Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 22-0092159

Tab på unoterede anparter efter gældskonverteringer

Skatteyder fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
10. april 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen omhandler opgørelsen af klagerens tab ved salg af unoterede anparter i et selskab, hvor anskaffelsessummen var påvirket af skattefri virksomhedsomdannelse, skattefri aktieombytning og to gældskonverteringer. Skattestyrelsen havde kursreguleret anskaffelsessummen for gældskonverteringerne, hvilket klageren bestred. Landsskatteretten fandt, at gældssaneringer, der var indfriet før gældskonverteringerne, ikke skulle medregnes som gældsposter ved kursfastsættelsen. Dette resulterede i en højere anskaffelsessum for klageren og dermed et større fradragsberettiget tab.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • TfS 1997.729
  • UfR 1977.964 H

Fuldtekst

Journalnr. 22-0092159 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Avance ved salg af unoterede anparter 108.915 kr. - 917.385 kr. Nedsættes til -917.385 kr. Faktiske oplysninger Klagerens tidligere revisor har indberettet et tab på 931.799 kr. på unoterede anparter på klagerens oplysningsskema for indkomståret 2019. Klageren har oplyst, at tabet vedrører anparter i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Tabet kan ifølge Skattestyrelsen og klagerens nuværende revisor specificeres således: Skattestyrelsen Klageren Salgssum 2019 10.000 kr. 10.000 kr. Anskaffelsessum: Skattemæssig anskaffelsessum pr. 25. juni 1987, opgjort ifbm. skattefri virksomhedsomdannelse -1.097.615 kr. -1.097.615 kr. Skattemæssig anskaffelsessum ifbm. skattefri aktieombytning i [virksomhed2] A/S: Anskaffelsessum 1984 30.000 kr. 30.000 kr. Kapitalforhøjelse den 1/7-1984 445.500 kr. 445.500 kr. Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering den 23/10-1997 0 kr. 600.000 kr. Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering den 30/10-2003 523.200 kr. 949.500 kr. Anskaffelsessum i alt -98.915 kr. 927.385 kr. Avance/tab i alt 108.915 kr. -917.385 kr. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, sammenholdt med stiftelsesdokumentet for selskabet, at selskabet blev stiftet som et aktieselskab den 25. juni 1987 med en nominel selskabskapital på 300.000 kr. og at selskabet er stiftet ved indskud af klagerens ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Klagerens daværende revisor har i forbindelse med stiftelsen opgjort klagerens anskaffelsessum på aktierne i selskabet til -1.097.615 kr. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skatteforvaltningen i [by1] kommune har godkendt beregningen. Selskabet er den 13. december 1996 omdannet til et anpartsselskab. Af CVR sammenholdt med vurderingsberetning af 2. december 2004 fremgår, at der er gennemført en skattefri aktieombytning af klagerens aktier i [virksomhed2] A/S ved en kapitalforhøjelse i selskabet på nominelt 320.000 kr. aktier til kurs 200,5625, svarende til en kapitalforhøjelse på i alt 641.800 kr. [virksomhed2] A/S er stiftet af klageren den 20. februar 1979 ved kontant indskud på 30.000 kr. Klageren har den 1. juli 1984 kontant indskudt 445.500 kr. i selskabet ved en kapitalforhøjelse på nominelt 270.000 kr. aktier til kurs 165. Der er desuden den 30. oktober 1997 gennemført en kapitalforhøjelse i [virksomhed2] A/S ved udstedelse af nominelt 200.000 kr. aktier til kurs 300, i alt 600.000 kr. ved konvertering af gæld. Det er oplyst, at gælden der er konverteret var ansvarlig lånekapital, med klageren som kreditor. Følgende