Aktieavancebeskatning ved ægtefælleoverdragelse af aktier

Journalnr. 23-0040631 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Aktieindkomst Aktieavance ved salg af [virksomhed1] aktier 1.608.681 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Af en handelsbekræftelse fra [finans1] af 8. juli 2005 fremgår, at klagerens ægtefælle købte 211 [virksomhed1] Inc aktier til kurs 31,65 USD. Valutakursen er angivet til ”746,591 heraf terminstillæg 0,001”. Købesummen inkl. handelsomkostninger udgjorde herefter 50.358,46 kr. Klagerens ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 var under 100.000 kr. Af en handelsbekræftelse fra [finans1] af 30. august 2006 fremgår, at klageren købte 250 [virksomhed1] Inc aktier til kurs 67,40 USD. Valutakursen udgjorde 582,38. Købesummen inkl. handelsomkostninger udgjorde herefter 99.112,34 kr. Klageren solgte 26 [virksomhed1] Inc aktier i 2012. Den 9. juni 2014 foretog [virksomhed1] Inc et "7-for-1 basis stock split". Klageren og hans ægtefælle fik i den forbindelse tildelt aktier. Herefter ejede klageren og hans ægtefælle henholdsvis 1.554 stk. og 1.477 stk. [virksomhed1] Inc aktier. Den 24. juni 2019 sendte [finans2] kundeservice en e-mail til klagerens ægtefælle vedrørende hendes aktiedepot [kontonummer1]: ”Hej Du er blevet identificeret som en person med tilknytning til USA i vores KYC-rutine (Know Your Customer). Vi har erfaret, at en person med tilknytning til USA ikke må eje eller handle værdipapirer udstedt i USA* hos [finans2], da dette kan kræve en opsplitning af beholdningen samt eventuelt yderligere rapportering, som ikke er en del af vores tilbud. Det betyder, at vores ordrevalidering nu ikke længere vil give dig mulighed for at købe værdipapirer udstedt i USA, og vi skal samtidig bede dig om at sælge eller flytte dine amerikansk udstedte værdipapirer ud af [finans2]. Hvis du ønsker at beholde eller handle dine amerikansk udstedte værdipapirer, skal vi bede dig indsende [finans2]s egenerklæring om skattemæssigt hjemsted sammen med den nødvendige dokumentation**, der viser, at du ikke længere har skatte- eller indrapporteringsforpligtigelse til USA. Overførsel af værdipapirer til anden bank eller salg af værdipapirer indenfor 60 dage Hvis du fortsat har skatte- og eller indrapporteringsforpligtigelse til USA, skal vi bede dig om at sælge eller flytte dine amerikansk udstedte værdipapirer til en anden bank indenfor 60 dage (Dvs. inden d. 26 August 2019). Vær opmærksom på, at anmodning om overførsel af værdipapirer til anden bank skal være os i hænde inden ovennævnte dato. Hvis du efter d. 26 August 2019 fortsat har amerikansk udstedte værdipapirer på dit depot, forbeholder [finans2] sig retten til at sælge disse på dine vegne. *De amerikansk udstedte værdipapirer omfatter både aktier, ETF' er, ETP' er, samt andre amerikansk udstedte værdipapirer, hvor selskabet eller udstederen er et amerikansk selskab. Det omfatter derfor næsten alle de instrumenter, der har en amerikansk ISIN-kode, som derfor ikke længere vil være tilladt for dig at handle og opbevare hos [finans2]. **Den nødvendige dokumentation afhænger af din situation. Normalt er dokumentation fra ambassaden eller IRS nødvendig, hvis du tidligere har angivet et gyldigt amerikansk TIN-nummer (skattenummer). (…)” Den 21. august 2019 sendte [finans2] endnu en e-mail til klagerens ægtefælle: ”Hej Vi har den 24. juni 2019 sendt dig en besked i dit depot omkring krav til salg eller flytning af amerikanske værdipapirer. Da vi endnu ikke kan se, at du har reageret på vores henvendelse, sender vi hermed en venlig påmindelse om, at hvis du efter den 26. august fortsat har amerikansk udstedte værdipapirer på dit depot, forbeholder [finans2] sig retten til at sælge disse fra denne dato. (…)” Af afregningsnota fra [finans2] med handelsdag den 21. august 2019 fremgår, at klagerens ægtefælle solgte 1.477 [virksomhed1] Inc aktier til kurs 212,8700 USD fra sit depot [kontonummer1]. Den 23. august 2019 sendte klagerens ægtefælle en e-mail til [finans2]: ”Hej [finans2] Jeg har nu solgt alle US aktier, sådan som i befalede, fordi jeg har dobbelt statsborgerskab (Danmark/USA). I øvrigt meget imod min vilje, da jeg er skattepligtig i Dk og altid har været det. Jeg nu skal bede om at få overført en stor del af pengene fra de solgte aktier fra mit åbne depot ([kontonummer1]) over ti! min mand [klager]s åbne depot ([kontonummer2]). Det drejer sig om i alt 1.995000, jeg gerne vil have overført. Hvis vi selv gør det, kan vi kun flytte 250.000,- om dagen. Og det bliver for langsomt. fordi vi skal geninvestere pengene til nuværende kurser, og ikke kan vente 8 dage på det. Derfor skal vi bede jer om at overføre dem. Altså 1.995.000,- ialt. Gerne i dag, så vi kan geninvestere pengene asap. Jeg har forsøgt at overføre kr 250.000 igår. Men når jeg logger på, ser det ikke ud som om overførslen er gået igennem. Men i fald de er, kan i trække dem fra denne forespørgsel. Kan du gennemføre dette for os hurtigst muligt? (…)” Af afregningsnota fra [finans2] til klageren med handelsdag den 23. august 2019 og valørdato den 27. august 