Genoptagelse af skatteansættelse for fremførselsberettiget aktietab

Journalnr. 23-0054359 Skattestyrelsen har givet afslag på ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018-2020 og dermed korrektion af fremførselsberettiget tab på noterede aktier. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018-2020 med henblik på nedsættelse af aktieindkomsten som følge af korrektion af fremførselsberettiget tab på noterede aktier. Faktiske oplysninger Klageren har for indkomståret 2011 oplyst en aktiegevinst på 576.976 kr. i rubrik 66 (gevinst/tab på aktier optaget til handel på reguleret marked) på selvangivelsen. Årsopgørelsen er dateret den 26. juni 2012. Klagerens repræsentant har den 2. juli 2021 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med bl.a. følgende begrundelse: ”… Fejlen er opstået i indkomståret 2011, hvor der bliver opgjort et tab på noterede aktier med kr. 576.976, men disse bliver desværre indberettet med et forkert fortegn, således at der bliver selvangivet en fortjeneste på kr. 576.977, som modregnes i tab fra indkomståret 2002-2010, således at det ikke har nogen skattemæssig effekt udover tabsbegrænsningen. …” Det er oplyst, at klageren ultimo indkomståret 2010 har haft et tab til fremførsel på noterede aktier på 850.572 kr., og at der for indkomståret 2011 blev opgjort et tab på noterede aktier på i alt 576.977 kr., som fejlagtigt blev selvangivet som en gevinst: Fortjeneste aktier optaget til handel på et reguleret marked 33.270 Tab på aktier omfattet af ABL § 19 (lagerbeskattede) -610.247 Tab i alt -576.977 Repræsentanten har erklæret sig enig med Skattestyrelsen i, at tabet på aktier, i alt 610.247 kr., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke kan genoptages. På den baggrund har repræsentanten anført, at klagerens fremførebare tab på aktier kan opgøres således: Indkomstår Udbytte/gevinst/tab Tab til fremførsel 2010 850.572 2011 61.741 788.831 2012 15.075 773.756 2013 20.641 753.115 2014 21.764 731.351 2015 32.327 699.024 2016 28.686 670.338 2017 49.277 621.061 2018 41.528 579.533 2019 37.554 541.979 2020 802.640 0 Klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2018-2020 kan herefter ifølge repræsentanten opgøres således: Indkomstår Aktieudbytte og evt. gevinst på regulerede aktier Nedsættes ved modregning af fremført tab til 2018 41.529 0 2019 37.554 0 2020 802.640 260.661 Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse oplyst, at det første år, hvor der opstår positiv aktieindkomst, er i indkomståret 2020. Som dokumentation for, at den gevinst på noterede aktier, der er indberettet i indkomståret 2011 på 576.977 kr., reelt var et tab, er der fremlagt følgende: Skatteregnskab for 2011, dateret den 26. juni 2012 Oplysninger i Værdipapirsystemet for 2011 Ifølge klagerens skatteregnskab for 2011, note 330, er klagerens aktieindkomst specificeret således: 5345 00 Udbytte danske aktier OptRegMar 14.165 5347 00 Fortjeneste OptRegMar 33.270 5347 01 Tab aktier OptRegMar -610.247 5350 00 Udbytte udl. aktier OptRegMar, da. depot 14.307 Aktieindkomst -548.505 Det er oplyst, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2011 svarer til nettobeløbet af henholdsvis fortjeneste og tab på aktier i OptRegMar., og at tab på noterede aktier dermed udgør 576.977 kr. Af note 435 i skatteregnskabet sammenholdt med oplysningerne i klagerens værdipapirsystemet fremgår, at gevinst og tab på noterede aktier består af følgende værdipapirer: [virksomhed1] A/S, nom. 900 Kr. Anskaffelsessum 104.330,00 Salgssum 114.190,00 Gevinst 9.860,00 [virksomhed2] A/S B aktie, nom. 2 Anskaffelsessum 94.600,00 Salgssum 101.600,00 Gevinst 7.000,00 [virksomhed3] A/S, nom. 300 Anskaffelsessum 85.750,00 Salgssum 102.160,00 Gevinst 16.410,00 Gevinst i alt på noterede aktier 33.270,00 [virksomhed4] A/S, nom. 5.364 Anskaffelsessum 988.559,38 Salgssum 774.322,00 Tab 214.237,37 [virksomhed5] A/S, nom. 760 Anskaffelsessum 629.739,14 Salgssum 233.728,00 Tab 396.011,14 Tab i alt på noterede aktier 610.248,51 Af oplysninger i værdipapirsystemet fremgår følgende købesummer pr. 1. januar 2011 for de afståede aktier, der er erhvervet før indkomståret 2011: Kr. [virksomhed2] A/S B aktie, nom. 2 94.600,00 [virksomhed4] A/S, nom. 5.364 702.684,00 [virksomhed5] A/S, nom. 760 217.360,00 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2018-2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Det oplyses, at I er af den opfattelse, at der kan ske om beregning på jeres foranledning af et tab jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 i det år, hvor det skal anvendes, selvom det har været selvangivet forkert i et tidligere nu forældet indkomstår. Som det fremgår af vedlagte Højesterets dom fra den 22. marts 2021 - sag BS-17472/2020-HJR, så betragtes en fejlagtigt udfyldt selvangivelse som et glemt fradrag, som ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Denne forældelse kan