Ejertidsnedslag for aktieavance ved arveudlæg af anparter

Journalnr. 21-0110810 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Aktieindkomst Yderligere aktieavance 9.032.886 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] afgik ved døden den 3. januar 2020. Inden hendes død sad hun i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle, [person1], der afgik ved døden den 31. maj 2019. [person1] stiftede [virksomhed1] A/S den 29. maj 1970. Selskabets kapital er fremkommet således: [virksomhed1] A/S Nominelt Stiftelse 1970, 300.000 kurs 100 300.000 Kapitalforhøjelse 1988, 300.000 kurs 100 300.000 Kapitalforhøjelse 1988, 15.000 15.000 Kapitalforhøjelse 1989, 3.000.000 kurs 105 3.000.000 I alt før afståelse 3.615.000 Ifølge repræsentanten udnyttede [person1] sin ret til at nytegne aktier, jf. dagældende aktieselskabslovs §§ 30 og 39, ved kapitalforhøjelsen i 1988. Nytegningen skete til en favørkurs på 640. Ved kapitalforhøjelsen i 1989 skete der nytegning til en favørkurs på 105. Nytegningen skete ved gældskonvertering ifølge selskabets registreringshistorik. I 1997 blev 49 % af aktierne afstået til [klager] og [person1]s to sønner, [person2] og [person3]. Det af boet tilhørende selskab, [virksomhed2] ApS, blev stiftet i forbindelse med en spaltning af [virksomhed1] A/S. Omstruktureringen fandt sted i 2019 kort tid inden [person1]s død. Spaltningen betød, at [klager] og [person1]s andel af [virksomhed1] A/S blev overført til det nye selskab, [virksomhed2] ApS, således at [klager] og [person1] herefter var eneejere af det nystiftede selskab. Da omstruktureringen skete med succession, er de oprindelige anskaffelsessummer for det ophørte selskab overført som skattemæssig anskaffelsessum for det nystiftede selskab, jf. fusionsskattelovens kapitel 4. Boets beholdning af anparter i [virksomhed2] ApS udgør nominelt 50.000 kr. Anparterne er udlagt fra boet til boets arvinger pr. 30. januar 2020 med 50 % til [person2] og 50 % til [person3]. Værdien af anparterne er opgjort til i alt 58.541.028 kr. Skattestyrelsen er enig i boets opgørelse af selskabets værdi ved udlægget. Selskabet er en ”pengetank”. Det er derfor ikke muligt at succedere i forbindelse med udlægget. Avancen ved udlægget skal derfor beskattes i dødsboet, jf. dødsboskattelovens § 29. Selskabet er efter udlægget opløst ved frivillig likvidation. Boets opgørelse af avancen er opgjort ved udlægget pr. 30. januar 2020. Boet har i specifikation til oplysningsskemaet beregnet avancen ved udlægget således: Hovedaktionæraktier Ansk.sum Salgssum Avance [virksomhed2] ApS, nominelt 50.000 kr. 1.935.000 58.541.028 56.606.028 Ejertidsnedslag, ABL § 47 (aktier ejet før 19/5-1993) -14.151.507 Skattepligtig fortjeneste 42.454.521 Det er ikke i oplysningsskemaet nærmere specificeret, hvorledes nedslaget på 14.151.507 kr. er beregnet. I forbindelse med, at Skattestyrelsen anmodede om boets opgørelse af ejertidsnedslaget, fremsendte boet et notat, som er dateret den 26. marts 2020 og er udarbejdet af revisionsfirmaet [revisionsfirma1]. Det fremgår af notatet, at alle selskabets aktier skal anses for at være anskaffet sammen med aktierne ved stiftelsen i 1970. Ifølge notatet er det skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de aktier, der er anskaffet ved aktieudvidelserne i 1988 og 1989, samtidigt med moderaktierne. Der er anført følgende i notatet: ”Skattemæssigt blev en tegningsret defineret som retten til at nytegne aktier mod indskud. Der henvises til artikel i SR-skat 1993.153. For perioden frem til 16.04.1997 skulle aktier tegnet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter anses for anskaffet på samme tidspunkt som de moderaktier, tegningsretterne blev tildelt på grundlag af, jf. dagældende aktieavancebeskatningslov § 5, stk. 3, og 6, stk. 4. Det fremgår af TS-Cirkulære 1996-37 og TfS 1996.654, at aktionærers nytegning af aktier forud har været at betragte som tegningsretter også i skattemæssig forstand, uagtet om nytegning skete til favørkurs. (…) Konklusion Aktier erhvervet/nytegnet ved konvertering af gæld eller kontant indskud forud for 16.04.1997 behandles som tegningsretter, som jf. dagældende aktieavancbeskatningslovs § 6, stk. 8, anses for erhvervet samtidig med moderaktien.” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset boet for skattepligtig af en yderligere aktieavance på 9.032.886 kr. for perioden 1. januar 2020 – 1. januar 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skattestyrelsen finder, at boets argumentation for, at alle aktier i selskabet [virksomhed1] A/S skal anses for at være anskaffet i 1970, ikke er korrekt. Boet argumenterer for, at der er tale om tegningsretter, og at disse skal anses for anskaffet samtidig med moderaktien. Argumentet er bl.a., at det af den tidligere ABL § 6, stk. 8 (LBKG nr. 974 af 21.09.2004) fremgår, at ”aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til”. Til det skal Skattestyrelsen bemærke, at den dagældende § 6 omhandler opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af unoterede aktier i relation til den dagældende 3-års regel. Der er altså tale om en bestemmelse, der er rettet mod opgørelsen af gevinsten hhv. tabet i forbindelse med afståelse af de pågældende aktier. Bestemmelsen omhandler således ikke nedslaget i den herefter opgjorte avance. Af den samme lovs § 7a, stk. 1 fremgik følgende: ”Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. .. Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998.” (Skattestyrelsens understregning) Bestemmelsen i § 7a retter sig mod det nedslag, som gives i den allerede opgjorte fortjeneste. Af bestemmelsen fremgår det (som også den hidtil gældende bestemmelse i ABL § 47), at nedslaget gælder for ”fondsaktier og aktieretter”. Bestemmelsen omfatter altså ikke ”tegningsretter”. Til bestemmelsen i den dagældende § 7a er i note 89 i Karnov Online anført følgende: ”Der gives ikke nedslag vedrørende aktier, som erhverves 1993-05-19 eller senere. Fondsaktier og aktieretter anses også i denne henseende for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Ordlyden omfatter ikke tegningsrettigheder og tegningsretsaktier. Dette er tilsigtet, da overgangsreglerne ikke skal gælde værdistigning på tilført ny kapital.” (Skattestyrelsens understregning) Skattestyrelsen læser betydningen af denne note således, at for så vidt angår tegningsretsaktier (som denne sag drejer sig om), så vil anskaffelsestidspunktet altid være det faktiske tegningstidspunkt. Med andre ord kan det udledes, at der kun gives nedslag for de år, hvor selskabet har haft rådighed over den nytilførte kapital – dvs. at nedslaget beregnes af værditilvæksten fra indskudstidspunktet til udgangen af 1998. Endvidere har erhververen af aktierne også først betalt anskaffelsessummen for aktierne på erhvervelsestidspunktet – i modsætning til fondsaktier, hvis anskaffelsessum er 0 kr. Endvidere understøttes Skattestyrelsens forslag også af lovteksten i ABL § 47, stk. 3 (som er identisk med den dagældende § 7a, stk. 3), idet det her slås fast, at nedslaget gives med 1 pct. pr år, som den skattepligtige har ejet de pågældende aktier. Bestemmelsen må læses således, at det er den faktiske ejertid, der er tale om. I denne forbindelse anses eventuelle fondsaktier og aktieretter (modtaget før 1. januar 2006) for at være ejet det samme antal år som moderaktien. Dette giver også god mening, idet der jo ikke i forbindelse med udstedelse af fondsaktier/aktieretter bliver indskudt yderligere kapital i selskabet. Skattestyrelsen forstår reglen således, at det alene er fondsaktier/aktieretter tildelt inden 1. januar 2006, der giver ret til nedslag med samme procent, som moderaktierne. For øvrige aktier gives nedslaget for hvert år, de har været ejet. Skattestyrelsen har herefter udarbejdet nedenstående opgørelse af avancen: [virksomhed1] A/S Nominelt Købesum Frasalg 1997 Nominelt Rest nom. Efter frasalg Stiftelse 1970, 300.000 kurs 100 300.000 300.000 -300.000 0 Kapitalforhøjelse 1988, 300.000 kurs 100 300.000 300.000 -300.000 0 Kapitalforhøjelse 1988, 15.000 