Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for aktieindkomst

Journalnr. 23-0105539 Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger I forbindelse med, at klagen modtog sin årsopgørelse for indkomståret 2022 i foråret 2023, hvoraf det fremgik, at hun skulle betale 3,4 millioner kr. til Skattestyrelsen, henvendte klageren sig både til Skattestyrelsen og sin bank. Det viste sig, at der var sket en fejl i forbindelse med, at klagerens bank registrerede klagerens værdipapirer i Skattestyrelsens aktiesystem den 16. marts 2018. Beholdninger af investeringsbeviser var registreret med samme antal som købesummen pr. 31. december 2016. Skattestyrelsen traf afgørelse den 11. august 2023, efter at klageren havde anmodet om at få ændret registreringen af hendes værdipapirer for indkomståret 2022. Der fremgår bl.a. følgende af afgørelsen: ”(…) Du har bedt om at få ændret din registrering af dine værdipapirer for 2022. Skattestyrelsen har nu behandlet din sag og registreret dine værdipapirer jf. det indsendte regneark tilbage i 2017. Som drøftet pr. telefon dags dato, så er årsagen til at der sker forkerte beregninger, at der i Skattestyrelsens aktiesystem sker registrering den 16. marts 2018 af beholdninger af investeringsbeviser med samme antal som købesummen pr. 31.12. 2016. F.eks. [finans1] Danske Aktier til en beholdning på 49.350 stk. købt for 49.350 kr. Det betyder, at der i 2018, hvor der sker salg, er beregnet en fortjeneste på i alt 322.182 kr. til rubrik 66 på oplysningsskemaet, men som faktisk skulle have været et samlet tab på 29.176 kr. Vedlagt udskrifter fra Skattestyrelsens aktiesystem både før og efter rettelse. Fristen for at få rette skatteansættelsen for 2018 er jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 4 år og fire måneder efter indkomstårets udløb. Det vil sige, at rettelse af 2018 skulle være ansøgt/foretaget senest den 1. maj 2022. Derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at ændre dette år. I de efterfølgende år er de beregnede resultater korrekte i forhold til dine årsopgørelser så der er ikke grundlag for at foretage ændringer i din skattebetaling for disse år. Sagen er derfor nu afsluttet. (…)” Den 22. august 2023 anførte klageren til Skattestyrelsen: ”Hej Jeg har talt med Skattestyrelsen den 4. August - der på baggrund af en anden henvendelse - fortæller mig at - den restskat jeg i 2018 har betalt på over 130.000 kr. er en fejl!! Den baserer sig på en påstået aktieindtægt på ca 330.000 kr som også en en fejl!! Men at sagen blev forældet og jeg skulle ha søgt om ændring inden 1.5.22. Men på det tidspunkt vidste jeg ikke det var en fejl!! Er det nogen som helst mulighed for at ændre den forældelsesfrist. Jeg føler mig så uretfærdigt behandlet. Og helt urimeligt.” Klageren indsendte en klage til Skatteankestyrelsen den 2. oktober 2023. Klagen blev oversendt til Skattestyrelsen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018. Den 8. november sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse til klageren. Klageren indsendte herefter en klage til Skatteankestyrelsen, jf. nedenfor. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 4. december 2023. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skattestyrelsen har fastholdt grundlaget for din skat for 2018 med følgende begrundelse: Din sag er nu oversendt fra Skatteankestyrelsen til fornyet behandling, da din klage er blevet betragtet som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Da du har påklaget sagen til Skatteankestyrelsen den 24. november 2023, så er materiale i sagen nu sendt til behandling hos dem. Årsagen til, at der sker forkerte beregninger er, at der i Skattestyrelsens aktiesystem sker registrering den 16. marts 2018 af beholdninger af investeringsbeviser med samme antal som købesummen pr. 31.12.2016. F. eks [finans1] Danske Aktier til en beholdning på 49.350 stk. købt for 49.350 kr. Dette betyder, at der i 2018, hvor der sker salg, er beregnet en fortjeneste på i alt 322.182 kr. til rubrik 66 på oplysningsskemaet, men som faktisk skulle have været et samlet tab på 29.176 kr. Vedlagt udskrifter fra Skattestyrelsens aktiesystem både før og efter rettelse. Fristen for at få rette skatteansættelsen for 2018 er jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 på 4 år og fire måneder efter indkomstårets udløb. Dette vil sige, at rettelse af 2018 skulle være ansøgt/foretaget senest den 1. maj 2022. Skattemæssige regler for forældelse: Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2018 skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2022. Da Skattestyrelsen først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 13. august 2023, kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2018. Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag eller for høj en medregnet indtægt. Der er for indkomstårene 2018 medregnet en skattepligtig aktieindtægt indtægt i rubrik 66 som skulle have været et tab. Dette skyldes en fejlregistrering i Skattestyrelsens aktiesystem som oplyst af dig er en indtastning foretaget af din bankrådgiver. Ukendskab/misforståelse til reglerne eller procedurerne vedrørende gevinster og tab på aktier – i lighed med praksis om glemt fradrag – er heller ikke tilstrækkelig til, at der foreligger særlige omstændigheder. Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af Skattestyrelsen, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler. Det er derfor ikke muligt at foretage ændring af indkomståret 2018. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. december 2023 udtalt følgende: ”(…) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det kan bemærkes, at der er indsat samme beløb i antal som købesum i Skattestyrelsens aktiesystem, hvilket har bevirket, at der er sket forkert beskatning af resultat ved handel med aktier i rubrik 66 på oplysningsskemaet. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2018 skal genoptages. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”(…) Da jeg i foråret 2023 modtager jeg i min årsopgørelse – får jeg er chok. Jeg står til at skulle betale 3,4 mill i restskat. Jeg har MEGET lidt forstand på skat mm - men det her var så vildt – at selv jeg kunne se at det måtte være en åbenlys fejl. Jeg henvender mig både til SKAT og til min bank [finans1]. Og det lader til at selv de kloge hoveder der – var nød til at arnbejde noget med sagen for at finde ud hvad der er galt. Det viser sig at der er lavet en forkert værdiansættelse af nogen værdipapirer fra 2017. – denne fejl er åbenbart lavet i 2018 med de rådgivere jeg havde i [finans1] på daværende tidspunkt. Dette oplyser Skattestyrelsen i august 2023 - efter at jeg i samarbejde med [finans1] sendte en mail til Skat for at få dem til at kigge på sagen. I august får jeg en opringning fra SKAT. Denne medarbejder fortæller, at at han også har arbejdet på sagen i længere tid - og at den restskat i 2023 på de 3,4 mill er en fejl. Til gengæld kan han oplyse mig om – at jeg jeg pga samme fejl har betalt over 100.000 kr for meget i SKAT for 2018 - der i stedet skulle der have været et tab. Vedkommnede gør mig samtidig opmærksom på, at der er en forældesfrist som er overskredet og jeg derfor ikke kan få de penge retur som jeg uretsmæssigt har betalt for meget i skat. Jeg bliver meget overrasket og chokeret over dette. Har på ingen måde været klar over at der var en fejl –før SKAT gør mig opmærksom på det i august 2023. Da jeg fik min restskat i 2018 - var jeg da også noget rystet over den. Men havde på ingen måde en tanke på - at det kunne være SKAT jeg skulle henvende mig til eller at det var en fejl. Jeg har tidligere klaget til jer. I sendte klagen retur til SKAT - som så igen sendte mig det samme svar efter § 27. Og med mulighed for at kommentere indtil 24.11. Jeg har så igen efterfølgende skrevet til SKAT – jeg synes på alle måder jeg må komme under § 27 stk 8. Jeg har ikke haft den mindste chance for, at vide noget var galt i forhold til min skatteansættelse dengang. Og de kloge folk jeg har spurgt i min bank – gav ikke anledning til at det kunne være en fejl. Jeg har på alle måder handlet i god tro og altid betalt mit skat med glæde.Jeg kendte ikke til fejlen indenfor tidsfristen på de tre år. Jeg håber virkelig I vil kigge på sagen igen og give dispensation for forældesfristen. Jeg har altid betalt min skat med glæde. Men at betale så mange penge for meget virker helt forkert, (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 19. november 2025 anført, at hun er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i dens indstilling, der