Lempelse nægtet for udenlandsk lønindkomst grundet privat begrundelse

Journalnr. 24-0014698 Skattestyrelsen har ved skatteansættelsen for indkomståret 2021 ikke anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A for nogen del af 2021 og har overført klagerens indkomst på 738.049 kr. til anden udenlandsk personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Ifølge oplysninger fra folkeregisteret flyttede klageren til [adresse1] i [by1] den 1. marts 2021. Af ansættelsesaftalen af 20. februar 2018 mellem [virksomhed1] A/S og klageren fremgår: ”7. ARBEJDSSTED 7.1.Medarbejderens hovedarbejdssted er på Selskabets domiciladresse på [adresse2], [by2]. Herudover må medarbejderen dog påregne rejse- og mødeaktivitet, projekter m.v. uden for hovedarbejdsstedet.” Det fremgår af Addendum to employment contract of 20 February 2018 mellem [virksomhed1] A/S og klageren: “1.1. The Company posts the Employee abroad with effect from 25 February 2021 as Project Transport Manager. The Employee's place of work will be the ship [...] which sails between Korea and Taiwan. 1.2. The posting abroad ends without notice on 6 September 2021 unless an agreement on extension has been made 6 months prior to said date at the latest. … 4.2. The Employee is entitled to either take time off (in Danish "afspadsere" or to work from home or any other destination. This applies until 31 December 2021. The terms and conditions regarding the Employee's working conditions until 31 December 2021 is laid down in a separate agreement which will be agreed when the Employee returns to Denmark.” Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren den 28. februar 2021 fløj til Brasilien før udsendelsen, hvor klageren arbejdede hjemmefra i Brasilien. Den 14. marts 2021 fløj klageren fra Brasilien til Sydkorea, hvor klageren i perioden 15. maj til 26. august 2021 mønstrede på skibet. Klageren fløj herefter til Brasilien den 30. august 2021, hvorefter klageren i perioden 31. august til 6. november 2021 arbejdede hjemmefra i Brasilien. Herefter holdt klageren ferie i Brasilien indtil den 31. december 2021, hvor klageren ankom til Danmark. Klageren har oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for sine rejser. Klageren har oplyst, at det var ar­bejdsgiveren, der bestemte, at klageren skulle arbejde fra Brasilien, da dette tjente arbejdsgiverens interesse. Klageren har endvidere oplyst, at han afholdt fysiske salgs- og samarbejdsmøder i Brasilien for arbejdsgiveren både før og efter udstationeringen, og at arbejdsgiveren betalte for flybilletterne og andre omkostninger i forbindelse med dette. Derudover har klageren oplyst, at arbejdet ville kunne blive udført i Danmark for nogle ansattes vedkommende, men at det for klageren var essentielt, at arbejdet blev udført i Brasilien, da han har en brasiliansk kone og på det tidspunkt også en nyfødt søn. [virksomhed1] A/S har ingen kontorer i Brasilien. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke anset klageren for berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A for nogen del af indkomståret 2021 og har ændret klagerens indkomst på 738.049 kr. til anden udenlandsk personlig indkomst. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi er enige med dig i, at du har opholdt dig uden for riget i mindst 6 måneder med ophold her i ri­get under 42 dage. Vi er ikke enige i, at hele dit ophold uden for riget i perioderne 28. februar til 14. marts og 30. au­gust til 31 december 2021 har sammenhæng med din arbejdsgiver og dit tjenesteforhold og der­med falder uden for ligningsloven §33a stk. 1. Det fremgår ikke af din kontrakt, at din arbejdsgiver siger, at du skal arbejde fra Brasilien. Du har frivillig valgt midlertidigt at bosætte dig i Brasilien samtidig med at du har bolig til rådighed i Danmark. [virksomhed1] A/S har ingen kontorer i Brasilien, og det er ikke din arbejdsgiver der har et behov for at du skal opholde dig i Brasilien. I Brasilien udfører du dine almindelige arbejdsopgaver, som du kunne have udført fra Danmark før og efter dit ophold i Asien. Vi har derfor vurderet at længden på dit udlandsophold i tjeneste­forhold er fra 14. marts – 30. august. Denne perioden er under 6 måneder. Se SKM2023.18.