fremgår af [virksomhed2] A/S` årsrapport for regnskabsåret 1996/97 (1. maj 1996-31. maj 1997): Aktiver i alt 18.887.347 kr. Ansvarlig lånekapital 600.000 kr. Leverandører af varer og tjenesteydelser 5.482.778 kr. Pengekreditor 3.000.000 kr. Anden gæld 9.774.233 kr. Gæld i alt 18.857.011 kr. Det fremgår desuden af ledelsens årsberetning i årsrapporten, at: ”… Primo juni 1997 er der gennemført en kapitalsanering med selskabets hovedkreditorer på i alt kr. 1.510.000. Kapitalsaneringen indarbejdet i nærværende regnskab. Beløbet er ført over egenkapitalen. På selskabets ordinære generalforsamling vil der blive fremsat forslag med henblik på yderligere tilførsel af kapital på t.kr. 600. …” Af generalforsamlingsprotokollat dateret den 30. oktober 2003 fremgår, at det er besluttet at nedsætte selskabskapitalen i [virksomhed2] A/S med 500.000 kr. til dækning af underskud, og at kapitalen i [virksomhed2] A/S skal forhøjes ved udstedelse af nominelt 550.000 kr. aktier til kurs 312,50, i alt 1.718.750 kr. ved konvertering af gæld. Klageren tegnede nominelt 320.000 kr. aktier til kurs 312,50 i alt 1.000.000 kr. Følgende fremgår af [virksomhed2] A/S` årsrapport for regnskabsåret 2002/03 (1. maj 2002-31. maj 2003): Aktiver i alt 5.826.327 kr. Kreditinstitutter 3.647.017 kr. Leverandører af varer og tjenesteydelser 215.264 kr. Gæld til [virksomhed1] ApS 9.815 kr. Anden gæld 545.182 kr. Gæld i alt 4.417.278 kr. Det fremgår desuden af ledelsesberetningen i årsrapporten, at: ”… Årets resultat er påvirket med kr. 5.000.000 i ekstraordinære indtægter som vedrører indbetaling fra selskabets hovedkreditor i forbindelse med ændring af aftale vedrørende bankengagement. … Selskabet har besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital med kr. 500.000 ved overførsel til dækning af underskud, jf. ASL § 44a. Der vil i forbindelse hermed ske nytegning af aktiekapitalen med nom. kr. 550.000 ved konvertering af gæld til kurs 312,50. Der er således ført en overkurs på kr. 1.168.750 over egenkapitalen. Indskuddet i selskabet på kr. 1.718.750 er foretaget i marts/april måned 2003 i forbindelse med en fremtidig omstrukturering af selskabets ejerforhold og med henblik på at styrke selskabets kapitalgrundlag. Ovenstående kapitalnedsættelse- og udvidelse r medtaget i årsrapporten pr. 31. maj 2003 men ikke anmeldt overfor Erhvervs & Selskabsstyrelsen. Ledelsen vil samtidig med godkendelse af selskabets årsrapport på den ordinære generalforsamling formelt vedtage og kapitalnedsættelsen -og udvidelsen og straks foretage anmeldelse til Erhvervs & Selskabsstyrelsen. …” De ekstraordinære indtægter på 5.000.000 kr. har nedbragt selskabets gæld til kreditinstitutter. Klagerens salgssum på anparterne i selskabet er 10.000 kr. ved afståelsen i 2020. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.040.714 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Du har oplyst, at tabet vedrører anparter i [virksomhed1] ApS, som du har afhændet den 1. juni 2019 jf. oplysninger på www.cvr.dk, men af den modtagne Børsnota er salget sket den 13. november 2019 til 10.000 kr. Du har først modtaget betaling for anparterne den 29. marts 2020. [virksomhed1] A/S er stiftet den 25. juni 1987 med en kapital på 300.000 kr. Selskabet stiftes med indskud af industriejendommen [adresse1], [by1], som du ejer (Bilag 1 – selskabsrapport [virksomhed1] ApS). Aktiernes skattemæssige værdi er opgjort til -1.097.615 af din revisor [person1] den 9. oktober 1990. Beregningen er godkendt af Skatteforvaltningen i [by1]. (Bilag 2 – Revisors opgørelse af anskaffelsessummen). [virksomhed1] A/S er den 13. december 1996 omdannet til et ApS Den 2. december 2004 foretages en kapitalforhøjelse med 320.000 kr. nom anparter til kurs 200,5625 i alt 641.800 kr. Denne kapitalforhøjelse sker ved at du overdrager dine aktier i [virksomhed2] A/S – nom 320.