ikke afbrydes ved at anvende reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, når der er selvangivet i et nu forældet år. Det kan bemærkes, at ansøgning om genoptagelse for 2017 skulle være sket inden 1. maj 2021 men at det første år, hvor der opstår positiv aktieindkomst er i 2020. Det er således i dette år at et evt. større tab til fremførsel ville have kunne være anvendt. Det spørgsmål og svar som der henvises til fra Skatteministeren i bilag 68 spørgsmål 19 til lovforslag L99 (2001-2002) ligger således tidsmæssigt forud fra dommen i Højesteret, som vedrører indkomstårene 2009 og 2010. Vi fastholder vores forslag af 2. marts 2023, da der ikke er kommet nye oplysninger. Vi sender derfor nu en afgørelse svarende til forslaget. Din skatteansættelse er ikke ændret med tab på aktier på reguleret marked (rubrik 66) på oplysningsskemaet, da der ved en fejl er selvangivet en gevinst på 576.977 kr., som nu efter det oplyste, skulle have været et tab. Som det fremgår af vedlagte dom fra Højesterets dom fra den 22. marts 2021 sag BS-17472/2020-HJR, så kan der ikke foretages ændring i et resultat, som er selvangivet, men som viser sig at være forkert opgjort eller selvangivet forkert. Dette betragtes som et glemt fradrag, som ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Tab på investeringsbeviser er et fradrag i årets kapitalindkomst jf. personskattelovens 4, som skal fratrækkes i årets indkomst. Et evt. tab på 610.246 kr. kan ikke fremføres til senere år, men skal opgøres og medregnes i det indkomstår, hvor det er konstateret/realiseret. Der er her også tale om et glemt fradrag, som der ikke kan ske fremførsel af. Dette resultat skulle være selvangivet i indkomståret 2011 og kan ikke fremføres til et andet år. Jf. dommen, så berettiger en fejlagtigt udfyldelse af selvangivelsen ikke til ekstraordinær genoptagelse, da dette betragtes og behandles som et glemt fradrag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2011, skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2015. Da Skattestyrelsen først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 2. juli 2021, kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2011. Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. Der er for indkomstårene 2011 anmodet om at få ændret en selvangivet gevinst på 576.977 kr. til et tab på samme beløb, da der er anført et forkert fortegn ved udfyldelse af oplysningsskemaet. Der foreligger ikke opgørelse eller dokumentation for opgørelsen af et tab på aktier på 576.977 kr. og heller ikke for det anførte tab på investeringsbeviser på 610.246 kr. Ukendskab/misforståelse til reglerne eller procedurerne vedrørende gevinster og tab på aktier/investeringsbeviser – i lighed med praksis om glemt fradrag – er heller ikke tilstrækkelig til, at der foreligger særlige omstændigheder. Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af Skattestyrelsen, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler. Det er derfor ikke muligt at foretage ændring af indkomståret 2011. Selv om genoptagelsesfristen er udløbet, og Skattestyrelsen ikke kan genoptage 2011, så gælder det dog vedrørende tab ved salg af aktier, at man ikke mister retten til at fremføre uudnyttet tab i de følgende indkomstår, jævnfør aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2, såfremt tabet ikke har været selvangivet og først opgøres, når det skal anvendes. Højesterets dom BS-5212/202-HJR slår fast, at et ikke selvangivet fradrag for tab på unoterede aktier kan omregnes til negativ aktieskat, hvor den ikke udnyttede del i de efterfølgende års slutskatter, kan fremføres til modregning i det første ikke forældet år. Dette følger den praksis, der har været i forhold til ej selvangivet fradrag for tab på aktier til og med 2014, hvor tabet har kunne fremføres efter modregning af gevinster/udbytter på aktier frem til det første ikke forældet år. Her bliver det ikke udnyttede tab indsat primo det første ikke forældet år. Denne metode kan ikke anvendes, når der er selvangivet og dette så viser sig at være forkert. Her anvendes regel om glemt fradrag, som ikke berettiger til genoptagelse. Det fremgår af lovforarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 til den tidligere styrelseslovs § 35 stk. 1 nr. 8, nu ændret til § 27 stk. 1 nr. 8, at bestemmelsen ikke giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. juni 2023 udtalt: ”Som det fremgår af styresignal i høring punkt 6.3.1 så kan kildeartsbegrænset tab på aktier frem til 2014 enten selvangives i tabsåret eller fremføres til det første ikke forældet år, hvor det skal anvendes. Når der imidlertid er selvangivet i tabsåret og dette år er forældet jf. skatteforvaltningslovens § 26 vil det ikke være muligt at ændre tabet selvom det er selvangivet forkert. Der er i denne situation tale om et glemt fradrag/for høj indtægt som på grund af skattemæssig forældelse ikke kan