ØLR hvor landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A. Dine ophold i Danmark og Brasilien anses for at være private og anses begge som ophold i Dan­mark. Da vi vurderer at du ikke opfylder betingelserne, foreslår vi at din indkomst ikke bliver lempet ef­ter reglerne i ligningsloven § 33A. … Skattestyrelsens bemærkninger til kommentar Det fremgår af forarbejder til ligningsloven § 33 bl.a., at baggrunden for, at man indførte mulighe­den for, at udenlandsk lønindkomst i et vist omfang fritages for beskatning, var, at det på grund af beskæftigelsesmulighederne og mulighederne for at udvide eksporten er af betydning, at danske virksomheder i vidt omfang kan deltage i projekter i udlandet og i denne forbindelse, kan beskæf­tige dansk arbejdskraft. Bestemmelsen tog oprindeligt sigte på den situation, at en medarbejder i en periode arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Tankegangen var, at den danske arbejds­giver i en sådan situation kun skulle afholde en lønudgift svarende til beskatningsniveauet i op­holdslandet, som ofte ville være lavere end i Danmark. Det er en forudsætning, at det pågældende land, hvor den danske lønmodtager tager ophold, har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder derimod uden for bestemmelsen. Her er andre eksempler på situationer der ikke giver lempelse efter ligningslovens § 33A, viser også til SKM2023.519. En person skal opholde sig i udlandet i ca. 1 år. Fuld skattepligt til Danmark er bevaret. Der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om, at personen kan arbejde online fra udlan­det. Årsagen til udlandsopholdet er, at personen af private årsager har ønsket at rejse rundt i forskellige lande bl.a. Thailand, Vietnam, Malaysia og Singapore i ca. 1 år. Det er aftalt med arbejdsgiveren, at personen under udlandsopholdet udfører diverse online opgaver for arbejdsgiveren, samme opgaver som personen udførte før rundrejsen. Personens ophold i udlandet skyldes ikke en ansættelse i udlandet, men er derimod uaf­hængigt af arbejdsgiveren, ligesom de pågældende lande, hvor personen tager ophold, ikke har nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Personen har således selv valgt at være på rejse i de forskellige lande og bo der midlertidigt, og arbejdet for den dan­ske arbejdsgiver relaterer sig reelt ikke til disse lande. Når udlandsopholdet ikke er begrundet i arbejdsgiverens forhold, betyder det, at der ikke kan gives lempelse efter ligningslovens § 33 A. Det er i den forbindelse som nævnt ar­bejdsgiverens aktiviteter i udlandet, som er af betydning ved vurderingen. En person og dennes ægtefælle skal opholde sig i udlandet i ca. 2 år. Udlandsopholdet er begrundet i, at personens ægtefælle er udstationeret til det pågældende land af sin arbejds­giver. Personen ønsker at flytte med sin ægtefælle til udlandet og har som følge af flytningen af­talt med sin arbejdsgiver, at denne fortsætter med sit hidtidige arbejde og arbejder i samme omfang som hidtil, men at arbejdet udføres i det pågældende land for at personen dermed får mulighed for at rejse med sin ægtefælle. Arbejdet udføres online fra hjemmet i det på­gældende land. Personens ophold i det pågældende land har ikke sammenhæng med arbejdsgiverens for­hold, men er begrundet i, at personen ønsker at tage ophold i dette land sammen med sin ægtefælle. Personens ophold i udlandet skyldes således ikke, at personen er blevet ansat i udlandet eller at personen er blevet udstationeret til at arbejde i det pågældende land af sin danske arbejdsgiver. Opholdet i udlandet er derimod uafhængigt af arbejdsgiveren, lige­som det pågældende land, som personen og ægtefællen tager ophold i, ikke har nogen form for sammenhæng med personens egen arbejdsgivers forhold. Personen har således selv valgt at bosætte sig i det pågældende land, og arbejdet for den danske arbejdsgiver relate­rer sig reelt ikke til landet. Når udlandsopholdet for personen ikke er begrundet i arbejdsgiverens forhold, betyder det, at der ikke kan gives lempelse efter ligningslovens § 33 A. Du har en udstationeringskontrakt som siger at du skal arbejde i Asien som Project Transport Ma­nager for skibet [...]