15.000 96.000 -15.000 0 Kapitalforhøjelse 1989, 3.000.000 kurs 105 3.000.000 3.150.000 -1.156.350 1.843.650 I alt før afståelse 3.615.000 3.846.000 Afstået til børn I 1997, 49% (note 1 og note 2) -1.771.350 -1.884.540 -1.771.350 Resterende beholdning/anskaffelsessum 1.843.650 1.961.460 Udlægningsværdi, jf. boopgørelse 58.541.028 Resterende anskaffelsessum, jf. ovenstående -1.961.460 Avance 56.579.568 Alle aktier anses for anskaffet i 1989, ejertidsnedslag 9% -5.092.161 Skattepligtig avance 51.487.407 note 1) Anskaffelsessummen for de afståede aktier beregnes som gennemsnittet af alle aktier, idet gennemsnitsmetoden skal anvendes, jf. ABL § 24. note 2) Ved frasalget i 1997 anses de først anskaffede aktier for de først afståede, jf. ABL § 5 (FIFO-princippet). De resterende aktier er derfor alle fra kapitaludvidelsen i 1989. De 51% aktier i selskabet [virksomhed1] ApS, nom. 1.843.650, jf. ovenstående opgørelse, blev (som det fremgår af de faktiske oplysninger, side 1) i 2019 via skattefri spaltning af selskabet overført til afdøde og afdødes ægtefælles nye 100% ejede holdingselskab, [virksomhed2] ApS. (…) Klagerens opfattelse Boets repræsentant har fremsat påstand om, at der skal beregnes et ejertidsnedslag på 25 %. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Som anført er det vores opfattelse, at det selvangivne ejertidsnedslag på 25% skal anerkendes, idet der er tale om, at samtlige de afståede kapitalandele anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige moderaktie. Dvs. i indkomståret 1970. Som det fremgår ovenfor under beskrivelsen af lovgrundlaget, er der tale om en overgangsbestemmelse, som skal imødekomme de hovedaktionærer, som ved et salg af deres kapitalandele den 18. maj 1993 kunne opnå en mere fordelagtig skattebetaling end ved et salg efter de regler, som blev vedtaget med virkning fra 19. maj 1993. Der kan her henvises til bemærkningerne til det ændringsforslag, som blev fremsat i betænkningen til L 289 som nr. 6. Der anføres ”Det foreslås at indføre en overgangsordning for aktionærer, der er hovedaktionærer ved lovforslagets fremsættelse, og for hvem lovforslaget uden overgangsordning ville indebære en forøget beskatning”. Overgangsordningen, herunder med henvisning til nævnte bemærkning, lægger dermed op til en sammenligning af beskatningsniveauet forud for 19. maj 1993 med beskatningsniveauet fra 19. maj 1993 og fremefter. Og da beskatningsniveauet før 19. maj 1993 hviler på bestemmelsen i dagældende § 6, har det også central betydning, om kapitalandele erhvervet via tegningsretter knytter sig til moderaktien. Dette er der ikke tvivl om, at de gør efter dagældende regler, jf. § 6, stk. 8 i lovbekendtgørelse 865 af 22. oktober 1992. Alene på grundlag af dette bør det anerkendes, at de erhvervede kapitalandele via tegningsretter knytter sig til moderaktiens anskaffelsestidspunkt. Som det fremgår af eksemplet i betænkningen, ville skatten af en avance på m.DKK 10 blive beskattet med 25%, når kapitalandelene havde været ejet i 25 år. Efter de regler, der blev indført med virkning fra 19. maj 1993, ville skattesatsen i et tilsvarende tilfælde udgøre ca. 30%, når der blev indrømmet ejertidsnedslag. Uden ejertidsnedslag ville skatten have udgjort ca. 40%. Overføres overgangsreglen til nærværende konkrete tilfælde, ville skatten ved et salg af kapitalandelene den 18. maj 1993 ligeledes have udløst en skat på 25% af avancen. Dette som følge af, at alle kapitalandele efter de før 19. maj 1993 gældende regler blev henført til det oprindelige anskaffelsestidspunkt, jf. § 6, stk. 8 i lovbekendtgørelsen fra 1992, og da der ved en ejertid på mere end 7 år alene skulle medregnes halvdelen af fortjenesten, jf. § 7 i lovbekendtgørelsen fra 1992. Skattestyrelsens afgørelse ender således i en skærpet beskatning i forhold til tidligere regler, men også i forhold til det formål, som lovgiver lægger op til i forbindelse med indførelsen af ejertidsnedslaget – en sikring mod en forøget beskatning. Skatten i Skattestyrelsens afgørelse ender i en beskatningssats på ca. 38% mod en skattesats ved den selvangivne beregningsmetode på ca. 31,5% (= 42% i skattesats ganget med avance efter ejertidsnedslag på 75%). I øvrigt er der ikke i selve ordlyden af overgangsordningen eller bemærkninger hertil lagt op til, at der skulle ske en ændring i fastlæggelsen af anskaffelsestidspunktet for kapitalandele erhvervet via tegningsretter. Eller i øvrigt at der skulle gælde særlige regler omkring de kapitalandele, som rent faktisk var i kapitalejerens besiddelse den 18. maj 1993. At der kan indrømmes ejertidsnedslag for fondsaktier og aktieretter, jf. dagældende § 7 a, 2. pkt. og i den ophævede § 47, stk. 1, 2. pkt., hænger naturligt sammen med det synspunkt, som Skattestyrelsen fremfører. Nemlig at der via disse blot sker en omfordeling af værdien af kapitalen til et andet antal kapitalandele. Derfor var det naturligt i forbindelse med lovændringen i 1993 at tillade ejertidsnedslag på disse. Det, der imidlertid efter vores opfattelse er centralt her, er, at de omtalte fondsaktier og aktieretter i § 7a / § 47 omfatter fondsaktier og aktieretter tildelt 19. maj 1993 eller senere og dermed altså ikke en bestemmelse, som relaterer sig til erhvervelser for perioden før 19. maj 1993. Der kan dermed efter vores opfattelse ikke skabes en argumentation, som anført af Skattestyrelsen, om at en tilførsel af kapital på basis af tegningsretter ikke gør det muligt at henføre de tegnede kapitalandele til det oprindelige tegningstidspunkt for ”moderaktien”. Et sådant argument vil derimod være relevant i forhold til kapitalandele tegnet på basis af tegningsretter erhvervet efter 18. maj 1993 netop i kraft af, at tegningsretter ikke omtales som en undtagelse til erhvervelser efter 18. maj 1993 på linje med fondsaktier og aktieretter. Se i øvrigt hertil Skattestyrelsen eget argument i afgørelsen, side 7 midtfor, hvor henvises til en note i Karnov Online til dagældende § 7 a. Noten har følgende ordlyd: ” Der gives ikke nedslag vedrørende aktier, som erhverves 1993-05-19 eller senere. Fondsaktier og aktieretter anses også i denne henseende for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Ordlyden omfatter ikke tegningsrettigheder og tegningsretsaktier. Dette er tilsigtet, da overgangsreglerne ikke skal gælde værdistigning på tilført ny kapital.” Det er vores opfattelse, at indledningen i noten er det centrale. Og specifikt, at der ikke gives nedslag vedrørende aktier, som erhverves 19. maj 1993 eller senere. Denne begrænsning gælder ikke fondsaktier og aktieretter tildelt 19. maj 1993 eller senere, idet disse fortsat skal anses at blive koblet op på ”moderaktiens” anskaffelsestidspunkt – altså kan disse stadig berettige til ejertidsnedslag. Dermed er det også ganske naturligt i kraft af den positive afgrænsning af typen af værdipapirer, at tegningsretter erhvervet 19. maj 1993 ikke omfattes af § 7 a. Skattestyrelsens tolkning af noten anser vi derfor for at ”vende sagen på hovedet” og i princippet indføre en skærpende beskatning, som der ikke var lagt op til i forbindelse med lovforslaget. Noten lægger således alene op til at opsummere formålet med bestemmelsen – nemlig at sikre at ejertidsnedslaget alene blev henført til de aktier, som var erhvervet før 19. maj 1993, og ikke til kapitalandele erhvervet efterfølgende med undtagelse af kapitalandele baseret på fondsaktier og aktieretter, hvor det alene er en omfordeling af værdien af selskabet til et yderligere antal kapitalandele. I forhold til Skattestyrelsens argument gående på ”ejertiden” er det vores opfattelse, at ”ejertiden” her skal tolkes på samme måde, som den blev fortolket før 19. maj 1993. Der er således ikke tale om en faktisk ejertid regnet fra det tidspunkt, hvor en tegningsret udnyttes, men derimod regnet fra det skattemæssige anskaffelsestidspunkt, som blev fastlagt med baggrund i § 6 i lovbekendtgørelsen fra 1992. En fortolkning som anlagt af Skattestyrelsen vil igen medvirke til, at intentionen bag overgangsreglen om, at reglen ikke skulle medføre en forøget