ændres. ” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 20. februar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen skal fremkomme med en udtalelse i anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. Det kan i den forbindelse oplyses, at forslaget ikke giver Skattestyrelsen anledning til bemærkninger. Skattestyrelsen kan således tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2018-2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vores begrundelse: Det fremgår af SFL § 26 stk. 2 at en skattepligtig er berettiget til genoptagelse, når der anmodes herom senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og der fremlægges oplysninger, der kan begrunde ændringen. Den 2. juli 2021 er der på vegne af [klager] anmodet om genoptagelse for at få rettet den fejl, der i de fremført tab på noterede aktier på grund af den fejl, der skete i 2011. Fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2018, 2019 og 2020 er dermed opfyldt. Der er i anmodningen redegjort for fejlen i indberetningen i 2011, og hvorledes dette har påvirket de fremførte tab de efterfølgende år. Herunder også hvad de korrekte fremførte tab skal ændres til i 2018, 2019 og 2020. Det er vores opfattelse, at [klager] er berettiget til, at der ved hans skatteansættelse for de indkomstår, der er indenfor fristen for ordinær genoptagelse (2018, 2019 og 2020), tages hensyn til uudnyttede tab fra tidligere år, uanset om disse er selvangivne eller ikke. Dette følger blandt andet af SKM2020.531HR, hvor Højesteret blandt andet udtaler følgende: ”Højesteret finder, at den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære frister for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud [vores understregning], der lå uden for disse frister. Skatteansættelsen for indkomstår inden for de ordinære frister kunne således med hjemmel i § 35, stk. 1, nr. 2, foretages, som om grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud oprindelig var ansat korrekt, selv om der i øvrigt ikke var mulighed for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen for det indkomstår, i hvilket grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud blev etableret. Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev reglerne i § 35, stk. 1, nr. 2, ændret og videreført i § 34, stk. 3 og 4. Det fremgår af forarbejderne til denne ændring, at man tilsigtede en begrænsning af skattemyndighedernes adgang [vores understregning] til at ændre grundlaget for kildeartsbegrænset tab i de tilfælde, hvor den skattepligtige havde valgt at udnytte muligheden for at selvangive tabet eller underskuddet allerede for det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet var opstået. Det var en mulighed, som blev indført ved en ændring af skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2003, at der ikke var tilsigtet andre ændringer af retstilstanden ifølge den hidtil gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2. Højesteret finder derfor, at denne lovændring ikke indskrænkede de muligheder for ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, som den skattepligtige hidtil havde haft i medfør af § 35, stk. 1, nr. 2 [vores understregning]. Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 34 uændret videreført som § 26 i skatteforvaltningsloven, der fortsat er gældende. Højesteret tilkendegiver således, at der ved lovændringen i 2003 alene, skete en begrænsning af Skattemyndighedernes adgang til at ændre grundlaget for kildeartsbegrænset tab i de tilfælde, hvor den skattepligtige havde selvangive tabet. Dette følger også direkte af lovteksten, idet SFL § 26 stk. 4. alene henviser til genoptagelse efter SFL § 26 stk. 1. SFL § 26 stk. 4 begrænser således ikke den skattepligtiges adgang til genoptagelse iht. SFL § 26 stk. 2 og få rettet fejl i et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen. SFL § 26 stk. 4 ”En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4-10.” Skattestyrelsens anfører følgende som begrundelse for, at der ikke kan ske regulering. ”Denne metode kan ikke anvendes, når der er selvangivet og dette så viser sig at være forkert. Her anvendes regel om glemt fradrag, som ikke berettiger til genoptagelse. Det fremgår af lovforarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 til den tidligere styrelseslovs § 35stk. 1 nr. 8, nu ændret til § 27 stk. 1 nr. 8, at bestemmelsen ikke giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.” Begrundelsen er vanskelig at følge, og det skal her præciseres, at vi anmodede om genoptagelse af de efterfølgende indkomstår (2018, 2019 og 2020) iht. SFL § 26 stk. 2. Ændringen er begrundet i, at der er konstateret fejl i det tab, der er fremført til 2018. Anmodningen kan således ikke afgøres med en henvisning til SFL § 27. At der indenfor reglerne om ordinær genoptagelse i SFL § 26 er adgang til reguleringer af de fremførte tab fra tidligere år, ses bl.a. af Skatteministerens