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Overdragelsen sker ved en skattefri aktieombytning. (Bilag 3 – vurderingsberetning). Det betyder, at det er din anskaffelsessum for aktierne i [virksomhed2] A/S, som udgør dit indskud i [virksomhed1] ApS i 2004. (Bilag 4 – selskabsrapport [virksomhed2] A/S). … Selskabet [virksomhed2] A/S cvr. [...2] I henhold til cvr.dk er selskabet stiftet den 1. juli 1984 med en kapital på 300.000 kr., som er indbetalt kontant/i værdier. (Bilag 4 – selskabsrapport). Ved en nærmere gennemgang viser det sig, at selskabet ikke er stiftet den 1. juli 1984, men den 20. februar 1979, som [virksomhed3] ApS (Bilag 6 – Stiftelsesdokument), og det fremgår desuden af årsrapporten for 2002/03 for [virksomhed2] A/S, at det er selskabets 24. regnskabsår, hvilket stemmer med stiftelsen i 1979. Af referat fra ekstraordinær generalforsamling fra 25. maj 1983 (bilag 7 – referat generalforsamling 1983) fremgår det, at der fremsættes forslag om at forhøje indskudskapitalen fra 30.000 kr. til 300.000 kr. Det er [klager], som kontant skal indbetale 270.000 kr. Derudover fremgår det af referatet, at selskabet skal omdannes til et aktieselskab med navnet [virksomhed2] A/S. Det, som på den ekstraordinære generalforsamling 25. maj 1983 blev besluttet, ser ikke ud til at være sket, da der foreligger et referat fra ekstraordinær generalforsamling den 1. juli 1984. Af referat fra ekstraordinær generalforsamling den 1. juli 1984 (bilag 8 – referat generalforsamling 1984) fremgår det, at der fremsættes forslag om at forhøje indskudskapitalen fra 30.000 kr. til 300.000 kr. Udvidelsen sker ved kontant indbetaling fra den nuværende anpartshaver ([klager]) og forhøjelsen på nom. 270.000 kr. sker til kurs 165. Kontant indbetaling på 445.500 kr. Derudover fremgår det af referatet, at selskabet skal omdannes til et aktieselskab med navnet [virksomhed2] A/S. Af selskabets årsrapport for 1995/96 fremgår overkurs ved emission og en aktiekapital på 300.000 kr. På den baggrund vurderer skattestyrelsen, at selskabet er stiftet for 30.000 kr. og forhøjelse med nom. 270.000 kr. Det anses for bekræftet, at der er kontant indbetalt 445.500 kr. den 1. juli 1984. Selskabet har pr. 1. juli 1984 en kapital på nom 300.000 kr. og hedder [virksomhed2] A/S. I henhold til bestyrelsens redegørelse af 23. oktober 1997 foreslås en forhøjelse af selskabets aktiekapital fra 300.000 kr. til 500.000 kr. Forhøjelsen fortages ved en gældskonvertering til kurs 300 og kapitalforhøjelsen udgør nom 200.000 kr. Dvs. ny kapital 500.000 kr. Egenkapitalen tilføres 600.000 kr. Revisor har udtalt vedr. konvertering af gæld, at det bekræftes, at [klager] har et tilgodehavende på mindst 600.000 kr. i selskabet. Fastsættelsen af kursværdien på de 600.000 kr. som gældskonverteres, beregnes på baggrund af regnskabet for selskabet. Af årsrapporten for 1996/97 (Bilag 9 – årsrapport 1996/97) fremgår, at mere end 50% af aktiekapitalen er tabt. Selskabet har pr. 31. maj 1997 en egenkapital på 30.336 kr. Der fremgår desuden 600.000 kr. som ansvarlig lånekapital under gældsposter. Af årsrapporten for 1997/98 fremgår en negativ egenkapital på 364.765 kr. selvom der er foretaget gældskonvertering på 600.000 kr. I årsrapporten for 1996/97 skriver selskabet, at der primo juni er