. Arbejdsgivers interesse er at der udføres arbejde i Asien. Arbejdsgiver har gået med til at du af personlige årsager kan arbejde hjemmefra i Brasilien i stedet for på kontoret i Danmark. Det er ikke arbejdsgiver der har instrueret dig til at tage ophold i Brasi­lien. Du har selv valgt at opholde dig i Brasilien. At udenlandsopholdet i Asien blev afbrudt af Covid kan skattestyrelsen ikke tage hensyn til i for­hold til vurderingen af reglerne i ligningslovens § 33A. Når skattestyrelsen vurderer reglerne er det i forhold til hvad de faktiske forhold er, ikke hvad en forventer når en anmoder om skattefrita­gelse. Vi har noteret i vores system at din skatterådgiver trak din anmodning om skattefritagelse tilbage efter en telefonsamtale 2. november 2021. Din skatterådgiver ville heller anmode om tidlig udbe­taling af overskydende skat efter kildeskatteloven § 55 eller vente til årsopgørelsen. Selv om du havde fået godkendt skattefritagelse på forskud ville det være under forudsætning om at de øvrige vilkår i ligningslovens § 33 er opfyldt. Dit arbejdsophold i Asien var fra 14 marts til den 30 august. Du oplyser at du har arbejdet hele pe­rioden i Brasilien både før og efter opholdet i Asien. Du holder først ferie fra den 6. november, og kan således ikke medregnes når vi vurderer reglerne. Da vi vurderer at du ikke opfylder betingelserne, har vi flyttet din indkomst på 738.049 kr. fra halv lempelse til dansk beskatning.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. marts 2024 udtalt: ”Klager har oplyst at han har afholdt fysiske salgs, og samarbejdsmøder i Brasilien for arbejdsgiver både før og efter udstationeringen til arbejdsgiver. Borger arbejder ikke samme sted længere, og har ikke haft mulighed for at kunne dokumentere møderne. Det er kommet en bekræftelse fra en brasilianer at der er afholdt møde på en restaurant i september 2021. Skattestyrelsen mener stadig at bevisbyrden ikke er løftet i forhold til hvad borger har kommet med af nye oplysninger. Vi vurderer stadig at opholdene i Brasilien er frivillig og personlig begrundet, og at det ikke er arbejdsgiver der ønsker at borger skal opholde sig i Brasilien for at udføre sit arbejde.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om lempelse, jf. ligningslovens § 33 A. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Til trods for at have været i udlandet i over 306 dage i 2021, mener SKAT at der kan vælges og vrages i dagene så jeg netop falder uden for udligningslovens paragraf §33. Omkring 167 dage er vi enige i, men SKAT laver så en masse krumspring og fortolkninger for ikke at inkludere nogle af de andre 139 dage, selv om de ikke modsiger at jeg var i udlandet, men blot at de ikke “tæller med”. I HELE denne periode 306 dage er jeg på intet tidspunkt i Danmark. Jeg er naturligvis målløs over disse krumspring, og jeg vil derfor bruge betydelig kæfter på at forklare mit synspunkt og de faktiske omstændigheder. Jeg er ikke jura uddannet, så derfor er dette skrevet på et hverdagssprog efter bedste evne. SKAT syntes også i sin vurdering at ligge utroligt meget vægt på udstationeringskontakten. Det er værd at bemærke at udligningslovens paragraf §33 ikke på nogen måde kræver en udstationerings kontakt, men det virker som om at fordi noget af udlandsopholdet ligger uden for denne udstationerings kontakt, at SKAT så kan mistænkeliggøre det. Jeg mener, bestemt ikke at mangel på udstationeringskontakt i hele perioden svækker sagen, men blot stykker den periode den dækker over. Sproget i udstationeringskontakten er lave i FEB 2021 før rejsen går i gang, og kan derfor ikke dækker over de omstændigheder der udspillede sig efterfølgende. SKAT har ikke indsamlet nogle informationer vedr. arbejdets beskaffenhed og hvad det kræves for at udføre dette, men det virker som om SKAT vurdere mit arbejder som et standard 8-16 arbejde, og det er meget meget langt væk fra virkeligheden. Arbejdet er projektarbejde, som kræver en anden forståelse og tilgang. Jeg er en projekt transport manager der udføre feltarbejde under hvad der for de fleste danskere ville være ekstreme omstændigheder, og ikke kontor ansat 8-16, med fri om eftermiddagen og hver weekend. Jeg er på site 24 timer i døgnet. Efter min udstationering i Korea, opholdte jeg mig efter følgende i Brasilien, hvor arbejdet delvis var hjemmefra og delvis besøge kunder og underleverandør i forbindelse med normal forrentnings pleje. SKAT, punkt 1: Vi er enige med dig i, at du har opholdt dig uden for riget i mindst 6 måneder med ophold her i riget under 42 dage. [klager], punkt 1: Jeg har fortsat ingen kommentar til denne, da jeg har opholdt mig uden for landet i langt over den tid det påkræves. 