. Tilbuddet er angivet at komme fra [virksomhed2] ApS, [person1] / [klager]. Tilbuddet omfatter følgende: Tilbud pr. sæson [adresse8] [by6] 49.000 kr. [adresse10] 13-17 34.000 kr. [adresse11] 1 – 5 35.000 kr. [adresse12] 24 29.000 kr. [adresse13] 1 22.000 kr. [adresse14] / [adresse15] 275.000 kr. [adresse5] 199.000 kr. [adresse6] 105.000 kr. [adresse16] 126.000 kr. [adresse3] 46-53 495.000 kr. [adresse17] 89.500 kr. Det fremgår af klagerens kørebog, at han i perioden 2. maj 2022 til 27. oktober 2022 løbende har kørt til adresserne enkelte gange eller i intervaller på ca. en uge, 14 dage eller måned. Endelig har klageren fremlagt mails til illustration af samarbejdet med [person1]: Af en mail af 11. november 2022 fra Gartnerformand i [virksomhed12] A/S til [person1] fremgår, at [virksomhed12] A/S beder om kreditnota på fem fakturaer, da en skumning på adresserne ikke har virket. Den 18. november 2022 rykker gartnerformanden både [person1] og klageren for kreditnotaerne. Den 27. november 2022 besvarer [person1] gartnerformanden hos [virksomhed12] A/S. [person1] afviser, at skumningsanlægget ikke virker, da han har fået svar på en test af skumningsanlægget. Han har derfor krediteret [virksomhed12] A/S de aftalte fakturaer, bortset fra skumningen. Det fremgår desuden af mailen, at [virksomhed12] A/S har haft indvendinger mod timeforbrug, og at [person1] er utilfreds med mangel på skumningsopgaver, da virksomheden har investeret i anlægget hertil på gartnerformandens opfordring. Der er vedlagt en aftale på [virksomhed13] skumanlæg, som er indgået mellem [virksomhed12] A/S og klagerens virksomhed. Forventet timeantal er 2032. Aftalen er ikke underskrevet. Den 6. maj 2022 har [person1] i en mail til klageren vedhæftet en faktura udskrevet til virksomheden med attention [person1]. Fakturaen vedrører 20 % af prisen på [virksomhed13] skumningsanlæg. Der er også vedhæftet en ordrebekræftelse af 5. april 2022 på anlægget, som er adresseret til klagerens virksomhed, attention klageren. Ordrebekræftelsen synes underskrevet af [person1] på vegne af klagerens virksomhed. Det fremgår i øvrigt af mailtråden, at det er [person1], der har varetaget kontakten til sælgeren af skumningsanlægget og en finansassistent i [virksomhed14] A/S. Den 30. januar 2023 fremgår det af en mail fra klageren til [person1], at klageren opsiger samarbejdet pr. dags dato. Klageren begrunder det med, at der har været flere ting i vejen. Klageren beder om at få overdraget sine biler, nøgler, dokumenter, kundeaftaler mm. Klageren beder også om tilbagebetaling af omsætning på syv fakturaer, som er blevet overført til [person1]. Klageren vil herefter tage stilling til en eventuel kompensation for [person1]s tid i virksomheden. Det påbegyndte anpartsselskab skal lukkes ned. Klagerens oplysninger om samarbejdet med [person1] Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke havde kendskab til, at bankkontonumre på flere af fakturaerne fra underleverandører havde tilknytning til [person1]. Klageren indledte et samarbejde med [person1] i 2022, da denne foreslog et samarbejde, som efter klagerens indtryk kunne åbne mulighed for et nyt forretningsområde, plejeopgaver. Det foreslåede samarbejde ville forudsætte inddragelse af underleverandører og investering i nye maskiner. Klageren involverede [person1] i sin personlige virksomhed, idet det dog på sigt var hensigten at etablere samarbejdet i et anpartsselskab. Klageren overlod etableringen af det nye forretningsområde til [person1]. Dette indebar, at [person1] indgik aftale med nye kunder inden for det nye forretningsområde, foretog investeringer i nye driftsmidler og skaffede underleverandører til at løfte opgaverne. Det lykkedes [person1] at indgå aftaler med større kunder, men overskuddet levede ikke helt op til de forventninger, som klageren havde haft til forretningsområdet. Omkring årsskiftet 2022/2023 opdager klageren, da han rykker sine kunder for betaling, at [person1] på 12 udstedte fakturaer har bedt kunden om at betale på et andet bankkontonummer end virksomhedens. Da klageren opdager dette, afbryder han straks samarbejdet med [person1]. Klageren har af frygt for repressalier opgivet at få dækket det underslæb, som er begået mod virksomheden. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at han har modtaget trusler i forbindelse med ophøret af samarbejdet. Øvrige oplysninger Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2022, at virksomheden har indberettet A-indkomst på 88.140 kr., hvoraf virksomheden har indeholdt 42.888 kr. i A-skat og 7.056 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Ifølge Skattestyrelsen vedrører indberetningen to ansatte. Klageren har i 2022 opgjort det skattemæssige resultat før renter til 122.147 kr. og i 2021 til 439.221 kr. Klageren har bl.a. givet følgende regnskabsoplysninger for virksomheden i forbindelse med oplysning af sin skattepligtige indkomst til Skattestyrelsen: Oplysninger fra regnskabet 2022 2021 Nettoomsætning 2.994.484 kr. 1.425.352 kr. Fremmed arbejde 1.381.807 kr. 472.655 kr. Anlægsaktiver 257.680 kr. 201.846 kr. Regnskabsmæssigt resultat efter renter 110.479 kr. 422.212 kr. Klageren valgte ikke beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen ved oplysningen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2022. Efter modtagelsen af Skattestyrelsens forslag til ændring af skatteansættelsen af 23. april 2024 sendte repræsentanten den 22. august 2024 en indsigelse til forslaget med følgende anmodning: ”Hvis Skattestyrelsen fastholder afvisningen af fradrag, anmoder jeg om at min kundes indkomst for 2022 og 2023 beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen, herunder at der sker opsparing i det omfang, der ikke er sket hævning af midlerne.” Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse opgjort virksomhedens resultat efter renter til 1.443.828 kr. og hævninger i virksomheden til 1.577.013 kr. Heraf udgør det ikke godkendte fradrag for fremmed arbejde 1.275.050 kr. inkl. moms. Landsskatteretten behandler klagen over virksomhedens momstilsvar under sagsnr. [sag1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 1.020.040 kr. Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for kørsel på 97.262 kr. Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt klagerens valg af virksomhedsordningen efter reglen om selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”2. Kørselsfradrag (…) Skattestyrelsen forhøjer overskud af virksomhed med 97.262 kr. Baggrunden for ændringen er, at du ikke på forespørgsel har fremsendt specifikation af bogført kørselsfradrag på 97.262 kr. bogført på konto 2820. Du har derved ikke dokumenteret, at virksomheden har haft udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udover ovennævnte kørselsfradrag på 97.262 kr. fremgår det af bogføringsbalancen, at virksomheden har afholdt udgifter til drift af gulpladebiler på 358.059 kr. Jf. punkt 2.1 råder virksomheden over fem gulpladebiler. Ved gennemgang af kontokort vurderer Skattestyrelsen, at udgifter til drift af gulpladebiler vedrører disse fem gulpladebiler. Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.2.6, at såfremt der ikke er ført kørebog vedrørende erhvervsmæssig kørsel i privat bil, kan den erhvervsmæssige kørsel i privat bil ansættes skønsmæssigt. Da Skattestyrelsen ikke har noget grundlag for at kunne vurdere, hvor meget der er kørt erhvervsmæssigt i privat bil, ansætter Skattestyrelsen derfor kørslen skønsmæssigt til 0 kr. (…) 3. Fremmed arbejde (…) 3.3.1. Moms (…) Gennemgang af fakturaer i gruppe 1 Skattestyrelsen anser ikke de fremlagte fakturaer som et tilstrækkeligt bevis for, at der er sket levering af de fakturerede ydelser. Ved vurderingen heraf er henset til følgende: På trods af at du køber mandskabstimer af leverandørerne, har to af leverandørerne ikke haft lønudgifter i 2022, to har haft en begrænset lønudgift, mens den sidste leverandør, [virksomhed6], har haft en betydelig lønudgift. [virksomhed6] har ikke foretaget afregning af den indeholdte A-skat og det indeholdte AM-bidrag. Det bemærkes endvidere, at [virksomhed6] er ophørt den 15. juli 2022 og at fakturaen er dateret den 3. november 2022, dvs. efter at virksomheden er ophørt. Ingen af leverandørerne har angivet moms for 2022. Bortset fra et enkelt tilfælde, sker betaling af leverandøren ikke til et kontonummer som tilhører leverandøren, men i stedet til en privatperson eller et andet selskab uden umiddelbar relation til leverandøren. Størstedelen af betalingerne indgår på [person1]s bankkonti. Som det fremgår af punkt 3.1 har Skattestyrelsen forelagt de seks fakturaer som umiddelbart er udstedt af [virksomhed3] ApS for [virksomhed3] ApS i særskilt kontrolsag og har den 6. august 2024 modtaget svar fra selskabet om, at det ikke har udstedt de pågældende fakturaer. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at de indsendte fakturaer ikke anses at opfylde kravene til fakturaer. Momsbekendtgørelsen § 81, jf. momslovens § 55, fastslår, at virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer for at kunne fratrække købsmomsen, og kravene til fakturaerne fremgår af momsbekendtgørelsens § 57. Generelt indeholder fakturaerne ikke dato for levering, hvad der præcist er leveret, og hvem der har udført arbejdet. Alene på baggrund af de mangelfulde fakturaer kan fradrag, jf. momslovens § 37, ikke godkendes. Der henvises i øvrigt til SKM 2018.542 LSR, SKM 2018.578 BR, SKM 2017.210.BR samt SKM 2016.27 ØLR, se punkt 3.4.1. Gennemgang af fakturaer i gruppe 2 Fakturaerne i gruppe 2 er udstedt af [virksomhed5] ApS og [virksomhed11] ApS. Skattestyrelsen bemærker, at betaling af fakturaerne ikke er sket til leverandørerne, men i stedet til en privat person, [person1]. [person1] er ejer af [virksomhed11] ApS, men har umiddelbart ingen relation til [virksomhed5] ApS. Da betaling af fakturaen fra [virksomhed5] ApS hverken indgår på selskabets eller kapitalejers bankkonto vurderer Skattestyrelsen, at der ikke er sket levering. Af Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.11.1.7 fremgår det, at hvis der kan konstateres unormale forhold, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Skattestyrelsen vurderer, at der for fakturaen fra [virksomhed5] ApS er skærpet bevisbyrde, og at der dermed kan stilles skærpede krav til dokumentation, og at du ikke har frembragt denne dokumentation. Betaling af fakturaen fra [virksomhed11] ApS indgår ikke på selskabets bankkonto, men derimod på kapitalejers konto. Skattestyrelsen har forhøjet dette selskabs salgsmoms og skattepligtige indkomst. Forhøjelsen omfatter blandt anden den faktura, som du betaler. Skattestyrelsen vurderer, at der i dette tilfælde er sket levering, da betaling indgår på kapitalejers bankkonto og ikke på en bankkonto tilhørende en person, som ikke har relation til selskabet. På den baggrund godkender Skattestyrelsen den købsmoms, som fremgår af fakturaen. (…) 3.3.2. Skat Skattestyrelsen forhøjer overskud af virksomhed med 1.020.040 kr., da du ikke har sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i forbindelse med virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår af punkt 3.1, at du har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 1.082.431,60 kr. ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for følgende udgifter til fremmed arbejde, jf. tillige bilag 3: Leverandør Løbenummer Fratrukket udgift Gruppe [virksomhed3] ApS 1-8 646.600 kr. 1 [virksomhed4] ApS 9 72.000 kr. 1 [virksomhed6] 12 80.000 kr. 1 [virksomhed7] 13 105.000 kr. 1 [virksomhed8] ApS 14 44.000 kr. 1 [virksomhed5] ApS 10 48.000 kr. 2 [virksomhed11] ApS 11 0 kr. 2 Ukendt 24 24.000 kr. 3 [virksomhed9] 18-19 440 kr. 4 I alt 1.020.040 kr. Gennemgang af fakturaer i gruppe 1 og 2 Bortset fra fakturaen udstedt af [virksomhed11] ApS, anser Skattestyrelsen ikke de fremlagte fakturaer som et tilstrækkeligt bevis for, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, hvorfor der ikke gives fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til gennemgangen under punkt 3.3.1 vedrørende momsfradrag for de samme fakturaer. Skattestyrelsen vurderer, at der foreligger en skærpet bevisbyrde for fradragsretten, når der kan rejses spørgsmål om realiteterne bag de fremlagte fakturaer og forholdene i øvrigt må anses for usædvanlige. Skattestyrelsen vurderer, at du ikke har løftet denne bevisbyrde. Der henvises til Den Juridiske Vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.2.4 samt SKM 2019.149.LSR og SKM 2017.210.BR, se punkt 3.4.2. Af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1 fremgår det endvidere, at du har pligt til at sandsynliggøre, at udgifter er afholdt i forbindelse med virksomheden. Skattestyrelsen vurderer, at du ikke har sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i forbindelse med virksomheden. Gennemgang af faktura i gruppe 3 På virksomhedens bankkonto er der hævet 30.000 kr. den 5. august 2022. Du har fratrukket 6.000 kr. som købsmoms og 24.000 kr. som udgifter til fremmed arbejde. På forespørgsel har du ikke fremsendt bilag vedrørende denne hævning. Det fremgår af bogføringslovens § 9, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1 fremgår det endvidere, at du har pligt til at sandsynliggøre, at udgifter er afholdt i forbindelse med virksomheden. Skattestyrelsen vurderer, at du ikke har sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i forbindelse med virksomheden. Gennemgang af fakturaer i gruppe 4 Det fremgår af fakturaerne, at det udførte arbejde er vinduespolering. Den eneste adresse, der er anført på fakturaerne, er din privatadresse, [adresse1], [by8]. Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1, at du har pligt til at sandsynliggøre, at udgifter er afholdt i forbindelse med virksomheden. Skattestyrelsen vurderer, at ydelsen er leveret til dig som privatperson, hvorfor der ikke er fradrag for udgiften ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen fra din advokat jf. punkt 3.2 Indsigelsen fra din advokat ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering af, hvorvidt der er skattemæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde. Skattestyrelsen bemærker følgende: [person1] er ikke politianmeldt. [person1] har modtaget betaling for sit arbejde i din virksomhed ved faktura nr. 109 af 29/12 2022 på 34.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen er udstedt af [person1]s selskab, [virksomhed11] ApS, mens betaling er sket ved overførsel til [person1]s private bankkonti. Betaling er sket den 3. maj 2022 og den 8. december 2022. Ud fra det af din advokat beskrevne forløb vurderer Skattestyrelsen, at [person1] har haft en løbende, stor arbejdsopgave i din virksomhed, såfremt forløbet er korrekt beskrevet. Det undrer derfor Skattestyrelsen, at [person1] alene modtager et beløb på 34.000 kr. ekskl. moms samt at udbetalingen heraf alene sker i maj og december og ikke løbende. Du fastholder, at der er sket levering af ydelserne fra underleverandørerne. Da betaling i de fleste tilfælde er tilgået [person1], undrer det Skattestyrelsen, at leverandørerne ikke har rykket for betaling, såfremt de faktisk har leveret en ydelse til din virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at underleverandøren [virksomhed3] ApS har oplyst til Skattestyrelsen, at det ikke har udstedt fakturaerne og at det er svindel. Det fremgår af beskrivelsen fra din advokat, at du hverken havde dialog med kunder eller underleverandører, da du overlod det til [person1], at håndtere det nye forretningsområde. Det undrer derfor Skattestyrelsen, at du rykker kunderne for betaling. Det fremgår af beskrivelsen fra din advokat, at kontonummeret er ændret på 12 fakturaer i perioden 16. november 2022 til januar 2023, og at betaling af disse fakturaer derfor ikke er tilgået din virksomhed. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation herfor fra dig eller oplysninger om, hvem der i givet fald har modtaget pengene. Fradrag for driftstab forudsætter, at virksomheden udøver fornøden kontrol af sine medarbejdere. Da du har overladt det nye forretningsområde fuldt ud til en ny medarbejder, vurderer Skattestyrelsen, at du ikke har udført denne fornødne kontrol af [person1]. Ovenstående forhold gør, at der efter Skattestyrelsens opfattelse kan rejses tvivl om, hvorvidt forløbet faktisk har været som beskrevet af din advokat eller om du har været vidende om de faktiske forhold. 4. Valg af virksomhedsordning (…) Overskud af din virksomhed kan ikke beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen, da det hverken er muligt at foretage omvalg af beskatningsform efter den ordinære genoptagelsesfrist jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 eller den ekstraordinære genoptagelsesfrist jf. Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2. Skattestyrelsen konstaterer i øvrigt, at din skat ikke vil blive mindre ved brug af virksomhedsordningen. Den 22. august 2024 modtager Skattestyrelsen anmodning fra din advokat om, at indkomst fra din virksomhed i 2022 beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen. Da du kun har mulighed for at ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes for 2022 frem til den 30. juni 2024 efter den ordinære genoptagelsesfrist, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal anmodningen fra din advokat behandles efter Skatteforvaltningslovens § 30, som giver mulighed for at foretage omvalg efter den ekstraordinære genoptagelsesfrist. Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, at anmodning skal fremsættes senest 6 måneder efter, at du har fået viden om, at Skattestyrelsen vil ændre resultat af din virksomhed. Du fik denne viden den 23. april 2024, hvor Skattestyrelsen fremsendte forslag til ændring af resultat af din virksomhed for 2022 og denne frist er dermed overholdt. Ud over fristen på 6 måneder, er der en række andre betingelser, der skal være opfyldt for at der kan foretages omvalg. Disse betingelser fremgår af Den Juriske Vejlednings afsnit A.A.14.2, se punkt 4.4. Det fremgår blandt andet, at Skattestyrelsens ændring skal have betydning for valg af beskatningsform, og at valg af beskatningsform som følge af Skattestyrelsens ændring har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Ved brug af virksomhedsordningen kan der kan ske opsparing af overskud fra virksomheden, såfremt hævningerne ikke overstiger dette, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Der betales en acontoskat på 22 % af det overskud, der opspares. Den resterende skat af det opsparede overskud betales, når overskuddet hæves ud i et senere indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Fordelen ved virksomhedsordningen er dermed, at betaling af en del af skatten kan udskydes til et senere tidspunkt. Såfremt overskud af virksomhed bevirker, at der skal betales topskat, og at det er muligt at opspare så stor en del af årets overskud, at topskat kan undgås, er det endvidere en fordel, at der ikke skal betales topskat. Det fremgår af punkt 4.1, at overskud af din virksomhed opgøres til 1.443.828 kr. og at hævningerne opgøres til 1.577.013 kr. Da hævningerne overstiger overskud af din virksomhed, er det ikke muligt at foretage opsparing i virksomhedsordningen. Det er derfor ikke en fordel at anvende virksomhedsordningens, da din skattebetalingen vil blive den samme, som hvis du ikke anvender den. Skattestyrelsen kan derved konkludere, at betingelserne om at Skattestyrelsens ændring skal have betydning for valg af beskatningsform, og at valg af beskatningsform som følge af Skattestyrelsens ændring har fået utilsigtede konsekvenser ikke er opfyldte. Det er derfor ikke muligt at anvende reglerne om ekstraordinær genoptagelsesfrist efter Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2 vedrørende omvalg. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. november 2024 udtalt følgende: ” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: (…) Kørselsfradrag. På side 8 anfører klager, at der til Skattestyrelsen er fremsendt kørebog, men samtidig at Skattestyrelsen ikke ville afvente kørebogen. Klager henviser herefter til, at der af kørebogen fremgår forskellige oplysninger, og fradrag bør opgøres på baggrund af kørebogen alternativt et skøn. Skattestyrelsen bemærker, at kørebogen aldrig er modtaget trods gentagne udsættelser af fristen, og kørebogen ikke ses indsendt sammen med klagen til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen kan derfor ikke foreholde sig det fremførte om kørebogen, men konstaterer, at fradraget forsat ikke er dokumenteret. Der henvises til pkt. 2 i sagsfremstillingen til afgørelsen fra Skattestyrelsen samt sagsnotatet vedrørende forløbet. Fremmed arbejde. Klager har i sin klage pkt. 3.1 og 3.2 samt 3.5 fremført påstand om skattemæssigt fradrag ud fra driftssynspunkt (3.1) sekundært skattemæssigt driftstab (3.2) samt momsmæssigt fradrag (3.5). Skattestyrelsen anser ikke, at der er fremkommet yderligere oplysninger eller dokumentation som ændrer på Skattestyrelsens opfattelse. Der henvises til pkt. 3 i sagsfremstillingen i afgørelsen fra Skattestyrelsen, hvor moms, skat og indsigelse fra klager på forslaget er kommenteret. Virksomhedsordning. Klager anser de hævede midler som tabt via underslæb. Skattestyrelsen henviser til sagsfremstillingens pkt. 4 i afgørelsen samt Skattestyrelsens gennemgang af fremmed arbejde (pkt. 3). På baggrund heraf giver indsigelsen ikke anledning til ændringer. ” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens indkomst vedrørende udgifter til underleverandører på 1.020.040 kr. og fradrag for kørsel på 97.262 kr. skal bortfalde. Repræsentanten har desuden fremsat påstand om, at omvalg til virksomhedsordningen for indkomstårene 2022 og 2023 skal godkendes, og at forhøjelsen af overskuddet opspares i virksomhedsordningen i det omfang, forhøjelsen måtte blive fastholdt. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: ” forhøjelsen af indkomsten skal bortfalde, herunder skal udgifter til underleve­randører godkendes. Fradrag for kørsel fastholdes, dog således at fradraget fordeles mellem et skønsmæssigt fastsat fradrag for erhvervsmæssig kørsel, mens øvrig kørsel skal godkendes fradraget efter LL § 9C for den del, som sker fra bopælen til firmaadresser, hvor 60-dages reglen er overskredet omvalg til virksomhedsordningen for 2022 og 2023 skal godkendes, og som led her skal forhøjelsen af overskuddet opspares i virksomhedsordningen i det omfang forhøjelsen måtte blive fastholdt. (…) 2. Redegørelse for situationen i 2022 Min kunde driver gartnervirksomheden, [virksomhed1]. Virksomheden har i årene op til 2022 været drevet som en velfungerende virksomhed, som har udvist et acceptabelt resultat i alle årene fra 2015 og frem. Virksomhedens kundegrundlag bestod indtil 2022 af mindre kunder, da min kunde ikke havde ansatte og dermed ikke ressourcer til at håndtere større kunder. I 2022 blev min kunde via en privat relation introduceret til [person1]. Den private relation var en person, som min kunde havde stor tillid til, og da [person1] foreslog et samarbejde, fandt min kunde, at dette var værd at overveje. Min kunde fik via dialogen med [person1] det indtryk, at samarbejdet ville åbne for et nyt forretningsområde, såkaldt plejeopgaver, som kunne give mulighed for at håndtere større kunder end de kunder, som virksomheden hidtil havde haft. Min kunde fandt at dette var relevant, da han var af den opfattelse, at det ville styrke virksomheden. Det foreslåede samarbejde ville imidlertid forudsætte inddragelse af underleverandører og investering i nye maskiner. Ud fra drøftelser med [person1] blev parterne enige om at etablere samarbejdet. På sigt var det hensigten at etablere samarbejdet i et anpartsselskab, som parterne stiftede til formålet. Dette blev dog aldrig iværksat, jf. det følgende. Min kunde havde, efter det oplyste, tillid til samarbejdet, og accepterede derfor, at involvere [person1] i sin personligt drevne virksomhed med henblik på senere at videreføre samarbejdet i det til formålet stiftede selskab. Som heri overlod min kunde til [person1] at opstarte og håndtere det nye forretningsområde, da min kunde fik det indtryk, at [person1] havde ekspertise indenfor området. Dette indebar, at min kunde overlod til [person1] at indgå aftaler med nye kunder indenfor det nye forretningsområde, dvs. plejeopgaverne, samt at skaffe underleverandører til at løfte opgaverne og foretage de investeringer i nye driftsmidler, som det nye forretningsområde krævede. Det lykkedes for [person1] at indgå aftaler med større kunder, herunder fx [virksomhed12], men det viste sig imidlertid også hurtigt, at omkostningerne til det nye område var højere end de forventninger, som min kunde var blevet stillet i udsigt. Derudover var omsætningen ved den nye aktivitet ikke så høj som forventet. Dette skyldtes efter det oplyste, at de store kunder efter min kundes forståelse pressede priserne. Overskuddet ved den nye aktivitet levede derfor i første omgang ikke op til de forventninger, som min kunde var stillet i udsigt. Min kunde valgte dog at acceptere dette, da han efter det oplyste var klar over, at opstart af et nyt forretningsområde kunne medføre, at virksomheden ville komme ud med lavere resultat i indkøringsfasen. Skattestyrelsen har her undret sig over, at der i opstartsperioden alene blev udbetalt en lav indtægt til [person1]. Dette bør ikke undre. Som nævnt ovenfor var der tale om en igangsætning af et samarbejde, hvor både min kunde og [person1] måtte tåle lav indtjening i opbygningsperioden, idet planen som nævnt var at videreføre samarbejdet i det til formålet stiftede selskab. På et tidspunkt omkring årsskiftet 2022/23 går det, efter det oplyste, op for min kunde, at han ikke kan stole på [person1]. Det viser sig efter det oplyste, at [person1] til firmaets kunder har anmodet kunderne om at indbetale på et andet kontonummer end firmaets kontonummer, sådan at kundernes betalinger er tilgået andre, som min kunde ikke har kendskab til. Min kunde har derfor ikke kendskab til, hvem der har fået betalingerne, da dette ikke fremgår. Der er tale om i alt 12 fakturaer, heraf 11 udstedt i 2022 for perioden 16. november 2022 og frem til januar 2023. Dette konstaterer min kunde efter det oplyste, da han rykker kunderne for betaling, idet kunderne her dokumenterer at fakturaerne er betalt, men ikke til firmaets konto. Skattestyrelsen har gjort gældende, at det undrer styrelsen, at min kunde rykker kunderne, idet det ikke er min kunde som har stået for at opbygge det nye forretningsområde. Det kan her nævnes, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem at opbygningen af det nye forretningsområde er varetaget af [person1] og så det forhold, at min kunde rykker for betaling, når han kan konstatere at den bogførte omsætning ikke bliver betalt. Dette vil enhver ansvarlig virksomhedsejer gøre. Det kan derfor undre, at Skattestyrelsen undrer sig. Da min kunde konstaterer at kunderne har betalt, men tilsyneladende til en anden konto end virksomhedens, afbryder han straks samarbejdet med [person1], sådan at [person1] ikke mere har adgang til virksomheden. Han handler dermed straks han bliver bekendt med uoverensstemmelserne. Min kundes håndtering af situationen med afbrud af samarbejdet har medført, at min kunde har modtaget en række ubehagelige beskeder. Min kunde har efterfølgende fået det indtryk at [person1] skylder penge flere steder, og at der er andre uheldige omstændigheder forbundet med ham. Min kunde har, blandt andet af frygt for repressalier opgivet at få dækket det underslæb, som er begået mod virksomheden. Han har i den forbindelse ikke fundet det trygt at anmelde forholdet til politiet. Den mistede omsætning er indtægtsført og beskattet i firmaet, uanset at midlerne ikke er tilgået virksomheden. Der vil dog blive anmodet om korrektion af skatteansættelsen i forhold til denne omsætning, da min kunde ikke bør beskattes heraf, jf. at der må anses for at være begået underslæb mod min kunde i forhold til denne del af omsætningen. Forløbet, herunder den mistede omsætning, har påvirket min kundes økonomi og helbred i meget negativ retning. Han har brugt 2023 og 2024 på at få rettet op på virksomheden og sin økonomi. Han forsøger fortsat at rette op på begge dele. Som det fremgår