Journalnr. 23-0064074
Fradrag for inkassosalær nægtet ved indfrielse af lån
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 19. marts 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen omhandler en klagers ønske om fradrag for et tab på 18.765 kr. i forbindelse med inddrivelse af et billån via et inkassofirma. Klageren mente, at honoraret til inkassofirmaet udgjorde et fradragsberettiget tab på fordringen, da lånet blev indfriet med et lavere beløb end det oprindelige krav. Skattestyrelsen og Landsskatteretten afviste fradraget med den begrundelse, at honoraret ikke udgjorde et tab på selve fordringen, men derimod en ikke-fradragsberettiget formuedisposition relateret til inddrivelsen. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2016.135.SR
- SKM2019.631.SKTST
Fuldtekst
Journalnr. 23-0064074 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for tab på udlån 0 kr. 18.765 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Den 21. marts 2023 har klageren henvendt sig til Skattestyrelsen: ”Jeg har haft et tab på en fordring (lån) til [person1] på 18.765 kr. Jeg vedhæfter diverse dokumenter, hvoraf hovedstolen fremgår og inkassoaftale med inkassofirmaet [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår at de beholder 40% (32% + moms) af hvert afdrag, som [person1] betaler. Jeg vedhæfter også 4 stk. afregninger fra inkassofirmaet, hvoraf det fremgår at de beholder 40%. Den sidste afregning er slut på sagen.” Det fremgår af klagerens lånedokument: ”AFTALE OM BILLÅN Mellem låntager: [person1] (…) Og udlåner: [klager] (…) Den 9. august 2017 ydes [person1] et billån på Kr. 119.400,00 - (Ethundredeettinitusindefirehundrede) - som skal tilbagebetales i afdrag med mindst Kr. 1.500,00 til hver den 1. og den 15. i hver måned. Første afdrag falder til betaling den 1. september 2017 til følgende konto i [finans1]: (…) Tilhørende udlåner [klager]. Lånet betragtes som indfriet, når der i alt er blevet indbetalt, et samlet beløb på Kr. 129.400,00 - (Ethundredetotinitusindefirehundrede). Misligholdelse af tilbage betalingen kan resultere i, at lånet opsiges og skal indfries fuldt, med 14 dages skriftligt varsel.” Lånedokumentet er underskrevet af begge parter den 11. august 2017. Den 20. april 2020 indgik klageren aftale med inkassofirmaet [virksomhed1] ApS om inddrivelse af den resterende del af kravet. Det fremgår af mailkorrespondancen, at klageren herved accepterer følgende betingelser: ”Når en sag overdrages til os, er der følgende betingelser: I må ikke kontakte debitor, alt korrespondance skal gå igennem os Alt betaling fra skyldner skal ske til os. Hvis I ønsker at trække en sag tilbage, er der følgende betingelser: Hvis en sag tilbagekaldes inden 5 dage fra fremsendelsen (og der ikke er indgået en afdragsordning) – er dette uden beregning Hvis en sag tilbagekaldes efter 5 dage fra modtagelsen (og der ikke er indgået en afdragsordning) vil I blive faktureret salæret som vi har pålagt debitor (Statens gældende takster. Variabel) Hvis I tilbagekalder en sag der er betalingsaftale på, faktureres I inkassosalær + 15% i honorar. Priser for brug af vores service Ved afdragsordning/indfrielse faktureres i 32% i honorar. Hvis der underskrives en skylderklæring, faktureres i kr. 250,00 Alle priser er eksl. moms.” Det fremgår af afregning af 31. marts 2022 fra inkassofirmaet [virksomhed1] ApS: ”Afregning marts 2022 - Sag indfriet Afregning Nr.: 8333 Debit Kredit Indbetaling jf. Medsendte spec. 9.912,50 Honorar 3.172,00 + Moms 25% 793,00 Balance 5.947,50 9.912,50 9.912,50 Momspligtig beløb i alt kr. 3.172,00 Moms udgør i alt kr. 793,00 Dem tilgode 5.947,50” Det fremgår af klagerens opgørelse: ”Oprindelig hovedstol, 09.08.2017 119.400,00 Afdrag -75.400,00 Resterende hovedstol ved overdragelse til inkasso 44.000,00 Inkasso-omkostninger 2.912,50 46.912,50 Afdrag via inkassofirmaet [virksomhed1] ApS 46.912,50 Andel af afdrag til [virksomhed1] ApS, 40% (32% + moms) -18.765,00 -28.147,50 Tab på fordring i år 2022 18.765,00” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på udlån med i alt 18.765 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsen har på baggrund af den indsendte dokumentation vurderet, at du ikke kan få fradrag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tabet på din fordring ikke kan fradrages efter Kursgevinstloven § 14, da fordringen opfylder ikke betingelserne for at få fradrag for indkomståret 2022. For at få fradrag efter Kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af Kursgevinstloven. Dette betyder, at der skal være et retligt krav på betaling af fordringen, hvilket vil sige, at du skal kunne gøre krav om at få pengene udbetalt ved domstolene. Det betyder også, at det skal være entydigt, hvem der skylder pengene. Personen eller virksomheden, der skylder pengene, skal således være kendt og identificerbar. Det skal være bekræftet fra skyldneren, at du har penge til gode. 2. Der skal være et tab, som følge af, at du ikke har fået dækket hele pengekravet (fordringen). 3. Du skal kunne konstatere tabet endeligt. Det er en betingelse, for at kunne få fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt. Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt blot, fordi debitor i fogedretten eller lignende har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange. Du skal sørge for at holde kravet mod personen gyldigt ved at sørge for, at det ikke forældes. Du kan først fradrag tabet, når det er realiseret, f.eks. såfremt personen får gældseftergivelse eller dør. En fordring mod en privatperson forælder aldrig, medmindre der er tale om salg, eftergivelse eller død. I og med at du selv har oprettet lånet, kan du ikke få fradrag for tabet, før det er endeligt jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Skattestyrelsen er kommet frem til, at tab på din fordring ikke kan fradrages efter Kursgevinstloven § 14. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at fordringen ikke opfylder betingelserne for at få fradrag for indkomståret 2022. Du kan læse mere om det i Den Juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2. Her står det blandt andet beskrevet: Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange. Skatterådet har følgende bindende svar: SKM2016.135.SR (spørgsmål 2).” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. august 2023 udtalt, at afgørelsen fastholdes. Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at hun har realiseret et fradragsberettiget tab på udlån på i alt 18.765 kr. i indkomståret 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”SKAT skriver i afgørelsen til mig : For at få fradrag efter Kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af Kursgevinstloven. 2. Der skal være et tab, som følge af, at du ikke har fået dækket hele pengekravet (fordringen). 3. Du skal kunne konstatere tabet endeligt. Ad.1 Jeg mener helt klar at der er tale om et pengekrav. Beløbet er udlån til [person1] CPR-nr. [cpr1] med en aftale om billån (gældsbrev med normale aftalevilkår) hvilket betyder, at der er et retligt krav på betaling af fordringen og det vil sige, at jeg kan gøre krav om at få pengene udbetalt ved domstolene. Der står entydigt i gældsbrevet, hvem der skylder pengene. Personen ([person1] CPR-nr. [cpr1]), der skylder pengene, er således kendt og identificerbar. Og det er bekræftet af skyldneren, at jeg har beløbet til gode ved [person1] underskrift den 11.08.2017. (se den allerede fremsendte dokumentation) Ad.2 Der er efter min opfattelse et tab, som følge af, at jeg ikke har fået dækket hele pengekravet (fordringen). Det tilbageværende pengekrav var 44.000 kr. (se den allerede fremsendte dokumentation) med tillæg af inkassoomkostninger på 2.912,50 kr. Dvs. det samlede pengekrav var 46.912,50 kr. Der er modtaget 28.147,50 kr., til endelig afregning, så hele pengekravet er ikke dækket med 18.765,00 kr. Ad.3 Der er efter min opfattelse helt klart konstateret et endeligt tab på 18.765,00 kr. Der er iværksat et effektiv inddrivelsesskridt ved inkasso-firmaet [virksomhed1] ApS og ligesom jeg selv, inden overdragelsen til inkasso-firmaet, har sørget for at holde kravet mod [person1] gyldigt, ved fremsendelse af mange rykkere og krav om betaling. Tabet er fradraget i år 2022, der hvor tabet er realiseret. Da jeg selv har oprettet lånet, kan jeg få fradrag for tabet, når det er endeligt konstateret og det blev det den 31.03.2022 hvor inkasso-firmaet skriver ”sag indfriet”. Med begrundelse i overstående, er jeg af den opfattelse at jeg har fradrag for tabet på de 18.765 kr.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har realiseret et fradragsberettiget tab på udlån med i alt 18.765 kr. for indkomståret 2022. Retsgrundlaget Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 18. december 2019 vedrørende ændring af praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, offentliggjort i SKM2019.631.SKTST: ”For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt: a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven. b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven. c. Tabet skal kunne konstateres endeligt. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. (…)” I Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR, fandt Højesteret, at det som udgangspunkt påhviler skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at en afholdt udgift er fradragsberettiget. Landsskatterettens begrundelse og resultat Indledningsvis konstaterer Landsskatteretten, at en fordring er et retligt krav på betaling af penge, der kan gøres gældende ved domstolene, og det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven, ligesom det påhviler klageren at godtgøre et skattemæssigt relevant tab på en sådan fordring. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det fremlagte til grund, at det omhandlede låneforhold blev endeligt indfriet den 31. marts 2022, da inkassofirmaet [virksomhed1] ApS indkrævede det sidste afdrag vedrørende billånet. Klageren har således ikke efter den 31. marts 2022 haft et krav mod [person1] for så vidt angår låneforholdet af 11. august 2017. Retten finder på denne baggrund, at klagerens fordring ved det sidste afdrag blev indfriet fuldt ud, og der dermed ikke foreligger et fradragsberettiget tab på selve fordringen efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. Honoraret til inkassofirmaet på 18.765 kr., som klageren har anført som et tab på fordringen, udgør således ikke et tab på selve fordringen, men derimod en ikke-fradragsberettiget formuedisposition for klageren vedrørende inddrivelse af fordringen. Landsskatteretten stadfæster med denne begrundelse Skattestyrelsens afgørelse.