306 dage i 2021 fra den 28. FEB til 31. DEC, uden at være i Danmark på noget tidspunkt i perioden. SKAT, punkt 2: Vi er ikke enige i, at hele dit ophold uden for riget i perioderne 28. februar til 14. marts og 30. august til 31 december 2021 har sammenhæng med din arbejdsgiver og dit tjenesteforhold og dermed falder uden for ligningsloven §33a stk. 1. [klager], punkt 2: For at besvare dette, er det brudt op i to sektioner, den første vil ligge på datoerne i sig selv. Den anden vil kigge på antal arbejdstimer i perioderne. Skat har det på 4 angivet perioder: Periode 1: 28 FEB til 14 MAR Periode 2: 14. MAR til 30. AUG Periode 3: 1. SEP til 6 OKT. Periode 4: 6. OKT til 31 DEC. Periode 1: Dette var projektforberedelse og placering af familien forud for en lang og ukendt udstationering i Corona tiden. Selv om dette ikke et “direkte” arbejde er det DIREKTE AFLEDT af arbejdet, da det af både arbejdsgiver og af mig som ansat, at det kræves forud for en lang udstationering at der er styr på “baglandet”. I denne periode forberedes rejsen, man mødes med lokale underleverandør, og man forbereder sig mentalt på rejsen. Meget af dette er af “privat” karakter, men absolut PÅKRÆVET af virksomheden at man har styr på baglandet. For nogle ansattes ville dette være noget der ville kunne blive udført i Danmark, men for mig, med en Brasiliansk kone, og en ny Født søn, så var dette essensient at dette blev gjort i Brasilien. Dette betyder det at det er ESSENSIENT for arbejdsgiveren, at dette bliver gjort hvor der er behov for det, nemlig i Brasilien. Arbejdsgiveren betaler også få rejsen til Brasilien, da denne rejse ikke er af “privat karakter” hvad virksomheden eller jeg selv mener. Dette er ikke en ferie, Dette er ikke en hygge stund med familien Det er konkret, essentielt og påkrævet forud for projektets start og derfor også firma betalt. Under dette preophold i Brasilien anlægges der også kunder og leverandør besøg. Alle omkostninger i forbindelse med mit ophold i Brasilien var også dækket af virksomheden, så der er utroligt svært for mig at forstå hvorfor skat kan mene at dette var af “privat karakter”. Jeg er i udlandet, da det tjener virksomhedens interesse, og omkostninger er dækket af virksomheden (bolig, mad, transport, fly til og fra Brasilien) Periode 2: I denne periode er skat og jeg enig. Udlandsophold i forbindelse med arbejdsudførelse iht udstationeringens kontrakten. Jeg er i udlandet, da det tjener virksomhedens interesse, og omkostninger er dækket af virksomheden (bolig, mad, transport og fly til og fra Korea). Perioden havde dog store personlige konsekvenser i form af stress og arbejde 14-16 timer i døgnet i de 167 dage, så det betyd noget hvor jeg skulle hen efterfølgende for at kunne overhovedet forsætte med at arbejde. Periode 3: 1. Sep til 6 okt. Denne periode dækker over tiden fra Korea til starten af min ferie. Denne tid blev arbejdet udført i Brasilien. Jeg vil tilkendegive at denne periode er noget speciel og derfor måske svært forståelig ud fra et 8-16 job-perspektiv. Jeg var egentligt klar til at gå direkte på ferie efter tiden i Korea. Dette var dog ikke hvad min arbejdsgiver ønskede, da der forsat var behov for daglig deltagelse i møder, overleveringer mv som tidligere beskrevet, besøg ved brasilianske kunder og leverandøre. Jeg tilkende gav overfor min arbejdsgiver at det var nødvendig at dette arbejde blev udført fra Brasilien, hvis det skule udføres af mig, da dette var her jeg kunne finde ro oven på periode 2, og besøge de planlagte kunder og leverandøre i Brasilien. Virksomheden kunne godt forstå hvorfor det forløbende projekt i Korea, havde behov for min støtte fra Brasilien og hvorfor kundebesøgene var pasende så derfor blev dette bestemt. Denne situation tjente også min private situation, men hovedformålet med at lade mig arbejde fra Brasilien var at jeg her kunne finde den ro jeg havde behov for, for at kunne fortsat støtte projektet, besøge kunder og leverandøre og ikke blot gå på ferie. Jeg er i udlandet, da det tjener virksomhedens interesse, og omkostninger er dækket af virksomheden (bolig, mad, transport og fly til og fra Brasilien) Periode 4: SKAT ser helt bort fra denne periode