Skattepligt af aktieavancer og udbytter fra udenlandsk depot

Journalnr. 24-0036110 Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 329.079 kr. og klagerens personlige indkomst med 4.962 kr. for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Af den påklagede afgørelse fremgår følgende om kapitalgevinster på aktier: ”Du har indsendt dokumentation for dine værdipapirhandler ved [finans1] i form af årsopgørelse for indkomståret 2020, samt transaktionslister for perioden 2018-2020. Af den indsendte årsopgørelse udarbejdet af [finans1] fremgår der en samlet opgørelse over gevinst og tab. Det fremgår af denne opgørelse, at [finans1] betragter alle dine værdipapirer som aktier. Du har ikke oplyst gevinst/tab af aktier i udenlandsk depot på din årsopgørelse for 2020. Det fremgår af dine skatteoplysninger på skat.dk, at du har handlet aktien [virksomhed1], ISIN DK[fondskode], i dansk depot. Du har ikke tidligere indsendt købsoplysninger vedrørende dine værdipapirer i udenlandsk depot. (…) Vi har ud fra de indsendte transaktionslister opgjort en gevinst på 321.747 kr. og et tab på -194.598 kr. Du kan se vores opgørelse i bilag 1.” Af den påklagede afgørelse fremgår følgende om udbytter: ”På årsopgørelsen udarbejdet af [finans1] fremgår det, at du i indkomståret 2020 har modtaget udbytte fra danske og amerikanske aktier. Det fremgår, at du i alt har modtaget udbytter på 7.332 kr., hvoraf 6.427 kr. er udbytte af danske aktier og 905 kr. er udbytte af amerikanske aktier. Det fremgår, at der er betalt kildeskat på i alt 1.867 kr. Heraf er 1.731 kr. dansk kildeskat og 136 kr. er amerikansk kildeskat. Du har ikke oplyst udbytte af aktier i udenlandsk depot på din årsopgørelse for 2020.” Af den påklagede afgørelse fremgår følgende om afkast af investeringer i pengemarkedsfonde: ”Der fremgår af den indsendte opgørelse fra [finans1] gevinst og tab på fire pengemarkedsfonde. Der fremgår en gevinster på [pengemarkedsfond] DKK Cash Fund og [pengemarkedsfond] SEK Cash Fund på henholdsvis 1.757 kr. og 3.205 kr. Der fremgår tab på [pengemarkedsfond] EUR Cash Fund og [pengemarkedsfond] USD Cash Fund på henholdsvis -2 kr. og -12.232 kr. Der fremgår ikke transaktioner vedrørende disse pengemarkedsfonde. Ifølge de oplysninger, der fremgår af afsnit 3 - ”Opbevaring af penge” - i ”Information om Investeringsservice – Investeringsservice” på www.[finans1].dk, kan kunderne vælge opbevaring af likviditet i pengemarkedsfonde eller på kontante konti. Hvis kunden vælger pengemarkedsfonde, bliver alle de beløb der overføres til [finans1] BV automatisk investeret samme dag i den/de valgte pengemarkedsfonde og kunden har derfor ikke et kontant indestående. Yderligere fremgår det, at værdien af pengemarkedsfondene kan svinge, og at det er ensbetydende med, at den mængde likviditet kunden har til rådighed hos [finans1] BV i pengemarkedsfonden/-fondene også kan svinge.” Skattestyrelsen har den 20. og 21 februar 2025 indsendt screenshots og systemudtræk, der viser, at forslag til afgørelse er blevet afsendt af Skattestyrelsen den 8. januar 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet klagerens aktieindkomst med 329.079 kr. og klagerens personlige indkomst med 4.962 kr., idet Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse på baggrund af klagerens realisererede aktieavancer, udbytter og afkast af pengemarkedsfonde. Skattestyrelsen har om kapitalgevinster fra afhændelsen af aktier anført følgende i afgørelsen: ”Du har indsendt dokumentation for dine køb og salg af værdipapirer. Ved klassificering af dine værdipapirer lægger vi de indsendte oplysninger til grund. Vi klassificerer dine værdipapirer, da det har betydning for, hvordan gevinst og tab skal opgøres og beskattes. Dine værdipapirer fremgår af de indsendte oplysninger som aktier. Aktierne er alle optaget til handel på reguleret marked. Du har ikke oplyst gevinst og tab af aktier i udenlandsk depot på din årsopgørelse for 2020. Vi har ud fra de indsendte transaktionslister opgjort en gevinst på 321.747 kr. og et tab på 194.598 kr. Du kan se vores opgørelse i bilag 1. Gevinst og tab på aktier skal medregnes efter realisationsprincippet, hvilket betyder, at det skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Gevinst og tab skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved opgørelsen anvendes gennemsnitsmetoden, hvilket betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for din samlede beholdning af de pågældende aktier. Se aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og § 26, stk. 1, 2 og 6. Aktien [virksomhed1] har du både handlet gennem dansk depot og udenlandsk depot. Da der skal ske opgørelse efter gennemsnitsmetoden, skal vi opgøre en samlet anskaffelsessum af dine aktier i både det danske og det udenlandske depot. Dette betyder, at anskaffelsessummen fordeles for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som du beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Den betalte kurtage er medregnet i de gennemsnitlige afståelses- og anskaffelsessummer, da kurtage er en omkostning der knyttes direkte til gennemførelsen af handlen med aktier. Se Den juridiske vejledning C.B.2.1.5.1. Gevinst ved salg af aktier, optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12 og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Tab er som udgangspunkt fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1. For at få fradrag for tab er det en betingelse, at vi har modtaget oplysninger om købet senest den 1. juli i året efter købet. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, at de oplysninger vi skal have er: - aktiernes identitet – navn, fondskode (ISIN) m.v. - antal - købstidspunktet - købesummen Du har ikke tidligere indsendt oplysninger til os, om købet af de aktier du har solgt i 2020, hvorfor vi ikke godkender fradrag for de opgjorte tab. Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes en bruttometode, hvilket betyder, at bruttogevinster skal beskattes, selvom tab ikke kan fratrækkes. Det fremgår af Den juridiske vejledning C.B.2.2.1.4 og SKM2017.610.LSR. Din aktieindkomst forhøjes på den baggrund med 321.747 kr.” Skattestyrelsen har om udbytterne anført følgende i afgørelsen: ”Du har modtaget udbytte på i alt 7.332 kr., hvoraf 6.427 kr. er udbytte af danske aktier og 905 kr. er udbytte af udenlandske aktier. Heraf har du betalt en dansk udbytteskat på 1.731 kr. og en amerikansk udbytteskat på 136 kr. Den amerikanske skat svarer til 15% af bruttobeløbene. Afkast i form af udbytte af dine værdipapirer er skattepligtigt efter ligningslovens 16 A, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Udbytte af aktier beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 10, kan Danmark beskatte udbytte. Udbyttet kan også beskattes i USA, men skatten må ikke overstige 15%. Du får derfor nedslag for betalt udenlandsk skat med 15 %. Se artikel 23. Vedrørende danske aktier i udenlandsk depot forhøjes din aktieindkomst med 6.427 kr. Du vil blive godskrevet for den indeholdte danske kildeskat. Vedrørende udenlandske aktier i udenlandsk depot forhøjes din aktieindkomst med 905 kr. Du vil ligeledes blive godskrevet for den indeholdte amerikanske kildeskat.” Skattestyrelsen har om afkast af pengemarkedsfonde anført følgende i afgørelsen: ”Ud fra det materiale vi har modtaget, kan vi ikke følge investeringerne i pengemarkedsfondene og vi kan ikke opgøre gevinst/tab i forbindelse med den automatiske placering af din likviditet og din investering i fondene. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1 er du imidlertid skattepligtig af alle dine indtægter, uanset om de stammer her fra landet eller fra udlandet, og vi anser derfor gevinster vedrørende pengemarkedsfondene som skattepligtig. Der fremgår af den indsendte opgørelse en gevinst på i alt 4.962 kr. I medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, forhøjer vi herefter din personlige indkomst for 2020 med 4.962 kr. De beløb [finans1] har opgjort som tab på pengemarkedsfondene anser vi ikke for at være fradragsberettigede efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da vi ud fra de oplysninger vi har, ikke mener, at beløbene er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde en skattepligtig indtægt. Vi godkender derfor ikke fradrag for tab på i alt -12.234 kr.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. april 2024 udtalt: ”Det fremføres i klagen, at der ikke er blevet foretaget partshøring i sagen, og at borger først ved afgørelsen bliver gjort opmærksom på forholdene i sagen. Dette er dog ikke korrekt. Der er den 8. januar 2024 fremsendt et forslag til afgørelse, hvortil det har været muligt at afgive bemærkninger. Borger har ikke indgivet bemærkninger til det fremsendte forslag, hvorefter der er blevet sendt en afgørelse i overensstemmelse med forslaget.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at forhøjelsen nedsættes til den reelle gevinst af værdipapirer i [finans1], og at afgørelsen er ugyldig grundet manglende høring. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg klager over fremgangsmåden i sagsbehandlingen, hvor jeg først i selve afgørelsen bliver gjort opmærksom på, at jeg ender med at blive beskattet af gevinster som jeg reelt ikke har fået. Jeg har samarbejdet med skatteforvaltningen og har fremsendt transaktionsoplysninger fra aktieplatformen [finans1], i god tro om, at jeg skulle hjælpe med oplysninger fra aktiehandler gevinster og tab, som jeg tænkte at der var visse rettelser i forbindelse med. Jeg mener således ikke at være blevet partshørt i sagen. Jeg var, fejlagtigt af den opfattelse, at skat allerede og automatisk havde fået oplysninger fra [finans1] og, at der var tale om en dansk aktieplatform. Jeg var således helt klar over, at jeg havde betydelige tab på handler, men også visse gevinster. Jeg har efter ca. 2020 trukket mig fra platformen og har efterfølgende haft aktier i [finans2], [finans3] samt [finans4]. Det at blive partshørt handler, for mig, ligeledes om at blive orienteret rettidigt om skatteforhold i forbindelse med handel med værdipapirer og dette har der efter min opfattelse ikke været tilstrækkeligt af, og der er sket en del skattemæssige regelændringer som jeg således ikke har/har kunnet følge med i. Dermed er jeg bevidst om, at jeg selv har skulle tage ansvar og sætte mig ordentligt ind i sagerne. Det vil jeg naturligvis gerne undskylde for, og jeg vil gøre en stor indsats for at få rede på det fremover. Men samlet set føler jeg mig klart uretfærdigt behandlet og egentlig straffet, idet jeg bliver opkrævet skat af penge som jeg reelt ikke har tjent. Afgørelsen er først og fremmest forkert, fordi jeg ikke har haft intention om at omgås skattereglerne og at en restskat på cirka 135.563 kr. ligeledes er en voldsom belastning for mig. Jeg anmoder derfor om, at kendelsen omgøres således, at jeg kun beskattes af den reelle gevinst jeg har haft i 2020 fra [finans1].” Klageren har under telefonsamtale supplerende forklaret, at han mener, at han bør indrømmes fradrag for tab på aktier, han har realiseret igennem [finans1], Han har oplyst, at han ikke har haft de nødvendige oplysninger, da platformen, han handlede igennem, var på dansk, og at han derfor ikke har haft anledning til at mistænke, at han ejede aktierne igennem et udenlandsk depot. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2020 er sket med rette, herunder om der er foretaget behørig partshøring. Retsgrundlaget Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, har følgende ordlyd: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdi- papirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” Af lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29 august 2016 fremgår, at aktieavancebeskatningslovens § 12, § 13 A, stk. 1, § 14, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og § 26, stk. 1, 2 og 6, i indkomstårene 2020 og 2021 havde følgende ordlyd: ”§12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter og gevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. § 23. Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). (...) § 24. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2. (...) § 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet. Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de på- gældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af ak- tier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestids- punktet. (...) Stk. 6. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktie- beholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler. (...)” Aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som ændret ved § 1, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 1555 af 19. december om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love havde følgende ordlyd i 2020 og 2021: ”Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.” Af nedenstående lovbestemmelser fremgår: Skattekontrollovens §§ 10 og 11: ”§ 10. Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Følgende personer skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2: 1) Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. 2) Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2. 3) Personer, som giver told- og skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i § 8, stk. 3. § 11. Fysiske personer, som er omfattet af § 5, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.” Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3: ”Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring. (…)” Forvaltningslovens § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2: ”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.” Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 1, nr. 4 har følgende ordlyd: § 1. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde: 1) Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2. (...) § 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige (…) 4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, eller Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren i indkomståret 2020 har realiseret en gevinst ved afhændelse af aktier på 321.747 kr. og et tab på -194.598 kr. Klageren har ikke anfægtet Skattestyrelsens opgørelse. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14, at der skal indgives oplysning om erhvervelsen af udenlandske aktier som betingelse for tabsfradrag efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 10, stk. 2, at fristen for oplysning om erhvervelsen af udenlandske aktier i 2020 var den 1. juli 2021. Det er hverken over for Skattestyrelsen eller Landsskatteretten godtgjort, at der er indgivet oplysning om aktieerhvervelserne inden for fristen. Der findes i denne forbindelse ikke at være hjemmel til at lempe oplysningsforpligtelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 på grund af eventuelle faktiske vildfarelser omkring depoternes placering på grund handelsplatformes sprog m.v. Det forhold, at klageren ikke har haft intention om at omgå reglerne, kan ikke medføre et andet resultat, da det er selve erhvervelsen af indtægter, der udløser skattepligt og ikke en eventuel omgåelseshensigt med erhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16 A samt aktieavancebeskatningslovens § 12. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, at Skattestyrelsen, inden den træffer afgørelse, skal udarbejde og fremsende en sagsfremstilling. Det fremgår af fremsendte screenshot og systemudtræk fra Skattestyrelsen, at der den 8. januar 2024 er sendt forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen. Af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, fremgår, at sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal desuden oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter Skattestyrelsens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 8. januar 2024 indeholder både en angivelse af de oplysninger, som Skattestyrelsen træffer sin afgørelse på baggrund af, en angivelse af de retsregler, som Skattestyrelsens afgørelse hviler på, samt en redegørelse for, hvorledes reglerne finder anvendelse. Forslag til afgørelse af 8. januar 2024 opfylder derfor de indholdsmæssige krav til afgørelsen i skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens § 22 og 24. Det kan derfor ikke tiltrædes, at klageren ikke er blevet hørt om Skattestyrelsens påtænkte afgørelse forud for, at afgørelsen træffes den 5. februar 2024. Skattestyrelsen kunne sende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2020 senest den 1. maj 2024 og foretage ansættelsen senest den 1. august 2024, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 8. januar 2024 og truffet afgørelse om forhøjelse den 8. februar 2024. Skattestyrelsen har derfor foretaget ansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist. Klageren er ikke omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, da aktiverne, som ændringen vedrører, er placeret i ud- landet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse.