Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørydelser mellem interesseforbundne parter

Journalnr. 23-0034994 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 93.928 kr. for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til en underleverandør. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, er stiftet den 25. februar 2020. Selskabet har været 100 % ejet af [virksomhed1] ApS, der har været 100 % ejet af [person1] i perioden den 25. februar 2020 til den 13. november 2023. Selskabet har været registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service. Selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 10-12 ansatte i perioden januar til juni 2022. Selskabet er momsregistreret fra den 25. februar 2020. Selskabet har angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 2. kvartal 2022 300.403 kr. 715.382 kr. -414.979 kr. Skattestyrelsen har udtaget selskabets negative momsangivelse for 2. kvartal 2022 til udbetalingskontrol. Skattestyrelsen har som følge heraf indkaldt selskabets bogføringsmateriale. Skattestyrelsen har konstateret samhandel med underleverandøren [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 93.928 kr. for afgiftsperioden fra den 1. april til den 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til nedenstående underleverandør. [virksomhed2] ApS [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], er stiftet af [person1] den 16. juli 2021. [virksomhed2] har frem til 1. juli 2022 været 100% ejet af [virksomhed1] ApS, der har været 100 % ejet af [person1]. [virksomhed2] er fra 1. juli 2022 ejet og drevet af [person2], der fra denne dato er eneanpartshaver. [virksomhed2] har været registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” i perioden den 16. juli 2021 til den 30. september 2022. [virksomhed2]’s formål er at drive virksomhed med handel og service. [virksomhed2] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 10. april 2025. [virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte før august 2022. Selskabet har på konto 1326 ”Fremmed arbejde” bogført 33 udgifter og to krediteringer til [virksomhed2], som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Moms 09.05.2022 738 [virksomhed2]. 2.000,00 kr. 500,00 kr. 31.05.2022 714 [virksomhed2].[by1] [virksomhed3] 1.000,00 kr. 250,00 kr. 31.05.2022 715 [virksomhed2].[adresse1] 16.800,00 kr. 4.200,00 kr. 31.05.2022 716 [virksomhed2].[adresse2] 38.900,00 kr. 9.725,00 kr. 31.05.2022 717 [virksomhed2].[adresse3] 43.350,00 kr. 10.837,50 kr. 31.05.2022 718 [virksomhed2].[adresse4] 5.600,00 kr. 1.400,00 kr. 31.05.2022 719 [virksomhed2].[adresse5] 2.200,00 kr. 550,00 kr. 31.05.2022 720 [virksomhed2].[adresse5] 13.500,00 kr. 3.375,00 kr. 31.05.2022 721 [virksomhed2].[adresse6] 15.400,00 kr. 3.850,00 kr. 31.05.2022 722 [virksomhed2].[adresse7] 18.900,00 kr. 4.725,00 kr. 13.06.2022 740 [virksomhed2]. 9.400,00 kr. 2.350,00 kr. 14.06.2022 739 [virksomhed2]. 19.100,00 kr. 4.775,00 kr. 15.06.2022 737 [virksomhed2]. 6.550,00 kr. 1.637,50 kr. 17.06.2022 803 [virksomhed2]. 11.500,00 kr. 2.875,00 kr. 20.06.2022 804 [virksomhed2]. 6.800,00 kr. 1.700,00 kr. 20.06.2022 811 [virksomhed2]/[by2] 11.500,00 kr. 2.875,00 kr. 20.06.2022 790 [virksomhed2]. [adresse8], [by3] 4.900,00 kr. 1.225,00 kr. 22.06.2022 801 [virksomhed2]. -100,00 kr. -25,00 kr. 23.06.2022 788 [virksomhed2]. 16.500,00 kr. 4.125,00 kr. 23.06.2022 789 [virksomhed2].[adresse3] [by4] 2.450,00 kr. 612,50 kr. 24.06.2022 791 [virksomhed2]./[adresse9] [by5] 3.850,00 kr. 962,50 kr. 24.06.2022 797 [virksomhed2]/[adresse10] [by1] 9.700,00 kr. 2.425,00 kr. 24.06.2022 798 [virksomhed2]/[adresse11] [by6] 700,00 kr. 175,00 kr. 24.06.2022 799 [virksomhed2]/[adresse12] [by7] 800,00 kr. 200,00 kr. 25.06.2022 793 [virksomhed2]./[adresse12], [by7] 9.700,00 kr. 2.425,00 kr. 27.06.2022 794 [virksomhed2]. [adresse8], [by3] 6.100,00 kr. 1.525,00 kr. 28.06.2022 800 [virksomhed2]./[adresse3] [by4] 5.600,00 kr. 1.400,00 kr. 28.06.2022 802 [virksomhed2]./[adresse13] [by5] 11.738,16 kr. 2.934,54 kr. 28.06.2022 805 [virksomhed2]. 10.850,00 kr. 2.712,50 kr. 29.06.2022 787 [virksomhed2]. 350,00 kr. 87,50 kr. 29.06.2022 795 [virksomhed2]./[adresse14] [by8] 15.400,00 kr. 3.850,00 kr. 29.06.2022 796 [virksomhed2]/[adresse15] [by9] 2.800,00 kr. 700,00 kr. 30.06.2022 792 [virksomhed2]. [adresse10], [by1] 2.275,00 kr. 568,75 kr. 30.06.2022 819 [virksomhed2]. 60.450,00 kr. 15.112,50 kr. 30.06.2022 8019 [virksomhed2]/[by5] -10.850,00 kr. -2.712,50 kr. Total 375.713,16 kr. 93.928,29 kr. Selskabet har fremlagt 33 fakturaer og to kreditnotaer fra [virksomhed2] til selskabet: Fakturadato Fakturanr. / kreditnota Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 09.05.2022 10001 2.000,00 kr. 500,00 kr. 2.500,00 kr. 31.05.2022 1 15.400,00 kr. 3.850,00 kr. 19.250,00 kr. 31.05.2022 2 18.900,00 kr. 4.725,00 kr. 23.625,00 kr. 31.05.2022 3 43.350,00 kr. 10.837,50 kr. 54.187,50 kr. 31.05.2022 4 16.800,00 kr. 4.200,00 kr. 21.000,00 kr. 31.05.2022 5 38.900,00 kr. 9.725,00 kr. 48.625,00 kr. 31.05.2022 6 5.600,00 kr. 1.400,00 kr. 7.000,00 kr. 31.05.2022 7 13.500,00 kr. 3.375,00 kr. 16.875,00 kr. 31.05.2022 9 2.200,00 kr. 550,00 kr. 2.750,00 kr. 31.05.2022 10 1.000,00 kr. 250,00 kr. 1.250,00 kr. 13.06.2022 10002 9.400,00 kr. 2.350,00 kr. 11.750,00 kr. 14.06.2022 10003 19.100,00 kr. 4.775,00 kr. 23.875,00 kr. 15.06.2022 10004 6.550,00 kr. 1.637,50 kr. 8.187,50 kr. 17.06.2022 10006 11.500,00 kr. 2.875,00 kr. 14.375,00 kr. 20.06.2022 10007 6.800,00 kr. 1.700,00 kr. 8.500,00 kr. 20.06.2022 10008 11.500,00 kr. 2.875,00 kr. 14.375,00 kr. 21.06.2022 10017 4.900,00 kr. 1.225,00 kr. 6.125,00 kr. 22.06.2022 10005 -100,00 kr. -25,00 kr. -125,00 kr. 23.06.2022 10018 2.450,00 kr. 612,50 kr. 3.062,50 kr. 23.06.2022 10019 16.500,00 kr. 4.125,00 kr. 20.625,00 kr. 24.06.2022 10013 800,00 kr. 200,00 kr. 1.000,00 kr. 24.06.2022 10014 700,00 kr. 175,00 kr. 875,00 kr. 24.06.2022 10015 3.850,00 kr. 962,50 kr. 4.812,50 kr. 24.06.2022 10016 9.700,00 kr. 2.425,00 kr. 12.125,00 kr. 25.06.2022 10024 9.700,00 kr. 2.425,00 kr. 12.125,00 kr. 27.06.2022 10023 6.100,00 kr. 1.525,00 kr. 7.625,00 kr. 28.06.2022 10009 10.850,00 kr. 2.712,50 kr. 13.562,50 kr. 28.06.2022 10011 11.738,16 kr. 2.934,54 kr. 14.672,70 kr. 28.06.2022 10012 5.600,00 kr. 1.400,00 kr. 7.000,00 kr. 29.06.2022 10020 350,00 kr. 87,50 kr. 437,50 kr. 29.06.2022 10021 2.800,00 kr. 700,00 kr. 3.500,00 kr. 29.06.2022 10022 15.400,00 kr. 3.850,00 kr. 19.250,00 kr. 30.06.2022 10010 -10.850,00 kr. -2.712,50 kr. -13.562,50 kr. 30.06.2022 10025 2.275,00 kr. 568,75 kr. 2.843,75 kr. 30.06.2022 10028 60.450,00 kr. 15.112,50 kr. 75.562,50 kr. Total 375.713,16 kr. 93.928,29 kr. 469.641,45 kr. Alle fakturaerne vedrører opgaver i form af montering af diverse hvidevarer. Fakturanr. 10009, 10011, 10012, 10014, 10015, 10018, 10020, 10021, 10028, 3 og 10 er specificeret til montering af blandt andet emhætter, køleskabe, vaskesøjler og opvaskemaskiner. Fakturanr. 10002, 10003, 3 og 5 vedrører desuden opkørsel eller opbæring. Fakturanr. 10004 og 10013 vedrører desuden besigtigelse og/eller fejl og mangler. Fakturanr. 10001, 10004, 10013, 10014, 10016, 10017, 10023, 10024, 10025, 1, 4, 5, 7 og 9 fremgår alle med adresse for hvor arbejdet er udført i form af by samt vejnavn og nummer. Fakturanr. 10002, 10003, 10006, 10007, 10008, 10009, 10011, 10012, 10015, 10018, 10019, 10020, 10021, 10022, 10028, 2, 3, 6 og 10 fremgår med adresse for hvor arbejdet er udført i form af by og sted. Fakturanr. 10019 og 10028 fremgår med enkelte datoer for udførelse af arbejdet. Fakturanr. 1-7, 9 og 10 er med kuglepen påført perioder og enkelte datoer. Kreditnota 10005 fremgår med beskrivelsen ”Pris pr. dørvending”, antal (-1) enhed (stk.) og enhedspris (100). Kreditnotaen fremgår desuden med teksten ”[adresse13], [by5] Vedr. faktura 10003”. Kreditnota 10010 fremgår med beskrivelsen ”Timer med 2 mand”, antal (-15,5), enhed (timer) og stk. pris (700). kreditnotaen fremgår yderligere med teksten ”[by5] – [adresse13] Tilbage gang på emhætter samt vaskesøjler. Montering af 3 lejligheder samt forlænger slanger”. Kreditnotaen er påført teksten ”udligner faktura 10009”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har indberettet løn til e-Indkomst for 2. kvartal 2022. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at [person1] har foretaget indberetninger af momsangivelser den 1. september 2022 for [virksomhed2] for 1. og 2. kvartal. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [person1] den 29. september 2022 indberetter ændring af ejerkredsen i [virksomhed2] på virk.dk, hvor ændringen indberettes med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 2022. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed2] ikke har haft en ansat ved navn [person3], og at [person2] ikke har ønsket at udtale sig med henvisning til reglerne om selvinkriminering. Selskabet har den 27. september 2022 til Skattestyrelsen fremlagt en anpartsnota og korrespondance med [virksomhed2]. Anpartsnotaen er dateret til den 1. september 2022. Anpartsnotaen omhandler overdragelse af anparter fra sælger ([virksomhed1] ApS) til køber ([person2]). Overtagelsesdagen er ifølge anpartsnotaen den 1. juni 2022. Anpartsfortegnelsen ajourføres ifølge anpartsnotaen af køber. Køber afholder udgifter og forpligter sig til at ændre ledelse, hjemstedsadresse, navn etc. ifølge anpartsnotaen. Korrespondancen med [virksomhed2] består af to mail til [e-mail1] af henholdsvis den 16. maj og 14. juni 2022. Mailen af den 16. maj 2022 vedrører arbejdsopgaver selskabet har modtaget fra [person4] ”[e-mail2]”. Mailen af den 14. juni 2022 vedrører en arbejdsopgave selskabet har modtaget fra [person4] ”[e-mail2]”. Mailen af den 14. juni 2022 indeholder samtidig korrespondance om arbejdsopgaver fra [person4] ”[e-mail2]” til selskabet. Selskabet har den 10. november 2022 til Skattestyrelsen fremlagt specifikationer til fakturaerne som dokumentation for samhandlen i tillæg til de fremlagte fakturaer. Specifikationerne til fakturaerne fremgår med samme information som de tilhørende fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale eller timesedler i tillæg til de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 93.928 kr. for afgiftsperioden fra den 1. april til den 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til en underleverandør. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vi har ved gennemgang af selskabets momsangivelse for 2. kvartal 2022 konstateret, at selskabet på konto 1326 Fremmed arbejde har fratrukket fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS har i 2. kvartal 2022 ikke foretaget indberetninger af løn til e-Indkomst. Det er derfor vores opfattelse, at ikke har været muligt for [virksomhed2] ApS, at levere de fakturerede ydelser. Dette begrunder vi med, at der i henhold til vores oplysninger ikke har været ansatte til at kunne levere den fakturerede ydelse. Den reelle ejer af [klager] og [virksomhed2] ApS har forklaret, at han har solgt [virksomhed2] ApS, og at køberen [person2] har arbejdet gratis i selskabet sammen med en kompagnon. Vi har modtaget en overdragelsesaftale på anparterne af selskabet. Overdragelsesaftalen er dateret den 1. september 2022, men datoen for overdragelse er aftalt til den 1. juni 2022. Aftalen er således udarbejdet med tilbagevirkende kraft. Aftalen ses ikke at være underskrevet af parterne, og der fremgår ikke en frist for betaling af overdragelsessummen. Vi har ved opslag i erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem konstateret, at der den 27. september 2022 endnu ikke er anmodet om ændring af ejerskabet i [virksomhed2] ApS. Vi har ligeledes konstateret, at [person1] på trods af at han oplyser, at have solgt selskabet, har foretaget indberetning af momsangivelserne for 1. og 2. kvartal 2022, den 1. september 2022. Det er på baggrund af disse objektive kendsgerninger vores vurdering, at der ikke er realitet bag den fremsendte overdragelsesaftale. Vi vurderer derudover, at det er en usædvanlig disposition, at [person2] skulle have arbejdet gratis for et selskab, som han reelt ikke har overtaget ejerskabet af. Vi har ligeledes konstateret, at flere af fakturaerne indeholder oplysninger om at der er udført arbejde af op til 4. mand. Dette vurderes endvidere at understøtte, at den fremsendte overdragelsesaftale og forklaringen om at [person2] skulle have arbejdet gratis i virksomheden, anses for at være usandsynlige og usammenhængende med de objektive kendsgerninger. Det ses endvidere, at en del af fakturaerne er udstedt i maj 2022, altså inden den påståede overdragelsesdag. På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke har haft de menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Da ejerskabet af [virksomhed2] ApS og [klager] ApS er 100 % ens, er det vores opfattelse, at der må være en skærpet bevisbyrde for at de fakturerede ydelser reelt er leveret. Det er ligeledes vores opfattelse, at [klager] ApS må have været vidende om, at [virksomhed2] ApS ikke har været i besiddelse af de menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Vi finder det desuden påfaldende, at [virksomhed2] ApS har anvendt to forskellige fakturarækkefølger. Det ses også, at ændringen af fakturarækkefølgen ikke kan begrundes med den påståede overdragelse af selskabet, da faktura 1-10 ses at være udstedt i perioden mellem faktura10001 og 10002. Der ses desuden ualmindeligt mange tilfælde af fakturering tilbage i tid, hvilket kan indikere, at fakturaerne er lavet efterfølgende til brug for fradragsret i [klager] ApS. Det ses endvidere, at fakturaerne ikke opfylder alle betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57. Fakturaerne mangler specificeret oplysning af de leverede ydelser samt tidspunktet for leveringen. I henhold til momslovens § 37, er det et krav, at der er sket levering af ydelsen for at der kan indrømmes fradrag. Dette understøttes også af C-152/02 hvoraf det fremgår, at et krav for at der kan indrømmes momsfradrag er at ydelsen, er leveret. På baggrund af ovenstående konstaterede forhold, er det vores opfattelse, at der ikke kan gives fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS. Ud over de modtagne fakturaer er der bogført 3 fakturaer og en kreditnota, hvor der af bogføringen fremgår ”[virksomhed2]”. Det antages, at der er tale om fratrukne fakturaer fra [virksomhed2] ApS, som ved en fejl ikke er fremsendt til os. Der er bogført 2 kreditnotaer som er medregnet i momsopgørelsen. Det fremgår ikke af den modtagne kreditnota, hvilken faktura den vedrører men kreditnotaerne godkendes og medregnes i vores opgørelse. Vi foreslår på baggrund af ovenstående forhold at ændre jeres momsangivelse med i alt 93.928 kr. i henhold til vedlagte bilag 1 samt momslovens § 37 og opkrævningslovens § 5, stk. 1. … Vi udsendte den 28. september 2022 forslag om ændring af selskabets moms i overensstemmelse med ovenstående punkt 1.3. Den 29. september 2022 kl. 10:26 logger [person1] ind på virk.dk og indberetter ændringer af ejerkredsen på [virksomhed2] ApS. I den forbindelse ændres selskabets direktør og ejer til at være [person2]. Ændringen indberettes med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 2022. I henhold til tidligere fremsendte overdragelsesaftale, som blev fremsendt til os den 27. september 2022 fremgår det, at [virksomhed2] ApS overdrages til [person2] pr. 1. juni 2022. Der ses således ikke, at være sammenhæng mellem oplysningerne i den fremsendte overdragelsesaftale og oplysningerne der indberettes til Erhvervsstyrelsen. Ændringen af ejerskabet foretages umiddelbart efter udsendelse af vores forslag, hvori vi gør gældende, at der må være en skærpet bevisbyrde for, at de fakturerede ydelser er leveret af [virksomhed2] ApS, da selskaberne på daværende tidspunkt havde samme ejer og direktør i form af [person1]. Vi har ikke modtaget korrespondancer eller andet der kan dokumentere, at der er indgået en aftale med [person2] før vi får tilsendt overdragelsesaftalen, som i øvrigt ikke var underskrevet. Vi finder det således ikke dokumenteret eller bevist, at [person2] i 2. kvartal 2022 har drevet virksomheden, hvorfor det er vores opfattelse at [person1] på daværende tidspunkt disponerede over selskabet. At selskabet efterfølgende overdrages til [person2] med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2022, efter vores henvendelse til [klager] ApS, kan ikke ændre herpå. Det kan på baggrund heraf konkluderes, at [person1] var ejer af [virksomhed2] ApS i 2. kvartal 2022, som kontrollen er foretaget for, hvilket også stadig fremgår af cvr registret. Det er desuden vores opfattelse, at der kan stilles en berettiget tvivl om, hvorvidt ændringen i ejerkredsen udelukkende skyldes vores kontrol. I gør gældende i jeres bemærkninger, at [person1] har bestilt ydelserne ved [virksomhed2]. Der foreligger ikke oplysninger om korrespondancer eller andet, der kan dokumentere at ydelserne er bestilt ved [virksomhed2] ApS eller, at [person2] i perioden forestod driften på en sådan vis, at [person1] havde overladt driften til [person2]. Vi har i yderligere materialeindkaldelse af 25. august 2022 bedt selskabet fremsende oplysninger til brug for kontrol af selskabets moms. Vi anmodede i den forbindelse om at få tilsendt bilag for konto 1326 fremmedarbejde herunder også timesedler, samarbejdskontrakter mv. Vi modtog i den forbindelse ikke underliggende timesedler eller bilag. I har i forbindelse med fremsendelse af jeres bemærkninger den 10. november 2022 fremsendt fakturaer, som nu er påført specifikationer af fakturerede timer, leveret arbejde og arbejdssted. Det er dog vores opfattelse at materialet er udarbejdet med det formål, at dokumenterer, at ydelserne er leveret. Da [person1] efter vores vurdering har været den ansvarlige direktør og ejer af [virksomhed2] i den kontrollerede periode, må det vurderes, at han er vidende om hvorvidt der er anvendt underleverandører og om selskabet i øvrigt har haft de økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Derfor er det vores opfattelse, at der er en skærpet bevisbyrde for at de fakturerede ydelser er leveret. Det er vores vurdering, at det er en usædvanlig disposition, at anvende sit eget selskab som underleverandør og derved indsætte et fordyrende mellemled i stedet for at købe underleverandør ydelserne direkte i [klager] ApS, uden at der ses at være en forretningsmæssig begrundelse. Her henses der også til, at underleverandørerne hyres af [virksomhed2] ApS, som på daværende tidspunkt ingen registrerede ansatte har til at indhente tilbud fra underleverandører og indgå kontrakter med underleverandører. Det er vores vurdering, at ovenstående forhold må anses for at kunne belaste bevisfremførslen for [klager] ApS i en sådan grad, at der kan stilles en berettiget tvivl om realiteten bag det fremsendte materiale. Der er ikke sammenhæng mellem forklaringerne om overdragelse af virksomheden og de objektive kendsgerninger, hvorfor det er vores vurdering, at der påhviler [person1] en skærpet bevisbyrde for, at de fratrukne udgifter til [virksomhed2] ApS er leveret. Det er således stadig vores opfattelse, at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation for at de fakturerede ydelser fra [virksomhed2] er leveret, hvorfor det fastholdes at købsmomsen på 93.928 kr. ikke kan godkendes efter momslovens § 37, og opkrævningslovens § 5, stk.1. Der henvises i øvrigt til det anførte under punkt 1.3. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling udtalt følgende den 21. juni 2023: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: I det følgende fremgår oplysninger om andre personers skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Efter forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personers skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet. Vedrørende det udførte arbejde: Det er korrekt, at Skattestyrelsen efter der er truffet afgørelse i sagen, har modtaget enkelte mail korrespondancer, som dokumentation for at arbejdet skulle være bestilt ved [virksomhed2] ApS / [person2]. Det fremgår af disse mail korrespondancer, at [klager] ApS v. direktør [person1] har denne korrespondance med en ”[person3]”. [virksomhed2] ApS ses ikke at have haft en ansat ved navn [person3]. Det skal endvidere bemærkes, at [person1] i maj 2022, som korrespondancen vedrører, var registreret som både ejer og direktør i [virksomhed2] ApS. Det bemærkes i øvrigt, at momsangivelsen for 2. kvartal 2022 er indsendt den 01-09-2022 af [person1], som ejer [klager] ApS. Det må derfor antages, at [person1] har