hvad angår udligningslovens paragraf §33. Og mener ikke at dagene skal tælle med. Når jeg læser: ”TfS 1988, 598 VLD, samt TfS 1988, 169 LSR samt SRM 1986, 65LSR. Hvor udlandsopholdet bliver efter af et ferieophold i udlandet afholdt som afslutningen på et udlandsophold skulle medregnes i 6-måneders perioden. Dette er et punkt jeg ikke har medtaget tidligere, men som jeg beder skattestyrelsen forholde sig til her.” SKAT forholder sig ikke til dette overhovedet i deres afgødelse, jeg får slet ikke en kommentar med vedr. Dette. Jeg mener som absolut minimum at hvis periode 3 ikke “tæller med” (hvilket den burde), så burde dagene på ferie tælle med, da jeg ikke røre dansk jord mellemliggende. Jeg afholder derfor ferie i direkte forbindelse med mit udlands forhold, uagete af om periode 3 tæller med eller ej. Jeg har efterfølgende erfaret er der er mange sager som skat ikke henviser til der også giver borgere ret i af uafbrudt ferie tæller med, men som privat person, almindelig borger, er dette svært tilgængelig. Fra NOV 24 og resten af året ca. 200 timer bliver der afspadseret, og om dette tæller som ferie, og dage i udlandet ved jeg ikke, men de sker i direkte forbindelse i udlandet, uden hjemkomst til Danmark. Time udregning Hernæst jeg se på antal arbejdstimer i perioden, da dette bude have betydning for sagen, da jeg ikke mener det er retvisende kun at tælle kalender dage, men også se på hvor mange timer der faktisk bliver lagt i arbejdet hver dag, da disse ikke kan vægtes ligeligt i forhold til et normalt kontor arbejde. Mit grund argument er at de dage der henvises til i loven, kan sidestilles med en antal arbejdstimer, og hvis man arbejder mere, burde dagene tælles anderledes. Vi ser dette i forhold til 216 arbejdsdage på årsbasis og 2080 timer på et årsværk ved en 40 timers stilling. Skat har det på 4 angivet perioder: Periode 1: 28 FEB til 14 MAR Periode 2: 14. MAR til 30. AUG Periode 3: 1. SEP til 6 OKT. Periode 4: 6. OKT til 31 DEC. Periode 1: I denne periode arbejder jeg, på en måde der minder om et dansk arbejde. Selvom arbejder ikke er 8-16, mandag til fredag. Så er det ca. 60 timer om ugen, hvad der er “normalt” i forbindelse med projekt opstart i min branche og med min projekt ansvar. Dette balanceres med afspadsering efterfølgende. Periode 2: I store dele denne periode er på arbejde 14-16 timer i døgnet, men til rådighed 24 timer i døgnet. Jeg har ingen frihed, jeg holder ikke weekend, vi arbejder alle dage om ugen. Dette svare til at have lagt mindst 2338 timers arbejde i en periode på 167 dage (ved 14 timer, faktisk er dagene ofte 16 timer). Eller hvad der svare til mindst 1.12 årsværk (2080 timer pr år, 40 timer per uge) i denne periode. Så der kan laves et argument at disse dage burde tælle på en helt anden måde. Havde dette været et normalt arbejder havde jeg på 167 dage, på 40 timer om ugen udført godt 955 timers arbejde ((167 / 7) x 40). På samme 167 dage udførte jeg over 2300 timer, dvs. dette ville svare til at være afsted i over 402 dage skulle jeg havde bibeholdt 40 timers arbejde om ugen, eller godt 2.4 gange så lang tid. Noget af denne tid bliver også afspadseret slut 2021 omkring 200 timer. Det er meget belegeligt for SKAT at man kun tæller dage, og ikke antal timer lagt i arbejdet, noget jeg mener godt kan sidestilles, da dette er formålet med at tælle dager. Men dette er en af grundende til at jeg mener at afgørelse er forkert. SKAT kigger ikke på arbejdets beskaffenhed, men vurdere udelukket ud fra 8-16 arbejde, når virkeligheden er så meget MEGET anderledes. Periode 3: Som periode 1 ca. 60 timer per uge. Periode 4: Ferie og 200 timers afspadsering. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg bliver kontaktet telefonisk af sagebehandler [person1] sidst i Februar 2024 efter at have indsendt min klage til ankestyrelsen, der vil høre om jeg kan skaffe yderligere oplysninger i sagen, vedr. mit arbejdsrelateret ophold i Brasilien. Jeg informere hende herom at der er meget meget svært at indsamle disse oplysninger, givet hvor længe tilbage i tiden som sagen vedrøre, og ekstra besværligt grundet skift i arbejde og dårligtforhold til tidligere arbejdsplads (min fagforening førte sag imod tidligere arbejde der endte i forlig). Jeg prøver på bedste vis at indsamle oplysninger, herom hvad jeg kunne