svar i bilag 68 spørgsmål 19 til lovforslag L 99 (2001-2002). Spørgsmålet angik hvorvidt en skatteyder, der for tabsåret/underskudsåret har selvangivet et underskud eller tab, efterfølgende kan lægge en ændret opgørelse af dette tab til grund i det år, hvor det anvendes til modregning i en fortjeneste eller avance. Skatteministeren svarede følgende: ” … Bliver skatteyderen opmærksom på, at opgørelsen af selvangivne underskud eller tab er forkert, kan skatteyderen få genoptaget denne opgørelse i tabsåret efter de almindelige regler for genoptagelse af en skatteansættelse; det vil sige, hvis skatteyderen fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Opstår eksempelvis et underskud eller et tab i 2004, og selvangives det i selvangivelsen for 2004, vil skattemyndighederne prøve rigtigheden af dette underskud eller tab i forbindelse med ligningen for 2004. Skatteyderen vil på sædvanlig måde kunne påklage myndighedernes prøvelse af det selvangivne underskud eller tab. Bliver skatteyderen først i det år, hvor underskuddet eller tabet ønskes anvendt til modregning, opmærksom på, at opgørelsen af tabet eller underskuddet er forkert, kan skatteyderen ændre opgørelsen i det omfang, det dokumenteres, at der er grundlag herfor. Dette gælder, uanset om der er tale om en fejl eller en forglemmelse, i det omfang skatteyderen dokumenterer, at der er grundlag herfor. ” Det er vores opfattelse, at det heraf klart fremgår, at der i nærværende situation er adgang til at regulere det fremførte tab med den påviste fejl. Efter vores opfattelse er fejlen klar påvist og dokumenteret. Det fremgår af oplysningerne, at den reduktion, der i 2011 sker, men en selvangivet gevinst i sin helhed er en fejl. At dette er korrekt, kan Skatteankestyrelsen umiddelbart få bekræftet på grundlag af de indberettede oplysninger. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”... Skattestyrelsen anfører følgende: ”Som det fremgår af styresignal i høring punkt 6.3.1 så kan kildeartsbegrænset tab på aktier frem til 2014 enten selvangives i tabsåret eller fremføres til det første ikke forældet år, hvor det skal anvendes. Når der imidlertid er selvangivet i tabsåret og dette år er forældet jf. skatteforvaltningslovens § 26 vil det ikke være muligt at ændre tabet selvom det er selvangivet forkert. Der er i denne situation tale om et glemt fradrag/for høj indtægt som på grund af skattemæssig forældelse ikke kan ændres.” Det anførte fremgår ikke af udkastet til styresignal. Størstedelen af det i styresignalet anførte angår underskud og tab der er opstået i indkomståret 2015 eller senere. Nedenfor er punkt 6.3.1 gengivet. Vi har med gennemstegning angivet hvilken del der vedrører tab der opstår i 2015 og senere og som dermed er nærværende sag uvedkommende. Vi har med fed markeret det der i styresignalet er anført om kildearsbegrænsede tab der er opstået i perioden 2002 -2014. ”6.3.1. Særligt om kildeartsbegrænsede tab Højesterets dom er uden betydning for kildeartsbegrænsede tab. Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 blev der indsat et 4. pkt. i skattekontrollovens § 1, stk. 1, hvorefter et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Bestemmelsen havde virkning for tab, der opstod i indkomståret 2015 eller senere, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 528 af 28. maj 2014. Denne bestemmelse er nu at finde i skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2.-3. pkt. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2.-3. pkt., at den skattepligtige, udover de pligtmæssige oplysninger, der fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1, skal oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27. For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, finder skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2. pkt., dermed anvendelse. Det vil sige, at kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, ikke er omfattet af den nye praksis. Den skattepligtige har ved sin manglende oplysning af tabet fortabt retten til at fremføre tabet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående også finder anvendelse i tilfælde, hvor en skattepligtig rettidigt har oplyst skattemyndighederne om et kildeartsbegrænset underskud eller tab, der er opstået i indkomståret 2015 eller senere, men hvor den skattepligtige har oplyst skattemyndighederne om et for lavt beløb. I sådan et tilfælde vil den skattepligtige være afskåret fra at gøre krav på at få lagt en ændret bedømmelse af grundlaget for underskuddet eller tabet og dermed et højere underskud eller tab til grund for foretagelsen af eller ændringen af en skatteansættelse for indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, medmindre skatteansættelsen for indkomståret, hvori underskuddet eller tabet er opstået, kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der opstod i indkomstårene 2002-2014, gjaldt en anden retsstilling. En