været vidende om, hvem der har været ansat i [virksomhed2] ApS i den pågældende periode. Det vurderes ligeledes at være en atypisk disposition, at [person1] i en påstået overdragelsesperiode korresponderer med en anden end [person2], som på daværende tidspunkt ifølge [person1] skulle være ved at overtage selskabet. Skattestyrelsen har i øvrigt aflagt [virksomhed2] ApS et kontrolbesøg og kontaktet [person2] pr. telefon. [person2] har ikke ønsket at udtale sig med henvisning til reglerne om selvinkriminering og selskabet har ikke reageret på vores materialeindkaldelse. Skattestyrelsen skal dog bemærke, at bevisbyrden påhviler den, som mener sig berettiget til fradraget. For skattemæssigt fradrag fremgår det blandt andet af den juridiske vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.2.4. For moms fremgår det blandt andet af SKM2014.544.BR, SKM2008.721.BR og SKM2020.150.BR hvoraf det fremgår, at der er en skærpet bevisbyrde i tilfælde, hvor der kan stilles tvivl ved fakturaens realitet eller hvor fakturaerne ikke opfylder betingelserne til fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Vedr. det registrerede ejerskab af [virksomhed2] ApS: Som anført ovenfor sker alt korrespondance mellem [klager] ApS og [virksomhed2] ApS mellem [person1] og en [person3], der som tidligere nævnt ikke modtager løn fra [virksomhed2] ApS. Der foreligger ikke korrespondance mellem [person1] og [person2] som ifølge oplysningerne fra [klager] skulle stå for den daglige drift i den kontrollerede periode. Det vurderes at være en atypisk disposition at korrespondancen om arbejde ikke sker med den, der skal overtage selskabet. Det er ligeledes vores opfattelse, at [klager] ApS / [person1] i perioden reelt har haft råderetten og beføjelserne i selskabet. Her henses der til, at [person1] for 2. kvartal 2022 er registreret som ejer og direktør i [virksomhed2] ApS. Den påståede overdragelse til [person2] sker med tilbagevirkende kraft den 29. september 2022 til den 1. juli 2022. [person1] er således stadig formelt registreret som ejer og direktør i [virksomhed2] ApS i 2. kvartal 2022. Det bemærkes i øvrigt endnu en gang, at momsangivelsen for 2. kvartal 2022 er indsendt af [person1] den 1. september 2022, hvorfor [person1] må have været involveret i selskabet på daværende tidspunkt. Skattestyrelsen har aflagt [virksomhed2] ApS et kontrolbesøg på selskabets nuværende adresse [adresse16], [by10] den 9. maj 2023. Vi har i den forbindelse konstateret, at selskabets navn ikke fremgår af postkassen eller på anden vis er at se på stedet. Vi har efterfølgende været i kontakt med [person2] pr. telefon, han har ikke ønsket at udtale sig med henvisning til reglerne om selvinkriminering. Selskabet har efterfølgende ikke indsendt det ønskede materiale. Vedr. fakturaerne Det bemærkes, at der er sammenfald mellem ejer af [klager] ApS og [virksomhed2] ApS. [person1] ses at have indsendt momsangivelsen for [virksomhed2] ApS for den kontrollerede periode. Det er stadig vores opfattelse, at der er sammenfald i ejerkredsen, hvorfor det er vores vurdering, at der må påhvile en skærpet bevisbyrde for, at det fakturerede er leveret. Vi har i den forbindelse henset til fejl, mangler og atypiske dispositioner på det fakturerede. Vores påstande er i øvrigt i overensstemmelse med SKM2014.544.BR, hvoraf det fremgår, at der påhviler en skærpet bevisbyrde, såfremt der kan stilles tvivl ved realiteten af fakturaerne og SKM2020.150.BR, hvoraf det fremgår, at der er en skærpet bevisbyrde, såfremt fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen. Vi har som tidligere anført forsøgt at få udleveret regnskabsmateriale fra [virksomhed2] ApS og aflagt selskabet et kontrolbesøg, men de har ikke ønsket at samarbejde. Opsummering I henhold til momslovens § 46, stk. 7 påhviler betaling af afgift enhver, der på en faktura anfører et afgiftsbeløb eller anden angivelse af at fakturabeløbet indbefatter afgift. Dette er uanset om det fakturerede er leveret eller ej. Det er således sagen uvedkommende for nægtelse af fradrag hos [klager] ApS, om Skattestyrelsen agter at fastholde den angivne salgsmoms i [virksomhed2] ApS. Det er generelt Skattestyrelsens opfattelse, at der kan stilles tvivl om oplysningerne fra [klager] og de faktiske omstændigheder i en sådan grad, at det betvivles, hvorvidt der er realitet bag de udstedte fakturaer fra [virksomhed2] ApS. Det kan ikke udelukkes, at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ApS dækker over sorte lønninger anvendt af [klager] ApS. Da der er sammenfald i ejerskabet af de to selskaber, er det vores opfattelse, at der må påhvile en skærpet bevisbyrde for, at det fakturerede er leveret, hvilket er i overensstemmelse med SKM2015.137Ø, hvoraf det fremgår, at der foreligger en skærpet bevisbyrde, når der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter. Det kan i øvrigt ikke bestrides, at der er sammenfald i ejerskabet i den kontrollerede periode, da dette fremgår af virk.dk og selskabernes registreringsoplysninger. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har den 21. april 2023 fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms af udgifterne til underleverandøren med i alt 93.928 kr. for afgiftsperioden den 1. april til den 30. juni 2022. Selskabets repræsentant har bl.a. anført følgende til støtte for påstanden: ”Vedr. det udførte arbejde: Som det også er gjort gældende i brev af 10. november 2023, kan min klient selvsagt ikke udtale sig om, hvorvidt [person2], har anset udførslen af sine arbejder i [virksomhed2] ApS, som værende en investering i sit eget selskab, og derfor ikke har udbetalt løn til sig selv. Det er ligeledes gjort gældende, at min klient er blevet oplyst, at [virksomhed2] ApS, udover [person2] og dennes venner og bekendte, har anvendt indlejet personale. I den forbindelse har min klient kunne konstatere, at alle de bestilte arbejder er blevet udført, idet min klient ikke har modtaget oplysninger om andet. Henset til omfanget af nogle de bestilte opgaver, har der ikke været noget grundlag for, at min klient skulle betvivle, at der har været anvendt de på fakturaen oplyste antal personer, i forbindelse med udførslen af de respektive opgaver. Da der således hverken har været nogle oplysninger om, at der ikke er leveret, eller at levering skulle være forsinket, har min klient på ingen måde haft anledning til at stille spørgsmål til – ej heller undersøge nærmere, hvorvidt der har været 2, 3 eller 4 mand på en opgave. Når Skattestyrelsen på afgørelsens s. 5 nederst anfører ”Det er vores vurdering, at det er en usædvanlig disposition, at anvende sit eget selskab som underleverandør og derved indsætte et fordyrende mellemled i stedet for at købe underleverandør ydelserne direkte i [klager] ApS, uden at der ses at være en forretningsmæssig begrundelse.”, er dette ikke korrekt. Som det tidligere er oplyst, er [klager] ApS fysisk placeret på Sjælland, hvorfor man anvendte [virksomhed2] ApS, der er fysisk placeret i Jylland, til at udføre opgaverne i Jylland. At der tillige skulle være tale om et fordyrende mellemled, er Skattestyrelsens egen subjektive udlægning, og er i øvrigt udokumenteret. Tværtimod, medførte denne løsning, at der ikke overfor kunderne, skulle pålægges yderligere udgifter, eksempelvis i forhold til transport til og fra Sjælland. Skattestyrelsen har på baggrund af disse oplysninger anført, at ”I gør gældende i jeres bemærkninger, at [person1] har bestilt ydelserne ved [virksomhed2]. Der foreligger ikke oplysninger om korrespondancer eller andet, der kan dokumentere at ydelserne er bestilt ved [virksomhed2] ApS eller, at [person2] i perioden forestod driften på en sådan vis, at [person1] havde overladt driften til [person2].” Den 14. april 2023, er der til Skattestyrelsen fremsendt dokumentation i forhold til en opgaveliste fra [virksomhed4].com, og dokumentation for, hvordan udførslen af opgaverne blev bestilt af [klager] ApS hos [virksomhed2] ApS, med anmodning om at ændre afgørelsen af 23. januar 2023. Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvordan man eventuelt har efterprøvet ovenstående oplysninger, ved at kontakte [person2]. Vedr. det registrerede ejerskab af [virksomhed2] ApS: Hertil er det af min klient forklaret, dels at virksomheden var overdraget til nuværende ejer [person2], der har arbejdet gratis sammen med venner og bekendte, jf., hertil e-mailbrev af 10. november 2022 fra undertegnede til Skattestyrelsen. I den forbindelse er det eksplicit forklaret, at [person2], også forud for overtagelsen af virksomheden, reelt forestod den daglige drift, idet arbejderne som [virksomhed2] ApS skulle udføre for [klager] ApS, skulle ske i Jylland, og at [person1], som følge af at være bosiddende på Sjælland, fandt det særdeles svært at gennemføre den daglige drift af [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har tillige bemærket, ved opslag i cvr, at det først er den 29. september 2023, at den tidligere ejer [person1], logger ind på virk.dk, og indberetter ændringerne af ejerkredsen, og at dette sker med tilbagevirkende kraft. Selvom der med ovenstående er tale om en usædvanlig disposition, ændrer dette ikke på, at [person2], forud for sit ejerskab, faktuelt har overtaget ansvaret for den daglige drift og udførslen af de bestilte arbejder, og at den officielle overtagelse af virksomheden først skete efterfølgende, alene skyldes, at [person2], havde udfordringer med sin bank. Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt man har efterprøvet oplysningerne ved at rette henvendelse til [person2]. Vedr. udstedelse af fakturaer i klumper: Som oplyst i brev af 10. november 2022, kan min klient af gode grunde ikke redegøre for, hvordan [virksomhed2] ApS, tilrettelægger deres bogføring eller faktureringer. På baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger rettede min klient henvendelse til [virksomhed2] ApS, med henblik på at undersøge hvorfor fakturaerne blev udstedt i ”klumper”. Hertil blev min klient orienteret, at fremgangsmåden som udgangspunkt er, at der faktureres 1 gang om ugen, og i nogle tilfælde går der længere tid imellem. Denne oplysning har Skattestyrelsen ikke forholdt sig til i deres afgørelse af 23. januar 2023. Skattestyrelsen opfordres derfor til at redegøre for, hvorvidt de har