2019 fremgår: ”I henhold til anmodning har vi for Deres regning købt følgende værdipapir: [virksomhed1] (ISIN [...]) - [virksomhed1] Antal Pris Valuta Marked Tid 300 210,9500 USD US EXCHANGE NQ 16:59:53 201 210,9500 USD US EXCHANGE NO 16:59:53 900 210,9500 USD US EXCHANGE NQ 16:59:53 1401 210,9500 Afregning Valutakurs USD/DKK 6,728875 Købesum (DKK) 1.988.658,07 Kurtage (DKK) 1.988,66 Omkostning (DKK) 0,00 Rente 0,00 At betale (DKK) 1.990.646,73 (…) I henhold til anmodning har vi for Deres regning købt følgende værdipapir: [virksomhed1] (ISIN [...]) - [virksomhed1] Antal Pris Valuta Marked Tid 7 207,4499 USD US EXCHANGE NQ 17:07:34 7 207,4499 Afregning Valutakurs USD/DKK 6,728875 Købesum (DKK) 9.771,34 Kurtage (DKK) 74,02 Omkostning (DKK) 0,00 Rente 0,00 At betale (DKK) 9.845,36” Den 28. august 2020 foretog [virksomhed1] Inc et "4-for-1 basis stock split". Klageren fik i den forbindelse tildelt aktier. Den 3. august 2021 solgte klageren 2.190 aktier i [virksomhed1] Inc for i alt 1.994.722,90 kr. efter kurtage: ”(…) I henhold til anmodning har vi for Deres regning solgt følgende værdipapir: [virksomhed1] (ISIN [...]) - [virksomhed1] Antal Pris Valuta Marked Tid 90 145,8050 USD US EXCHANGE NQ 16:49:32 221 145,8050 USD US EXCHANGE NQ 16:49:32 89 145,8050 USD US EXCHANGE NQ 16:49:32 100 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:32 100 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:32 17 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 71 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 1 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 1 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 83 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:25 100 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:25 300 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:25 2.00 145,8000 USD US EXCHANGE NQ 16:49:25 117 145,8000 USD US EXCHANGE NO 16:49:25 2190 145,8009 Afregning Valutakurs USD/DKK 6,253350 Købesum (DKK) 1.996.719,62 Kurtage (DKK) 1.996,72 Omkostning (DKK) 0,00 Rente 0,00 At opnå (DKK) 1.994.722,90” Klageren selvangav en avance på 1.608.681 kr. vedrørende salget af de 2.190 aktier i [virksomhed1] Inc i indkomståret 2021. Den 30. august 2022 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på at nedsætte den selvangivne avance vedrørende salget af de 2.190 aktier i [virksomhed1] Inc til 0 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har fastholdt, at klageren er skattepligtig af en avance ved salg af hans [virksomhed1] Inc aktier i indkomståret 2021 på 1.608.681 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) [virksomhed1] aktier Skattestyrelsen kan se jf. indsendt dokumentation, at din hustru, i forbindelse med overførelsen til dit aktiedepot, sælger 1.477 stk. [virksomhed1] aktier den 21. august 2019 til kurs 212,87 USD. Efterfølgende kan vi se, at du, i forbindelse med overførelsen fra din hustrus aktiedepot, tilbagekøber 1.408 stk. [virksomhed1] aktier den 23. august 2019 til kurs 210,95 USD. Det er således konstateret, at der er en kursrisiko ved handlerne / overførelserne. Der er ligeledes lagt vægt på, at antallet af aktier, som sælges og købes, ikke er det samme antal. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke kan succedere i din hustrus skattefrihed, da overførelsen af aktierne finder sted med to dages mellemrum og til forskellige kurser. Skattestyrelsen anser derfor overførelsen som et salg hos din hustru samt et køb hos dig. Derfor finder bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 B vedrørende skattefri overførelse mellem ægtefæller ikke anvendelse. Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme din anmodning om nedsættelse af aktieindkomsten for indkomståret 2021, da vi anser overførelsen af din hustrus 1.408 stk. skattefrie [virksomhed1] aktier i indkomståret 2019, som et skattepligtigt salg og et skattepligtigt tilbagekøb. (…) Følgende værdipapirer er registreret i Værdipapirsystemet, således at der kan beregnes et resultat ved salg: (…) Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked Gevinst fra salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtigt. Tab kan modregnes. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, § 12 og § 13 A. Ved salg forstås også bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 30. Vi medregner gevinst og tab på aktier i det år, hvor gevinsten eller tabet opstår. Det står i aktie-avancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Vi opgør gevinst og tab efter gennemsnitsmetoden. Det betyder, at de solgte aktiers købspris er en forholdsmæssig andel af den samlede købspris for din beholdning før salg. Det står i aktieavance-beskatningslovens § 24 og § 26, stk. 1 og stk. 6. I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26 stk. 2. Hvis du kun har solgt nogle af dine aktier i et selskab, og aktierne har samme rettigheder, betragter vi dem, du har købt først, som dem, du også har solgt først. Det kaldes FIFO-princippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 5. Gevinsten beskatter vi som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. maj 2023 udtalt følgende: ”(…) Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er tale om et samtidigt og helt identisk salg / køb af [virksomhed1] aktierne, da der ikke handles til samme kurs og heller ikke samme antal. Køb og salg anses derfor ikke for at være omfattet af reglerne om succession mellem ægtefæller jf. kildeskattelovens § 26 B (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 skal nedsættes med 1.608.681 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er grundlag for genoptagelse og ændring af [klager] aktieindkomst i indkomståret 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Nærmere om genoptagelse Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 har følgende ordlyd: ”Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at såfremt en ansættelse på skatteyderens foranledning begæres genoptaget, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsendes en anmodning herom. Det er såle­des muligt for en skatteyder, der ønsker en ændring i en allerede eksisterende skatteansættelse, at få prøvet skatteansættelsens materielle korrekthed. Det forudsættes på baggrund af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skatte­yder, der ønsker en skatteansættelse genoptaget, skal indgive en anmodning til skattemyndighederne. Anmodningen til skattemyndighederne skal indeholde oplysninger med angivelse af, hvilke punkter i ansættelsen der ønskes ændret, samt være vedlagt den fornødne dokumentation. Det gøres gældende, at disse krav er opfyldt i genoptagelsesanmodningen af den 30. august 2022, jf. Bilag 10. Nærmere om overdragelsen af aktier Ved overførslen af de ovenfor omtalte M-aktier fra [person1] til [klager] finder kildeskattelovens § 26 B anvendelse, sådan at [klager] succederer i [person1]s skattemæssige stilling i relation til de pågældende aktier. At overførslen formelt sker som et salg og efterfølgende køb, ændrer ikke på, at successionsreglen i kildeskattelovens § 26 B finder anvendelse, når der reelt er tale om, at aktierne skifter hænder mellem ægtefæller, jf. SKM2022.257.LSR. ... ...Skattestyrelsen afslår genoptagelsen på baggrund af, at overdragelsen finder sted med to dages mellemrum, til forskellige kurser, og at antallet af aktier, der er over­draget, er forskellige jf. Bilag 1. Af Bilag 6 og Bilag 8 fremgår at [finans2] har påbudt [person1] at sælge aktierne, og at [finans2] i den forbindelse har rådgivet [person1] til at overføre aktierne til sin ægtefælle [klager], idet han ikke er amerikansk statsborger, og derfor ikke underlagt samme skærpede KYC-procedurer. [finans2] rådgiver i den forbindelse til, at successionen sker ved, at [person1] sælger aktierne, for efterfølgende at overføre provenuet til [klager], som straks genkøber dem. Det er således [finans2]s forhold – herunder [finans2]s beløbsgrænse for straksoverførsler – der har forskyldt en forsinkelse i det efterfølgende ”køb”, ligesom dette er grundlaget for en ændret kurs. Hverken forsinkelsen eller kursændringen kan derfor anses som grundlag for, at der ikke reelt sker en overdragelse af samme aktier. Det kan af sagens dokumenter klart ses, at der reelt skete en overdragelse mel­lem [person1] og [klager], og sidstnævnte genkøbte således også aktierne så snart banken havde effektueret overførslen og den ame­rikanske fondsbørs var åben. Videre er det forhold, at [klager] anskaffer færre aktier (1.408) end hvad [person1] oprindeligt ejede (1.477), ikke udtryk for, at der ikke sker en overdragelse af de 1.408 aktier og dermed succession ved overdragelse. Der sker således alene en overdragelse af 1.408 aktier i [virksomhed1] ved succession, og de resterende 69 [virksomhed1] aktier er følgelig solgt af [person1] via børsen. Disse resterende aktier er således sagen uvedkommen. Umiddelbart forinden [klager] den 3. august 2021 sælger 2.190 stk. aktier i [virksomhed1], ejer han 6.216 stk. P-aktier og 5.632 stk. M-aktier. [klager] er skattefri af avancer på de pågældende M-aktier, og anskaffelsessummerne på P-aktierne og M-aktierne skal holdes adskilt ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, 2. pkt. Ved afståelsen af 2.190 stk. aktier i [virksomhed1] den 3. august 2021, skal de først erhvervede aktier i [virksomhed1] anses for de først afståede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 1. [klager] solgte således den 3. august 2021 2.190 stk. M-aktier, og er således skattefri af avancen herved, jf. aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt. Efter salget ejer [klager] 6.216 stk. P-aktier og 3.442 stk. M- aktier. Sammenfattende gøres det gældende, at [klager] har godtgjort, at der er tale om succession ved overtagelse af M-aktierne, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2021 bør genoptages og nedsættes med kr. 1.608.681. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen I forbindelse med mødet i Skatteankestyrelsen gennemgik klagerens ægtefælle forløbet, hvor hun bl.a. fortalte om hendes første køb af aktier i [virksomhed1] Inc i 2005, efter at hun havde været i [USA], hvor hun havde købt en [...]. Hun havde også den første [...], da hun var i den kreative branche. Hun solgte nogle aktier, som hun havde arvet fra sin farmor, hvilket gjorde det muligt for hende at købe [virksomhed1] Inc aktier. I 2019 modtog hun et brev fra [finans2] om, at hun skulle sælge sine [virksomhed1] Inc aktier. Da hendes mor havde fået konstateret terminal lungekræft, fik hun ikke reageret på [finans2]s brev. Hun og klageren forsøgte at få noget rådgivning vedrørende hendes [virksomhed1] Inc aktier. Der var dog ingen af de banker, som de kontaktede, der kunne hjælpe, da de alle var omfattet af de samme regler. [finans2] oplyste til dem, at aktierne kunne overføres imellem ægtefæller, og klageren havde et depot, som aktierne kunne overføres til. Klagerens ægtefælle var nødt til at sælge aktierne på grund af reglerne. Hun vidste godt, at der ville gå nogle dage, før hun ville modtage pengene. Derefter prøvede hun at overføre pengene til klageren, men hun kunne kun overføre 250.000 kr. ad gangen. Da klageren efterfølgende havde købt aktierne, var det parrets opfattelse, at aktierne var overført fra klagerens ægtefælle til klageren. Det var således deres opfattelse, at aktierne var skattefri for klageren. Det var først i forbindelse med skattesagen, at de fik kendskab til, at de skulle have bedt om succession og ikke alene om en overførsel af aktierne. Klagerens ægtefælle er ikke blevet beskattet i forbindelse med salg af hendes [virksomhed1] Inc aktier. Efter mødet i Skatteankestyrelsen har klageren og hans ægtefælle anført: “1. Baggrunden for hele sagen [person1] arvede i 2005 nogle aktier og købte i stedet [virksomhed1]-aktier for arven. Disse aktier var omfattet af overgangsreglen og dermed skattefrie ved salg. I 2019 kom KYC-påbuddet, som tvang [person1] til at sælge sine amerikanske aktier, fordi hun har dobbelt statsborgerskab (DK/US). Hvis ikke dette påbud var kommet, ville aktierne ikke være solgt. 2. Manglende rådgivning Vi kontaktede [finans2] og andre banker adskillige gange. I al kommunikation blev alene ordet 'overførsel' brugt. Ordet 'succession' blev aldrig nævnt, og vi fik ingen vejledning om, at der fandtes en særlig skattemæssig procedure. Vores daværende revisor bekræftede pr. telefon, at det var i orden at overføre aktierne manuelt. Vi fulgte altså de anvisninger, vi fik fra bank og revisor. 3. Tekniske begrænsninger Vi solgte og købte ikke samme dag og til samme kurs. Det viste sig umuligt. Årsagen er T+2-reglen: aktiehandler afvikles altid to bankdage efter handelsdagen. Det kan ingen investor ændre. Derfor kan man aldrig i praksis opnå fuldstændig identitet i kurs og dato, som Skat kræver. 4. Personlige forhold Samtidig blev [person1]s mor akut indlagt på hospice og døde kort efter. Vi er begge selvstændige og havde derfor ingen arbejdsmæssig buffer. Vi var i en presset situation, hvor vores energi gik til familien. Det forklarer, hvorfor vi ikke fik undersøgt tingene yderligere. 5. Økonomiske konsekvenser Som følge af Skats afgørelse i 2021 måtte vi betale skat af 2 mio. kr. For at finansiere betalingen har vi siden 2022 været nødt til at sælge aktier hvert år, hvilket selvfølgelig igen har udløst skat. Samlet set har det betydet yderligere skattebetalinger på over 1 mio. kr. Det har derfor været en selvforstærkende og meget byrdefuld konsekvens. Ingen fornuftig investor ville frivilligt vælge en løsning, der medfører at skattefrie aktier bliver beskattet og samtidig udløser ekstra skatteregninger. 6. Sammenfatning Vi blev tvunget ind i situationen pga. KYC-påbud. Vi fik aldrig rådgivning om succession, selvom vi spurgte om råd fra banker. Det var teknisk umuligt at handle til samme kurs og dato (T+2). Vi stod midt i en alvorlig familiær krisesituation. Resultatet har været enorme økonomiske konsekvenser, som ingen kunne have ønsket. Vores hovedpointe: Vi handlede hele vejen igennem i god tro, med ønsket om at gøre tingene korrekt. Sagen er alene opstået, fordi vi aldrig blev oplyst om succession, og fordi [person1] blev tvunget ud i et salg i 2019. 7. Vores anmodning Vi beder om, at Skatteankestyrelsen lægger vægt på substansen og de særlige omstændigheder, og anerkender, at der reelt var tale om succession.” Klagerens repræsentant har anført: ”(…) Det nærmere tvistepunkt i sagen er, om [klager] har succederet i en post aktier i [virksomhed1] Inc., som han har overtaget fra sin hustru, [person1] i 2019. Det er [klager]s opfattelse, at han ved overtagelsen succederede i [person1]s anskaffelsestidspunkt mv., jf. kildeskattelovens § 26 B. Det er heroverfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er succederet i de pågældende aktier efter kildeskattelovens § 26 B, idet overagelsen formelt effektueredes ved, at [person1] solgte sin aktiepost samtidigt med at [klager] købte den del, ægteparret ønskede at beholde. (…) I referatet, s. 1, 3. afsnit, er anført at banken frarådede [person1] at købe ak- tier i [virksomhed1]. Det skal supplerende bemærkes, at rådet var baseret på de praktiske udfordringer med (dengang) at handle aktier på udenlandske børser og de gebyrer der var forbundet med at have udenlandske aktier i et dansk