ovenfor, har min kunde efter det oplyste ikke haft dialogen med kunder og underleverandører i forhold til opstarten af det nye forretningsområde, idet denne del er blevet varetaget af [person1], som min kunde indtil slutningen af 2022 opfattede som en reel samarbejdspartner. Der har ikke været forhold, som gav anledning til, at min kunde stillede spørgsmål ved underleverandørydelserne, herunder har det efter det oplyste ikke været muligt for min kunde at konstatere, hvis det viser sig, at der er også uoverensstemmelser ved fakturaerne fra underleverandørerne, sådan som Skattestyrelsen har gjort gældende. Skattestyrelsen har forsøgt at gøre gældende, at min kunde bør undre sig over at underleverandørerne ikke har rykket for betaling. Dette synspunkt afvises. Fakturaerne til underleverandørerne er jo netop betalt, og min kunde har ikke grund til at antage andet end at fakturaerne er fra de pågældende underentreprenører. Der er derfor ingen grund til, at min kunde skulle undre sig over, at der ikke rykkes fra underleverandørernes side. Havde min kunde været bekendt med evt. mangler eller uoverensstemmelser ved fakturaerne fra underleverandørerne, ville min kunde efter min forståelse have reageret. Skattestyrelsens oplysninger om de påførte kontonumre på fakturaerne fra underleverandørerne er efter min forståelse kommet meget bag på min kunde. Det er imidlertid min kundes opfattelse, at der uanset evt. fejl ved fakturaerne er leveret arbejde for de betalinger, som virksomheden har haft, da virksomheden efter min kundes opfattelse har opfyldt sine leverancer overfor kunderne. 3. Begrundelse for klagen 3.1. Fradrag for betalte fakturaer Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da styrelsen finder at fakturaerne ikke opfylder de krav, som styrelsen vil stille til disse. Det er min opfattelse, at der vil skulle indrømmes fradrag for virksomhedens omkostninger. For det første er der efter min kundes forståelse leveret assistance for udgifterne, jf. dels at omsætningen er steget væsentlig, og derudover at kunderne, som er eksterne, har betalt for ydelserne, hvorfor der ud fra et driftsomkostningssynspunkt bør være fradrag for udgifterne, jf. at udgifterne er gået til at sikre indkomst i form af omsætning, jf. statsskattelovens § 6. Efter statsskattelovens § 6 kan der ikke opstilles nogen formkrav til dokumentationen for en driftsudgift, herunder er det ikke et krav, at der foreligger en fejlfri faktura. Det afgørende for at der kan indrømmes fradrag for en udgift er alene at udgiften kan dokumenteres eller sandsynliggøres, og naturligvis at der er den nødvendige sammenhæng mellem udgiften og virksomhedens aktivitet. Det er imidlertid ikke et krav for fradrag for en driftsudgift, at udgiften faktisk skaber en indtægt. Det afgørende er alene at udgiften er afholdt med det formål at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6 samt uddrag fra juridisk vejledning: ”Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.” Det er min opfattelse, at det er sandsynliggjort, at min kunde som led i driften af virksomheden har afholdt udgifter til køb af arbejdskraft, da omkostningerne afspejler sig i den større omsætning, jf. at omsætningen er steget væsentligt, og at kunderne som nævnt har betalt for den udførte assistance. Dette bør være tilstrækkeligt til at fradrag kan indrømmes, jf. at der ikke i statsskattelovens § 6 kan stilles krav om dokumentation for sammenhæng mellem en given omkostning og en given indtægt, idet det som nævnt slet ikke er en betingelse for fradrag, at udgiften rent faktisk ender med at afkaste en indtægt. Det afgørende efter SL § 6 er i stedet formålet med at afholde udgiften, jf. uddrag fra noterne til Karnov til SL § 6 ”Særlige krav til forbindelsen mellem udgiften og indtægten. I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatteyderen selv, der vælger, hvilke udgifter han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften.” Og uddrag fra juridisk vejledning: ”Det udelukker ikke fradrag, at udgiften har været afholdt forgæves. Se UfR 1942.335 H (Skandinavisk Grammofon), hvor et selskab fik fradrag for sagsomkostninger, selvom selskabet tabte den underliggende retssag.” 3.2. Fradrag efter praksis for driftstab Såfremt det måtte blive lagt til grund, at fradrag for de betalte fakturaer kan nægtes på grundlag af mangler ved fakturaerne, herunder hvis det lægges til grund, at betalingen er tilfaldet [person1], gøres det gældende, at fradrag skal indrømmes ud fra et driftstabssynspunkt. Jeg henviser her til, at det følger af praksis, at der kan ske fradrag for udgifter, som har karakter af driftstab, herunder udgifter, som en skatteyder påføres ufrivilligt, forudsat at der er den nødvendige tilknytning mellem udgiften og virksomhedens drift, jf. uddrag fra juridisk vejledning, afsnit C.C.2.2.3.1 og C.C.2.2.3.2: ”Driftstab er udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen bliver påført ufrivilligt, ofte på grund af omstændigheder, der kommer udefra. Det kan fx være skader, ulykker, tyveri, tab på debitorer og pålagte erstatninger i forbindelse med driften. På den måde adskiller driftstabet sig fra driftsomkostninger, der normalt er udslag af skatteyderens frivillige dispositioner. Det kan fx være afholdelse af omkostninger i virksomheden.” Og ”Efter gældende praksis kan tab trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.” Samt ”TfS 2001, 963 LSR vedrørte, hvorvidt et tab lidt ved en medarbejders underslæb var fradragsberettiget. Landsskatteretten var betænkelig ved at antage, at der ikke var udøvet fornøden kontrol med den pågældende medarbejder. Tabet blev derfor anset for at være et udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden.” I min kundes situation er der ikke tvivl om, at betalingerne af fakturaerne er sket som led i driften af min kundes virksomhed, og at min kunde har været i god tro omkring udgifternes karakter. Der er endvidere ikke tale om at min kunde har udvist uforsvarlig adfærd ved at inddrage [person1] i virksomheden, idet denne ikke er tillagt beføjelser udover hvad der er sædvanlige for en ny samarbejdspartner, som skal bistå med at opstarte et nyt forretningsområde. Der kan her henvises til, at det jo faktisk lykkedes for [person1] at etablere det nye område, herunder at skaffe større kunder som fx [virksomhed12] til virksomheden. Skattestyrelsens påstand om, at min kunde ikke har ført fornøden kontrol med [person1] afvises. Min kunde har ikke haft grundlag for at mistro [person1] før han opdager underslæbet og da det sker, reagerer min kunde straks. Mere kan ikke kræves, da dette ville stille urimelige krav og i praksis umuliggøre virksomheders tilknytning af nye samarbejdspartnere. Såfremt det måtte være korrekt, som styrelsen påstår, at kontonummeret på nogle af fakturaerne tilhører [person1], har min kunde ikke haft mulighed for at opdage dette, men det ændrer ikke ved at udgifterne er afholdt som led i driften, og har været medvirkende til indkomsterhvervelsen, og derfor bør kunne fratrækkes. Det forhold, at min kunde ikke har politianmeldt [person1] kan ikke være tilstrækkeligt at til at nægte fradrag. Kravet om anmeldelse skyldes mest hensynet til dokumentation for tabet og ikke at det som sådan er et gyldighedskrav for fradrag. Baggrunden for at min kunde ikke har politianmeldt er, at han frygter for konsekvenserne heraf, og i øvrigt har den opfattelse, at den manglende anmeldelse alene vil ramme ham selv og ikke andre parter, jf. at min kunde jo sørger for at betale skat og moms af den tabte omsætning. Jeg mener derfor, at udgifterne under alle omstændigheder opfylder betingelserne for fradrag, som disse er skitseret ovenfor. Jeg skal med henvisning til ovennævnte fastholde skattemæssigt fradrag. 3.3. Fradrag for kørsel Skattestyrelsen har afvist fradrag for kørsel. Det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag for kørsel, da min kunde som led i virksomheden har haft udgifter til kørsel i egen bil. Der er til Skattestyrelsen fremsendt kørebog, men styrelsen har imidlertid ikke villet afvente denne, og ville heller ikke imødekomme anmodningen om at holde et møde om sagen. Styrelsen traf derfor afgørelse uden at have gennemgået kørebogen og uden at der var afholdt det ønskede møde. Som det fremgår af kørebogen, er den ført dagligt i en papirkalender. Af noteringerne i kalenderen ses hvor der er kørt til og fra. En del af kørslerne er dog sket mellem min kundes bopæl og en fast firmaadresse. For disse kørsler er 60 -dages reglen overskredet, hvorfor der er tale om kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9C. For de øvrige kørsler er der tale om erhvervsmæssig kørsel omfattet af LL § 9B. Det gøres gældende, at der skal indrømmes fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, evt. efter et skøn, og efter § 9C for kørsel, hvor 60 -dages reglen er overskredet. Jeg kan her henvise til uddrag fra juridisk vejledning omkring kørselsfradrag, hvor det fremgår at fradraget opgøres skønsmæssigt, hvis kørebogen ikke anses for tilstrækkelig: ”Skønsmæssig opgørelse I tilfælde, hvor der ikke er ført kilometerregnskab, skal den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis der ikke er særlige forhold, anerkender Skattestyrelsen normalt en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig. Der kan være særlige forhold, hvis skatteyderen har en bil mere.” Min kunde har som nævnt ført en løbende kørebog, og