få at bekræftelse fra en tidligere kontakt, samt en beskrivelse af mit arbejde, herunder ansvar for forretningsudvikling (som sagsbehandleren helt set bort fra i skrivelsen af 15 marts 2024). Jeg har understreget overfor sagsbehandleren, at når skat tager så lang tid om at behandle sager, så går det information og materialer tabt. Specielt når man undervejs skifter firmaer mv. Det er derfor ikke muligt at skaffe en kalender med afholdte møde, møde referrater (da dette tilhøre gamle virksomhed), eller andre dokumenter som jeg under normale omstændigheder ville kunne skaffe flybiletter mv. Disse informationer tilhøre simpelhen ikke mig, men tilhøre min gamle virksomhed. Det er ikke muligt for mig at skaffe disse oplysninger, da jeg ikke længere har adgang til dem, og min gamle arbejdsplads ikke ønsker at hjælpe mig grundet dårligt forhold. At have behold disse oplysninger ville have været et brud på funtionær loven. Så derfor urimeligt for skattestyrelsen at bede om oplysninger som dette. Jeg vil igen understege, at arbejdsgiver betalte for mine flybilletter til og fra Brasilien, for udgifter under dette ophold, og jeg ikke havde nogle personlige udgifter i denne periode, hvilket er helt forståeligt da jeg arbejdede for virksomhenden i perioden. Skattestyrelsen ser også helt bort fra den arbejdsbeskrivelse jeg vedhæftede sagen, så derfor vedhæfter jeg den igen her. Det virker stadig på mig som om at skatttestyrelsen simpelhen ikke forstår hvad mine arbejdsopgaver var når ud fra når jeg var udrejst fra danmark og derfor ikke han forstår meningen med mit ophold.. Jeg har yderligere vedhæftet en extra kommentar som jeg har skaffet her over påsken fra en tidligere kollega, ud fra hvad han husker om perioden. Jeg føler konstant at skattestyrelses langsomme sagebehandling kommer mig til last som borger og at jeg derfor bliver stillet dårligere og dårligere som tiden skrider frem, og skattestyrelsen mangelnde forståelse for mit arbejde kommer mig til last. Jeg bliver kort sagt bedt om at bevise en negativitet, dvs. modbevise skattestyelses ukorrekte påstand om at mit ophold i brasilien var af privat karakter, hele 3 år senere, en helt urimelig bevisførelse at ligge på mig. Jeg mener med de vedlagte tidligere udtalelesere fra personer jeg har mødt, arbejdsbeskrivelsen, og udtalelse fra tidligere kollega har mødt bevisførelsen for dette, i lys med hvad der kan forventes efter så lang en periode. Sagen drejer sig om en periode for snart 3 år siden, og havde skat reagere mere promte havde der ikke været så store problemer med at få indsamlet de oplysninger der nu efterspørges.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”1. Skat og jeg er ikke uenig om antallet af dage, dette bider jeg mærke i. Vi er dog uenig om at de dage jeg var i Brasilien frem til påbegyndelse af min ferie, var af arbejdsmæssig karakter eller ej. Det er mig meget påfaldende at ses der bort fra disse dage lander antallet af dage på 179 lige under de krævede 182 dage, så det virker for mig som om at skat har spekuleret i dette. Dette går betyder også at min ferie ikke tæller med. 1.a Skats hovedet argument for at disse dage i Brasilien ikke skal tælle med er at "arbejdet kunne have været udført i danmark". Dette punkt er jeg rystende uenig med, se punkt 1.b, 1.c og 1.d Min arbejdsgiver havde sendt mig til brasilien for at foretningsudvikle, møde med potentielle kunder og underleverandøre, jeg kan ikke se hvordan dette kunne være blevet udført fra Danmark af, da det kræve ansigt til ansigt samtaler for at opbygge foretningsrelationer. Uagete at 1.b. Så har skat ikke fremlagt noget bevis, nogle ekspert udtaleler eller ligende for hvorfor mit arbejde kunne være udført i danmark. Det kan ikke være et gyldigt argument for afvisning af mine rettigheder ihht paragraf 33 at arbejdet udelukkende kun kunne udføres i udlandet. Dette ville medføre en total tilside sættelse af hele loven og mine rettigheder, da alt arbejde i teorien ville kunne flyttes til Danmark, eks. hvis vi skulle bygge et skib i Taiwan, kunne vi da godt flytte alle materianlerne til Danmark også ud føre arbejdet, men de praktiske og økonomiske aspekter gør at dette ikke er muligt. Derfor flyver vi til udlandet i virksomhedens tjeneste. Jeg ønsker at se bevisførelse fra hvordan skat har vurderet mit arbejde. Da