depot. Der var ikke på dette tidspunkt nogen tale om udfordringer med at eje amerikanske aktier i et dansk depot, når man er amerikansk statsborger. I referatet, s. 1, 5. afsnit, omtales to breve fra [finans2]. Der er tale om brevene der er fremlagt i sagen som bilag 5 og 6. I referatet, s. 1, 6. afsnit, er anført at bankerne ikke kunne hjælpe. Det bemærkes supplerende, at det bankerne ikke kunne hjælpe med, var at oprette et depot, som [person1] kunne have sine amerikanske aktier i. Videre på s. 1, 7. afsnit, anføres at [finans2] oplyste, at aktierne kunne overføres imellem ægtefæller. Det skal hertil præciseres, at [finans2] i den forbindelse oply- ste, at en sådan overførsel praktisk skete ved at [person1] solgte sine aktier og [klager] herefter købte det antal aktier, som ægteparret ønskede overført. I relation til det anførte i referatet, s. 1, 8. afsnit, bemærkes, at når [person1] var ”nødt til” at sælge aktierne, var hun reelt blevet tvunget af [finans2], idet de el- lers ville tvangssælge aktierne på hendes vegne, jf. bilag 5 og 6. Det videre an- førte omkring forsøget på at overføre pengene mellem sig selv og [klager] er beskrevet i korrespondancen med [finans2] i bilag 8. I referatet, s. 2, 3. afsnit, er anført at ægteparret nu har erfaret, at de skulle have bedt om succession og ikke alene en overførsel. Det bemærkes hertil, at succes- sion er en legal følge af overførslen mellem ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 26 B. Det er således ikke noget, som ægtefællerne havde pligt til at bede om. I referatet, s. 2, 4. afsnit, er anført, at ægteparret i 2021 besluttede at sælge [virksomhed1]- aktierne. Dette er ikke korrekt. Ægteparret besluttede, at de ville sælge [virksomhed1]-ak- tier fra [klager]s depot, for et beløb, der var svarede til værdien af de aktier, som var overført fra [person1], og som ægteparret således var over- bevist om, var skattefri for så vidt angik avancen. Provenuet skulle bruges til at købe ”udbytte-aktier”. (…) Kildeskattelovens § 26 B har følgende ordlyd: ”Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.” Der gælder således en tvungen succession når aktier overdrages mellem ægtefæller. Det fremgår ikke nærmere af lovens ordlyd eller af kildeskattelovcirkulæret (cirkulære nr. 135 af 4. november 1988) hvad der skal forstås ved overdragelse, men det følger af praksis, at reglerne finder anvendelse på enhver situation, hvor aktier reelt må anses for afstået af en ægtefælle til den anden ægtefælle, jf. SKM2022.257.LSR. I afgørelsen havde to aktionærer afstået en aktiepost til hinandens ægtefælle; angiveligt for derved at undgå succession efter kildeskattelovens § 26 B, sådan at et skattemæssigt fradrag for tabet kunne realiseres. Landsskatteretten anførte hertil følgende: ”Klageren har i aftale af 21. november 2015 solgt sine 166.666,66 aktier i selskabet for 100 kr. til en medaktionærs ægtefælle og samme dato har klagerens ægtefælle tilsvarende købt 166.666,66 aktier af medaktionæren for 100 kr. De samtidige og helt identiske salg af de to aktieposter til klagerens og medaktionærens ægtefæller må anses for indbyrdes afhængige og må vurderes som samlede dispositioner. Ved handlerne opnåede begge ægtefæller en aktiepost af samme værdi som klagerens og medaktionærens tidligere aktieposter. Det forhold, at klageren og medaktionæren ikke solgte til deres egne ægtefæller, men til den andens ægtefælle, må alene anses begrundet i ønsket om at skabe et fradragsberettiget tab hos begge aktionærer. […] Skattemæssigt må klagerens afståelse af aktierne reelt anses for en afståelse til egen ægtefælle. Klagerens tab herved kan derfor ikke fradrages. Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B.” Selvom der civilretligt uomtvisteligt således ikke var identitet mellem de aktier, som klageren havde afstået og som hans ægtefælle havde anskaffet, fandt Landsskatteretten ud fra en realitetsbetragtning at der var tale om en overdragelse mellem ægtefæller, omfattet af kildeskattelovens § 26 B. Landsskatteretten henviste til Højesterets dom af 11. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.422.HR, hvor Højesteret vurderede, at modsatrettede valutaterminsforretninger mellem sambeskattede datterselskaber i en koncern var uden nævneværdig økonomisk risiko og tilrettelagt på en sådan måde, at dispositionernes ene- ste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab, hvorfor fradragene ikke kunne godkendes. Der kan også henvises til Højesterets dom af 28. januar 2010, offentliggjort som SKM2010.123.HR, hvor retten foretager en helhedsbedømmelse af et arrangement, fordi der var tale om, at aftalekompleksets forløb og afvikling var fastsat på forhånd. Der kan også henvises til SKM2003.528.LSR, hvor Landsskatteretten ud fra en samlet bedømmelse fandt, at: ”der er en sådan sammenhæng mellem de foretagne dispositioner omkring ændringerne pr. 9. april 1999 af aktionærforholdene i B A/S, at A ApS´s aktieafståelse i skattemæssig henseende reelt må anses at være sket til C A/S. Det bemærkes herved, at det på det foreliggende må lægges til grund, at tegningsbeløbet