Sambeskatningsindkomst og skattetillæg stadfæstet for administrationsselskab

Journalnr. 22-0056995 Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2018 til 9.553.014 kr., ligesom selskaberne i sambeskatningen er pålagt skattetillæg med i alt 20.000 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [klager] ApS, herefter ”selskabet”, ejer 100 % af kapitalandelene i følgende selskaber: [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], fra den 1. januar 2018 til den 1. januar 2019. Datterselskabet udtrådte af sambeskatningen pr. 31. december 2018, idet selskabet blev taget under konkursbehandling med dekretdato den 4. november 2019. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], fra den 1. januar 2018. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], fra den 17. november 2017 til den 1. januar 2019. Selskabet udtrådte af sambeskatningen pr. 31. december 2018, idet selskabet blev taget under konkursbehandling med dekretdato den 30. september 2019. [virksomhed3] ApS ejede ifølge CVR 100 % af kapitalandelene i [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], fra den 9. juni 2017 til og med den 1. januar 2019. [virksomhed4] ApS udtrådte af sambeskatningen pr. 31. december 2018, idet selskabet blev taget under konkursbehandling med dekretdato den 20. november 2019. Der foreligger således bestemmende indflydelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, og selskaberne indgår derfor i obligatorisk national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Selskabet har ikke registreret sambeskatningerne hos Skattestyrelsen, og selskaberne har oplyst skattepligtig indkomst som særbeskattede selskaber. Selskabet er under konkursbehandling med konkursdekret afsagt den 19. december 2023 af Skifteretten i [by1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018, ligesom selskaberne i sambeskatningskredsen er pålagt skattetillæg på i alt 20.000 kr. Skattestyrelsen har foretaget følgende ændringer i relation til sambeskatningsindkomsten for 2018: Sambeskatningsindkomst for 2018 Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst for Selskabet - 6.000 kr. Ændringer til [virksomhed4] ApS 5.855.974 kr. Ændringer til [virksomhed2] ApS 503.040 kr. Ændringer til [virksomhed3] ApS 2.438.000 kr. Ændringer til [virksomhed1] ApS 762.000 kr. Ansat indkomst 9.553.014 kr. Underskudssaldo ultimo til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst 6.000 kr. (underskuddet er særunderskud tilhørende [klager] ApS). Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: Skattestyrelsen har den 7. februar 2022 og 20. april 2022 registreret sambeskatning mellem selskabet som administrationsselskab og datterselskaberne. Der er lavet ændringer til den selvangivne skattepligtige indkomst for 2018, idet selskabet indgår i tvungen sambeskatning. [virksomhed3] ApS ejer ifølge CVR-registret 100 % af [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], fra 9. juni 2017 til og med 1. januar 2019. Selskabet [virksomhed4] ApS indgår derfor i obligatorisk sambeskatning med administrationsselskabet [klager] ApS fra den 17. november 2017, jf. selskabsskattelovens § 31C, stk. 1 - 4. [virksomhed4] ApS indtræder først i sambeskatningen med [klager] ApS pr. 1. januar 2018, da indkomståret 2017 for [virksomhed4] ApS er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26. [virksomhed4] ApS udtrådte af sambeskatningen pr. 31. december 2018, idet selskabet blev taget under konkursbehandling med dekretdato 20. november 2019. Der foreligger således bestemmende indflydelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, og selskaberne indgår derfor i obligatorisk national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. De sambeskattede selskab skal betale et skattetillæg Da de sambeskattede selskaber har oplyst om deres skattepligtige indkomst for sent, hvorfor de sambeskattede selskaber skal betale et skattetillæg. Skattetillægget vil blive opkrævet på selskabets årsopgørelse. Selskabet [klager] ApS (Tidligere opkrævet) 5.000 kr. Datterselskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] 5.000 kr. Datterselskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3] 0 kr. Datterselskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] 5.000 kr. Datterselskabet [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4] 5.000 kr. Skattetillæg i alt 20.000 kr. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. juli 2022 udtalt følgende: ”Jeg har ikke udsendt kopi af datterselskabernes breve til administrationsselskabet, jf. afsnittet om partsstatus i sambeskatning: Advokat [person1] har derfor ikke kunne få aktindsigt i datterselskabernes skatteforhold. Partsstatus i sambeskatning Udover afsnit A.A.7.4.5.2 i DJV omkring høring i sambeskattede selskaber, så er partsbegrebet generelt beskrevet i DJV afsnit A.A.7.2 Partsbegreb. Der er i retspraksis taget stilling til partsstatus for administrationsselskabet i datterselskabets skattean- sættelse (oppefra og ned i sambeskatningen) i SKM2014.856.BR og SKM2018.103.LSR. Af begge afgørelser fremgår det klart, at administrationsselskabet ikke har partsstatus i datterselskabets skatteansættelse og heller ikke kan få prøvet de materielle afgørelser i datterselskabet ved, at påklage opgørelsen af sambeskatningsindkomsten: Retten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prø- vet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. (…)” Klagerens opfattelse Selskabets tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 9.559.014 kr., og at det pålagte skattetillæg på 20.000 kr. annulleres. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 9. juni 2022, jf. Bilag 1. Supplerende om sagen kan oplyses følgende: Skattestyrelsen fremsendte den 11. februar 2022 forslag til afgørelse om, at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 skulle fastsættes til kr. 5.157.040, jf. Bilag 2. Af de faktiske forhold fremgår følgende (Bilag 2, s. 1-2): "Det fremgår af oplysninger hos CVR-registret, at selskabet ejer 100 % af følgende selskaber: [virksomhed1] ApS, cvr. nr. [...1] fra den 01.01.2018 til 31.12.2018. [virksomhed3] ApS, cvr. nr. [...3] fra den 09.06.2017 til 31.12.2018 [virksomhed2] ApS, cvr. nr. [...2] fra den 01.01.2018. Der foreligger således bestemmende indflydelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 C stk. 3 og selskaberne indgår derfor i obligatorisk national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Selskabet har ikke registreret sambeskatningen hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har den 07.02.2022 registreret sambeskatning mellem administrationsselskabet og datter selskaberne." Som begrundelse for ændringen af sambeskatningsindkomsten fremgår alene følgende (Bilag 2, s. 2): "Der er lavet ændringer til den selvangivne skattepligtige indkomst for 2018, idet selskabet indgår i tvungen sambeskatning." [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS har siden det pågældende indkomstår skiftet ejer og er efterfølgende gået konkurs. [klager] ApS har således ingen viden om, hvad der er foretaget af ændringer vedrørende disse tidligere datterselskabers skatteansættelser. Af den grund blev Skattestyrelsen anmodet om aktindsigt i sagen den 25. februar 2022, jf. Bilag 3. Aktindsigten blev modtaget den 10. marts 2022, jf. Bilag 4. Til afgørelsen om aktindsigt, var alene vedlagt: en aktliste, der imidlertid ikke kunne udskrives af Skattestyrelsen, og dermed ikke var vedlagt, og forslaget til afgørelse af 11. februar 2022 Idet det på baggrund af sagsoplysningen i Skattestyrelsens forslag til afgørelse, jf. Bilag 2, samt det modtagne aktindsigtsmateriale, jf. Bilag 4, ikke var muligt at vurdere den foreslåede forhøjelse, meddeltes dette Skattestyrelsen ved e-mail af 31. marts 2022, jf. Bilag 5, hvor det anførtes, at: "På det foreliggende grundlag kan jeg ikke se, at der er grundlag for de foreslåede forhøjelser." Skattestyrelsen fremsender herefter et fornyet forslag til afgørelse den 28. april 2022, der annullerede det tidligere udsendte forslag (Bilag 2), og på ny foreslog at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 skulle fastsættes til kr. 9.553.014, jf. Bilag 6. Forskellen fra det tidligere forslag er, at det tidligere datterselskab [virksomhed4] ApS inddrages i rækken af tidligere datterselskaber, der angiveligt er foretaget ændringer hos Skattestyrelsen ændrer ikke indholdet eller omfanget af deres begrundelse i dette nye forslag, idet der fortsat blot anføres følgende (Bilag 6, s. 3): "Der er lavet ændringer til den selvangivne skattepligtige indkomst for 2018, idet selskabet indgår i tvungen sambeskatning" Selskabet har således fortsat ingen mulighed for at vurdere, om Skattestyrelsens forslag er korrekt, hvilket meddeltes Skattestyrelsen ved e-mail af 25. maj 2022, jf. Bilag 7, hvor der anførtes følgende: "For god ordens skyld bemærkes, at mine tidligere kommentarerer til forslaget fastholdes, og at jeg således ikke på det foreliggende grundlag har mulighed for at vurdere rigtigheden af forhøjelsen." ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022, jf. Bilag 1, er ugyldig med den virkning, at de foretagne ændringer annulleres. Det gøres til støtte herfor gældende, at afgørelsen lider af en væsentlig sagsbehandlingsmangel, idet der ikke er sket behørig partshøring og idet den ikke er fornødent begrundet, jf. nedenfor. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at der er grundlag for de foretagne ændringer af [klager] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018. På det foreliggende grundlag bestrides det således for det første, at der er grundlag for at fastsætte selskabets indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74. Det bestrides for det andet, at selve skønnet er foretaget korrekt. …. Nærmere i relation til anbringenderne om fornøden partshøring og manglende begrundelse I nærværende sag skal Skattestyrelsen partshøre efter skatteforvaltningslovens § 19, der har følgende ordlyd: "Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven" Som det fremgår af bestemmelsen, skal partshøringen opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Forvaltningslovens krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse følger af forvaltningslovens §§ 22-24. I forhold til begrundelseskravet kan det helt overordnet anføres, at det af forvaltningslovens § 22 følger, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, hvortil der henvises til FOB 1989.171, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgørelsen fik det pågældende indhold. I forlængelse heraf skal det fremhæves, at forvaltningslovens § 24 indeholder generelle regler om begrundelsens indhold, hvorefter der i begrundelsen skal henvises til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende ved en eventuel skønsudøvelse. Den manglende begrundelse - enten i form af partshøring eller manglende oplysninger i afgørelsen, er efter fast praksis en ugyldighedsgrund. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2016, j.nr. 15-0077959, hvor Landsskatteretten anførte følgende: "SKAT har truffet afgørelse om, at klager skal beskattes af rådighed over fri bil, i den forbindelse har SKAT været forpligtet til at opfylde skatte forvaltningslovens og forvaltningslovens krav til sagsbehandlingen, herunder kravene om partshøring og begrundelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, og forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24. Forslaget til ændret årsopgørelse indeholder alene en henvisning til ligningslovens § 16, samt en misvisende oplysning om, at der er indberettet nye oplysninger fra arbejdsgiver. Selve årsopgørelsen henviser endvidere blot til forslaget og anfører ligeledes, at der er indberettet oplysninger fra en tredjepart. Afgørelsen ses således at være behæftet med væsentlige mangler. Reglerne vedrørende partshøring og begrundelse er garantiforskrifter, og manglende overholdelse heraf fører som udgangspunkt til afgørelsens ugyldighed. Uanset at klager de facto har været bekendt med, hvad den varslede ændring i årsopgørelsen måtte antages at bero på, ses der ikke at være grundlag for at anse sagsbehandlingsmanglerne for konkret uvæsentlige. Landsskatteretten tilsidesætter derfor SKATs afgørelse som ugyldig." I Skattestyrelsens partshøring i nærværende sag, jf. Bilag 2 og Bilag 6, er der intet anført om baggrunden for forhøjelsen bortset fra, at der efter Skattestyrelsens oplysninger er sket en ændring af nogle tidligere datterselskabers indkomst. Det fremgår ikke, hvilke ændringer der er foretaget, og det er end ikke dokumenteret, at ændringerne rent faktisk er foretaget. Det er således reelt umuligt for [klager] ApS at forholde sig til Skattestyrelsens forslag og afgørelse. Det har heller ikke via aktindsigt været muligt at få indsigt i, hvilke ændringer der har medført forhøjelsen af [klager] ApS' sambeskatningsindkomst. At disse oplysninger ikke findes i sagen, er efter klages opfattelse en journaliseringsmangel. Sagen minder således en del om den klagesag, der verserede hos Skatteankestyrelsen under j.nr. 21-0005576, hvor Skatteankestyrelsen indstillede annullation af Skattestyrelsens afgørelse, hvilket blev tiltrådt af skatteankenævnet med følgende begrundelse: "Det fremgår af både forslag og afgørelse, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren har modtaget udbytte med 163.472 kr. Det fremgår ikke hvorfra disse oplysninger stammer, eller hvilke oplysninger der er tale om. Skatteankenævnet finder ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for boets muligheder for at anfægte afgørelsen. Den påklagede afgørelse er derfor ugyldig. Skattestyrelsens afgørelse annulleres." Den manglende partshøring og begrundelse i nærværende sags forslag, jf. Bilag 2 og Bilag 6, har da også reelt gjort det umuligt at udtale sig om den agtede forhøjelse, hvorfor indsigelserne i nærværende sag, jf. Bilag 5 og Bilag 7, da heller ikke har kunnet have andet indhold end det anførte, nemlig at der ikke på det foreliggende grundlag ses at være grundlag for forhøjelsen. Der er således ikke foretaget fornøden partshøring i sagen efter skatteforvaltningslovens § 19, ligesom den påklagede afgørelse ikke i fornøden grad begrunder den foretagne forhøjelse. Af den grund er afgørelsen ugyldig med den virkning, at de foretagne forhøjelser og det pålagte skattetillæg annulleres.