skattepligtig, der ikke har oplyst et tab for tabsåret, har ret til at udnytte tabet i et senere år, hvor det kan udnyttes, når tabet er opstået i indkomstårene 2002-2014. Det fremgår af bemærkningerne til § 12, nr. 1, i lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2, samling. Lovforslaget, der indførte ret til tidsubegrænset ret til fremførsel af underskud og tab, blev vedtaget som lov nr. 313 af 21. maj 2002. Dette betyder, at den skattepligtige som udgangspunkt har ret til at udnytte tabet, der er opstået i indkomstårene 2002-2014, i et senere år, såfremt det år, som tabet ønskes henført til, kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.” Som det fremgår af ovenstående, omtaler styresignalet ikke direkte om der er adgang til at korrigere fejl i selvangivne kildeartsbegrænsede tab mv. der er opstået i indkomstårene forud for 2015. Hvis svaret søges fundet i styresignalet må det vel føre til at der er adgang til at udnytte tabet idet dette angives som udgangspunktet. Dette stemmer også med vores opfattelse af praksis og lov og lovforarbejder. Det skal bemærkes at retten til at udnytte sådanne tab egentlig ikke kan ses for at følge af en praksisændring som følge af Højesterets dommen (SKM2020.531.HR) men følger af reglerne og sådan som de har været fortolket i praksis blandt andet på baggrund af lovforarbejderne. Som allerede i vores klage anført har Skatteministeren i bilag 68 spørgsmål 19 til lovforslag L 99 (2001-2002) svaret på et spørgsmål om, hvorvidt en skatteyder, der for tabsåret/underskudsåret har selvangivet et underskud eller tab, efterfølgende kan lægge en ændret opgørelse af dette tab til grund i det år, hvor det anvendes til modregning i en fortjeneste eller avance. Skatteministeren svarede følgende: ” … Bliver skatteyderen opmærksom på, at opgørelsen af selvangivne underskud eller tab er forkert, kan skatteyderen få genoptaget denne opgørelse i tabsåret efter de almindelige regler for genoptagelse af en skatteansættelse; det vil sige, hvis skatteyderen fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Opstår eksempelvis et underskud eller et tab i 2004, og selvangives det i selvangivelsen for 2004, vil skattemyndighederne prøve rigtigheden af dette underskud eller tab i forbindelse med ligningen for 2004. Skatteyderen vil på sædvanlig måde kunne påklage myndighedernes prøvelse af det selvangivne underskud eller tab. Bliver skatteyderen først i det år, hvor underskuddet eller tabet ønskes anvendt til modregning, opmærksom på, at opgørelsen af tabet eller underskuddet er forkert, kan skatteyderen ændre opgørelsen i det omfang, det dokumenteres, at der er grundlag herfor. Dette gælder, uanset om der er tale om en fejl eller en forglemmelse, i det omfang skatteyderen dokumenterer, at der er grundlag herfor.” Skatteministeren har i bilag 68 spørgsmål 22 til lovforslag L 99 (2001-2002) desuden svaret på et spørgsmål vedrørende skatteyders og skattemyndighedernes mulighed for at ændre på opgørelsen af et selvangivet tab, hvis det senere viser sig, at tabet er opgjort forkert. Under spørgsmålet var opstillet følgende eksempel: Skatteyder selvangiver et tab efter EBL i 2004 på 1.200.000 kr. Tabet er imidlertid ikke opgjort korrekt, men ligningsmyndighederne ændrer ikke tabsopgørelsen. I 2010 realiserer skatteyder en gevinst ved salg af ejendom omfattet af EBL på 1.500.000 kr. Hvad er konsekvensen, hvis: skatteyder opdager, at tabet er opgjort forkert, idet det rettelig skulle være opgjort til 1.400.000 kr.? skattemyndighederne opdager, at tabet er opgjort forkert, idet det skulle være 800.000 kr.? Skatteministeren svarede følgende: ”… Den skatteyder, der i eksemplet opdager, at et tab er opgjort forkert, har adgang til at lægge en ændret opgørelse til grund i det år, hvor tabet eller underskuddet anvendes til modregning i det omfang, den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, der kan begrunde og dokumentere den ændrede opgørelse. Hvis tabet eller underskuddet er selvangivet som i eksemplet, kan opgørelsen ikke anfægtes af skattemyndighederne udenfor skattestyrelseslovens frister og betingelser for ansættelsesændringer i tabsåret.” For god ordens skyld vedlægges kopi af bilag 68 Det er vores opfattelse, at ovenstående stadig må være gældende for tab, som er selvangivet i indkomstår 2002-2014. Hverken de i 2003, 2005 eller 2014 skete lovændringer har ændret ovenstående. For så vidt angår lovændringen i 2003, ses dette direkte af Højesterets præmisser. Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev reglerne i § 35, stk. 1, nr. 2, ændret og videreført i § 34, stk. 3 og 4. Det fremgår af forarbejderne til denne ændring, at man tilsigtede en begrænsning af skattemyndighedernes adgang til at ændre grundlaget for kildeartsbegrænset tab i de tilfælde, hvor den skattepligtige havde valgt at udnytte muligheden for at selvangive tabet eller underskuddet allerede for det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet var opstået. Det var en mulighed, som blev indført ved en ændring af skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2003, at der ikke var tilsigtet andre ændringer af retstilstanden ifølge den hidtil gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2. Højesteret finder derfor, at denne lovændring ikke indskrænkede de muligheder for ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, som den skattepligtige hidtil havde haft i medfør af § 35, stk. 1, nr. 2.” Endvidere fremgår af Højesterets præmisser, at skattestyrelseslovens § 34 uændret blev videreført som § 26 i skatteforvaltningsloven, der fortsat er gældende (lov nr. 427 af 6. juni 2005). For så vidt angår lovændringen i 2014, fremgår der direkte, at den kun har virkning for tab, der opstår i indkomståret 2015 eller senere. Det er således vores opfattelse at [klager], ved skatteansættelsen for 2018 og fremover, er berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2011 og tidligere år, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 var udløbet den 2. juli 2021 hvor han anmodede om genoptagelse. Dette følger af ovenstående lovbemærkninger og må også anses for bekræftet ved Højesterets dom.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 26. november 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”Følgende fremgår af vedhæftede årsopgørelse for 2011: Specifikation af aktier Specifikation af aktieindkomst Udbytte DK-aktier mv. på reguleret marked, DK-depot 14. 165 Udbytte af udenlandske aktier reguleret marked, DK-depot 14. 306 Gevinst/tab på aktier på reguleret marked mv. 576. 977 Tab 2002-2010, reguleret marked (noterede aktier) - 850. 572 Tab på aktier på reguleret marked, tidl.år, til videre fremførsel 245. 124 Samlet aktieindkomst 0 Heraf ses at 576.977 kr. er indberettet som en gevinst. Af vedhæftede regnskab for 2011 note 330 (side 17) ses følgende: 330 Aktieindkomst 5345 00 Udbytte danske aktier OptRegMar 14.165 5347 00 Fortjeneste aktier OptRegMar 33.270 5347 01 Tab aktier OptRegMar -610.247 5350 00 Udbytte udl.aktier OptRegMar, da. depot 14.307 Aktieindkomst -548.505 De 576.977 kr. der indberettes til årsopgørelsen, er nettobeløbet af tabet på 610.247 kr. og gevinsten på 33.270 kr. Tabet på 610.247 fremkommer ved salg af følgende værdipapir: [virksomhed5] nom 760 Anskaffelsessum kr. 629.739,14 Salgssum kr. 233.728,00 Tab kr. 396.011,00 [virksomhed4] nom. 5.364 Anskaffelsessum kr. 988.559,38 Salgssum kr. 774.322,00 Tab kr. 214.237,00 Samlet tab udgør således: 396.0110+.214.237 = 610.248 kr. Anskaffelsessummerne fremgår af teksten i note 435. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren er berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2018-2020 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet klageren fejlagtigt har selvangivet en gevinst på aktier for indkomståret 2011, hvilket har resulteret i, at klagerens fremførbare tab på noterede aktier ikke har været korrekt. Retsgrundlaget Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende ordinær genoptagelse af skatteansættelsen: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. … Stk. 4. En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4-10. ...” Reglerne om tab på noterede aktier fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13 A: ”Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Stk. 2.Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår. Stk. 3.Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i summen af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.” Højesteret fandt ved dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR, at en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i det omfang, den negative skat oversteg skatteyderens slutskatter i 2010-2012, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om skatteyderen ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt. Højesteret fandt i den forbindelse, at den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, som er videreført i lovens § 34 og siden som skatteforvaltningslovens § 26, gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister. Højesteret har bl.a. anført følgende i dommens præmisser: ”… Højesteret finder, at den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære frister for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister. Skatteansættelsen for indkomstår inden for de ordinære frister kunne således med hjemmel i § 35, stk. 1, nr. 2, foretages, som om grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud oprindelig var ansat korrekt, selv om der i øvrigt ikke var mulighed for forhøjelse eller nedsættelse af skatteansættelsen for det indkomstår, i hvilket grundlaget for skatteansættelsen eller det fremførselsberettigede underskud blev etableret. Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev reglerne i § 35, stk. 1, nr. 2, ændret og videreført i § 34, stk. 3 og 4. Det fremgår af forarbejderne til denne ændring, at man tilsigtede en begrænsning af skattemyndighedernes adgang til at ændre grundlaget for kildeartsbegrænset tab i de tilfælde, hvor den skattepligtige havde valgt at udnytte muligheden for at selvangive tabet eller underskuddet allerede for det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet var opstået. Det var en mulighed, som blev indført ved en ændring af skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2003, at der ikke var tilsigtet andre ændringer af retstilstanden ifølge den hidtil gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2. Højesteret finder derfor, at denne lovændring ikke indskrænkede de muligheder for ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, som den skattepligtige hidtil havde haft i medfør af § 35, stk. 1, nr. 2. Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 34 uændret videreført som § 26 i skatteforvaltningsloven, der fortsat er gældende. …” Følgende fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 12. juni 2025, offentliggjort som SKM2025.330.SKTST: ”… 6. Ny Praksis 6.1. Hvem er omfattet af den nye praksis? Skattepligtige, der i forbindelse med en anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag. Med "tidligere indkomstår" menes et indkomstår, der ikke kan ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Derudover finder Skattestyrelsen, at den nye praksis ligeledes finder anvendelse i tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at reducere i eller fjerne gamle tab eller underskud, der stammer fra indkomstår uden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som fremføres til brug i senere indkomstår, med respekt af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4. 6.2. Hvad medfører den nye praksis for den enkelte skattepligtige? En skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, kan få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet. Med "senere indkomstår" menes et indkomstår, der kan ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det alene er det senere indkomstår, der genoptages. SKM 2020.531.HR giver med andre ord ikke adgang til genoptagelse af tidligere indkomstår. 6.3. Hvad er omfattet? Sagen for Højesteret omhandlede spørgsmålet om tab på aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked. Landsskatteretten har derudover i SKM2024.352.LSR fastslået, at underskud skal behandles efter samme principper som i Højesterets dom. I sagen var der tale om, at klageren den 29. april 2019 havde anmodet om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på en korrektion for fremførelsesberettiget underskud fra indkomståret 2013. Klagerens virksomhedsunderskud for indkomståret 2013 var fejlagtigt selvangivet som et overskud. Skattestyrelsen havde nægtet genoptagelse. I afgørelsen fandt Landsskatteretten med henvisning til Højesterets dom, at klageren i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på, at skatteansættelsen blev foretaget ud fra den forudsætning, at klageren havde selvangivet korrekt for indkomståret 2013. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse. Underskud (negativ skattepligtig indkomst eller negativ personlig indkomst) er således også omfattet af den nye praksis. Tab på finansielle kontrakter, tab på fast ejendom, tab ifølge pensionsafkastbeskatningsloven, underskud som omhandlet i kulbrinteskattelovens § 11 samt i visse tilfælde kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er ligeledes omfattet af den nye praksis. 6.3.1. Særligt om kildeartsbegrænsede tab og underskud Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 blev der indsat et 4. pkt. i skattekontrollovens § 1, stk. 1, hvorefter et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Bestemmelsen havde virkning for tab, der opstod i indkomståret 2015 eller senere, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 528 af 28. maj 2014. Denne bestemmelse er nu at finde i skattekontrollovens § 2, stk. 3. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 3, at den skattepligtige, udover de pligtmæssige oplysninger, der fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1, skal oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27. For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, finder skattekontrollovens § 2, stk. 3, dermed anvendelse. Det vil sige, at kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, ikke er omfattet af den nye praksis. Den skattepligtige har ved sin manglende oplysning af tabet fortabt retten til at fremføre tabet. Det er Skattestyrelsens vurdering, at tilsvarende gør sig gældende med hensyn til kildeartsbegrænsede underskud. Kildeartsbegrænsede underskud er dermed heller ikke omfattet af den nye praksis. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående også finder anvendelse i tilfælde, hvor en skattepligtig rettidigt har oplyst skattemyndighederne om et kildeartsbegrænset tab eller underskud, der er opstået i indkomståret 2015 eller senere, men hvor den skattepligtige har oplyst skattemyndighederne om et for lavt beløb. I et sådant tilfælde vil den skattepligtige være afskåret fra at gøre krav på at få lagt en ændret bedømmelse af grundlaget for underskuddet eller tabet og dermed et højere underskud eller tab til grund for foretagelsen af eller ændringen af en skatteansættelse for indkomstår, hvori underskuddet eller tabet er opstået, medmindre skatteansættelsen for indkomståret, hvori underskuddet eller tabet er opstået, kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der opstod i indkomstårene 2002-2014, gjaldt en anden retsstilling. En skattepligtig, der ikke har oplyst et tab for tabsåret, har ret til at udnytte tabet i et senere år, hvor det kan udnyttes, når tabet er opstået i indkomstårene 2002-2014. Det fremgår af bemærkningerne til § 12, nr. 1, i lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2, samling. Lovforslaget, der indførte ret til tidsubegrænset ret til fremførsel af underskud og tab, blev vedtaget som lov nr. 313 af 21. maj 2002. Dette betyder, at den skattepligtige som udgangspunkt har ret til at udnytte tabet, der er opstået i indkomstårene 2002-2014, i et senere år, såfremt det år, som tabet ønskes henført til, kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2018-2020 udløb henholdsvis den 1. maj 2022, 1. maj 2023 og 1. maj 2024. Klagerens repræsentant har den 2. juli 2021 fremsendt anmodning til Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020. Anmodningen om genoptagelse ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Klagerens fremførselsberettigede tab på noterede aktier udgjorde ultimo 2010 850.572 kr. Repræsentanten har oplyst, at klageren i indkomståret 2011 havde tab ved salg af investeringsbeviser. Tab på investeringsbeviser skulle efter de dagældende regler opgøres efter lagerprincippet og henføres til kapitalindkomsten. Det vil sige, at tab på investeringsbeviser ikke skulle medregnes til aktieindkomsten eller indgå i beregningen af fremførselsberettiget tab på noterede aktier. Det lægges til grund, at klageren i 2011 har opgjort et tab på investeringsbeviser på 610.248 kr., og at han fejlagtigt har henført dette beløb som et tab på noterede aktier. Da klageren havde avance ved salg af noterede aktier på 33.270 kr., har han opgjort et samlet tab på noterede aktier på 576.977 kr. Dette beløb er ved overførslen til selvangivelsen angivet som en gevinst og ikke et tab. Det vil sige, at der blev selvangivet en gevinst på 576.977 kr. i stedet for det korrekte beløb på 33.270 kr. – eller 543.707 kr. for meget. Dette har medført fejl i det fremførselsberettigede tab på noterede aktier fra indkomståret 2011 og følgende år. Tabet ved salg af investeringsbeviserne i indkomståret 2011 skulle være fradraget i kapitalindkomsten. Der er enighed om, at det forhold, at tabet ikke blev selvangivet korrekt i indkomståret 2011, ikke danner grundlag for genoptagelse af hverken indkomståret 2011 eller senere indkomstår. Spørgsmålet er herefter, om det forhold, at der fejlagtigt blev selvangivet 543.707 kr. for meget i gevinst på noterede aktier i indkomståret 2011, og at det fremførselsberettigede tab fejlagtigt blev reduceret med dette beløb, giver grundlag for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2018-2020 med henblik på en korrigeret opgørelse af fremførselsberettiget tab på noterede aktier. Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til at få genoptaget og ændret sin skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet klageren har krav på, at skatteansættelsen for indkomstårene 2018-2020 foretages på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget tab på noterede aktier fra indkomståret 2011 og frem, var opgjort korrekt. Der lægges vægt på, at det er ubestridt, at klageren har haft et skattemæssigt fremførselsberettiget tab på noterede aktier på 850.572 kr. ultimo 2010, som ikke vil have være reduceret med den fejlagtigt indberettede aktiegevinst i indkomståret 2011, såfremt der var selvangivet korrekt. Hvis klagerens aktieindkomst på noterede aktier i indkomståret 2011 havde været selvangivet korrekt og modregnet korrekt i de efterfølgende indkomstår, ville der være et uudnyttet tab på noterede aktier, som kan fremføres til modregning i indkomstårene 2018-2020, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2. Der henvises til principperne i Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR samt Skattestyrelsens styresignal, SKM2025.330.SKTST. Landsskatteretten pålægger herefter Skattestyrelsen at genoptage og ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020 med henblik på at opgøre korrekte fremførselsberettigede tab pr. 1. januar 2018, 1. januar 2019 og 1. januar 2020, alt i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13 A.