fra den indtrædende aktionær var forudbestemt alene at skulle anvendes til udbetalingen til den udtrædende aktionær, og at der i øvrigt ikke er grundlag for at antage, at disponeringen var begrundet i forretningsmæssige hensyn, men alene havde til formål at undgå den almindeligt gældende aktieavancebeskatning ved et selskabs aktieafståelse inden for 3 års ejertid.” Endelig kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2020, j.nr. 17-0987543, hvor Landsskatteretten ud fra en realitetsbetragtning så bort fra de umiddelbare formelle civilretlige dispositioner: ”Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten det derfor godtgjort, at overdragelsen reelt må sidestilles med en overdragelse inden for samme formuesfære, og at denne i det væsentligste må anses for båret af skattemæssige hensyn uden egentlig forretningsmæssig begrundelse. Det er derfor med rette, at SKAT har fundet, at den omhandlede overdragelse ikke skal lægges til grund i skattemæssig henseende, idet de omhandlede anparter ikke kan anses for afhændet i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, jf. herved tillige forarbejderne til bestemmelsen.” I nærværende sag var det entydigt ægtefællernes hensigt at gennemføre en overdragelse af de omhandlede [virksomhed1]-aktier fra [person1] til [klager]. På grund af praktiske udfordringer skete dette imidlertid som to særskilte transaktioner – [person1]s salg og [klager]s efterfølgende køb. Skattestyrelsen afslår succession baggrund af, at overdragelsen finder sted med to dages mellemrum, til forskellige kurser, og at antallet af aktier, der er overdraget, er forskellige jf. Bilag 1. Af Bilag 6 og Bilag 8 fremgår at [finans2] har påbudt [person1] at sælge aktierne, og at [finans2] i den forbindelse har rådgivet [person1] til at overføre aktierne til sin ægtefælle [klager], idet han ikke er amerikansk statsborger, og derfor ikke underlagt samme skærpede KYC-procedu- rer. [finans2] rådgiver i den forbindelse til, at successionen sker ved, at [person1] sælger aktierne, for efterfølgende at overføre provenuet til [klager], som straks genkøber dem. Det er således [finans2]s forhold – herunder [finans2]s beløbsgrænse for straksoverførsler – der har forskyldt en forsinkelse i det efterfølgende ”køb”, ligesom dette er grundlaget for en ændret kurs. Hverken forsinkelsen eller kursændringen kan derfor anses som grundlag for, at der ikke reelt sker en overdragelse af samme aktier. Det kan af sagens dokumenter klart ses, at der reelt skete en overdragelse mellem [person1] og [klager], og sidstnævnte genkøbte således også aktierne så snart banken havde effektueret overførslen og den amerikanske fondsbørs var åben. Den tidsmæssige – og dermed kursmæssige for- skydning er således alene udtryk for, at handlerne var underlagt T+2-reglen, hvilket [klager] og [person1] ingen indflydelse havde på. Videre er det forhold, at [klager] anskaffer færre aktier (1.408) end hvad [person1] oprindeligt ejede (1.477), ikke udtryk for, at der ikke sker en overdragelse af de 1.408 aktier og dermed succession ved overdragelse. Der sker således alene en overdragelse af 1.408 aktier i [virksomhed1] ved suc- cession, og de resterende 69 [virksomhed1] aktier er følgelig solgt af [person1] via børsen. Disse resterende aktier er således sagen uvedkommen. Af den ovenfor gennemgåede praksis ses, at skattemyndighederne lægger vægt på det reelle indhold af en overdragelse mellem nærtstående og ikke de tomme formaliteter. Dette ses i hvert fald når der er tale om skatteyders forsøg på omgåelse etc. Det er imidlertid fast antaget, at også Skatteyder kan påberåbe sig realiteterne, i situationer hvor formaliteterne ikke er udtryk for den reelle disposition, og hvor der ikke har været et forsøg på omgåelse etc., jf. f.eks. Skattedepartementets afgørelse af 17. august 1987, offentliggjort i TfS 1987, 406. I sagen blev ligningsrådet anmodet om svar på følgende: ”Kan deltagerne i kommanditselskabet K fortsat afskrive på skibet M/S S, selv om skibet sælges til et aktieselskab i Singapore? Her var tale om, at et kommanditselskab ønskede at foretage et formelt og civilretligt salg af et skib til et selskab i Singapore, idet flagning af skibet under Singapore-flag var forbundet med betydelige driftsmæssige besparelser. Køberen af skibet, et aktieselskab i Singapore, var for så vidt blot en tom kulisse, og kommandit- selskabet ønskede derfor adgang til skattemæssigt at betragte konstruktionen i overensstemmelse med dens faktiske realitet, således at kommanditselskabet fortsat skattemæssigt blev betragtet som ejer og bevarede retten til at afskrive på skibet. Ligningsrådet svarede, at: ”…deltagerne i K vil bevare afskrivningsretten, selv om skibet formelt sælges til et selskab i Singapore.” Der kan også henvises til Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort i UfR 2000.780 HRD, hvor Højesteret, i modsætning til landsretten, nåede frem til, at der skulle lægges vægt på sagens reelle faktum og realøkonomiske substans. Der kan også henvises til Højesterets dom af 29. oktober 1996, offentliggjort i UfR 1996.1688/2 HRD. Her