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets tidligere repræsentant har ved indlæg af 10. august 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Ved klage af den 6. juli 2022 påklagede jeg på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 9. juni 2022 vedrørende [klager] ApS' sambeskatningsindkomst i indkomståret 2018. Jeg har modtaget kopi af Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen af den 21. juli 2022, og skal herved vende tilbage. Den nedlagte påstand fastholdes. Skattestyrelsens udtalelse viser efter min opfattelse ganske klart, at afgørelsen af 9. juni 2022, jf. bilag 1, lider af væsentlige sagsbehandlingsmangler. Skattestyrelsen ses i udtalelsen af begrunde den manglende partshøring med, at administrationsselskabet ikke har partsstatus i de sambeskattede selskabers sager. Det bestrides ikke, at [klager] ApS ikke har partsstatus, og dermed ikke er klageberettiget i relation til de tidligere datterselskabers sager. Sagsbehandlingsfejlen består derimod i, at [klager] ApS ikke er blevet partshørt om de dokumenter, der ligger til grund for forhøjelsen af moderselskabets sambeskatningsindkomst. Det er således en fejl, at dokumenterne ikke er journaliseret på moderselskabets sag, og dermed udsendt sammen med forslaget eller i det mindste i forbindelse med selskabets anmodning om aktindsigt i sagen. Partshøringsreglerne skal ses i sammenhæng med retten til partsaktindsigt i forvaltningslovens § 9, hvorefter den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. [klager] ApS har således, for at partshøring er sket fyldest, krav på at kende dokumenterne i sagen, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. juni 2022 vedrørende selskabets sambeskatningsindkomst. Af forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 1, uddybes, at partens ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med journaliseringspligten i offentlighedslovens § 15, stk. 1, hvorefter dokumenter der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt skal journaliseres. ….. [klager] ApS har på det foreliggende grundlag ingen mulighed for at efterse, om Skattestyrelsens afgørelse er korrekt, herunder om der overhovedet er foretaget de korrektioner hos de tidligere datterselskaber, som Skattestyrelsen nu påligner [klager] ApS' sambeskatningsindkomst. Dette kan selvsagt ikke være rigtigt. At dokumenterne vedrørende datterselskaberne har betydning for [klager] ApS' sag om sambeskatningsindkomst, er jo helt evident, al den stund, at Skattestyrelsen har valgt at fremsende materialet til Skatteankestyrelsen sammen med sin udtalelse i klagesagen. Det fastholdes, at Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022 lider af en retlig mangel i form af manglende partshøring og mangelfuld begrundelse. Afgørelsen er dermed ugyldig med den virkning, at de foretagne ændringer annulleres. Af den grund skal [klager] ApS have medhold i den nedlagte påstand.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet Selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 i egenskab af administrationsselskab i sambeskatning med underliggende selskaber. Retsgrundlaget Om tvungen national sambeskatning gælder det i henhold til selskabsbeskatningslovens § 31: ”Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. (…). Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C. Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskudsgivende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkomståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, fremføres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstperioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 2., 4. og 6. pkt., således at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af underskuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede underskud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anvendelse. (…) Stk. 6. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden. Stk. 7. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5. Stk. 8. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingsforpligtelserne efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31 C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. (…)” Af selskabsskattelovens § 31 B fremgår: ”Skatterådet fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning. Skatterådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved. Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen. Skatterådet fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen oplysningsskemaet, jf. skattekontrollovens § 5, skal indeholde ud over de i stk. 2 nævnte, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet kan fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter skattekontrollovens kapitel 4 vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber. Stk. 2. Administrationsselskabet skal i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 fremlægge oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber. Afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 vedrørende sambeskatningsindkomsten skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A, stk. 10, 5. pkt., og stk. 12. Oplyste saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. (…)” Om koncernforbindelse fremgår det af selskabsskattelovens § 31 C: ”Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab. Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet. Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse. Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. Stk. 7. Opnås bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber m.v. via koncernforbindelsen i kursgevinstlovens § 4, stk. 5, skal disse selskaber m.v. ikke anses for det overtagende selskabs datterselskaber i relation til stk. 1. Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse. I medfør af selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 1299 af 9. november 2018 om sambeskatning af selskaber m.v., hvoraf det fremgår: ”Kapitel 2. National sambeskatning § 3 Der skal indgives meddelelse om, hvilket selskab m.v. der er administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal indgives senest 1 måned efter udpegningen af administrationsselskabet. § 4 Hvis der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, skal det nye administrationsselskab indgive meddelelse om udpegningen og datoen for dets indtræden. Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal indgives senest 1 måned efter udpegningen af det nye administrationsselskab. § 5 Indtræder et selskab m.v. i en sambeskatning, skal der indgives meddelelse om datoen for selskabets m.v. indtræden. Der skal endvidere indgives meddelelse om den indkomstperiode, der skal indgå i sambeskatningen. Herudover skal der indgives meddelelse om årsagen til, at et selskab indtræder i sambeskatningen. Stk. 2. Udtræder et selskab m.v. af en sambeskatning, skal der indgives meddelelse om datoen for selskabets m.v. udtræden. Der skal endvidere indgives meddelelse om den indkomstperiode, der skal indgå i sambeskatningen. Herudover skal der indgives meddelelse om årsagen til, at selskabet m.v. udtræder af sambeskatningen. Stk. 3. Meddelelser m.v. efter stk. 1 og 2 skal indgives senest 1 måned efter selskabets m.v. indtræden henholdsvis udtræden. § 6 For hvert indkomstår skal der afgives en redegørelse for koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, samt ændringer heri, herunder en redegørelse for hvilke selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen henholdsvis ikke indgår i sambeskatningen, samt baggrunden herfor. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de selskaber m.v., der indgår i koncernregnskabet, og de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen, skal baggrunden herfor tillige oplyses. Stk. 3. I det omfang oplysningerne efter stk. 1 og 2 fremgår af en årsrapport modtaget i Erhvervsstyrelsen, kan selskabet m.v. undlade at indsende oplysningerne. Stk. 4. Oplysninger m.v. efter stk. 1 og 2 skal indgives senest i forbindelse med rettidig indgivelse af oplysningsskemaet. § 7 Administrationsselskabet skal for hvert indkomstår give oplysning om 1) skattepligtig indkomst før fremførsel og fordeling af underskud for hvert af de sambeskattede selskaber m.v., 2) den samlede anvendelse af underskud fra tidligere år og 3) det resterende underskud ultimo for hvert af de sambeskattede selskaber m.v. Stk. 2. Administrationsselskabet skal efter anmodning fra Skatteforvaltningen indsende en specifikation af den andel af fremførselsberettigede underskud, som hvert enkelt selskab m.v. i sambeskatningen har anvendt samt specifikation af skattepligtig indkomst efter underskudsfremførsel m.m. for hvert enkelt selskab i sambeskatningen. Det er ikke et krav, at indsendelse af specifikationer efter anmodning fra Skatteforvaltningen efter 1. pkt. sker digitalt. Stk. 3. (…) Stk. 4. Hvis selskabet m.v. har valgt at se bort fra underskud, skal der tillige for hvert selskab m.v. indgives oplysning herom, herunder indgives oplysning om efter hvilken bestemmelse, der bortses fra underskuddet, samt indgives en opgørelse af det beløb, der er set bort fra, og som fremføres efter selskabsskattelovens § 12. Stk. 5. Oplysninger m.v. efter stk. 1-4 skal indgives senest i forbindelse med rettidig indgivelse af oplysningsskemaet. (...)” Om oplysningspligt fremgår det af skattekontrollovens § 2: ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, (…), jf. dog stk. 2. (...)” Det fremgår af skattekontrollovens § 5: ”Skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som told- og skatteforvaltningen anviser. Stk. 2. Skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter § 8, stk. 1, modtager fra told- og skatteforvaltningen et oplysningsskema til brug for opfyldelse af oplysningspligten i § 2. Stk. 3. En skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2. Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver efter stk. 1 eller 2.” Om fristen for selskabers oplysningspligt fremgår det af skattekontrollovens § 12: ”Juridiske personer (…) skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2.” Det fremgår af skattekontrollovens § 74: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.” Om skattetillæg fremgår det af skattekontrollovens § 73, stk. 1: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 400 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 10.000 kr. i alt, jf. dog stk. 2-4.” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20: ”Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.” Om krav til begrundelse fremgår det af forvaltningslovens § 22 og 24: ”§ 22 En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. (…) § 24 En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet ejede i det omhandlede indkomstår, 2018, alle kapitalandele i de underliggende datterselskaber, og selskabet ejede kapitalandelene i [virksomhed4] ApS via datterselskabet [virksomhed3] ApS. Selskaberne indgår derfor i tvungen national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. Selskabet er administrationsselskab i sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Med hjemmel i selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 1299 af 9. november 2018 om sambeskatning af selskaber m.v., der indeholder en række krav til administrationsselskabets oplysninger til Skattestyrelsen om bl.a. indtræden af sambeskatning, hvilke selskaber, der indgår, og oplysning om skattepligtig indkomst for hvert af de sambeskattede selskaber, sambeskatningsindkomsten m.m. i henhold til skattekontrollovens § 2. Selskabet har ikke oplyst Skattestyrelsen om disse forhold. Selskabet har for det omhandlede indkomstår, 2018, alene oplyst om egen skattepligtig indkomst. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Den påklagede forhøjelse af sambeskatningsindkomsten er en konsekvens af forhøjelser af den skattepligtige indkomst for de øvrige selskaber i sambeskatningen. En ændring af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten forudsætter en ændret skatteansættelse for disse selskaber for indkomståret 2018. Dette kræver en selvstændig genoptagelse af selskabernes skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Et administrationsselskab kan ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af Skattestyrelsens afgørelser vedrørende selskaber, der indgår i sambeskatningen. Der henvises til byrets dom af 30. oktober 2014, offentliggjort som SKM2014.856.BR, samt byrets dom af 1. maj 2025, offentliggjort som SKM2025.416.BR. Selskabet er omfattet af skattekontrollovens § 5, og når selskabet ikke rettidigt har givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde, at skønnet er foretaget på et urigtigt grundlag eller en ændret skønsmæssig ansættelse af sambeskatningsindkomsten. Der er herved henset til, at skatteansættelserne for de selskaber, der indgår i sambeskatningen, efter det oplyste ikke er genoptaget eller påklaget. Ansættelsen af sambeskatningsindkomsten er foretaget som en konsekvens af disse afgørelser, og det af selskabet oplyste om egen skattepligtig indkomst. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2018. Det fremgår af den påklagede afgørelse, hvilke faktiske forhold, der er tillagt betydning for afgørelsen, ligesom der er henvist til retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. Afgørelsen findes herefter ikke ugyldig som følge af begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens §§ 22-24. Skattestyrelsen har forud for ansættelsen af sambeskatningsindkomsten udsendt forslag til afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, med begrundelse, som ovenfor anført. Det forhold, at selskabet ikke kan få indsigt i de forhold, der har medført skønsmæssige forhøjelser af de øvrige selskaber i sambeskatningskredsen, når der er tale om andre selskaber, i hvis sager selskabet ikke er part, kan ikke føre til, at den påklagede afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig på baggrund af manglende partshøring, som anført af repræsentanten. Når henses til, at selskabet ikke rettidigt har givet Skattestyrelsen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, er det med rette, at selskaberne er pålagt skattetillæg i henhold til skattekontrollovens § 73, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.