beskatning, tilsidesættes. Samlet set er det dermed vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er i overensstemmelse med de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 47 om ejertidsnedslag, og dermed skal der gives dødsboet medhold i klagesagen, og dermed at den skattepligtige avance efter ejertidsnedslag sættes til det selvangivne, dog korrigeret for den mindre difference i anskaffelsessummen, som Skattestyrelsen har lagt op til. (…) Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten bl.a., at Skattestyrelsen begår den fejl, at anskaffelsestidspunktet vurderes i forhold til tegningsretterne. Det, som er relevant, er anskaffelsestidspunktet for aktierne, der blev tegnet ved udnyttelse af tegningsretterne. Ved udnyttelsen af tegningsretterne skal anskaffelsestidspunktet anses at være det oprindelige anskaffelsestidspunkt for moderaktierne. Den angivne opfattelse i klagen er understøttet af praksis og nævnte fortolkningsbidrag. Ved kapitalforhøjelserne, hvor tegningsretterne blev udnyttet, skal aktierne således anses for erhvervet samtidigt med moderaktierne. Klagerens repræsentant har den 26. september 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”(…) Uenigheden består herefter alene i, hvorvidt der skal beregnes ejertidsnedslag fra stiftelsestidspunktet for de oprindelige anparter eller alene fra udnyttelsen af tegningsretterne for de anparter, der resterede ved arvedudlægget. Vi mener fortsat, at der skal beregnes fuldt ejertidsnedslag for hele perioden svarende til maksimalt ejertidsnedslag med 25 % af avancen. Det gøres således gældende at de nytegnede anparter ved udnyttelse af tegningsretter i 1988 og 1989 skal anses erhvervet på samme tidspunkt som de oprindelige anparter (…) Den skattepligtige aktieindkomst skal derfor tilbageføres fra DKK 51.638.357 til DKK 42.605.471 som selvangivet.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår beregning af ejertidsnedslag i forbindelse med boets opgørelse af avance ved arveudlæg af anparterne i [virksomhed2] ApS. Retsgrundlaget Dødsboskattelovens § 29, stk. 3, fastslår: ”Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12 eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.” Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 1: ”Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.” Aktieavancebeskatningslovens § 5 fastslår: ”Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.” Af aktieavancebeskatningslovens § 12 fremgår: ”Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” Aktieavancebeskatningslovens § 23 fastslår: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).” Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fastslår: ”Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.” Af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, fremgår: ”Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.” Den tidligere gældende aktieavancebeskatningslovs § 7 A blev indført i forbindelse med lovændringen af bl.a. aktieavancebeskatningsloven med virkning fra den 19. maj 1993. Der var tale om en overgangsordning for aktionærer, der som følge af L 289 ville få en øget beskatning, hvis der ikke blev indført en overgangsordning. Der fremgår følgende vedrørende bestemmelsen i betænkning LFB nr. 289 af 18. juni 1993: ”Det foreslås at indføre en overgangsordning for aktionærer, der er hovedaktionærer ved lovforslagets fremsættelse, og for hvem lovforslaget uden overgangsordning ville indebære en forøget beskatning. Overgangsordningen for hovedaktionærer foreslås tilrettelagt således, at der ikke skal foretages en værdiansættelse af hovedaktionæraktier pr. 19. maj 1993. Den foreslåede overgangsordning er udformet på en sådan måde, at den tilskynder til, at aktionærerne lader pengene blive i selskabet i stedet for at sælge eller likvidere selskabet. Aktionærer, der ikke har udnyttet de hidtidige muligheder for at trække selskabets midler ud til lav avancebeskatning ved likvidation, vil få den største fordel af overgangsordningen. Endvidere tages hensyn