var tale om, at en række skatteydere havde købt aktier i et selskab, som ejede et hotel. Der var ingen tvivl om, at aktionærerne indgik i en timeshare-konstruktion, således at der til aktiebesiddelsen var knyttet en brugsret i form af en tidsubegrænset ret til vederlagsfrit en uge om året at bebo en af hotelaktieselskabets lej- ligheder. Problemet var blot, at det umiddelbart ved læsning af aktieselskabets vedtægter og aktionæroverenskomsten fremstod som om, at aktionærerne alene havde en “forudbestillingsret”. Skattemyndighederne gjorde herefter gældende, at den efterfølgende vederlagsfri brugsret udgjorde et maskeret udbytte fra hotelaktieselskabet, som skatteyderen var skattepligtig af. I proceduren for Vestre Landsret satte Kammeradvokaten for så vidt sagen på spidsen, idet han bemærkede, at der skattemæssigt ikke ville være grundlag for at tilsidesætte den af skatteyderne påståede realitet, “men det måtte i så fald kræves, at der i aftalegrundlaget forefandtes udtrykkelige bemærkninger om, at en så- dan aftale var indgået, og de findes ikke”. Vestre Landsret fulgte Kammeradvokatens synspunkt og baserede afgørelsen på den civilretlige ydre form, hvorefter skatteyderen ved sit aktiekøb alene havde erhvervet en forudbestillingsret. Efter en gennemgang af ordlyden i aktieselskabets vedtægter og den indgåede aktio- næroverenskomst – og da øvrige momenter ikke vejede tungere – konkluderede landsretten, at der ikke var holdepunkter for at anse skatteyderne som erhververe af nogen brugsret. Højesteret skar imidlertid ind til realiteten i sagen, og bemærkede i sine præmisser, at: “appellanten betalte 34.000 kr. for hver aktie, selvom den enkelte akties indre værdi i hvert fald ikke oversteg dens nominelle værdi på 7.200 kr. Det betydelige overskydende beløb må anses for vederlag for retten til at råde over lejligheden i den pågældende uge alene mod betaling af kontingent.” Højesteret giver med andre ord skatteyderen ret til at påberåbe sig en realitetsgrundsætning, uanset at den af landsretten fremhævede relevante civilretlige realitet gav et anderledes udseende af den faktiske realitet. Tilsvarende accepterede Vestre Landsret i TfS 1999, 45 V skatteyder at påberåbe sig en realitetsgrundsætning. Det gøres således gældende, at der i 2019 ved [person1]s tvangsmæssige salg og [klager]s efterfølgende køb reelt er tale om én transaktion, hvor parterne reelt overdrager aktierne fra [person1] til [klager]. Som følge heraf finder successionsreglen i kildeskattelovens § 26 B anvendelse, hvorfor der er grundlag for at Skattestyrelsen skal genoptage [klager]s skatteansættelse for indkomståret 2021, i overensstemmelse med den nedlagte påstand.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen har gennemgået sagen på ny og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse dateret 26. september 2025, hvori er indstillet til en stadfæstelse af afgørelsen. I vurderingen er der henset til ordlyden af kildeskattelovens (herefter KSL) § 26 B, hvoraf følgende fremgår: ”Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.” (egen understregning) Ud fra det understreget er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen for den modtagende ægtefælle kan anses at indtræde i den overdragende ægtefælles skattemæssig stilling ved succession, at overdragelsen af aktivet sker fra ægtefælle til ægtefælle. Henses til de faktuelle forhold i nærværende klagesag har ægtefællen afstået sine 1.477 stk. [virksomhed1] aktier til kurs 212.87 USD ved salg via [finans2] fra sit eget depot. To dage efter har klageren ad to omgange købt 1404 stk. samt 7 stk. [virksomhed1] aktier til hhv. kurs 210.95 USD samt kurs 207.4499 USD, hvilket fremgår af afregningsnotaer fra [finans2]. Der er dermed tale om reelle handler foretaget på almindelig vis. Den manglende overførelse fra ægtefælles depot til klagerens depot af de samme identiske antal aktier medfører i bestemmelsens henseende, at en skattemæssig succession er udelukket. Opfattelsen er understøtte af Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2022.357.LSR, som må forståes således, at Landsskatteretten med henvisning til KSL § 26 B, netop har tillagt det betydning, at aktiverne er identiske ift. antal og pris samt dispositionerne er foretaget samme dag, hvorfor der i skattemæssig henseende var tale om en overdragelse mellem ægtefæller i KSL § 26 B forstand. Modsætningsvist gælder der ikke samme forhold i nærværende klagesag, hvor solgte og købte aktier afviger såvel i antal som i kurs og dispositionerne er foretaget med to dages mellemrum. Aktiverne er derfor ikke identiske. At [finans2] på daværende tidspunkt har opfordret til et salg eller vil tvangssælge aktierne ses ikke at kunne begrunde en disposition, der i skattemæssig henseende kan omfattes af KSL § 26 B. En realitetsbetragtning, som det er anført af repræsentanten, synes ikke at være forenelig med ordlyden af bestemmelsen, men snarer at være i strid med ordlyden, idet der ikke er sket en overdragelse mellem ægtefællerne. Endelig er Skattestyrelsens opfattelse understøttet med SKM2012.355.SR, hvori Skatterådet svarede ja til, at ægtefælle kunne få overdraget den anden ægtefælles aktier uden beskatning jf. KSL § 26 B. Overførslen sket direkte fra den ene ægtefælles depot til den anden ægtefælles depot og overførslen gav ikke anledning til tvivl om, at overdragelsen fuldt og helt skete fra spørger til dennes ægtefælle, idet dette blev dokumenteret dels ved dokumentation parterne imellem og dels ved lovpligtige meddelelse til fondsbørsen. Skatterådet tillagde det betydning, at der ville blive foretaget en civilretligt gyldig overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle, hvilket blev lagt til grund for Skatterådets besvarelse. Klagerens aktieindkomst skal herefter opgøres i overensstemmelse med det anførte i Skattestyrelsens afgørelse.