lægger op til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse om at nægte ekstraordinær genoptagelse af klagers aktieindkomst for indkomståret 2018. Vi henviser i den forbindelse til de bemærkninger og begrundelser, som er anført i den påklagede afgørelse af 8. november 2023 samt Skatteankestyrelsens indstilling.” Indlæg under retsmødet Klageren fastholdt påstanden om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2018 skal genoptages, og hun gennemgik og uddybede sine anbringender til støtte herfor. Hun fremhævede bl.a., at hun i indkomståret 2023 havde fået en restskat på 3,4 millioner kr. Da hun er almindelig lønmodtager og kun har nogle småinvesteringer, konstaterede hun, at der måtte være noget galt. Hun kontaktede derfor sin bank, som også hjalp hende med hendes skat. Banken har bl.a. hjulpet hende med at få registreret hendes aktier. Hun har efterfølgende godkendt registreringerne. Det viser sig, at der er foretaget fejlregistreringer. Hun er således også blevet beskattet af 118.000 kr. i indkomståret 2022, selvom hun egentlig havde et tab. Hun forstår ikke, hvad anskaffelsessum m.v. betyder, og hun har ikke forstand på avancer m.v. Hun har ingen forudsætninger for at sætte sig ind i det hele. Hun er pædagog. Hun har antaget, at det hele var korrekt. I forbindelse med, at hun tidligere havde ejet en campingplads med sin bror, har hun været vant til at få en restskat, så det hæftede hun sig ikke ved. Hun har handlet i god tro, og hun fik først kendskab til fejlregistreringerne i forbindelse med hendes kontakt til Skattestyrelsen vedrørende indkomståret 2018, hvor hun også er blevet beskattet af en fortjeneste, selvom hun havde et tab. Det er urimeligt, at hun skal beskattes af penge, som hun aldrig har fået. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, bør derfor finde anvendelse, således at hendes skatteansættelse for indkomståret 2018 kan ekstraordinært genoptages. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 for ordinær genoptagelse var sprunget på tidspunktet for klagerens anmodning om genoptagelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har ifølge retspraksis et snævert anvendelsesområde. Uanset klagerens manglende kendskab til reglerne, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Fejlregistreringen skyldes klagerens banks indberetninger. Der er således ikke tale om en myndighedsfejl. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 kan genoptages ekstraordinært. Retsgrundlaget Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fastslår: ”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3, er der bl.a. anført: ”(…) Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (…)” Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, jf. Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. I henhold til forarbejderne foreligger der ikke særlige omstændigheder, hvor baggrunden for anmodningen er, at den skattepligtige har overset eller glemt et fradrag. Dette følger også af retspraksis. Der kan f.eks. henvises til Retten i [by1]s dom af 24. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.902.BR, og Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fastslår: ”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.” Landsskatterettens begrundelse og resultat En anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2018 skal være fremsat senest den 1. maj 2022. Klageren rettede først henvendelse til Skattestyrelsen i foråret 2023. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er derfor udløbet. Spørgsmålet er herefter, om klagerens skatteansættelse kan ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 ekstraordinært kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er blevet beskattet af en gevinst, selvom hun samlet set havde et tab i indkomståret 2018, som følge af en fejlregistrering af klagerens værdipapirer. Den fejlagtige registrering er foretaget på klagerens vegne af klagerens bank. Der foreligger således ikke en myndighedsfejl. Der er tale om en situation, der kan sidestilles med et ”glemt fradrag”, hvorfor der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Betingelsen for at genoptage klagerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er derfor ikke opfyldt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.