gennemført en kapitalsanering med selskabets hovedkreditorer på i alt 1.510.000 kr. Kapitalsaneringen er indarbejdet i årsrapporten for 1996/97. Beløbet er ført over egenkapitalen. Desuden vil der blive fremsat forslag med henblik på yderligere tilførsel af kapital på 600.000 kr. Det er den ansvarlige lånekapital på 600.000 kr. som gældskonverteres. Den ansvarlige lånekapital træder tilbage for de simple fordringer jf.TfS 1997,729 LR., hvorfor der ikke er aktiver nok til at indfri selskabets gæld jf. omstående beregning. Regnskabstal jf. årsrapport 31. maj 1997 (Bilag 9 – årsrapport 1996/97): Aktiver 18.887.347 kr. Samlet gæld 18.857.011 kr. Korrigeret for gældssanering på 1.510.000 kr. Tilrettet samlet gæld 20.367.011 kr. Minus ansvarlig lånekapital 600.000 kr. Gæld i alt 19.761.011 kr. Det medfører, at kursværdien af den ansvarlige lånekapital er 0 kr. Gældskonvertering den 30. oktober 2003 I henhold til referat af Generalforsamling den 30. oktober 2003 (bilag 10 – referat generalforsamling 2003) nedsættes kapitalen med 500.000 kr. til dækning af underskud og derefter fortages tegning af nye aktier ved konvertering af gæld. Gældskonvertering til kurs 312,50 med nom 550.000 kr. i alt 1.718.750 kr. Kapitalen udgør herefter 550.000 kr. Gælden som konverteres udgør 1.718.750 kr. Det fremgår, at de nye aktier tegnes af: [person2] nom 80.000 – kurs 312,50 i alt 250.000 kr. [klager] nom 320.000 – kurs 312,50 i alt 1.000.000 kr. [virksomhed1] A/S nom 150.000 – kurs 312,50 i alt 468.750 kr. Det fremgår af revisors udtalelse, at konverteringen gennemføres regnskabsmæssigt ved at 1.718.750 kr. af selskabets kortfristede gæld bortfalder og aktiekapitalen forhøjes med 550.000 kr. og overkurs ved emission forhøjes med 1.168.750 kr. Indskuddet i selskabet på 1.718.750 kr. er foretaget i marts/april måned 2003 og gældskonverteringen/nytegning af aktier er indarbejdet i årsrapporten pr. 31. maj 2003, selvom det først er besluttet på den ordinære generalforsamling den 30. oktober 2003. Ovenstående forhold er beskrevet i årsrapporten og stemmer overens med referat af generalforsamling afholdt den 30. oktober 2003. Referatet er underskrevet af advokat [person3]. Af årsrapporten for 2001/02 fremgår en negativ egenkapital på -3.830 tkr. og kortfristede gældsforpligtelser på 13.844 tkr. Det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2002/03, at årets resultat er påvirket af ekstraordinære indtægter på 5.000.000 som vedrører indbetaling fra selskabets hovedkreditor i forbindelse med ændring af aftale vedrørende bankengagement. Selskabet har besluttet at nedsætte aktiekapitalen med 500.000 til dækning af underskud. Der vil i forbindelse hermed ske nytegning af aktiekapitalen ved gældskonvertering. Ovenstående gældsnedsættelse og udvidelse er medtaget i årsrapporten pr. 31. maj 2003. Årsrapporten for 2002/03 viser en egenkapital på 1.409.049 kr. og et resultat før ekstraordinære indtægter på -1.479.698 kr. Egenkapitalen består af selskabskapital 550.000 kr., Overkurs ved emission 1.168.750 kr. og overført resultat -309.701 kr. På baggrund af ovenstående samt frivillig akkordordning fra [...] på 5.000.000 kr. og skift af bankforbindelse til [finans1] med yderligere krav, vurderes det, at selskabet før akkordordningen er insolvent. Dit tilgodehavende i selskabet på 1.000.000 kr. skal kursværdiansættes jf. aktieavancebeskatningslovens § 28. Beregning af kursen jf. årsrapport 31. maj 2003 (Bilag 11 – årsrapport 2002/03): Aktiver 5.826.327 kr. Samlet gæld 4.417.278 kr. Korrigeret for frivillig akkord på 5.000.000 