til et pensionssynspunkt i og med, at hovedaktionærer, der har ejet selskabet i en længere årrække, får en lempeligere beskatning. Ændringsforslaget går ud på, at aktionærer, der er hovedaktionærer i et selskab den 19. maj 1993, får et nedslag i den skattepligtige avance på 1 pct. pr. år, de har ejet hovedaktionæraktierne forud for udløbet af indkomståret 1998. Der kan højest gives et nedslag på 25 pct. af avancen svarende til en ejerperiode på 25 år. Aktier kan være erhvervet, før aktionæren blev omfattet af hovedaktionærreglerne. I så fald gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær. Der gives ikke nedslag vedrørende aktier, som erhverves den 19. maj 1993 eller senere. Fondsaktier og aktierretter anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Er aktierne ikke erhvervet samtidigt, fordeles den nedslagsberettigede avance forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende, idet de først erhvervede aktier anses for først afstået. (…) Efter lovforslaget kan den pågældende opnå et nedslag i den skattepligtige avance på 25 pct. (…) Ordningen har den fordel for hovedaktionærer, at det er hele fortjenesten, der beskattes med den lavere procent, altså også den del, der er optjent efter 19. maj 1993. Den foreslåede overgangsordning kan indebære en lempeligere beskatning end en overgangsordning, hvor værdistigningen vedrørende perioden før den 19. maj 1993 beskattes med de gamle skattesatser, mens værdistigningen vedrørende perioden efter den 19. maj 1993 beskattes med de nye skattesatser. Hvis aktierne sælges på et senere tidspunkt og det samlede nedslag på hele avancen henføres til avancen optjent indtil den 19. maj 1993, vil beskatningen i en række tilfælde være lavere end efter de hidtil gældende regler.” Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev aktieavancebeskatningslovens § 47 indført. Bestemmelsen videreførte de regler, som fremgik af § 7A. Der fremgår følgende af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47: ”Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort gevinst og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå et nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier. (…) (…) Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. (…)” Ved indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, blev der tilføjet et andet punktum (i forhold til den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 7 A): “Tilsvarende gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier.” Der fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til bestemmelsen, LFF nr. 78 af 16. november 2005: “Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov. Der er tale om en overgangsordning for personaktionærer, der i egenskab af at være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer den 18. maj 1993 skulle opgøre gevinster eller tab ved afståelse af aktier efter gennemsnitsmetoden. For definitionen af hovedaktionærer se § 4. Ved ophørende hovedaktionærer forstås skattepligtige, som på et tidspunkt inden for de seneste 5 år før måletidspunktet havde opfyldt hovedaktionærdefinitionen. Bestemmelsen går ud på, at aktionærer, der var hovedaktionær i et selskab den 18. maj 1993 samt skattepligtige, der var ophørende hovedaktionærer på dette tidspunkt, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. (…) Er aktierne erhvervet før aktionæren blev omfattet af de tidligere hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær. Der gives ikke nedslag for aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Det foreslås tydeliggjort, at der i modsætning til gældende regler ikke gives nedslag for fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige efter lovens ikrafttræden på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993. Årsagen til denne ændring er, at disse aktieretter og fondsaktier efter forslaget ikke længere anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Da tildelingstidspunktet altid vil ligge efter indkomståret 1998, vil nedslaget i forhold til de pågældende