dette argument virker utroligt tyndt, og kan bruges generalt til at totalt underminere hele ordningen og gøre denne lov værdi løst, hvis skat uden grundlag blot kan vurdere at "arbejdet kunne være fortaget i Danmark”, uden nogle yderligere forklaring. Skat er simpelhen ikke kvalificeret til at vurdere mit arbejde og anderkender ikke naturen af mit arbejde, så jeg vil gerner vide hvorleder skat har truffet denne beslutning og hvilken Internationalt logistik personer de har forhørt sig med for at kunne vurdere relevansen af foretnings rejser i mit ekspert felt, som jeg har 10+ års erfarigs med som senior transport logistic manager. En utrolig kort fattet undersøglse ville vise et dette er helt notmalt or normen i brancen at vi rejser til udlandet i virksomhedens interesse for at foretnings udvikle. 2. Jeg var udrejset af Danmark, i virksomhedens tjeneste under betalt forretningsrejse og derfor ikke en belastning for det danske samfund, og det er jo dette der ligger til grund for denne skatte fritagelse. Skat gør et nummer ud af at påpeje at der ikke eksisterede en udstationerings kontrakt for perioden i Brasilien. Jeg vil minde skat om at der ikke stilles noget krav om dette, og blot fordi der blev udatbejdet en for opholdet i Korea, så betyder dette ikke at mine rettigheder kan tages fra mig fordi der ikke blev lavet et for et kortet ophold efterfølgende i et andet land. Der eksistere intet krav fra skat om udstationetings kontrakt for at gør brug af paragraf 33, men jeg mener det kommer mig uacceptabelt til last at jeg ikke også havde en for Brasilien, og skat bruger dette til at midtænkelig gøre situationen. Vi rejser hele tiden, 2-3-4.5.6 uger af gangen uden udstationerings kontrakter. 3.a Jeg har ret til at afholde ferie ihht paragraf 33 i direkte forbindelse med afsluttet rejse akrivitet, hvis dette gøres uafbrudt. Men jeg mener også at skat bruger denne ferie som en måde at mistænkelig gøre min forretnings rejse til Brasilien. Det er meget dårligt materiale tilrådihed fra skat om hvordan man skal bruge denne ordning, og jeg har efter bedste evne efter levet reglerne. Det ville være godt med men en henvisning til skat om at de skal gøre det lettere for borgere der følger reglerne at søge oplysninger om denne ordning. Sagen har været længe undervejse nu, og det tog skat meget lang tid om at eftersøprge oplysninger i førsge omgang. Dette har også præget sagen, og igen kommer mig til last som borger, da oplysninger bliver svære og svære at få fat på som sagerne ældes. Sagen har haft mentale og familie messige konsekvenser når man har en sådan sag hængende over hovedet. Sagen har haft konsekvenser, og vi laver nu konsekvent udstationerings kontrakter for alle rejser over 3 uger, da vi aldig ved hvornår skal igen får et flip og overfortolker reglerne.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klagerens ophold i Brasilien har en sammenhæng med arbejdsgiverens forhold således, at klageren kan være berettiget til lempelse, jf. ligningslovens § 33 A. Retsgrundlaget Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1 i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024): ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet,” Det fremgår af § 33 A, stk. 1 og stk. 6 i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023): ”Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.” ”Ved anvendelsen af stk. 1 kan personen vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Valget medfører, at arbejde her i riget, der ikke er nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ikke afbryder udlandsopholdet. Nedsættelsen af den samlede indkomstskat efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.” Det følger af Østre Landsrets dom af 6. december 2022, offentliggjort som SKM2023.18.ØLR, at i tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder forholdet uden for ligningslovens § 33 A. Det følger af Styresignalet, offentliggjort i SKM2023.519.SKTST, at Østre Landsrets dom, SKM2023.18.