fradrag bør derfor opgøres på grundlag heraf, eller alternativt et skøn. 3.4. Brug af virksomhedsordningen Skattestyrelsen har afvist at min kunde kan anvende virksomhedsordningen, da man mener at min kunde er afskåret fra at foretage omvalg, ligesom styrelsen gør gældende at der ikke ville kunne opspares. Skattestyrelsens opfattelse om ret til omvalg er ikke korrekt. Det følger af praksis at en skatteyder kan foretage omvalg af brug af virksomhedsordningen efter SFL § 30, når Skattestyrelsen har foretaget en ændring af skatteansættelsen, som har betydning for valget. Denne betingelse er opfyldt i min kundes situation, idet Skattestyrelsens forhøjelse af skatteansættelsen medfører at beskatning efter PSL ikke er hensigtsmæssig, jf. kan her henvise til uddrag fra juridisk vejledning afsnit C.C.5.2.3.1, hvor følgende fremgår: ”Ændring af valg efter udløbet af fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. Efter udløbet af fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. kan en ændring af valget om at benytte virksomhedsordningen eller ikke benytte virksomhedsordningen kun ske efter reglerne om ændring af et valg i oplysningsskemaet. Se SFL § 30. Efter denne bestemmelse kan Skattesyrelsen tillade, at en selvstændig ændrer et valg i oplysningsskemaet, hvis Skattestyrelsen har foretaget en ændring af en ansættelse af indkomstskat, som har betydning for valget. Det er en betingelse, at valget i oplysningsskemaet har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af Skattestyrelsens ændring af ansættelsen.” Se også Se også afsnit A.A.14.2 hvor SFL § 30 er nærmere beskrevet Og uddrag fra afsnit A.A.14.2: ”Betingelser Følgende betingelser skal alle være opfyldt for, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til omvalg: Skatteforvaltningen har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne, og ændringen har betydning for valget, og valget som følge af ændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og den skattepligtige beder om tilladelse til omvalg inden 6 måneder, efter den skattepligtige er "kommet til kundskab" om den ansættelses-ændring, der begrunder anmodningen. Hvis ansættelsen påklages, løber 6 måneders fristen for at anmode om omvalg fra det tidspunkt, hvor klage - eller domstolssagen er endelig afsluttet ….. m.v.……….. der ikke er strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003, og SKM2016.60.LSR, og materielle regler i anden lovgivning ikke forhindrer et omvalg. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003.” Det gøres endvidere gældende, at der vil være adgang til at opspare overskuddet, idet min kunde ikke har foretaget hævning af overskuddet. Det gøres her gældende, at min kunde ikke skal anses for at have hævet de midler, som er tabt via underslæbet. Min kunde har som det fremgår handlet forsvarligt, idet han har reageret straks underslæbet opdages. Underslæb begået af en person tilknyttet virksomheden kan ikke sidestilles med en privat hævning i forhold til virksomhedsskattelovens regler. Jeg skal derfor fastholde, at min kunde har ret til at vælge beskatning efter virksomhedsskatteloven for både 2022 og 2023.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren og klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 17. februar 2025 redegjort yderligere for klagen. Klageren redegjorde for samarbejdet med [person1]. [person1], der på det tidspunkt var klagerens mors kæreste, tilbød at hjælpe klageren med at vækste virksomheden. Klageren var interesseret i at øge sin indtægt, og [person1] havde kontakter, der betød, at virksomheden kunne indgå aftaler om plejeopgaver (tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver), ligesom [person1] kendte området, som virksomheden dækkede. Klageren stiftede også et selskab, [virksomhed2] ApS, som det var hensigten at føre virksomheden videre i. [person1] formidlede en kontrakt med [virksomhed12] A/S, som klageren indgik. Det var [person1]s opgave at drive plejeopgaverne, udsende fakturaer og indleje mandskab. Klageren betalte udgifterne, og bilag blev sendt til revisoren til bogføring. Klageren var nødt til at investere i ekstra biler og materiel, da forretningsområdet blev udvidet. Klageren fortsatte med at servicere de hidtidige kunder, da de krævede hans ekspertise. I starten af 2023 opdager klageren, at [person1] i en ca. tre måneders periode fra november 2022 har sendt fakturaer, hvor betalingen er sket til et andet kontonummer end virksomhedens. Det sker i forbindelse med, at klageren rykker for betaling, men kunden oplyser at have betalt til et kontonummer, som ikke er klagerens. Han konfronterer [person1], som blot tilkendegiver, at han vil tage sig af det, men klageren rydder herefter sit lager for materiel mm. for at sikre sig de af virksomhedens aktiver, der var til stede. Kort tid herefter begynder klageren at modtage sms’er fra ukendte personer med truende indhold. Klageren læste en sms højt på mødet, og det fremgik, at personen, der oplyste at komme fra Serbien, forlangte, at klageren betalte eller indgik aftale om at betale mere end 600.000 kr., som han skyldte [person1]. Sms’en indeholdt også trusler mod klagerens familie. Der har også været nogen forbi hans hjemadresse. Klageren har været i kontakt med politiet, som ikke ville tage sig af sagen, når der ikke var dødstrusler. I en periode modtog han ingen henvendelser, og så startede de igen. Klageren har nu ikke modtaget noget siden foråret 2024. Klageren fortalte, at han har besigtiget det arbejde, der blev lavet på plejeopgaven, primært for at sikre kvaliteten. Det har ikke været ofte, da han selv var travlt beskæftiget med enkeltopgaverne. Klageren har set, at der har været 3-4 arbejdere i gang på opgaver. [virksomhed12] A/S har haft rettet henvendelse om arbejdets udførelse, og det har [person1] taget sig af. [virksomhed12] A/S har betalt de udstedte fakturaer til [klager] indtil november 2022. Repræsentanten oplyste, at virksomheden har haft en stor omsætningsstigning i 2022, men også en stor udgiftsstigning til underleverandører. Det har dog isoleret på disse to regnskabstal været en overskudsforretning for klageren at gå ind i samarbejdet med [person1]. Udvidelsen af virksomheden har imidlertid også kostet en række investeringer i biler og andet materiel, så det likviditetsmæssigt ikke har været et overskud i 2022. Udvidelse af forretningsområde vil jo normalt kræve yderligere investeringer, så et likviditetsmæssigt underskud i starten må anses for at være normale forretningsmæssige forhold. Klageren var opmærksom på, at fortjenesten ikke helt var som forventet i starten, men havde ikke anledning til at betvivle de forelagte fakturaer, som han betalte. Repræsentanten har bedt Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende fakturaer fra november 2022 og frem, det er 10-12 stykker, som klageren har medregnet som omsætning, men ikke har modtaget betalingen for. Det er repræsentantens opfattelse, som anført i klagen, at der er mulighed for driftstabsfradrag, hvis fakturaerne ikke er fradragsberettigede, da klageren er blevet udsat for svig. Alternativt vil betalingen af disse fakturaer ikke kunne anses som private hævninger, da det ikke kan anses for en privat hævning, at klageren har betalt regninger, som han anså for virksomhedens udgifter. Klagerens repræsentant har den 1. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse: ”Som det fremgår nedenfor kan indstillingen ikke anerkendes. (…) Ad. Udgifter til fremmed arbejde Det fremgår af indstillingen, at ankestyrelsen finder at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkeligt til at opnå fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Styrelsen ses i forhold til fradrag efter praksis for driftstab at begrunde dette med, at der ikke er forsøgt inddrivelse overfor [person1]. Ankestyrelsen anmodes om at revurdere indstillingen. Argumentet omkring inddrivelse overfor [person1] må bero på en misforståelse af sagens grundlag. Dels har min kunde ikke nogen mulighed for at rette krav mod [person1] i forhold til udgifter til fremmed arbejde, da det jo som oplyst er min kundes opfattelse, at der er udført arbejde, som modsvarer fakturaerne, jf. nedenfor. Der hvor min kunde kan rette et krav mod [person1] er i forhold til omsætningen, hvor [person1] har begået underslæb og uretmæssigt har beriget sig på min kundes bekostning, men det er jo vigtigt at ankestyrelsen er opmærksom på, at den mistede omsætning ikke er en del af klagesagen, og det er derfor ikke relevant for afgørelsen af klagesagen om min kunde har rettet et krav mod [person1] for den mistede omsætning. Dels er det min kundes forståelse, at [person1] er uden midler, hvorfor der ikke vil være mulighed for at inddrive den unddragne omsætning. Derudover gælder jo, at min kunde efter det oplyste faktisk har forsøgt at anmelde de trusler, som har er blevet udsat for, hvilket min kunde forklarede ved kontormødet. Grunden til at dette ikke førte til yderligere var, at politiet efter det oplyste ikke fandt grundlag for at forfølge sagen. Som der er redegjort for i klagen, hvilket blev uddybet ved kontormødet, har min kunde siden 2015 drevet en velfungerende virksomhed, som har præsenteret et acceptabelt resultat i alle årene. I 2022 bliver han som beskrevet præsenteret for [person1], som i første omgang gør et godt indtryk på min kunde og som virker til at have erfaring indenfor min kundes branche. Dette fører som også beskrevet til samarbejdet. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet i starten udvikler sig lovende, og som det ses af årsrapporten for 2022 stiger omsætningen som følge af samarbejdet fra 1,425 mio. kr. indkomståret 2021 til næsten 3 mio. kr. i 2022, dvs. at omsætningen mere end fordobles, hvilket som forklaret særligt skyldes de plejeopgaver, som [person1] tilfører virksomheden. Der er fremlagt dokumentation for at arbejdet er udført, dels via det forhold, at kunderne har betalt og derudover i form af den fremlagte korrespondance med en af de største kunder, som [person1] tilførte, nemlig [virksomhed12]. Min kunde har endvidere via sin kørebog dokumenteret, at han har ført tilsyn med plejeopgaverne, som [person1] i det hele varetog. Der er heller ingen tvivl om, at min kunde i forhold til omsætningen er blevet udsat for underslæb fra [person1]s side, idet min kunde omkring årsskiftet 2022/23 som nævnt opdager, at det ikke er virksomhedens egen kontonummer, som er påført en række af de fakturaer, som er udstedt til virksomhedens kunder. Min reagerer straks han opdager svindlen, idet han afbryder samarbejdet. Min kunde er ikke i 2022 blevet bekendt med, at der skulle være mangler ved fakturaerne fra underleverandørerne, og han har ikke haft grundlag for at mistænke, at noget var galt med omkostningssiden, jf. at alt jo så fint ud ved de førte tilsyn. Han har derfor betalt disse løbende i takt med at arbejdet blev udført, og virksomheden har kunnet faktureret kunderne. Det er min opfattelse, at der bør godkendes fradrag for udgifter til fremmed arbejde enten som en ordinær driftsudgift, eller efter praksis for driftstab. Det forhold, at fakturaerne er behæftet med mangler, kan ikke begrunde nægtet fradrag, da det må anses for dokumenteret, at de afholdte udgifter har sammenhæng med at der er leveret en modydelse. Jeg kan her henvise til at omsætningen som nævnt ovenfor er mere end fordoblet, idet den stiger med mere end 1,5 mio. kr. fra 2021 til 2022, hvilket forudsætter brug af fremmed arbejdskraft. Min kunde har været i god tro og har udvist ansvarlighed i sin drift af virksomheden, herunder har han ført løbende tilsyn, og han reagerer straks han opdager at der er uoverensstemmelser. Som nævnt ovenfor kan nægtet fradrag for driftstab ikke begrundes med, at min kunde ikke har taget skridt til inddrivelse af sit tab overfor [person1], jf. at tabet i forhold til [person1] angår omsætningssiden, mens min kunde ikke har lidt et tab på omkostningssiden, da der jo efter min kundes opfattelse er leveret ydelser, som modsvarer de betalte fakturaer. Min kunde har ikke nogen mulighed for at konstatere, hvordan modtager har håndteret betalingerne, og har derfor ikke mulighed for at vurdere om der er sket overtrædelse af lovgivningen i forhold til skattemyndighederne. Det skal derfor fastholdes, at der skal godkendes fradrag for de afholdte udgifter i det hele, eller alternativt ud fra en skønsmæssig opgørelse. Ad. Kørselsudgifter I forhold til kørslen fastholdes, at der skal indrømmes fradrag. Min kunde har som det fremgår ført daglig kalender over den erhvervsmæssige kørsel, hvilket dokumenterer fradragsretten. Min kunde anvendte i 2022 sin private bil, en Tesla til den kørsel, som fremgår af kørebogen, herunder til kørsel til værkstedet, hvor firmaets særligt indrettede gulpladebiler og materiel blev opbevaret. Det forhold, at det ikke af kørebogen er angivet, at min kunde naturligvis anvender sin egen bil til kørslen, kan ikke begrunde nægtet fradrag. Fradragsretten for kørsel for selvstændigt erhvervsdrivende følger af statsskattelovens § 6, litra a., jf. juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.6: ”Hvis den selvstændige ikke bruger virksomhedsordningen, kan han eller hun trække udgifter i forbindelse med sin erhvervsmæssige kørsel fra som driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.” Som det gælder for andre driftsudgifter, kan der ikke stilles formkrav til dokumentationen som betingelse for at indrømme fradrag. Ifølge praksis efter statsskattelovens § 6 gælder, at i det omfang en kørebog ikke anses for fyldestgørende eller hvis kørebog slet ikke foreligger, er konsekvensen ikke, at der helt skal nægtes fradrag. I denne situation skal fradraget fastsættes skønsmæssigt, jf. uddrag fra juridisk vejledning: ”I TfS 1995, 505 ØLD udtalte Landsretten, at fradraget for biludgifter som udgangspunkt burde fastsættes efter et skøn over fordelingen mellem den private kørsel og den erhvervsmæssige, når der - som i den aktuelle sag - ikke forelå et kilometerregnskab over fordelingen af den samlede bilkørsel.” Og ”Hvis kørebogen ikke er tilstrækkelig omhyggelig ført, vil den kunne tilsidesættes. I TfS 1990, 452 VLD udtalte Vestre Landsret således, at det var ubestridt, at skatteyderens kørselsregnskab var mangelfuldt. Det var derfor med rette ligningsmyndighederne havde tilsidesat dette og ansat den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.” Samt afsnit A.F.3.4.1 Kørselsregnskab fra Ligningsvejledningen, hvor følgende fremgår: ”Når kørebog ikke foreligger I tilfælde, hvor der ikke er ført km-regnskab, må den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis der ikke foreligger særlige forhold, bør myndighederne normalt anerkende en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig. Der kan foreligge særlige forhold, hvis skatteyderen har en bil mere. · Ligningsmyndighederne havde i en årrække ikke gjort indsigelse mod en skatteyders skønsmæssige fordeling af biludgifterne på privat og erhvervsmæssig kørsel. Vestre Landsret fandt det ikke godtgjort, at der var givet skatteyderen en berettiget forventning om, at fordelingen ville blive godkendt uden nærmere dokumentation. Da skatteyderen heller ikke i 1989 - hvor hans erhvervsmæssige situation var ændret - førte kørselsregnskab, fandt Vestre Landsret det berettiget, at ligningsmyndighederne havde ansat den erhvervsmæssige andel af biludgifterne efter et skøn, jf. TfS 1997, 331 VLD. · Se ligeledes TfS 1997, 327 ØLD, TfS 1999, 229 ØLD og TfS 1999, 848 ØLD. · I SKM2008.636.BR fandt Byretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over den foretagne befordring, idet den fremlagte dokumentation, der bestod i en efterfølgende udarbejdet oversigt over kørslen, ikke kunne erstatte et egentligt ført kørselsregnskab. Byrettens afgørelse er stadfæstet i SKM2009.477.VLR. Se tilsvarende afgørelse i SKM2009.252.BR.” Som det fremgår ovenfor, kan kørselsfradrag efter statsskattelovens § 6 ikke nægtes med henvisning til formkrav, herunder heller ikke med henvisning til krav om kørebog, idet fradrag i mangel af fyldestgørende kørebog skal sættes skønsmæssigt. Min kunde har fremlagt fuld oversigt over kørslen via sin dagligt førte kalender, hvor der hver dag er opgjort antal kørte kilometer med angivelse af hvilke arbejdssteder min kunde er kørt til og fra. Det er på det grundlag ikke berettiget at nulstille fradraget, idet fradraget skal godkendes. Alternativt må der ske hjemvisning med henblik på at opgøre fradraget skønsmæssigt. Det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag for kørsel efter LL § 9C for den del af kørslen, som evt. ikke omfattes af § 9B. Ad. Virksomhedsordningen Det fastholdes endvidere, at der skal ske godkendelse af virksomhedsordningen. Det kan ikke anerkendes, at udgifterne til fremmed arbejde anses for en hævning i forhold til virksomhedsordningen. Min kunde har dokumenteret, at de afholdte udgifter har medført en fordobling af omsætningen, som er indtægtsført i virksomheden, herunder for den del af omsætningen, som den tidligere samarbejdspartner begik underslæb for. Udgifterne har derfor karakter af driftsomkostninger, enten ordinære driftsomkostninger eller udgifter der kan fratrækkes efter praksis for driftstab. Det gælder endvidere at selv om man skulle nægte fradrag, kan dette ikke begrunde hævning. Der er fremlagt klar dokumentation for at udgifterne har ført til en væsentlig forøgelse af omsætningen på mere end 1,5 mio. kr., hvilket overstiger udgifterne, hvorfor der på ingen måde kan være tale om, at udgifterne har karakter af privat hævning.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse dateret 25. juli 2025 og de anførte begrundelser. Dermed fastholder Skattestyrelsen forsat, at klageren nægtes fradrag for kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 1 og ej heller er der fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. I relation til afholdte udgifter til driftsomkostninger til underleverandører er der ikke fremlagt yderligere oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor der nægtes fradrag for udgifter hertil. Og ligeledes intet grundlag for at anse udgifterne som driftstab. Afslutningsvis fastholdes det, at klageren ikke kan vælge virksomhedsordningen for indkomståret 2022 med de anførte begrundelser i forslaget til afgørelsen.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant oplyste telefonisk den 26. september 2025, at tidligere bemærkninger fastholdes. Repræsentanten bemærkede desuden, at der for nylig har været flere indlæg fra advokater omkring fradragsretten i underleverandørsager, hvor der gives fradrag, hvis det er dokumenteret, at arbejdet er udført. Det er repræsentantens opfattelse, at klageren er pålagt en meget hård bevisbyrde, og at sagens løsning findes hos [person1]. Hvad har han indtægtsført, og er det ham, som har lavet fakturaerne. Repræsentanten gentog sine anbringender fra klagen og mødet med Skatteankestyrelsen omkring den voldsomme stigning i omsætningen, som viser, at der er anvendt arbejdskraft i klagerens virksomhed. Et sådant fradrag vil være berettiget efter statsskattelovens § 6. Klageren har ikke tænkt over sammenfaldet af bankkontonumre. Ofte har han betalt regninger sent om aftenen. Kunderne har betalt og det, at der har været utilfredshed med fra [virksomhed12]’s side på et tidspunkt, er normalt i en forretning. Klagerens repræsentant har den 19. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”I ovennævnte sag henviser jeg til telefonsamtale vedr. praksis om underleverandører. Som nævnt har jeg konstateret flere indlæg på LinkedIn, hvor rådgivere gør gældende, at der er opnået medhold. Jeg vedhæfter foreløbigt et af disse, se nedenfor, hvor det gøres gældende, at Landsskatteren d. 5. september i år har tilsidesat Skattestyrelsens afgørelse om at kapitalejer skulle beskattes af selskabets udgifter til underleverandører. Dette minder om skattestyrelsens påstand i ovennævnte sag, hvor styrelsen jo gør gældende at betaling til underleverandørerne udløser en hævning i virksomhedsordningen. Jeg kan ikke se at afgørelsen fra 5. september er offentliggjort i afgørelsesdatabasen endnu. Jeg har bemærket flere indlæg og er ved at se om jeg kan fremskaffe disse. Disse eftersendes med yderligere kommentarer. (…)” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst vedrørende udgifter til underleverandører på 1.020.040 kr. skal bortfalde, at fradrag for kørsel på 97.262 kr. fastholdes, og at omvalg til virksomhedsordningen for indkomstårene 2022 og 2023 skal godkendes, herunder at forhøjelsen af overskuddet opspares i virksomhedsordningen i det omfang, som forhøjelsen måtte blive fastholdt. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Der blev yderligere anført, at der ikke er nogen tvivl om, at der er afholdt udgifter, idet klageren ikke kan have oparbejdet en omsætning på 3 mio. uden ekstra arbejdskraft, og at klageren er blevet snydt af sin kompagnon. Under mødet forklarede klageren, at kompagnonen stod for ”plejeopgaverne”, der blandt andet indebar fakturering og investering i maskiner, som klageren senere måtte sælge med stort tab, og at klageren ved endt samarbejde fik en stor gæld og blev udsat for trusler. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren er berettiget til kørselsfradrag for erhvervsmæssig kørsel og mellem hjem og arbejde. Videre angår sagen, om klageren er berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører på 1.020.040 kr. for indkomståret 2022 som driftsomkostninger eller som følge af driftstab. Skattestyrelsen har anset fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle. Hvis udgifterne til underleverandørerne ikke er fradragsberettigede, angår sagen i anden række, om det ikke fradragsberettigede beløb skal anses for en hævning ved anvendelse af virksomhedsordningen med den virkning, at klageren ikke har adgang til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Retsgrundlaget Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Kørselsfradrag Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privat udgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat. Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig: Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads. Følgende fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. (…)” Fremmed arbejde Fradrag for afholdte driftsomkostninger til underleverandører Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i nødvendigt omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. I byrettens dom af 14. september 2020, offentliggjort som SKM2020.484.BR, fik den skattepligtige ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Retten lagde bl.a. vægt på, at den skattepligtige ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at den skattepligtige ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at den skattepligtige heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling af arbejdet. Højesteret har i dom af 23. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.209.HR, anset det for berettiget, at skattemyndighederne alene anerkendte udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, hvis erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller hvis der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Fradrag for driftstab Efter fast praksis anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også for at give adgang til at fratrække driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Det er en forudsætning for fradrag for driftstab, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Det fremgår bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 14. april 1999 (TfS 1999,494), hvor en fond fik godkendt fradrag for tab som følge af en forretningsførers besvigelser. Forretningsføreren blev herefter ved dom kendt skyldig i besvigelsen og pålagt at erstatte fonden dens tab. Landsskatteretten bemærkede, at tab på fordringer kunne fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet var konstateret og kunne gøres endeligt op. Landsskatteretten bemærkede desuden, at fonden i forbindelse med den tidligere forretningsførers besvigelser ved dom havde fået en fordring mod forretningsføreren. Efterfølgende i 1995 var det ved forgæves udlæg mod forretningsføreren konstateret, at fordringen mod forretningsføreren var uerholdelig. Landsskatteretten fandt herefter, at fradrag for tab på fordringen kunne ske i indkomståret 1995. Konstaterede tab kan herefter trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden. Fradrag for driftstab som følge af besvigelser forudsætter derfor, at tabet kan anses som udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Heri ligger bl.a., at virksomheden ved sin organisation, forretningsgange og kontrolsystemer er tilrettelagt på en sådan måde, at risikoen for besvigelser minimeres. Dette fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom af 15. april 2011 (SKM 2011.264.ØLR), der drejede sig om et fradrag for et tab opstået i forbindelse med dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet sagsøgerens virksomhed som konsulent og fungerende regnskabschef. Ved vurderingen af om tabet var fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, blev der af både byretten og landsretten lagt vægt på, om virksomhedens organisation, forretningsgang og kontrolsystemer var forsvarlige. Selvangivelsesomvalg – valg af virksomhedsordningen Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1: ”Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.” Af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og 2, fremgår: ”Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret. (…) Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.” Følgende fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2: ”Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.” Landsskatteretten og domstolene har i en række afgørelser taget stilling til, hvorvidt betaling af udgifter, der ikke er godkendt som følge af manglende realitet bag de fremlagte fakturaer, kan vurderes at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed. Der kan henvises til SKM2014.823.ØLR, SKM2024.514.BR (anket) og SKM2024.26.LSR. I Østre Landsrets dom af 14. november 2014, SKM2014.823.ØLR, fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at et selskab i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i selskabets årsrapporter. Landsretten fandt desuden, at der ikke var oplysninger i sagen om, at andre end selskabet kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at hovedaktionæren i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings-og losningsarbejdet. Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som hovedaktionærens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med vedrørende afholdelse af skønnede udgifter til løn. I byrettens dom af 7. maj 2024, SKM2024.514.BR, fandt retten, at det som konsekvens af bevisresul­tatet i forhold til 34 fakturaer var udgangspunktet, at selskabets betalinger af fakturaerne skulle beskattes som maskeret udbytte til kapitalejerne. Retten fandt i den forbindelse, at kapitalejerne ikke alene ved deres forklaringer havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået dem eller sket i deres interesse. Landsskatteretten fandt i afgørelse af 20. november 2023, SKM2024.26.LSR, at udgifter blev anset for ikke at vedrøre et selskab, da det påhvilede klageren at godtgøre, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Da kla­geren ikke havde løftet bevisbyrden herfor, fandt Landsskatteret­ten, at udgifterne havde passeret klagerens økonomi, og at klageren som følge heraf var skattepligtig af beløbene som maskeret udlod­ning. Landsskatterettens begrundelse og resultat Kørselsfradrag Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav: Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning Datoen for kørslen Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed Klageren har fremlagt et kørselsregnskab, som er mangelfuldt, da det ikke fremgår, hvilken bil klageren har anvendt, ligesom kilometertæller ved begyndelse og slutning af den daglige kørsel ikke fremgår. Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel fremgår heller ikke, ligesom en specifikation af det fratrukne kørselsfradrag ikke fremgår. Kørselsregnskabet kan således ikke danne grundlag for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klageren ikke har godtgjort, at han har afholdt udgifter til erhvervsmæssig kørsel udover de faktiske udgifter til autodrift, som er bogført og fratrukket i virksomhedens regnskab på bogføringskontiene 3100 – 3111 på i alt 400.526,88 kr., jf. ligningslovens § 9 B og SKM2004.162.HR. Landsskatteretten finder desuden, at klageren ikke har godtgjort, at han har foretaget kørsel mellem hjem og arbejde, der berettiger til fradrag efter ligningslovens § 9 C stk. 1, da det fremlagte kørselsregnskab ikke dokumenterer, at kørsel mellem hjem og arbejde er foretaget i egen bil. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Fremmed arbejde Fradrag for afholdte driftsomkostninger til underleverandører Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Klageren har fremlagt dokumentation i form af 13 fakturaer fra underleverandører, bogføringen heraf og kontoudtræk fra virksomhedens bankkonto. Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder dog efter en samlet konkret vurdering, at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om afholdte fradragsberettigede udgifter til de pågældende underleverandører efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2020.484.BR. Landsskatteretten har lagt vægt på, at fakturaerne fra samtlige underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Derudover er der lagt vægt på, at betalingerne af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] er betalt til bankkonti [kontonr.1] og [kontonr.2], som ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører klagerens samarbejdspartner [person1] eller dennes selskab. Konto [kontonr.1] er også anvendt af klageren til betaling af løn til [person1] den 8. december 2022. Derudover har [virksomhed3] ApS over for Skattestyrelsen afvist at være afsender af de fremlagte fakturaer, ligesom virksomheden [virksomhed6] er ophørt ca. fire måneder før den udstedte faktura. For så vidt angår [virksomhed4] ApS og [virksomhed8] ApS, har Skattestyrelsen oplyst, at de anvendte bankkontonumre ved betalingen tilhører privatpersoner, som Skattestyrelsen ikke umiddelbart har kunnet relatere til de to selskaber. For så vidt angår [virksomhed7], indeholder fakturaen umiddelbart heller ikke korrekt specifikation af arten af det fakturerede, da der er anført 1 time af 105.000 kr. for udlejning af bemanding. Ifølge CVR har underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed7] og [virksomhed8] ApS ikke været registreret med ansatte i de perioder, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden. Klageren har ikke i øvrigt fremlagt materiale, fx samarbejdsaftaler, timesedler eller andet, der kan dokumentere, at udgifterne og betalingerne ifølge fakturaerne vedrører virksomhedens driftsomkostninger. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren og repræsentanten har oplyst, at der er leveret arbejdskraft til plejeopgaven, idet klageren har konstateret, at arbejdet er udført og har set arbejdere på de respektive arbejdspladser samtidig med, at kunder til plejeopgaven har betalt de udstedte fakturaer for arbejdet. Landsskatteretten henviser til Højesterets dom i SKM2011.209.HR, hvorefter det var berettiget, at skattemyndighederne alene anerkendte udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. For så vidt angår fakturaen, som er posteret med bogføringsteksten Faktura 2216 den 5. maj 2022, har klageren overført 30.000 kr. til bankkonto [kontonr.1], der tilhører [person1], som også blev anvendt til betaling af fakturaer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. Allerede fordi der ikke er fremlagt et bilag til dokumentation af den bogførte udgift, finder Landsskatteretten, at der ikke kan indrømmes fradrag for udgiften. Klageren har fremlagt to fakturaer for udvendig vinduesrengøring, som er udstedt af [virksomhed9] til klageren på hans private adresse. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på, at udgifterne er naturligt forekommende i en privat husstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2, og at fakturaerne er udstedt til klagerens private adresse. Fradrag for driftstab Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt klageren kan opnå fradrag for de betalte underleverandørydelser som følge af driftstab ved besvigelse. Landsskatteretten lægger indledningsvist til grund, at klageren fra foråret 2022 har haft et erhvervsmæssigt samarbejde med [person1] om driften af en nyopstartet ydelse, plejeopgaver, i klagerens enkeltmandsvirksomhed. Landsskatteretten lægger vægt på klagerens redegørelse for samarbejdet, som er understøttet af fremlagt materiale om bl.a. tilbud til [virksomhed12] A/S og mailkorrespondance. Klageren har oplyst, at han ikke havde kendskab til, at bankkontonumre på flere af fakturaerne fra underleverandører havde tilknytning til [person1]. Klageren har desuden oplyst, at der er modtaget arbejde fra underleverandører, da der er leveret plejeopgaver til kunder, som har betalt for ydelsen. Endelig har klageren besigtiget plejeopgaverne, primært for at sikre kvaliteten, og har set arbejdere i gang med opgaver. Klageren har i øvrigt oplyst, at [person1] fra slutningen af indkomståret 2022 ikke har oplyst klagerens virksomheds bankkontonummer på de fakturaer, der blev sendt til kunderne, hvorved kunderne har betalt virksomhedens tilgodehavende til et for klageren fremmed bankkontonummer. Herefter afbrød klageren den 30. januar 2023 samarbejdet med [person1] og bad om tilbagebetaling af omsætningen i henhold til syv fakturaer med forbehold for flere krav. Af frygt for repressalier har klageren ikke anmeldt forholdene til politiet. Det er en forudsætning for fradrag for driftstab, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. Landsskatterettens kendelse af 14. april 1999, TfS1999, 494. Efter praksis kan tab trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at det hverken er konstateret eller gjort endeligt op, at klageren har lidt et driftstab ved overførsel af betalinger i henhold til fakturaer fra underleverandører. Landsskatteretten lægger vægt på, at klageren ikke har taget skridt til at inddrive et opgjort tab i forbindelse hermed overfor [person1], hvorved det ikke kan konstateres, at der er lidt et tab. Det forhold, at klageren ikke har kunnet løfte sin bevisbyrde for et skattemæssigt fradrag, kan ikke i sig selv udgøre en opgørelse af tab. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for fradrag for driftstab heller ikke er til stede. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selvangivelsesomvalg – valg af virksomhedsordningen Skattestyrelsen har anset det ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandører på i alt 1.275.050 kr. inkl. moms for at være overført til klagerens privatøkonomi og som følge deraf en hævning, hvis klageren anvender virksomhedsordningen. Udgifter, som vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, indgår i virksomhedsordningen, uanset om disse er fradragsberettigede. Landsskatteretten skal derfor tage stilling til, om de betalte beløb i henhold til de fremlagte underleverandørfakturaer kan anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, og betalingerne synes efter det fremlagte at være tilgået andre end udstederne af fakturaerne, herunder klagerens samarbejdspartner. Uanset at virksomheden i indkomståret 2022 har haft en betydelig omsætningsfremgang, finder Landsskatteretten, at det ikke er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betalingerne er anvendt til yderligere arbejdskraft eller anden erhvervsmæssig udgift i virksomheden end, hvad der allerede fremgår af virksomhedens driftsregnskab. Der henvises til SKM2014.823.ØLR, SKM2024.514.BR og SKM2024.26.LSR. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at beløbet på i alt 1.275.050 kr. skal overføres til klagerens privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, hvis klageren vælger virksomhedsordningen for indkomståret 2022. Klageren kan ikke vælge virksomhedsordningen for 2022 efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 2. og 3. punktum, da fristen for indkomståret 2022, som var den 30. juni 2024, er overskredet. Repræsentanten anmodede om at anvende virksomhedsordningen den 22. august 2024. Klagerens anmodning om at vælge virksomhedsordningen for indkomståret 2022 skal derfor opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg. Da overførslerne til privatøkonomien, hævningerne, overstiger virksomhedens overskud, også efter Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen, har ændringen ikke haft betydning for klagerens valg om ikke at anvende virksomhedsordningen. Det har således hverken før eller efter Skattestyrelsens ændring været muligt at opspare en del af årets overskud ved valg af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Valget har som følge heraf ikke fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke kan vælge virksomhedsordningen for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til klagerens valg af virksomhedsordningen for 2023, som fremgår af repræsentantens anmodning. Repræsentanten har bedt om, at klageren anvender virksomhedsordningen for 2022 og 2023, og Landsskatteretten anser derfor anmodningen for 2023 for en konsekvens af anmodningen for 2022, hvorfor denne bortfalder ved afvisningen af valget af virksomhedsordning for indkomståret 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.