kr. Gældskonvertering 1.718.750 kr. Tilrettet samlet gæld 11.136.028 kr. Kurs 5.826.327*100/11.136.028= 52,32 Den nominelle værdi af fordringen er 1.000.000 kr. Kursværdi af fordringen 1.000.000*52,32%= 523.200 kr. Reduktion 476.800 kr. Ved gældskonvertering udgør aktionærens anskaffelsessum et beløb svarende til kursværdien af den konverterede fordrings værdi opgjort på konverteringstidspunktet, jf. hertil UfR 1977.964 H. På baggrund af ovenstående beregninger kan din anskaffelsessum for dine anparter i [virksomhed1] ApS opgøres til: 1987 Skattemæssig anskaffelsessum pr. 25. juni 1987 -1.097.615 kr. Godkendt af Skatteforvaltningen i [by1] kommune. Indbetalt kapitalforhøjelse 641.800 kr. den 3. december 2004 med 320.000 kr. aktier i [virksomhed2] A/S. Det er en skattefri aktieombytning, hvorfor det er anskaffelsessummen på aktierne i [virksomhed2] A/S, som har følgende værdi: Anskaffelsessum 30.000 kr. Forhøjelse 1. juli 1984 nom 270.000 kr. 445.500 kr. Gældskonvertering i 2003 523.200 kr. Anskaffelsessum i alt -98.915 kr. Derefter kan din avance ved salget af anparterne i [virksomhed1] ApS opgøres til: Anskaffelsessum i alt (jf. ovenstående beregninger) -98.915 kr. Salgspris i 2019 -10.000 kr. Negativ værdi til beskatning jf. aktieavancebeskatningsloven § 12 -108.915 kr. På baggrund af ovenstående mener Skattestyrelsen, at du skal beskattes af 108.915 kr. i 2019 i avance på salg af unoterede anparter efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og at du ikke har et fradrag på -931.799 kr. for tab på unoterede anparter i 2019 efter aktieavancebeskatningslovens § 13. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. november 2025 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 1.026.300 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vores primære påstand er, at opgørelsen af anskaffelsessummen ikke er korrekt opgjort, da der efter vores opfattelse ikke skal foretages kursregulering efter samme metode som den Skattestyrelsen har anvendt. Vores opfattelse er, at anskaffelsessummen skal opgøres som følger: [virksomhed1] ApS Skattemæssig anskaffelsessum pr. 25. juni 1987, opgjort i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. - 1.097.615 Skattemæssig anskaffelsessum i forbindelse med skattefri aktieombytning i [virksomhed2] A/S, cvr. nr. [...2], opgøres således: Anskaffelsessum i året 1984 30.000 Kapitalforhøjelse 1/7 1984, kontant nom. 270.000, kurs 165 445.500 Kapitalforhøjelse 23/10 1997, gældskonvertering nom 200.000, kurs 300 600.000 Kapitalforhøjelse 30/10 2003, gældskonvertering nom. 320.000, Kurs 312,50 1.000.000 Regulering af kursværdi, til kurs 94,95 - 50.500 949.500 Anskaffelsessum i alt 927.385 Samlet tab 917.385 Vores opfattelse er således, at Skattestyrelsens reguleringer til kursværdi ikke er korrekt opgjort. Jeg skal i den forbindelse henvise til ABL § 28 Nedsættelse af anskaffelsessummen Selskaber m.v. og personer § 28. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: 1) Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle. 2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. 3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. 4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. 5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4. 6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8. Skattestyrelsen har for så vidt angår kapitalforhøjelsen foretaget den 23/10 1997, nominelt 200.000 til kurs 300 ved gældkonvertering, ansat kursværdien til 0, da selskabets samlede gæld overstiger værdien af selskabets aktiver samtidig med, at der er tale om, at det er den ansvarlige lånekapital der gældskonverteres. Skattestyrelsens opgørelse ser således ud: Aktiver 18.887.347 Samlet gæld 18.857.011 Korrigeret for gældssanering 1.510.000 Tilrette samlet gæld 20.367.011 Minus ansvarlig lånekapital - 600.000 Gæld i alt 19.761.011 Da ovennævnte gældssanering er ydet af en kreditor som en akkordering, og denne akkordering er sket inden gældskonverteringen, skal denne ikke medregnes som en gældspost på tidspunktet for foretagelsen af kapitalforhøjelsen/gældskonverteringen, hvorfor beregningen for kursfastsættelsen skal se således ud: Aktiver 18.887.347 Samlet gæld 18.857.011 Korrigeret for gældssanering 0 Tilrettet samlet gæld 18.857.011 Minus ansvarlig lånekapital - 600.000 Gæld i alt 18.257.011 Da egenkapitalen således er positiv jf. årsrapporten for perioden 1/6 1996 – 31/5 1997, hvorved der er fuld dækning til samtlige kreditorer inklusive, til den ansvarlige lånekapital, skal der ikke foretages kursregulering. Skattestyrelsen har endvidere for så vidt angår kapitalforhøjelsen foretaget den 30/10 2003, nominelt 320.000 til kurs 312,50 ved gældkonvertering, ansat kursværdien til 52,32, da selskabets samlede gæld overstiger værdien af selskabets aktiver. Skattestyrelsens opgørelse ser således ud: Aktiver 5.826.327 Samlet gæld 4.417.278 Korrigeret for gældssanering 5.000.000 Gældskonvertering 1.718.750 Tilrettet samlet gæld 11.136.028 Kursberegning: 5.826.327*100/11.136.028 = 52,32 Da ovennævnte gældssanering er ydet af en kreditor som en akkordering, og denne akkordering er sket inden gældskonverteringen, skal denne ikke medregnes som en gældspost på tidspunktet for foretagelsen af kapitalforhøjelsen/gældskonverteringen, hvorfor beregningen for kursfastsættelsen skal se således ud: Aktiver 5.826.327 Samlet gæld 4.417.278 Gældskonvertering 1.718.750 Tilrettet samlet gæld 6.136.028 Kursberegning: 5.826.327*100/6.136.028 = 94,95 Det fremgår, at selskabets årsrapport for perioden 1/6 2002 – 31/5 2003, at den modtagne akkordering er indregnet i selskabets resultatopgørelse, hvorfor dette beløb, kr. 5.000.000 ikke skal medregnes som en gældspost ved den efterfølgende konvertering, den 30. oktober 2003 …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår opgørelsen af klagerens gevinst/tab på unoterede anparter ved overdragelse af anparter i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2019. Retsgrundlaget Følgende fremgår af den dagældende aktieavancebeskatningslov: ”… § 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. … § 23. Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). … § 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet. Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. … § 28. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle. Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursqevinstlovens § 4 stk. 2. Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4. Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8. … § 36. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed. …” Følgende fremgår af den dagældende fusionsskattelovs § 11: ”§ 11. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse…” Af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, fremgår, at fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 beskattes som aktieindkomst. Det følger af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U1977.964H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet, når der sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring. Det fremgår af beregningseksemplerne i forarbejderne til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, (betænkning nr. 139 af 23. maj 1995, ad nr. 10, jf. nr. 2) og cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse, at beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i indkomståret 2019 solgt unoterede anparter i [virksomhed1] ApS for 10.000 kr. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren den 25. juni 1987 har stiftet selskabet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, og at klagerens anskaffelsessum på de udstedte anparter udgør -1.097.615 kr. Klageren har den 2. december 2004 overdraget aktier i [virksomhed2] A/S til selskabet. Overdragelsen er sket ved en skattefri aktieombytning, hvor der er udstedt nominelt 320.000 kr. aktier i selskabet til klageren. Da aktieombytningen er sket skattefrit, succederer klageren i de oprindelige anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter på aktierne i [virksomhed2] A/S. Klageren har stiftet [virksomhed2] A/S kontant for 30.000 kr., og har den 1. juli 1984 kontant forhøjet selskabskapitalen med i alt 445.500 kr. Klageren har desuden foretaget to gældskonverteringer i [virksomhed2] A/S på henholdsvis nominelt 200.000 kr. aktier til kurs 300, i alt 600.000 kr., den 23. oktober 1997, og nominelt 320.000 kr. aktier til kurs 312,50, i alt 1.000.000 kr., den 30. oktober 2003. Anskaffelsessummen for aktier erhvervet ved en gældskonvertering skal ansættes til værdien af fordringen på konverteringstidspunktet, jf. U1977.964H og aktieavancebeskatningslovens § 28. Kursværdien opgøres som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver. Det beløb der gældskonverteres skal medregnes i opgørelsen af selskabets gæld. Landsskatteretten finder herefter, at anskaffelsessummen på de erhvervede aktier ved gældskonverteringen den 30. oktober 1997 udgør 600.000 kr. Retten har lagt vægt på, at der ved opgørelsen af selskabets gæld på konverteringstidspunktet ikke skal medregnes en gæld på 1.510.000 kr., som er indfriet ved en gældssanering i juni 1997, og som er indregnet i årsrapporten for regnskabsåret 1996/97. Selskabets aktiver på konverteringstidspunktet overstiger således selskabets gæld, hvormed fordringens kurs er 100. Retten finder desuden, at anskaffelsessummen på de erhvervede aktier ved gældskonverteringen den 30. oktober 2003 udgør 949.500 kr. Retten har lagt vægt på, at der ved opgørelsen af selskabets gæld på konverteringstidspunktet ikke skal medregnes en gæld på 5.000.000 kr. som er indfriet inden balancedagen den 31. maj 2003, og som er indregnet i årsrapporten for regnskabsåret 2002/03. Selskabets gæld kan herefter opgøres til 6.136.028 kr., svarende til den bogførte gæld på 4.417.278 kr., jf. årsrapporten 2002/03 tillagt gældkonverteringen på 1.718.750 kr. Da selskabets aktiver udgør 5.826.327 kr. kan kursen på klagerens fordring på gældskonverteringstidspunktet beregnes til 94,95. Klagerens anskaffelsessum på aktierne i [virksomhed2] A/S udgør herefter i alt 2.025.000 kr. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klagerens anskaffelsessum på anparterne i selskabet kan opgøres til i alt 927.385 kr., svarende til klagerens oprindelige anskaffelsessum på anparterne i selskabet (-1.097.615 kr.) tillagt anskaffelsessummen på aktierne i [virksomhed2] A/S (2.025.000 kr.). Da klageren har en salgssum på 10.000 kr. ved afståelse af anparterne i selskabet, kan klagerens tab på unoterede anparter i indkomståret 2020 opgøres til 917.385 kr. Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Tab på unoterede anparter efter gældskonverteringer (jnr. 22-0092159) · skattewiki.dk