undersøgt nærmere hos [virksomhed2] ApS. Vedr. brug af forskellige fakturarækkefølger: Som allerede oplyst i brev af 10. november 2022, fremgår det momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, at en faktura skal indeholde fortløbne nummer, der bygger på én eller flere serier og som identificerer fakturaen. At [virksomhed2] ApS har anvendt to forskellige rækkefølger, er dels min klient uvedkommende, og dels ikke i strid med bekendtgørelsens bestemmelse, hvorfor dette ikke kan lægges min klient til last. Det er påfaldende, at Skattestyrelsen heller ikke har forholdt sig til denne oplysning, i deres afgørelse af 23. januar 2023, hvorfor Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt de har undersøgt dette nærmere hos [virksomhed2] ApS. Vedr. tidsmæssige forskydninger i fakturaerne: Som tidligere oplyst, har min klient ingen indflydelse på, hvordan [virksomhed2] ApS udsteder deres fakturaer. Min klient har alene forholdt sig til, at der er blevet bestilt og leveret en ydelse, og at der efterfølgende er modtaget og betalt en faktura. Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt de har undersøgt dette forhold nærmere hos [virksomhed2] ApS. Vedr. manglende specifikation på fakturaerne: Dette er udbedret ved fremsendelsen den 10. november 2022. Som oplyst har der aldrig været forhold, der har gjort, at min klient skulle være i tvivl om, hvorvidt de bestilte arbejder blev udført, hvorfor der til alle tider har været en forretningsmæssig begrundelse for at betale fakturaerne, henset til, at min klient har anmodet om at få arbejder udført af [virksomhed2] ApS, at disse arbejder de facto er leveret, og at dette er sket til det aftalte tidspunkt, og at der efterfølgende er modtaget en faktura for det udførte arbejde. Opsummering: Det gøres gældende, at min klient har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for bestilling af arbejderne hos [virksomhed2] ApS, også selvom Skattestyrelsen måtte fastholde, at der er en skærpet bevisbyrde, hvorfor min klient gør gældende at have opfyldt sin bevisbyrde. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvorvidt [virksomhed2] ApS har angivet momsen i disse fakturaer, hvorfor Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt man har godkendt [virksomhed2] ApS’ angivelse af salgsmoms for nærværende fakturaer. På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at [klager] ApS, er berettiget til at få godkendtmomsfradraget pålydende kr. 93.928,00. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse den 4. juli 2023: ”… Vedr. det udførte arbejde: Indledningsvist gøres det gældende, at der faktuelt er fremsendt den efterspurgte dokumentation på, at arbejderne er bestilt af [klager] ApS, der har rettet henvendelse til [virksomhed2] ApS, med oplysning om udførelsen af arbejderne. Der henvises til e-mails af henholdsvis 16. maj 2022 og 14. juni 2022, der var vedlagt skrivelse fra mit kontor af 14. april 2023, og som derfor allerede er fremsendt. I sin afgørelse af 23. januar 2023, har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der ikke var nogen korrespondance mellem [klager] ApS og [virksomhed2] ApS, der kunne dokumentere, at de udførte arbejder blev bestilt. Ved skrivelse af 14. april 2023, blev der fremsendt den efterspurgte dokumentation, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at der har været fremsendt en bestilling fra [klager] ApS til [virksomhed2] ApS, om udfærdigelse af arbejder. Da det ikke fremgår helt klart og tydeligt, hvorvidt Skattestyrelsen, ved at have anført ”[person3]”, gør gældende, at min klient skulle have fremsendt en mail til en ikke-eksisterende person, skal jeg for god ordens skyld oplyse, at såfremt Skattestyrelsens bemærkninger skal forstås således, bestrides de som værende udokumenteret. Hertil kommer, at dette nu er endnu et nyt forhold, som mine klienter skal forholde sig til. Hertil kommer, at der – ligeledes ved min skrivelse af 14. april 2023 - er foretaget en udførlig gennemgang af sammenhængen mellem de fremsendte fakturaer og de opgaver, der er bestilt af [virksomhed4] hos [klager] ApS ved e-mail den 16. maj 2022, og som min klient efterfølgende har anmodet [virksomhed2] ApS om at udføre. I den forbindelse henvises der endnu en gang til, at ejeren af [klager] ApS, [person1], er bosiddende på Sjælland, at [virksomhed2] ApS er placeret i Jylland, samt det forhold, at opgaverne er udført i Jylland. Alt sammen understøtter det, at arbejderne er bestilt hos og udført af [virksomhed2] ApS. Som det tidligere er oplyst, har der på intet tidspunkt været klager fra kunder, eller andre omstændigheder i øvrigt, der har givet min klient anledning til at stille spørgsmål til – ej heller undersøge nærmere, hvorvidt opgaverne de facto er blevet udført, ej heller om der har været 2, 3 eller 4 mand på en opgave. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at nogle af de opgaver, der er udført, omhandler transport af hvidevarer, herunder løft af disse, hvorfor der således kræves mere end én person. Det fastholdes, som også anført i klage af 21. april 2023, at der nu er fremsendt tilstrækkelig dokumentation for bestilling af arbejderne, og at mine klienter dermed har opfyldt sin bevisbyrde – også selvom denne måtte være skærpet. Ud fra Skattestyrelsens oplysning om, at der har været foretaget kontrolbesøg på [virksomhed2] ApS’ nuværende adresse, den 9. maj 2023, kan ikke forstås på anden måde, end at Skattestyrelsen ikke forud for dette, har forsøgt at validere den dokumentation, som er blevet fremsendt på mine klienters vegne. Det er i øvrigt påfaldende, at det forhold, at ejeren af [virksomhed2] ApS, [person2], hverken ønsker at udtale sig eller at udlevere regnskabsmateriel, skal lægges mine klienter til last. Dette henset til at min klient har fremlagt en ikke uvæsentlig mængde dokumentation, og at det i øvrigt er mine klienters opfattelse, at samtlige anmodninger fra Skattestyrelsen er imødekommet – Selvfølgelig i det omfang det har været muligt for mine klienter at fremskaffe denne. Vedr. det registrerede ejerskab af [virksomhed2] ApS: Som anført ovenfor, er det et nyt forhold, at Skattestyrelsen nu sætter spørgsmålstegn vedrørende eksistensen af ”en [person3]”. Hvad dette har med det registrerede ejerskab at gøre, står særdeles uklart for mine klienter – Der har på intet tidspunkt været gjort gældende, at ejeren af [virksomhed2] ApS i henhold til den indgåede aftale, skulle være en anden en [person2]. I forhold til registreringen af ejerskabet, henvises der i øvrigt til det allerede forklarede i henholdsvis skrivelser til Skattestyrelsen, samt i klage af 21. april 2023 til Skatteankestyrelsen. Vedr. fakturaerne Det gøres gældende, at Skattestyrelsen fortsat ikke har forholdt sig til det forhold, at det følger af momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 at en faktura skal indeholde fortløbne nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Indledningsvist fastholdes det, at min klient ikke har nogen indflydelse på, hvordan [virksomhed2] ApS udsteder sine fakturaer. Det fastholdes, at det forhold, at [virksomhed2] har anvendt to forskellige rækkefølger, er dels min klient uvedkommende, og dels ikke i strid med bekendtgørelsens bestemmelse, hvorfor dette ikke kan lægges min klient til last. Den manglende specifikation er udbedret ved fremsendelsen af skrivelse herfra af 10. november. I forhold til det af Skattestyrelsen anførte, at ”Det kan ikke udelukkes, at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ApS dækker over sorte lønninger anvendt af [klager] ApS”, bestrides dette. I den forbindelse bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt nogen former for dokumentation, der understøtter dette anbringende, hvorimod mine klienter har fremsendt en ikke uvæsentlig mængde dokumentation, der understøtter, at arbejderne er bestilt hos [virksomhed2] ApS, at arbejderne er udført af [virksomhed2] ApS, samt at der er fremsendt fakturaer for udførslen af disse arbejder – Fakturaer som min klient har betalt. Det bestrides, når Skattestyrelsen anfører, at en eventuel fastholdelse af salgsmoms i [virksomhed2] ApS, er denne sag uvedkommende. Det gøres i den forbindelse gældende, at såfremt der opkræves en salgsmoms hos det sælgende selskab – In casu [virksomhed2] ApS - medfører det pr. automatik, at fradraget godkendes hos det købende selskab – In casu [klager] ApS, når momsen vedrører den samme faktura, jf., hertil princippet om afgiftsneutralitet. For god ordens skyld bemærkes det, at Momslovens § 46, stk. 7, derfor ikke kan påberåbes direkte over for min klient, da det ikke er dem, der har udstedt fakturaerne, og som følge deraf heller ikke er dem, der ”på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift”. (Min fremhævning) Endelig henvises der i øvrigt til skrivelser til Skattestyrelsen, samt klage af 14. april 2023. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til en underleverandør med i alt 93.928 kr. for afgiftsperioden fra den 1. april til og med den 30. juni 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget, fordi Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandøren for at være fiktive. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. [virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. [virksomhed2] har desuden ikke indberettet løn til E-Indkomst. [virksomhed2] er under konkurs. [virksomhed2] og selskabet har i den omhandlede periode været ejet af den samme person. Den fremlagte anpartsnota er ikke underskrevet, og [person2] har ikke opfyldt forpligtelserne om, at omregistrere [virksomhed2] til [person2] navn. Den fremlagte korrespondance er foregået med en person, der ikke har været ansat i [virksomhed2]. Ifølge anpartsnotaen er [person2] eneanpartshaver af selskabet fra den 1. juni 2022 og ifølge Det Centrale Virksomhedsregister er [person2] eneanpartshaver fra den 1. juli 2022. [person1] har den 29. september 2022 indberettet ændringer af ejerkredsen i [virksomhed2] med tilbagevirkende kraft. [person1] har desuden den 1. september 2022 foretaget indberetninger af [virksomhed2]’s momsangivelser for 1. og 2. kvartal. [person2] har ikke ønsket at udtale sig til Skattestyrelsen med henvisning til reglerne om selvinkriminering. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.