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klagerens avance ved salget af de omhandlede [virksomhed1] aktier er skattefri. Repræsentanten gjorde gældende, at der var sket succession, hvorfor klageren ikke skulle beskattes af sin aktieavance. Repræsentanten henviste til meddelelserne fra [finans2] og til klagerens ægtefælles e-mail til [finans2]. Klagerens ægtefælle var tvunget til at sælge aktierne og har i den forbindelse bedt om, at pengene fra de solgte aktier blev overført til klagerens åbne depot, således at han kunne geninvestere pengene hurtigst muligt. Klagerens ægtefælle gennemgik forløbet. Hun oplyste bl.a., at hun havde arvet nogle aktier, som hun solgte for at købe [virksomhed1] aktier. På grund af sit amerikanske statsborgerskab blev hun dog senere nødt til at sælge aktierne. Klageren oplyste, at han havde kontaktet flere banker, som alle havde oplyst, at aktierne skulle sælges af ægtefællen for herefter at blive købt af klageren. Repræsentanten henviste til, at kildeskattelovens § 26 B er en tvungen successionsregel, når ægtefæller overfører aktiver. Klageren og hans ægtefælle har ønsket, at der skulle ske overførsel med succession. Ægtefællens aktier blev solgt, og beløbet fra de solgte aktier blev overført til klageren, der herefter købte aktierne igen. Ud fra en realitetsbetragtning har det ikke betydning, at der er sket salg og genkøb. I realiteten er der tale om succession. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at der ikke er sket overdragelse af [virksomhed1] aktierne fra klagerens ægtefælle til klageren i medfør af kildeskattelovens § 26 B, hvorfor klagerens aktieavance ikke er skattefri. Klageren har købt [virksomhed1] aktier to dage efter ægtefællens salg af sine aktier. Der er købt til en anden kurs og et andet antal aktier. Der er således ikke tale om identiske handler. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren skal beskattes af en aktieavance i forbindelse med salg af 1.408 [virksomhed1] Inc aktier. Spørgsmålet er, om aktierne er overtaget fra klagerens ægtefælle, således at kildeskattelovens § 26 B finder anvendelse. Retsgrundlaget Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Af aktieavancebeskatningslovens § 12 fremgår: ”Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).” Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fastslår: ”Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.” Af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, fremgår: ”Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.” Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, fastslår: “Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-5. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005. Af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 2, fremgår: “Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.” Kildeskattelovens § 26 B fastslår: ”Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klagerens ægtefælle solgte 1.477 [virksomhed1] Inc aktier den 21. august 2019. Der er udstedt salgsnota ved salget. Efter at have modtaget salgssummen overførte klagerens ægtefælle et beløb til klageren med henblik på, at klageren skulle købe [virksomhed1] Inc aktier. Klageren anvendte det overførte beløb til køb af 1.408 [virksomhed1]Inc aktier den 23. august 2019. Landsskatteretten finder, at der derved ikke var tale om overførsel af klagerens ægtefælles [virksomhed1] Inc aktier til klageren. Der foreligger reelle handler, hvor der er udstedt handelsnotaer. Klagerens køb af [virksomhed1] Inc aktier skete flere dage efter klagerens ægtefælles salg. Der er ikke tale om handel med det samme antal aktier eller køb og salg til samme kurs. Der har været en kursrisiko. Der er således ikke tale om én overførsel, hvorved klageren er succederet i klagerens ægtefælles skattemæssige stilling vedrørende aktierne, jf. kildeskattelovens § 26B. Klageren solgte 2.190 [virksomhed1] Inc aktier den 3. august 2021 for 1.994.722,90 kr. efter kurtage. Da der ikke anses at foreligge succession, er det klagerens anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal anvendes ved opgørelsen af hans aktieavance. Klagerens gevinst ved salg af aktierne den 3. august 2021 kan herefter opgøres til 1.608.681 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Klageren er skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.