fondsaktier og aktieretter være på 0 pct. (…) Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov. Nedslaget efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende hovedaktionæraktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Ved lov nr. 92 af 31. januar 2020 blev reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 ophævet med virkning fra den 1. februar 2020. Formålet med at ophæve bestemmelsen var at indføre en ensartet beskatning af aktier. Ved ophævelsen blev de skattemæssige fordele for personer, der ejer aktier, som var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993, fjernet. Den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47 henviser til § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Der fremgår bl.a. følgende af bestemmelsen: ”Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen, dog 10 år, hvor aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, selv eller sammen med den i § 4, stk 3, angivne kreds af personer mv har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk 2-9. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter §§ 2, 2 a og 2 c eller særlig indkomst efter § 4. Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk 1 og 2, og § 7, stk 1, efter aktiernes pålydende. (…) Stk. 8. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk 2, finder tilsvarende anvendelse. (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Boets repræsentant har med henvisning til, at den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47 henviser til den tidligere gældende aktieavancebeskatningslovs § 6, gjort gældende, at de omhandlede anparter skal anses for erhvervet samtidigt med moderaktierne, da anparterne er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter i forbindelse med en kapitalforhøjelse i 1989, jf. den tidligere gældende aktieavancebeskatningslovs § 6, stk. 8. [virksomhed1] A/S blev stiftet i 1970 og var ejet af nu afdøde [klager] og af hendes afdøde ægtefælle. Selskabet blev inden ægtefællens død spaltet i 2019. Afdøde [klager] og hendes afdøde ægtefælles andel af [virksomhed1] A/S blev overført til det nystiftede [virksomhed2] ApS. Omstruktureringen skete med succession. I forbindelse med [klager] død den 3. januar 2020 blev hendes anparter i [virksomhed2] ApS udlagt fra boet til boets arvinger pr. 30. januar 2020. Boets aktieavance skal således opgøres i henhold til den gældende aktieavancebeskatningslov pr. 30. januar 2020. Den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47 gav mulighed for et ejertidsnedslag i forbindelse med opgørelsen af en fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, som pr. 19. maj 1993 skulle opgøres i henhold til § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, hvis aktierne var solgt inden den 19. maj 1993. Den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47’s henvisning til § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, anses alene at have til formål at afgrænse de aktier/anparter, som er omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47. Dermed har den tidligere gældende aktieavancebeskatningslovs § 6, herunder § 6, stk. 8, ikke relevans i forhold til boets opgørelse af aktieavancen. Opgørelsen af gevinst/tab af boets anparter skal ske i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, og § 26, stk. 2, og den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47. De omhandlede hovedaktionæraktier er udstedt i forbindelse med kapitalforhøjelsen i 1989. Den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47 finder derfor anvendelse. Det følger herefter af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af boets avance skal beregnes et ejertidsnedslag ud fra den faktiske ejertid. Da aktierne blev erhvervet ved kapitalforhøjelsen i 1989, skal der således beregnes et ejertidsnedslag på 9 %, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 47, stk. 3. Landsskatteretten tiltræder derfor Skattestyrelsens opgørelse af boets avance. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.