ØLR, er udtryk for en generel stillingtagen til anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 A, hvorfor dommen ikke begrænser sig til alene at omhandle piloter. Personer kan ifølge dommen ikke anvende ligningslovens § 33 A, hvis udlandsopholdet ikke har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. I Skatterådets afgørelser af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.17.SR og SKM2024.19.SR, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgerne kunne få nedsat skatten på lønindkomst for arbejdet uden for riget efter ligningslovens § 33 A. Det var Skatterådets opfattelse, at opholdet i Indonesien ikke havde den fornødne sammenhæng med selskabets forhold, men måtte anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien. Spørgerne havde således selv valgt at opholde sig i Indonesien. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren i indkomståret 2021 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, kan få nedsat skatten af lønindkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, når visse betingelser er opfyldt. Bestemmelsen medfører, at en arbejdstager ved ophold i udlandet i mindst 6 måneder, som ikke afbrydes af mere end højst 42 dages ophold i Danmark inkl. rejsedage, får lempet sin danske skat med den skat, der falder på lønindkomsten oppebåret i udlandet. Det er desuden en betingelse, at udlandsopholdet er begrundet i arbejdsgiverens forhold. Der henvises til dom fra Østre Landsret offentliggjort i SKM2023.18.ØLR. Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at det påhviler klageren at godtgøre, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, er opfyldt, og at det ikke er godtgjort, at klagerens ophold i Brasilien var begrundet i arbejdsgiverens forhold. Det fremgår af Addendum to employment contract mellem [virksomhed1] A/S og klageren, at klageren med virkning fra den 25. februar 2021 blev ansat som projekttransportleder, og at klagerens arbejdssted ville være skibet [...], der sejlede mellem Korea og Taiwan. Endvidere fremgår det, at klageren havde ret til enten at holde fri eller at arbejde hjemmefra eller fra et andet sted, og at dette var gældende indtil den 31. december 2021. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren valgte at bosætte sig i Brasilien, uden at Brasilien havde sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Klagerens ophold i Brasilien må anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Brasilien. Hertil kommer, at arbejdet for den danske arbejdsgiver ikke reelt relaterede sig til Brasilien. Arbejdsgiveren havde ikke kontorer i Brasilien, og arbejdsgiveren havde alene givet klageren lov til at arbejde hjemmefra eller fra et andet sted indtil den 31. december 2021, jf. SKM2023.18.ØLR, SKM2023.519.SKTST, SKM2024.17.SR og SKM2024.19.SR. Det ændrer ikke herved, at klageren har oplyst, at han besøgte kunder og underleverandører i Brasilien, og at arbejdsgiveren betalte klagerens omkostninger, samt at klageren arbejdede flere timer end en normal arbejdsdag. Herved henses til klagerens oprindelige forklaring om, at arbejdet for nogle ansattes vedkommende ville kunne være blevet udført i Danmark, men at det for klageren var essentielt, at det blev gjort i Brasilien, da han havde en brasiliansk hustru og på det tidspunkt også en nyfødt søn. Klageren har fortsat ikke dokumenteret, at opholdet i Brasilien ikke overvejende var begrundet i hans eget ønske om at bo og arbejde i Brasilien. Nogle udlandsophold, som ikke er arbejdsrelaterede, kan medregnes i 6 måneders perioden. Det gælder således i et vist omfang for ferieophold. Ferie eller lignende afholdt i udlandet som afslutning på et udlandsophold kan således medregnes til 6 måneders perioden. Landsskatteretten finder, at 6 måneders perioden løb fra den 14. marts 2021, hvor klageren fløj til Sydkorea. Perioden blev afbrudt den 30. august 2021, hvor klageren fløj tilbage til Brasilien for at arbejde hjemmefra. Perioden fra den 14. marts til den 30. august 2021 er mindre end 6 måneder, og idet klageren herefter arbejdede hjemmefra i Brasilien, uden at opholdet der kan anses for i sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, tæller denne periode ikke med i 6 måneders perioden. Klagerens ferie fra den 7. november til den 31. december 2021 var således først efter den periode, hvor klageren arbejdede hjemmefra i Brasilien, og Landsskatteretten finder, at denne periode ikke indgår i 6 måneders perioden. Det bemærkes i øvrigt, at perioden fra den 28. februar til 31. december 2021 ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 6. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.